Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er væltet ind med donationer til Niels Henrik Ove og hans bisoner på Ditlevsdal Bisonfarm, efter TV 2/Fyns omtale af problemer med økonomien.
351.225 kroner. Så mange penge var onsdag aften doneret til Niels Henrik Ove og hans cirka 200 bisoner på Ditlevsdal Bisonfarm på Nordfyn.
Tidligere onsdag fortalte TV 2/Fyn historien om, at Niels Henrik Ove risikerede at slå adskillige af sine tonstunge bisoner ned, fordi bisonfarmen er tvangslukket på grund af coronavirussen covid-19.
168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp
Ditlevsdal Bison Farm har modtaget næsten 170.000 kroner fra borgere, der vil hjælpe Niels Henrik Ove. Nu behøver han måske ikke at aflive sine dyr.
Opdatering
På kort tid har Niels Henrik Ove modtaget 168.000 kroner i donation fra hjælpsomme borgere, der vil hjælpe ham, så han kan undgå at aflive sine dyr. - Jeg er lykkelig, lyder det fra en berørt bisonavler klokken 19, kun tre timer efter opslaget på facebook.
- Vi har lige rundet 75.000 kroner, lyder en bevæget Niels Henrik Ove, der på knap en time har mærket støtte til sin bisonfarm.
- Der ser ud til, at vi kan beholde vores bisoner, fortæller han.
Tidligere onsdag fortalte han, at han kunne blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine bisoner, hvis ikke han kunne få økonomisk hjælp fra regeringen.
Han falder nemlig ned mellem flere stole, og lever ikke op til kravene for hjælpepakker.
Via et opslag på Facebook bad bisonavleren ydmygt om donationer til farmen.
- Hvert eneste beløb, stort som småt, er en hjælp og modtages med stor taknemlighed!
Det betyder alt
Det er en meget rørt bisonavler, der i telefonen fortæller om de mange donationer.
- Det er helt vildt. Det er bidrag på alt mellem 50 og 500 kroner. Jeg mister helt ord, for det ser ud til, at det her kan redde rigtig meget for os, siger Niels Henrik Ove.
Han er taknemmelig for den opbakning han mærker fra alle omkring ham.
- Når det her beløb kan komme ind på en time, så ved jeg slet ikke, hvad det kan blive til. Det betyder alt, at jeg både kan beholde dyr og ansatte nu. Nu kan jeg komme igennem det på en rimelig måde og beholde skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove.
- Og så har jeg fået tre kalve i dag. Det er så livsbekræftende lige nu, lyder det fra en bevæget bisonavler.
Det fik donationerne til at rulle ind, og et sort hul i kassen er nu forvandlet til håb på Tokkerodvej 24.
- De sidste par døgn har været den værste rutsjetur, jeg nogensinde har været ude for. Den opbakning, alle de mails og alle de tilkendegivelser, der er kommet siden i eftermiddags, det er så overvældende, siger Niels Henrik Ove til TV 2/Fyn.
- Det kan ikke beskrives, hvor taknemmelig jeg er for den...Det er helt vildt. Jeg ved slet ikke, hvordan det skal beskrives, siger en tydeligt rørt Niels Henrik Ove, mens bisonerne grynter tilfreds.
Han fortæller, at han har nevet sig selv i armen og været bange for, at det hele bare var en drøm.
- Det resulterer jo i, at vi faktisk er en tredjedel i mål i forhold til det store tab på godt og vel en million.
- Og der er stadig chance for, at der vil komme en del flere penge ind.
- Det er helt fantastisk .. Jeg kan ikke beskrive, hvordan det er ... det kan redde alle mine dyr. Det er ubeskriveligt, forsøger en overvældet Niels Henrik Ove igen.
Afmagt på bisonfarmen:
- Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen
Niels Henrik Ove risikerer at må aflive sine bisoner på Ditlevsdal Bison Farm. Han falder nemlig mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, som han ikke skal regne med at få.
Opdatering
På en time har hjælpsomme borgere doneret i alt 75.000 kroner til Ditlevsdal Bisonfarm. Måske det kan betyde, at der ikke skal aflives dyr på farmen. - Det er helt vildt, og jeg er meget taknemmelig, lyder det fra bisonavler Niels Henrik Ove Læs om de mange donationer her.
