14. maj. 2020 kl. 19:07
Flemming Ellegaard / Masoud Pouia /Arkiv - Redigering: Mads Ingemann

Donationer vælter ind:
  • Nu kan jeg beholde mine dyr

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

På under et døgn har Ditlevsdal Bison Farm modtaget over 885.000 kroner i donationer fra folk, der vil redde bisonerne fra nedslagtning. Det rører bisonavler Niels Henrik Ove.

Det har været et vildt døgn for bisonavler Niels Henrik Ove og hans 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm. Siden onsdag er det væltet ind med søde beskeder, mails med tilbud om hjælp og donationer på i alt 885.000 kroner fra folk, der vil redde hans okser.

- Vi er helt overvældede og rørte over den store gavmildhed, folk udviser. Det er helt uvirkeligt, at det kommer til at lade sig gøre. Det havde jeg aldrig troet, siger Niels Henrik Ove.

Onsdag fortalte han frustreret til TV 2/Fyn, at hans forretning faldt mellem flere stole i forhold til regeringens hjælpepakker, og derfor kunne han blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine dyr. 24 timer senere er det en lettet og taknemmelig bisonavler, der går rundt på sin farm.

Læs også: Afmagt på bisonfarmen:
  • Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen
Gå tilbage Del
13. maj. 2020 kl. 15:05

Afmagt på bisonfarmen:
  • Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen

Masoud Jafari Pouia Redigering: Malte Jørstad

Niels Henrik Ove risikerer at må aflive sine bisoner på Ditlevsdal Bison Farm. Han falder nemlig mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, som han ikke skal regne med at få.

Opdatering

På en time har hjælpsomme borgere doneret i alt 75.000 kroner til Ditlevsdal Bisonfarm. Måske det kan betyde, at der ikke skal aflives dyr på farmen. - Det er helt vildt, og jeg er meget taknemmelig, lyder det fra bisonavler Niels Henrik Ove Læs om de mange donationer her.

- Det her gør livet sjovt at leve, men lige nu må jeg indrømme, at det er lidt svært. Jeg er så presset, siger bisonavler Niels Henrik Ove med bævrende stemme, mens han kigger på sine 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.

Bisonfarmen blev som konsekvens af covid-19 tvangslukket i marts, hvilket resulterede i aflysninger af alle fester og større arrangementer. Men Niels Henrik Ove har også en gårdbutik, hvor han sælger kød fra dyrene, restaurant og guidede ture - alt sammen samlet under ét CVR-nummer. Det giver problemer i forhold til regeringens hjælpepakker.

- Det jeg har er personligt, så jeg hæfter selv for alt. Alt er blevet kørt sammen i én pulje, så jeg er hverken zoologisk have, restaurant eller butik og falder mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, siger Niels Henrik Ove.

Han frygter, at den manglende hjælp i sidste ende betyder, at han må aflive en stor andel af de pjuskede bisoner, der intetanende trasker rundt på farmen.

Ender i massiv nedslagtning

- Hvad så? Så kommer der lidt til jeres maver her, siger Niels Henrik Ove, mens bisonokserne glædeligt samles om den foder, han netop har hældt ud over halm til dem.

“Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr.”

— Lars Christian Lilleholt (V), formand for Folketingets Erhvervsudvalg

Bisonokserne giver en fast månedelig omkostning på 125.000 til 150.000 kroner i foder alene, men det har erhvervsstyrrelsen sagt nej til at dække.

- Jeg kan jo ikke bare stoppe med at give mine dyr mad fra den ene dag til den anden. Men jeg kan ikke få hjælp, siger Niels Henrik Ove.

Så sent som onsdag er både kalv nummr 40 og 41 blevet født, og Niels Henrik Ove har en forventning om i alt 100 små kalve i løbet af 2020. Og det hjælper ikke på den i forvejen pressede situation.

- Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan ikke være barnemorder og slå dem ihjel, siger en tydeligt bevæget bisonavler.

Masoud Jafari Pouia
De amerikanske bisoner har stor betydning for Niels Henrik Ove, og det påvirker ham meget, at han kan blive nødt til at nedslagte en stor andel.

For at overleve uden hjælpepakker frygter Niels Henrik Ove, at han derfor må ud i at nedslagte en del af kvæget.

