14. feb. 2019 kl. 16:15
Ken Petersen

Fynske bisonokser sendes til Kasakhstan

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

16 bisonokser fra Europas største bisonfarm, Ditlevsdal Bisonfarm, satte torsdag formiddag kursen mod Kasakhstan.

Det er ikke hver morgen, at bisonokserne i Ditlevsdal Bisonfarm får besøg midt i morgenrutinen. Men det gjorde de torsdag morgen. En lastvogn kom for at hente 16 af de over 400 bisonokser, som holder til på farmen i Morud.

Bisonokserne skal eksporteres til Kasakhstan, hvor de 120 hektar nordfynske bakker skiftes ud med en 10.000 hektar stor indhegning.

Bisonokserne sendes afsted for at udbrede arten mest muligt. Det fortæller Niels Henrik Ove, som for 25 år siden oprettede farmen. Dengang med bare fire bisonokser.

- Der, hvor de kommer hen, kan de faktisk ikke få et bedre liv, end de får, siger han.

Læs også: 25 år med bisonokser: - Jeg tager 25 mere
Gå tilbage Del
31. aug. 2018 kl. 8:03

25 år med bisonokser: - Jeg tager 25 mere

Thomas Larsen-Bjerre

Niels Henrik Ove kan fejre 25-års jubilæum med bisonokser på Ditlevsdals Bisonfarm. Står det til Niels Henrik Ove, tager han uden tvivl 25 år mere.

Selvom regnen siler ned holder det ikke Niels Henrik Ove tilbage fra at fejre 25-års jubilæum ved Ditlevsdal Bisonfarm.

- Jeg satser på, at jeg skal lave det i 25 år mere, siger bisonfarmsejeren Niels Henrik Ove.

For 25 år siden startede han med fire bisonokser. Nu er flokken vokset til over 400 bisonokser.

- Det har været en lang rejse med mange udfordringer og bump på vejen, men det har været fascinationen og en kæmpe interesse for dyrene, der har været det gennemgående tema, siger Niels Henrik Ove.

- Folk var lidt skeptiske i starten. Jeg havde heller ikke fået lov til det, men startede alligevel og fik så syndsforladelse et år efter, og derfor er det lovligt at have bisonokser i dag. Men folk var jo lidt bange for, hvad det var for nogle vilde dyr. I dag klager naboen kun over, hvis der går for lang tid imellem, at flokkene kommer tæt på  deres have, siger bisonfarmsejeren.

Sprang for livet, og en muskel i baglåret

Bisonfarmen på Nordfyn har avlet over 800 dyr. Der er en særlig grund til, at fascinationen og interessen faldt på bisonokserne.

- Det er et fantastisk dyr, stolt dyr, og vi (mennesker, red.) var tæt på at udrydde dem for mange hundrede år tilbage, men nu er de heldigvis kommet godt igen.

I år når farmen op på at have bragt 110 kalve til verden.

- Det der med at komme ud en tidlig morgen og så se, hvor mange små bisonkalve, der er blevet født, er jo simpelthen pragtfuldt, siger Niels Henrik Ove.

Men selvom dyrene er fantastiske, skal man huske, at det er vilde dyr og at de ikke er helt ufarlige.

- I sidste uge, hvor jeg forelskede mig i en af de små køer og kom for tæt på, jagtede han mig, og jeg sprang for livet og sprang en muskel i baglåret, men jeg er heldigvis i live, siger Niels Henrik Ove.

Så gæsterne til fejringen af 25-års jubilæet skal nok ikke have forhåbninger om, at stå særlig tæt på dyrene.

Musik med bisonokser bagved

Jubilæet bliver markeret fyrsteligt på trods af regnen. 250 heldige kan mæske sig i en udsolgt bison-buffet, mens resten må 'nøjes' med bisonburgere og fadøl. Og så kommer der også musik. Moonjam dukker op, og så spiller Anne Dorthe Michelsen sammen med Maria Bramsen.

Det er noget, som Niels Henrik Ove særligt glæder sig til.

- De skal selvfølgelig spille 'Indianer', mere kan jo ikke være passende med 35 bisonokser bagved, siger Niels Henrik Ove.

Ken Petersen
16 bisonokser satte torsdag kursen mod Kasakhstan.

Vil udbrede bisonokser

90 procent af farmens kviekalve er kommet videre til andre farme gennem tiden. Meningen er nu, at Niels Henrik Ove skal være med til at opbygge en bestand i Kasakhstan.

“Vores forfædre var med til at udrydde bisonokserne”

— Niels Henrik Ove, bisonfarmejer

- Vores forfædre var med til at udrydde bisonokserne, og jeg vil meget gerne forsøge at få den ind rigtig mange spændende steder, fortæller han.

Og det er da heller ikke første gang, at Niels Henrik Ove eksporterer de mellem 300 og 1.000 kilo tunge dyr ud af Danmark.

- Det er omkring 850 dyr, vi har eksporteret nu rundt til hele Europa. For syv år siden sendte vi vores største sending på 150 dyr til Moskva, siger han.

De enorme bisonokser er af racen amerikansk bison og kan nå en længde på tre en halv meter.

Lang køretur i vente

Med lidt hjælp fra en traktor kom lastvognen ind i den mudrede fold, og de tonstunge bisoner blev læsset. Nu venter en fem til seks dage lang køretur for de store dyr, før de er fremme i deres nye hjem.

Denne gang bliver turen uden Niels Henrik Ove, men det gør ham ikke bekymret.

- Den her gang skal jeg ikke selv med, men jeg skal over og kigge til dem. Forhåbentlig i april. Jeg ved, at der bliver taget godt hånd om dem på rejsen, siger han.

Planen er, at der inden længe også bliver sendt flokke til Sibirien.

Læs også: Se de vilde billeder: Tonstunge bisonokser spæner over fynsk mark
Gå tilbage Del
6. jul. 2017 kl. 15:02
Opdateret: 6. jul. 2017 kl. 15:01

Se de vilde billeder: Tonstunge bisonokser spæner over fynsk mark

Op mod 100 bisonokser fra Europas største bisonfarm, Ditlevsdal Bison Farm, flyttes torsdag eftermiddag til nye græsområder i Morud.

Enorme bisonokser tonser over den fynske prærie ved Europas største bisonfarm, Ditlevsdal Bison Farm, i Morud. Med friskt, grønt græs forude er der noget at spæne for.

Torsdag flyttes en flok på omkring 100 bisonokser til et fem hektar stort område. Flyttebilen er pakket af bisonfarmens indehaver, Niels Henrik Ove, og flytningen skyldes blandt andet, at bisonokserne skal have friske græsningsmuligheder under klovene.

- Vi satser på, at de skal gå her de næste 14 dage, og så flytter vi dem igen. De græsser det rimelig hurtigt af, forklarer Niels Henrik Ove.

Farmen består af cirka 400 bisonokser af racen amerikansk bison, der fornøjer sig på i alt 120 hektar. De store dyr vejer mellem 300 og 1.000 kilo og kan nå en længde på tre en halv meter.

Hen over sommeren kan gæster på bisonfarmen komme helt tæt på de tonstunge dyr under guidede safarier rundt på den fynske prærie, og nu hvor dyrene er flyttet til et område på færre hektar, er der ekstragode chancer for at få øje på bisonerne.

 
Niels Henrik Ove har drevet bisonfarmen de seneste 25 år.
Video: Ken Petersen
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her