- Det her gør livet sjovt at leve, men lige nu må jeg indrømme, at det er lidt svært. Jeg er så presset, siger bisonavler Niels Henrik Ove med bævrende stemme, mens han kigger på sine 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.
Bisonfarmen blev som konsekvens af covid-19 tvangslukket i marts, hvilket resulterede i aflysninger af alle fester og større arrangementer. Men Niels Henrik Ove har også en gårdbutik, hvor han sælger kød fra dyrene, restaurant og guidede ture - alt sammen samlet under ét CVR-nummer. Det giver problemer i forhold til regeringens hjælpepakker.
- Det jeg har er personligt, så jeg hæfter selv for alt. Alt er blevet kørt sammen i én pulje, så jeg er hverken zoologisk have, restaurant eller butik og falder mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, siger Niels Henrik Ove.
Han frygter, at den manglende hjælp i sidste ende betyder, at han må aflive en stor andel af de pjuskede bisoner, der intetanende trasker rundt på farmen.
Ender i massiv nedslagtning
- Hvad så? Så kommer der lidt til jeres maver her, siger Niels Henrik Ove, mens bisonokserne glædeligt samles om den foder, han netop har hældt ud over halm til dem.
“Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr.”
Bisonokserne giver en fast månedelig omkostning på 125.000 til 150.000 kroner i foder alene, men det har erhvervsstyrrelsen sagt nej til at dække.
- Jeg kan jo ikke bare stoppe med at give mine dyr mad fra den ene dag til den anden. Men jeg kan ikke få hjælp, siger Niels Henrik Ove.
Så sent som onsdag er både kalv nummr 40 og 41 blevet født, og Niels Henrik Ove har en forventning om i alt 100 små kalve i løbet af 2020. Og det hjælper ikke på den i forvejen pressede situation.
- Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan ikke være barnemorder og slå dem ihjel, siger en tydeligt bevæget bisonavler.
For at overleve uden hjælpepakker frygter Niels Henrik Ove, at han derfor må ud i at nedslagte en del af kvæget.
- Det er fakta. Hvis ikke jeg selv griber ind, så er alternativet værre. Så kommer andre og siger, hvad jeg skal gøre. Så jeg kan ende med at skulle aflive 250 af mine dyr, forklarer han.
Det har krisen betydet for Ditlevsdal Bisonfarm
- To ansatte er stadig på arbejde på farmen.
- Seks er sendt hjem med regeringens pakke.
- Seks fuldtidsansættelser er udskudt.
- 30 løsarbejdere har mistet deres job.
Ingen hjælp at hente
Gennem hele perioden har bisonavleren forgæves forsøgt at få svar og hjælp, så han ikke skal ende i den situation, han frygter så meget.
- Jeg har forsøgt at råbe erhversministeren og erhvervsstyrrelsen op. Jeg har endda skrevet til vores kære statsminister. Alle har jeg været i kontakt med, men de har været fuldstændig kolde, siger Niels Henrik Ove.
Erhvervsstyrrelsen giver ham forklaringen, at han ikke kan få støtte, fordi han sælger levende dyr, noget han gør før at opbygge bestanden af bisonokser. De guidede ture på farmen plejer at give en indtægt på næsten en million kroner om året, men fordi han ikke kan betragtes som zoo, bliver entreindtægterne til det ikke dækket. Alt i alt står han til at miste 65 procent af den normale omsætning, og det gør ondt på ham.
Han modtog tirsdag følgende svar på mail:
Kære Niels Henrik,
Tak for deres henvendelse.
Det er desværre ikke muligt at medregne foderomkostninger til de faste omkostninger. Dette skyldes, at bisonokserne opdrættes med henblik på salg, hvorefter udgifter til foder karakteriseres som en variable omkostning. Dette gælder uanset om bisonokserne også opdrættes med henblik på andre aktiviteter, som f.eks. zoologisk virksomhed.
Der henvises til www.virksomhedsguiden.dk for yderligere information om kompensationsordningerne.
Det korte svar gjorde Niels Henrik Ove vred og ked af det.
“Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan jo ikke være barnemorder og slå dem ihjel.”