- Det er fakta. Hvis ikke jeg selv griber ind, så er alternativet værre. Så kommer andre og siger, hvad jeg skal gøre. Så jeg kan ende med at skulle aflive 250 af mine dyr, forklarer han.

Det har krisen betydet for Ditlevsdal Bisonfarm

  • To ansatte er stadig på arbejde på farmen.
  • Seks er sendt hjem med regeringens pakke.
  • Seks fuldtidsansættelser er udskudt.
  • 30 løsarbejdere har mistet deres job.

Ingen hjælp at hente

Gennem hele perioden har bisonavleren forgæves forsøgt at få svar og hjælp, så han ikke skal ende i den situation, han frygter så meget.

- Jeg har forsøgt at råbe erhversministeren og erhvervsstyrrelsen op. Jeg har endda skrevet til vores kære statsminister. Alle har jeg været i kontakt med, men de har været fuldstændig kolde, siger Niels Henrik Ove.

Erhvervsstyrrelsen giver ham forklaringen, at han ikke kan få støtte, fordi han sælger levende dyr, noget han gør før at opbygge bestanden af bisonokser. De guidede ture på farmen plejer at give en indtægt på næsten en million kroner om året, men fordi han ikke kan betragtes som zoo, bliver entreindtægterne til det ikke dækket. Alt i alt står han til at miste 65 procent af den normale omsætning, og det gør ondt på ham.

Han modtog tirsdag følgende svar på mail:

Kære Niels Henrik,

Tak for deres henvendelse.

Det er desværre ikke muligt at medregne foderomkostninger til de faste omkostninger. Dette skyldes, at bisonokserne opdrættes med henblik på salg, hvorefter udgifter til foder karakteriseres som en variable omkostning. Dette gælder uanset om bisonokserne også opdrættes med henblik på andre aktiviteter, som f.eks. zoologisk virksomhed.

Der henvises til www.virksomhedsguiden.dk for yderligere information om kompensationsordningerne.

Det korte svar gjorde Niels Henrik Ove vred og ked af det.

“Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan jo ikke være barnemorder og slå dem ihjel.”

— Niels Henrik Ove, bisonavler, Morud

- Jeg skal igennem det her. Jeg er uddannet revisor og har derfor en evne til at kigge koldt på tallene. Så selvom det er barskt, så er det bedre at redde halvdelen af dyrene, end at komme i en situation, hvor økonomien tvinger mig til at lukke og miste alle mine bisoner. Over den næste tid kan det derfor blive nødvendigt at nedslagte halvdene af dyrene og dermed ødelægge det projekt, jeg har arbejdet på gennem 29 år. Det var ikke lige planen, understreger Niels Henrik Ove og tørrer en tårer væk fra øjenkrogen.

En god, sund virksomhed

For ni år siden sagde Niels Henrik Ove sit ellers godt betalte 37-timers job inden for økonomi op for at hellige sig til bisonokserne og Ditlevsdal. Mens han stolt kigger på sine dyr, er han ikke i tvivl om, at han tog det rigtige valg. Derfor påvirker det ham meget at se alt det, han har bygget op, smuldre mellem hænderne på ham.

- Jeg synes ikke, de (erhvervsministeren og regeringen, red.) kan være bekendt at møde mig med sådan en arrogance. Jeg har fuld forståelse for nedlukningen, men jeg beder bare om, at der bliver kigget seriøst på os, der falder uden for deres rammer, siger bisonavleren.

Lars Christian Lilleholt (V), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg forstår Niels Henrik Oves frustrationer og afmagt.

- Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr, siger han.

Masoud Jafari Pouia
Lars Christian Lilleholt (V) vil presse erhvervsministeren til at kigge på Ditlevsdals sag endnu engang.

Han mener, at bisonfarmen bør kunne få støtte til den nødvendige foder.

- Ditlevsdal er en god og sund virksomhed, og henblikket med de her hjælpepakker er jo netop at sikre gode og sunde virksomheder er levedygtige og kommer ud på den anden side af coronakrisen. Så jeg vil presse erhvervsministeren til at se på sagen igen, fastslår Lars Christian Lilleholt.

Donationer kan gøre en forskel

Tilbage på bisonfarmen står Niels Henrik Ove stadig med en altoverskyggende følelse af afmagt. Poserne med foder er stadig fulde, og bisonerne trives på de grønne græsområder på den nordfynske farm. Coronaen har sendt bisonavleren ud, hvor han ikke længere sover godt om natten og både tænker på de dyr, han måske ender med at må nedslagte samt fremtiden for farmen.

