2. jul. 2019 kl. 19:55
Jesper Hahn

Dansende katte er sluppet løs på Nordfyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom musicalen CATS har et ry som lettere uforståelig og svær, så har Nordfynsspillene kastet sig ud at opføre den kendte Broadway musical på en udendørs scene for første gang i Danmark.

Sminken sidder lige i øjet - i katteøjet. Store og små skuespillere forvandler sig møjsommeligt til kære killinger og velvoksne hankatte i sminkerummet bag scenen i Otterup, hvor der tirsdag er premiere på årets friluftsmusical CATS.

Musicalen er instrueret af Jesper Nielsen, der også har nyoversat stykket. Musicalen er aldrig før blevet vist som ren amatørforestilling i Danmark, og det er kun anden gang i verden, at den opføres udendørs. I London og New York er den blevet spillet uafbrudt gennem de seneste 20 år.

“Jeg har i 10-12 år tænkt, at den her musical bør man spille på de store friluftsscener. Men ingen har turde, for den kan virke både svær og kedelig. Men nu skulle det være.”

— Jesper Nielsen, instruktør, Nordfynsspillene

- Jeg har i 10-12 år tænkt, at den her musical bør man spille på de store friluftsscener. Men ingen har turde, for den kan virke både svær og kedelig. Men nu skulle det være. Jeg kiggede på de gamle oversættelser, men savnede de mange referencer til London. Så i min version er den danske tekst så tæt på den engelske som muligt. Den er jo skrevet af T.S. Elliot, som er en af Englands største forfattere, siger Jesper Nielsen.

Jesper Hahn
Fra den sidste prøve på Nordfynsspillenes version af musicalen CATS.

Rammer alle cylindre

Også musikken er svær at komme uden om for Jesper Nielsen.

- Det er Andrew Lloyd Webbers flotteste musik. Alle kender sangen Memory. Det er smukke tekster, som udsiger noget om at være kat, men også om at være menneske. Ellers var det jo ikke interessant for os.

- Jeg kunne se nogle muligheder i at lave en stor og festlig forestilling med dans, trylleri, leg musik og flotte tekster. Den rammer på alle cylindere, synes jeg, siger Jesper Nielsen.

Jesper Hahn
Fra Nordfynsspillenes version af musicalen CATS.

Èn stor familie

Traditionen tro er der mange af skuespillerne, som kender hinanden på kryds og tværs. I år er der for eksempel Christian Otzen og Emma Kristensen, som har to af hovedrollerne som henholdsvis Munkustrap og Demeter. De spiller kærester i CATS, og de er det også privat.

En mor og datter er også at finde på scenen, nemlig Tanja og Amaya Atkinson. Og det kræver øvelse at spille kat.

- Jeg har øvet mig, der hjemme inde på mit værelse. Så har jeg nogen gange øvet mig i at være en kat, siger Amaya Atkinson.

For mor Tanja Atkinson er det en god oplevelse være på scenen samme med sin datter.

- Det er så hyggeligt, det er en fælles ting vi har sammen hver sommer, siger Tanja Atkinson

En mor og datter er også at finde på scenen, nemlig Tanja og Amaya Atkinson

Shrek-succes er prisnomineret

Sidste år var det Shrek, Fiona, æslet og mange flere, der indtog friluftsscenen i Otterup. Opsætningen af musicalen Shrek har udløst en nominering til Den fynske kulturpris. Æslet blev spillet af Christian Otzen, der også i år har en af hovedrollerne.

Læs også: Musicalen Shrek indtager Otterup med bøvs, prut og skønsang
Gå tilbage Del
4. jul. 2018 kl. 15:44

Musicalen Shrek indtager Otterup med bøvs, prut og skønsang

Signe Ryge

Den klamme og kærlige trold Shrek, det insisterende og kærlighedshungrende æsel og den skønne og bøvsende Fiona bryder i den kommende tid ud i sang og dans over Fyn.

488 forventningsfulde gæster drog til Otterup tirsdag aften for at tage til premiere på musicalen Shrek.

Nordfynsspillene har knoklet med forestillingen i mange måneder, og nu er alt klar til de kommende dages forestillinger, hvor de 120 kostumer skal luftes på den nybyggede scene.