- Jeg skal igennem det her. Jeg er uddannet revisor og har derfor en evne til at kigge koldt på tallene. Så selvom det er barskt, så er det bedre at redde halvdelen af dyrene, end at komme i en situation, hvor økonomien tvinger mig til at lukke og miste alle mine bisoner. Over den næste tid kan det derfor blive nødvendigt at nedslagte halvdene af dyrene og dermed ødelægge det projekt, jeg har arbejdet på gennem 29 år. Det var ikke lige planen, understreger Niels Henrik Ove og tørrer en tårer væk fra øjenkrogen.
En god, sund virksomhed
For ni år siden sagde Niels Henrik Ove sit ellers godt betalte 37-timers job inden for økonomi op for at hellige sig til bisonokserne og Ditlevsdal. Mens han stolt kigger på sine dyr, er han ikke i tvivl om, at han tog det rigtige valg. Derfor påvirker det ham meget at se alt det, han har bygget op, smuldre mellem hænderne på ham.
- Jeg synes ikke, de (erhvervsministeren og regeringen, red.) kan være bekendt at møde mig med sådan en arrogance. Jeg har fuld forståelse for nedlukningen, men jeg beder bare om, at der bliver kigget seriøst på os, der falder uden for deres rammer, siger bisonavleren.
Lars Christian Lilleholt (V), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg forstår Niels Henrik Oves frustrationer og afmagt.
- Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr, siger han.
Han mener, at bisonfarmen bør kunne få støtte til den nødvendige foder.
- Ditlevsdal er en god og sund virksomhed, og henblikket med de her hjælpepakker er jo netop at sikre gode og sunde virksomheder er levedygtige og kommer ud på den anden side af coronakrisen. Så jeg vil presse erhvervsministeren til at se på sagen igen, fastslår Lars Christian Lilleholt.
Donationer kan gøre en forskel
Tilbage på bisonfarmen står Niels Henrik Ove stadig med en altoverskyggende følelse af afmagt. Poserne med foder er stadig fulde, og bisonerne trives på de grønne græsområder på den nordfynske farm. Coronaen har sendt bisonavleren ud, hvor han ikke længere sover godt om natten og både tænker på de dyr, han måske ender med at må nedslagte samt fremtiden for farmen.
- Vi får ikke det her hentet ind økonomisk, og jeg kommer til at komme ud med et grimt resultat, fastslår han.
Tirsdag gjorde et facebookopslag opmærksom på, at dyrene i Odense Zoo muligvis skulle aflives grundet manglende entreindtægter. Selvom Odense Zoo afviste, at dette ville komme til at gøre sig gældende, begyndte donationerne at vælte ind til den zoologiske have og de har nu modtaget mere end 315.600 kroner.
Afvisningen fra erhvervsministeren har derfor fået Niels Henrik Ove på samme tanke.
- Vi vil prøve at sætte noget i værk med donationer, som eksmepelvis kan hedde Bisonens venner eller noget. Det dækker ikke hele tabet, men det kan begrænse det. Måske befolkningen vil hjælpe os med at redde både vores farm, men også den samlede bisonbestand, fortæller han.
Der er ikke meget håb tilbage at spore hos Niels Henrik Ove.
- Det er jo egentlig et nødråb. Jeg håber nok bare, at de vågner og ser, at jeg godt nok ikke passer ind i en boks, men stadig har brug for hjæp. For ellers ender det med, at halvdelen af de her dyr ikke længere vil være her, siger han og peger på hans store flok amerikanske bisonokser.
Hvad betyder det i forhold til, at det kunne ende med aflivninger af dyrene?
- Det betyder, at vi kan trække den rigtigt meget længere, og hvis der kommer mere ind, ender det måske med, at vi ikke kommer ud i det scenarie, siger han og fortsætter:
- Men en rigtig stor del kan vi redde nu med de penge, der er kommet ind.
- Vi kan jo stadig håbe, at Erhvervsministeriet også går ind og bakker op på noget af det. Så ender vi måske med at komme i mål med skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove og tilføjer:
- Jeg har ikke problemer med at knokle røven ud af bukserne hele året igennem og komme ud med et nul, hvis jeg kan redde alle mine dyr.