- Vi får ikke det her hentet ind økonomisk, og jeg kommer til at komme ud med et grimt resultat, fastslår han.

Tirsdag gjorde et facebookopslag opmærksom på, at dyrene i Odense Zoo muligvis skulle aflives grundet manglende entreindtægter. Selvom Odense Zoo afviste, at dette ville komme til at gøre sig gældende, begyndte donationerne at vælte ind til den zoologiske have og de har nu modtaget mere end 315.600 kroner.

Afvisningen fra erhvervsministeren har derfor fået Niels Henrik Ove på samme tanke.

- Vi vil prøve at sætte noget i værk med donationer, som eksmepelvis kan hedde Bisonens venner eller noget. Det dækker ikke hele tabet, men det kan begrænse det. Måske befolkningen vil hjælpe os med at redde både vores farm, men også den samlede bisonbestand, fortæller han.

Ken Petersen
Niels Henrik Ove frygter, at han kan blive nødt til at nedslagte halvdelen af sine amerikanske bisonokser. 

Der er ikke meget håb tilbage at spore hos Niels Henrik Ove.

- Det er jo egentlig et nødråb. Jeg håber nok bare, at de vågner og ser, at jeg godt nok ikke passer ind i en boks, men stadig har brug for hjæp. For ellers ender det med, at halvdelen af de her dyr ikke længere vil være her, siger han og peger på hans store flok amerikanske bisonokser.

- Det er jo helt fantastisk med den opbakning. Nu har jeg har været tudefjæs på fjernsyn et par gange, fordi det har været så overvældende en hjælp, siger Niels Henrik Ove.

Opdatering

  1. Fredag har Niels Henrik Ove modtaget 1 million kroner i donationer, fortæller han.

Over 6000 borgere har været med til at støtte den nordfynske bisonfarm, og det er meget typisk i sådan en tid, som coronavirussen har efterladt danskerne i, oplever man hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

“Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million. ”

— Niels Henrik Ove, bisonavler, Morud

- Når det er krisetider, så rykker vi tættere sammen. Så støtter vi lidt mere nationalt end internationalt, fortæller Mette Grovermann, der er generalsekretær for Isobro.

Opbakning fra nær og fjern

Torsdag står Niels Henrik Ove klar til at tage imod den lokale tømrer Thomas Brooksby, der kører gennem porten til bisonfarmen med ti, store wrapballer hø på ladet.

- Så er der hø til dyrene, siger han, da han stiger ud af bilen.

Sammen kører de ud til de enge, hvor de store, pjuskede okser trasker glade rundt uden at ane, hvad der 24 timer forinden var planer om.

Sara Fuglsig
Thomas Brooksby fra Morud kom torsdag til Ditlevsdal Bison Farm med ti baller hø til de amerikanske bisonokser.

- Niels Henrik står i en situation, hvor han er landet mellem to stole. Han gør så meget for området og Nordfyn generelt, så han har brug for høet til bisonerne, forklarer Thomas Brooksby.

Thomas Brooksby er kun én af mange, der har tilbudt hjælp på den ene eller anden måde til Ditlevsdal Bison Farm. Flere har skrevet, at de vil komme med foder, endda folk fra Nordjylland, som vil hjælpe den fynske bisonavler gennem krisen.

- Det er helt fantastisk at mærke, at så mange bakker op. Det er pragtfuldt. At Thomas kommer her og vil kan køre ud med lækker hø, det er ubeskriveligt og jeg er dybt taknemmelig, siger en overvældet Niels Henrik Ove.

“Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil.”

— Niels Henrik Ove, bisonavler, Morud

Kan beholde sine dyr

Det var med tårer i øjnene, at Niels Henrik Ove kiggede på sine store bisoner og frygtede, at han kunne blive nødt til at slagte halvdelen af bestanden på farmen. Foder til dyrene har en fast udgift på mellem 125.000 og 150.000 kroner om måneden, noget som erhvervsministeriet anså som en variabel omkstning og derfor ikke ville dække.

Masoud Jafari Pouia
Det var en rørt Niels Henrik Ove, som TV 2/Fyn mødte onsdag. På det tidspunkt var han stadig intetanende om den opbakning, han ville mærke få timer efter.