“Shrek er jo en en stille fyr, der går stille med dørene. Det gør jeg nok også selv, jeg er ikke så højtråbende”

— Søren Elmelund, Shrek.

I hovedrollen som Shrek troner Søren Elmelund, lokal musicalstjerne og syngende tømrer fra Søndersø.

Han nyder sin rolle som Shrek og kan genkende flere karaktertræk fra sig selv.

Katja Schütz
Æsel prøver at overbevise Shrek om, at de skal være venner.

- Shrek er jo en en stille fyr, der går stille med dørene. Det gør jeg nok også selv, jeg er ikke så højtråbende. Shrek er også en kompleks person med flere sider, han er ikke bare den onde, sure trold, som mange tror. Han er mere, end hvad man først tror, siger Søren Elmelund.

Katja Schütz
Fiona optræder i hele tre aldre i musicalen. Charlotte Moore står i midten som den voksne Fiona.

Fedt at være sjov

I rollen som  Fiona ses Charlotte Moore fra Aarhus. Hun læser psykologi i Odense, når hun ikke giver den gas på scenen med bøvs, prut og skønsang.

Oprindeligt gik hun til audition til rollen som æsel, men da panelet så hende optræde, var de ikke i tvivl om, at her var deres Fiona.

“Det bedste ved rollen er, at Fiona er så tosset og skifter humør fra det ene øjeblik til det andet. Det kender jeg fra mig selv”

— Charlotte Moore, Fiona.

- Hun har det der tilpas gakkede væsen, også udenfor scenen, der skal til for at spille Fiona. Det kunne vi se med det samme, så vi spurgte med det samme, om hun ikke også kunne synge en af Fionas sange for os, siger Jesper Nielsen, der er instruktør på musicalen.

- Fiona er også sjov, og det er sjovt at spille sjov og samtidig være en smuk prinsesse, siger Charlotte Moore.

Signe Ryge
Charlotte Moore som Fiona og Stina Tølbøll Bekkerø som ond heks i en stille stund bag scenen.

Kreativt kaos

Instruktør Jesper Nielsen er begejstret for sit hold.

- De 50 skuespillere har leget med og kommet med så mange skøre påhit, at jeg af og til har måtte holde dem lidt nede, så det ikke stak af. Midt i det der kreative vanvid og kaos har jeg måtte holde fast i historien og i hvor vi skulle hen. Det har været en sindssygt sjov proces, siger Jesper Nielsen.

Historien om Shrek er ikke bare underholdning. Den handler om noget helt fundamentalt, nemlig om at møde hinanden uden fordomme.

Katja Schütz
Shrek, æsel og Fiona.

- Shrek er hele sit liv blevet dømt på, at han ser fokert ud, og folk har en masse holdninger til ham, allerede inden de har mødt ham. Det har præget ham, så han er blevet hård og sur, fortæller instruktøren.

- Så grundlæggende er det en forestilling om, at vi skal ikke dømme hinanden på forhånd. Vi skal møde hinanden som de mennesker, vi er, og så kan det være, at man bliver positivt overrasket, forklarer Jesper Nielsen.

Også instruktøren kan genkende træk fra Shrek hos sig selv.

Katja Schütz
Æslet prøver at mægle mellem Shrek og Fiona.

- Da jeg var dreng og spillede teater, var det ikke normalt. Det var faktisk ret aparte. Så den der følelse af at være uden for og ikke være som de andre, den har jeg haft med mig i mange år.

- Derfor er det så fedt at lave teater og friluftspil. Her er plads til alle og til de særheder, som vi har med, siger Jesper Nielsen.

Det af og til dumme, men kærlige æsel

Det elskelige æsel spilles af Christian Otzen. Han har været med i Nordfynsspillene, siden han var dreng. Æslet er hans første hovedrolle, og en rolle der passer ham godt.

“Æslet er lidt fjollet - ligesom jeg selv kan være. Han gør bare ting uden at tænke sig om”

— Christian Otzen, Æslet.

- Æslet er fri. Han gør, hvad han føler og vil bare gerne gøre folk glade. Han har ikke noget ondt i tankerne. Jeg kan godt lide, at han er skidesjov og sød. Selvom nogle af de ting, som han gør, er dumme, så gør han det af et godt hjerte, siger Christian Otzen.