Hvis Erhvervsministeriet ikke træder til med hjælp, skal der komme i nærheden af en million kroner ind i donationer, for at coronakrisen ikke giver bisonfarmen underskud i 2020.
- Men så store tal havde jeg aldrig turde drømme om. Det tal, vi er oppe på nu, er helt vildt.
Bisonfarmen og dens restaurant er tvangslukket, mens den normale rundvisning på farmen ikke på nogen måde er rentabel.
Rygte om aflivning: Pengene vælter ind til Odense Zoo
Et facebookopslag med et rygte om, at Odense Zoo er i fare for at skulle aflive dyr, har fået fynboerne til at donere penge til den lukkede zoo i uset omfang.
Opdatering
- Odense Zoologiske Have må desværre endnu ikke åbne. Manglende entreindtægter til blandt andet foder betyder, at de måske bliver nødt til at aflive nogle af dyrene. Det er helt forfærdeligt.
“Jeg er rørt, det er helt vildt”
Sådan lyder det i facebookopslag, der i disse dage spreder sig med lynets hast. I teksten bliver alle opfordret til at donere ti kroner via Mobilepay til Odense Zoo. Og det har de i den grad kunnet mærke i Odense Zoo.
Alene tirsdag har haven indtil nu modtaget 315.600 kroner, og siden fredag er der kommet i alt. De fleste af donationerne er små beløb.
- Jeg er rørt. Det er helt vildt, og jeg opfatter det som et udtryk for, at vi har kæmpe opbakning fra vores publikum, siger Bjarne Klausen, der er direktør for Odense Zoo.
Direktøren afviser dog kategorisk, at dyrene i Odense Zoo er i fare for at blive aflivet, som det ellers står i opslaget.
- Det er vi slet ikke ude i. Det er det sidste, vi vil gøre, da dyrene jo er vores eksistensberettigelse og vores indtægtskilde, siger han.
Direktøren for Københavns Zoologiske Have udtalte fredag, at de kunne komme i en situation, hvor de kunne blive tvunget til at reducere i bestanden, da de ikke som forventet fik lov at åbne nu, men må vente til 8. juni.
Men selvom facebookopslaget fejlagtigt nævner at dyrene i Odense Zoo risikerer aflivning, tror Bjarne Klausen ikke, at det har været afgørende for de mange donationer.
- Jeg tror, at fynboerne ved, at vi har store økonomiske problemer efter en længere nedlukning, og når vi får så mange donationer, så opfatter jeg det som et udtryk for støtte og ikke som en frygt for, at vi skal aflive dyr, siger Bjarne Clausen.
Af opslaget fremgår det, at målet med indsamlingen er halvanden million kroner. Men selv om der stadig er et godt stykke til det beløb, tæller hver en krone i Odense Zoo.
- Vores likviditet er presset, så pengene falder på et meget tørt sted, siger direktøren.
Må gøre noget
Charlotte Hempel Barkholt er en af de mange, der har doneret penge til Odense Zoo.
- Da jeg så opslaget her til morgen, at de eventuelt ville aflive dyrene, så tænkte jeg: Vi må gøre et eller andet, siger Charlotte Hempel Barkholt.
Hun var dog aldrig i tvivl om, at Odense Zoo ikke havde planer om at aflive dyrene i haven, selv om facebookopslaget fejlagtigt nævnte det.
- Jeg er sikker på, at det vil de ikke gøre, men vi kan risikere, at de vil sætte besætningen ned, så vi ikke har lige så mange fantastiske dyr i Odense Zoo, siger Charlotte Hempel Barkholt.
Ville du alligevel have doneret penge, selv om det ikke havde stået i opslaget, at de ville aflive dyrene?
- Helt sikkert. Jeg ved, at forholdene kan blive dårligere. Det kan være, kvaliteten af foder bliver dårligere. Det er katastrofalt, når der ikke er penge til at give mad til dyrene.
Regeringen besluttede torsdag, at kun zoologiske have, hvor man kan køre rundt i egen bil, må åbne nu. Både København, Aalborg og Odense Zoo må vente med at åbne til 8. juni.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få transportminister Thomas Danielsen (V) i tale, men han er vendt tilbage med et skriftligt svar på kritikken:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.”
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Der er ikke oplyst nogen tidshorisont.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.