Fynske frugtavlere må bide i det sure æble:
- Det bliver et år uden løn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er surt at være frugtavler på Fyn i år. Forårets frost har ødelagt æble- og pærehøsten hos mange avlere.
- Uh carefully.
På Egeby Frugtplantage på Nordfyn er æblehøsten i fuld gang.
- Care-ful-ly.
Frugtavler Henning Jensen beder æbleplukkerne igen og igen om at være ekstra forsigtige med dagens høst.
For der er langt mellem de røde frugter på træerne i år.
Det er forårets frost, der har sendt Henning Jensens æbler til tælling.
- Vi havde fem graders frost i april - og det kom lige efter et mildt og varmt forårsvejr, hvor træerne og knopperne var i vækst, og så fik vi kraftig frost. Det betød, at en masse af knopperne blev ødelagt, allerede inden de var sprunget ud, forklarer Henning Jensen.
“Vi mangler indtjening. Fuldstændigt. Det bliver et år uden løn. Så enkelt er det”
Henning Jensen vurderer, at 60 procent af æblehøsten er gået tabt på frugtplantagen ved Agernæs på Nordfyn.
- Nogle sorter er ramt rigtig hårdt som for eksempel Gråsten, mens andre er ramt mindre hårdt, siger han og viser rækker med æbletræer, der er helt blottet for frugt, mens andre kun har frugt i toppen.
Årets høst slår fejl - nu bliver æblerne dyrere
Nybro Frugtplantage i Kerteminde har mistet omkring halvdelen af sin æblehøst på grund af sen nattefrost i foråret. Æblerne bliver som følge heraf dyrere, forudser Æble/Pæreklubben.
Nattefrost i april og maj har været hård ved de fynske æbler. Omkring halvdelen af årets æblehøst er ødelagt af de kolde nattemperaturer, vurderer direktør Thomas Nybro fra Nybro Frugtplantage i Mesinge nord for Kerteminde.
- Vi kan se, der mangler æbler. Der, hvor blomsterne har siddet, burde have været mange flere æbler, siger Thomas Nybro til TV 2/Fyn.
- Vi er til dels udfordret med frosten, vi havde i starten af april og begyndelsen af maj, hvor det hele blomstrede. Der var vi meget nervøse, forklarer frugtavleren.
Iskold aprilmorgen
1. april var ifølge TV 2 Vejret den koldeste aprilmorgen i seks år. På grund af frosten visnede blomsterne på æbletræerne.
- I de otte-ti dage sover man ikke så godt. Jeg var lidt nervøs for, hvor slemt det blev, fortæller Thomas Nybro.
“I de otte-ti dage sover man ikke så godt. Jeg var lidt nervøs for, hvor slemt det blev”
Ifølge formand for Æble/Pæreklubben Jan Jager er Nybro Frugtplantage langt fra den eneste frugtavler, der har problemer med æblehøsten i år.
- Vi får en væsentligt lavere produktion, end vi havde forventet - også mindre end normalt. Ser vi på landsgennemsnittet, er nedgangen på 35 procent, siger Jan Jager.
Priserne stigerne
Nedgangen kan få betydning for forbrugerne.
- Går man efter de danske og fynske æbler, kan man opleve en lille merpris, for der er færre af dem. Da de er eftertragtede, er folk villige til at give lidt mere for dem, siger Jan Jager.
“Går man efter de danske og fynske æbler, kan man opleve en lille merpris, for der er færre af dem”
Prisstigningen glæder dog Thomas Nybro.
- Vi håber på, at priserne stiger en del, så vi får lidt mere for æblerne, end vi plejer. Det ville være dejligt, siger Thomas Nybro.
Den sene nattefrost i foråret ødelagde også store dele af årets kirsebærhøst.
Ingen æbler - ingen løn
TV 2/Fyn har talt med flere fynske frugtavlere. Og de bekræfter, at høsten i år er langt dårligere end normalt.