Sammen med Thomas Brooksby fordeler han den friske hø mellem de store dyr. Smilet er ikke til at tvinge af bisonavleren, der i modsætning til dagen forinden kan ånde mere eller mindre lettet op. Virkeligheden torsdag er en helt anden end for blot to dage siden.

- Det er noget af det mest frygtelige, man kan komme ud for, at en faktor udefra bestemmer, at man ingen idtægt har og kun har udgifter. Det har været rutschetur fra at være helt i kulkælderen til at få den opbakning, som vi har fået i går og i dag. Og det ser ud til at fortsætte, siger Niels Henrik Ove.

Læs også: Én million doneret til fynske bisoner:
  • Jeg har nevet mig i armen flere gange
Gå tilbage Del
13. maj. 2020 kl. 22:41
Opdateret: 15. maj. 2020 kl. 17:04

Én million doneret til fynske bisoner:
  • Jeg har nevet mig i armen flere gange

Det er væltet ind med donationer til Niels Henrik Ove og hans bisoner på Ditlevsdal Bisonfarm, efter TV 2/Fyns omtale af problemer med økonomien.

351.225 kroner. Så mange penge var onsdag aften doneret til Niels Henrik Ove og hans cirka 200 bisoner på Ditlevsdal Bisonfarm på Nordfyn.

Tidligere onsdag fortalte TV 2/Fyn historien om, at Niels Henrik Ove risikerede at slå adskillige af sine tonstunge bisoner ned, fordi bisonfarmen er tvangslukket på grund af coronavirussen covid-19.

Det fik donationerne til at rulle ind, og et sort hul i kassen er nu forvandlet til håb på Tokkerodvej 24.

- De sidste par døgn har været den værste rutsjetur, jeg nogensinde har været ude for. Den opbakning, alle de mails og alle de tilkendegivelser, der er kommet siden i eftermiddags, det er så overvældende, siger Niels Henrik Ove til TV 2/Fyn.

Opdatering

  1. Fredag har Niels Henrik Ove modtaget én million kroner i donationer, fortæller han.

- Det kan ikke beskrives, hvor taknemmelig jeg er for den...Det er helt vildt. Jeg ved slet ikke, hvordan det skal beskrives, siger en tydeligt rørt Niels Henrik Ove, mens bisonerne grynter tilfreds.

Han fortæller, at han har nevet sig selv i armen og været bange for, at det hele bare var en drøm.

- Det resulterer jo i, at vi faktisk er en tredjedel i mål i forhold til det store tab på godt og vel en million.

- Og der er stadig chance for, at der vil komme en del flere penge ind.

- Det er helt fantastisk .. Jeg kan ikke beskrive, hvordan det er ... det kan redde alle mine dyr. Det er ubeskriveligt, forsøger en overvældet Niels Henrik Ove igen.

Hvad betyder det i forhold til, at det kunne ende med aflivninger af dyrene?

- Det betyder, at vi kan trække den rigtigt meget længere, og hvis der kommer mere ind, ender det måske med, at vi ikke kommer ud i det scenarie, siger han og fortsætter:

- Men en rigtig stor del kan vi redde nu med de penge, der er kommet ind.

- Vi kan jo stadig håbe, at Erhvervsministeriet også går ind og bakker op på noget af det. Så ender vi måske med at komme i mål med skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove og tilføjer:

- Jeg har ikke problemer med at knokle røven ud af bukserne hele året igennem og komme ud med et nul, hvis jeg kan redde alle mine dyr.

Hvis Erhvervsministeriet ikke træder til med hjælp, skal der komme i nærheden af en million kroner ind i donationer, for at coronakrisen ikke giver bisonfarmen underskud i 2020.

- Men så store tal havde jeg aldrig turde drømme om. Det tal, vi er oppe på nu, er helt vildt.

Bisonfarmen og dens restaurant er tvangslukket, mens den normale rundvisning på farmen ikke på nogen måde er rentabel.

Med 885.000 kroner på donationskontoen ser fremtiden mere lys ud for Ditlevsdal.

- Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million.

Hjælp i en krisetid

“At få lov til at støtte et projekt der er let at forstå, gør, at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen.”