- Jesper, vores instruktør, kan ihvertfald skrive under på, at det har jeg gjort meget af, siger Christian Otzen.

Katja Schütz
Den ildspyende drage forelsker sig voldsomt i det skræmte æsel i skikkelse af Christian Otzen.

Allerede en succes

Med et forsalg på 2.500 billetter tegner Shrek til at blive den mest sælgende musical for Nordfynsspillene i 30 år.

Nordfynsspillene havde premiere på Shrek  tirsdag den 3. juli og spiller frem til den 13. juli, så der er stadig mulighed for at komme til Nordfyn og opleve Shrek, Fiona og alle de andre eventyrvæsener.

I alt er knap 50 skuespillere på scenen og 10 musikere i orkesterhuset. Jesper Nielsen er instruktør, Heidi Scheibye er koreograf, Pernille Ekstrand er scenograf, Anette Lynghøj står for kor og Stefan Rungstrøm er kapelmester.

Signe Ryge
Der ventes bag scenen inden premieren.
488 gæster var til premiere på Shrek tirsdag ved Otteruphallerne.

“På Nordfynsspillene sætter vi en ære i at spille det, som de andre ikke spiller. Forestillinger hvor vi vover pelsen. Det tiltrækker dygtige og modige skuespiller.”

— Jesper Nielsen, instruktør, Nordfynsspillene

En mærkelig musical

CATS er en omdiskuteret musical, også i musicalkredse. Selv om den indiskutabelt har vist sin berettigelse på Broadway og i London, så er der stadig mange, der mener, at den er ret uforståelig og en omgang avanceret moderne dans forklædt som en musical. Så hvordan tør en amatørscene på Nordfyn binde an med den?

- På Nordfynsspillene sætter vi en ære i at spille det, som de andre ikke spiller. Nogle forestillinger hvor vi vover pelsen. På den måde tiltrækker vi dygtige og modige skuespillere. Og så er der mange roller, så man kan belønne et stort ensemble, siger Jesper Nielsen.

En af de talentfulde unge er 19-årige Albert Buchreiz fra Midtfyn, som går på gymnasiedelen af Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense. Han har allerede været med i flere musicals og drømmer om at gøre dans og performing til sin levevej.

- Albert er nok den dygtigste danser lige nu på den fynske musicalscene. Han er sød, grundig og tjekket og hjælper sine medspillere. Når man er så dygtig som Albert kunne man godt blive en diva, dem er der jo nogle stykker af i den her branche, men han er det stik modsatte, siger Jesper Nielsen.

Singing in the rain? Nej tak

Katte er ikke glade for vand. Det er kattekostumer, kattemakeup og kattehår heller ikke. Derfor krydser Jesper Nielsen alle fingre for tørvejr.

- Vi kigger nervøst på vejrudsigten hver dag, for hår og sminke er i fare, hvis det begynder at regne. Desuden har vi givet os selv det benspænd, at hele ensemblet er på scenen konstant, så der ingen steder at gemme sig, hvis det regner. Så det skal det ikke, siger Jesper Nielsen.

CATS på film

Hvis det bliver en kølig aften ved Otteruphallen, men behovet for flere katte er tilstede, så er der lunt håb forude. CATS the Movie kommer i biograferne til december med blandt andet Taylor Swift og Judi Dench i bærende roller.

Billetter kan købes her: http://nordfynsspillene.dk

Jesper Hahn
 

Om musicalen CATS

CATS foregår i London i 1939. I en baggård mødes ”the jellicle cats” til det årlige bal, hvor de vælger én kat, der skal reinkarneres og have et nyt liv. Mødet ledes af den gamle kat, Old Deutoronomy.

En efter en aflægger de audition, og kattene overvejer de forskellige kandidater. Grizzabella, som ingen af de andre kan lide, vil også prøves, men mobbes ud.

Kattene er lige ved at vælge Gus, den gamle teaterkat, da Old Deuteronomy kidnappes af Macavity. Old Deuteronomy trylles tilbage af Mr. Mistofeles. Han forlanger at kattene lytter til Grizzabelle, og da de har hørt hendes sang (Memory) vælger de hende.

Christian Otzen og Emma Kristensen, som har to af hovedrollerne som henholdsvis Munkustrap og Demeter, giver her en rundvisning på scenen.
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Tophistorie
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her