— Mette Grovermann, generalsekretær i Isobro

Bisonfarmen i Morud er ikke den eneste, der på kort tid har modtaget penge fra godhjertede danskere. Odense Zoo har i alt modtaget 1,1 millioner kroner i donationer og adoptioner af dyr, Danmarks Fuglezoo har på 24 timer fået 15.000 kroner doneret, mens Terrariet i Vissebjerg har fået doneret i alt 60.000 kroner. Det oplyser attraktionerne til TV 2/Fyn eller på deres Facebookside.

Og den slags tendenser er ikke unaturlig i en tid som coronakrisen, det oplever de hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

- Det handler om flere ting, blandt andet et nærhedsprincip. Det er lige uden for vores gadedør, og vi kan forholde os til det. Det er en enkel historie; hvis ikke vi gør noget, dør nogle dyr, forklarer generalsekretær for Isobro, Mette Grovermann.

Hun tror at sådan en lang krise, som vi befinder os i nu, giver danskerne behov for at hjælpe sådan et sted som for eksempel Ditlevsdal Bison Farm.

Sara Fuglsig
Glade bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.

- At få lov til at støtte et projekt, der er let at forstå, gør at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen, understreger hun.

Og det er netop hvad den lokale tømrer i Morud fik behov for.

Fremtiden er lys

Tilbage på bisonfarmen bliver den store mængde hø stadig langet over til bisonokserne. Det er første gang, Thomas Brooksby er så tæt på de stolte dyr, og det betyder meget for ham, at han kan være med til at gøre gøre en forskel for både dem er deres avler.

- Jeg har det godt med at kunne være medvirkende til, at der måske ikke skal slagtes dyr. Det er sindssygt godt med den store interesse for at give de her donationer, siger den lokale tømmermester og lægger en bunke hø på græsset til de sultne bisoner.

Læs også: 168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp
Gå tilbage Del
13. maj. 2020 kl. 17:29

168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp

Masoud Jafari Pouia/Ditlevsdal Bisonfarm

Ditlevsdal Bison Farm har modtaget næsten 170.000 kroner fra borgere, der vil hjælpe Niels Henrik Ove. Nu behøver han måske ikke at aflive sine dyr.

Opdatering

På kort tid har Niels Henrik Ove modtaget 168.000 kroner i donation fra hjælpsomme borgere, der vil hjælpe ham, så han kan undgå at aflive sine dyr. - Jeg er lykkelig, lyder det fra en berørt bisonavler klokken 19, kun tre timer efter opslaget på facebook.

- Vi har lige rundet 75.000 kroner, lyder en bevæget Niels Henrik Ove, der på knap en time har mærket støtte til sin bisonfarm.

- Der ser ud til, at vi kan beholde vores bisoner, fortæller han.

Tidligere onsdag fortalte han, at han kunne blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine bisoner, hvis ikke han kunne få økonomisk hjælp fra regeringen.

Han falder nemlig ned mellem flere stole, og lever ikke op til kravene for hjælpepakker.

Via et opslag på Facebook bad bisonavleren ydmygt om donationer til farmen.

- Hvert eneste beløb, stort som småt, er en hjælp og modtages med stor taknemlighed!

Det betyder alt

Det er en meget rørt bisonavler, der i telefonen fortæller om de mange donationer.

- Det er helt vildt. Det er bidrag på alt mellem 50 og 500 kroner. Jeg mister helt ord, for det ser ud til, at det her kan redde rigtig meget for os, siger Niels Henrik Ove.

Han er taknemmelig for den opbakning han mærker fra alle omkring ham.

- Når det her beløb kan komme ind på en time, så ved jeg slet ikke, hvad det kan blive til. Det betyder alt, at jeg både kan beholde dyr og ansatte nu. Nu kan jeg komme igennem det på en rimelig måde og beholde skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove.

- Og så har jeg fået tre kalve i dag. Det er så livsbekræftende lige nu, lyder det fra en bevæget bisonavler.

Med foderhjælp til dyrene, penge på kontoen og flere bestillinger af hans take-way fra restauranten, tør Niels Henrik Ove igen tro på en fremtid for bisonfarmen.

- Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil, siger Niels Henrik Ove og fortsætter:

- Jeg har altid været en blød mand, når det kommer til mine dyr. De kommer i første række for mig, siger han og fortæller, at han er taknemmelig for, at de nu alle kan overleve.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Tophistorie
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her