Hold musen over træerne på kortet for at se, hvad syv fynske frugtavlere har af forventninger til høsten:
Sådan er det også på Kærsbo Frugtplantage i Broby, hvor Jan Jager viser rundt blandt halvnøgne æbletræer.
- Det er et trist syn, siger han og fortsætter:
- Vi får en meget, meget lille avl. Vi har et tab på cirka 85 procent i forhold til normalt.
Også hos Jan Jager er det frosten, der får skylden for den ringe høst. Og det koster Kærsbo Frugtplantage dyrt.
- Vi mangler indtjening. Fuldstændigt. Det bliver et år uden løn. Så enkelt er det, lyder det fra Jan Jager.
- Der er så lidt frugt, at det ikke engang kan betale sig at lede efter, fordi omkostningerne er større end at plukke det frugt, der er, konstaterer han.
Overblik: Disse madvarer skal du holde dig fra, hvis du vil hjælpe klimaet
Undgå lammekød og oksekød, og drik vand fra hanen. Drop smør på brødet, og drik hellere øl frem for vin.
Flere danskere vælger at blive vegetarer og vælger kødet fra. Det gælder også på Fyn, hvor de fynske supermarkeder oplever et stigende salg af vegetariske varer.
Ifølge Coop Analyse er antallet af vegetariske varer fordoblet på Fyn de seneste to år.
En af de væsentligste årsager til at fravælge kød er for at hjælpe klimaet.
TV 2/Fyn giver herunder et overblik over, hvilke fødevarer du skal holde dig fra, hvis du vil hjælpe klimaet.
Hvilket kød skal jeg undgå?
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at den klart mest forurenende fødevare målt på CO2 er lammekød. Et kilo lammekød resulterer i 21,4 kilo CO2.
- Lam ligner kvæg i den måde, de biologisk er bygget op på. Drøvtyggerkød kan aldrig blive lige så klimavenligt som kød fra enmavede dyr, fordi de har en større udledning af metan, siger Lisbeth Mogensen, der er lektor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Også hummer, oksekød, fladfisk og frosne rejer er blandt de store klimasyndere, når det gælder CO2-udledning.
Vil du gerne have kød i dine måltider, er der nogle typer kød, du kan vælge, som er langt bedre for klimaet end lam og oksekød.
Det gælder eksempelvis kylling- og svinekød. Spiser du ét måltid med oksekød, svarer det til, at du spiser kylling hver aften en hel uge.
Hvilke mejeriprodukter skal jeg undgå?
De største klimasyndere inden for mejeriprodukter er gul ost, brie og feta. De udleder mellem otte og ti kilo CO2 per kilo.
Fløde, cremefraiche og flødeost udleder cirka halvt så meget CO2, mens mælk, flødeis og æg er knap så hårde ved klimaet. Skummetmælk er en anelse mere klimavenligt at drikke end letmælk og sødmælk.
Er smør klimavenligt?
Smør udleder næsten lige så meget CO2 som oksekød. Putter du smør på dine rugbrødsmadder, er du ikke med til at hjælpe klimaet. Det gælder i mindre grad smørbare blandingsprodukter. Margarine og rapsolie er dog langt mere klimavenligt.
Hvad med frugt og grønt?
Grøntsager som tomater, agurker, løg, gulerødder og kartofler er klimavenlige at producere, og det belaster til sammenligning ikke klimaet på samme måde som kød og mejeriprodukter. Det samme gælder frugt. Jordbær er dog en smule mindre klimavenlige end æbler, pærer, bananer og appelsiner.
Skal jeg vælge pasta eller ris?
Vil du hjælpe klimaet, skal du vælge pasta. Ris udleder næsten tre gange så meget CO2.
Hvad skal jeg drikke?
Det bedste er naturligvis at drikke vand fra hanen. Køber du vand på flaske, belaster det ifølge Vandcenter Syd miljøet op mod 900 gange mere end postevand.
Står valget mellem øl og vin, skal du vælge øl.
Kilder: Coop Analyse, Vand center Syd, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Foulum.
Næste år bliver godt
Som formand for æble- og pæreavlere i Dansk Gartneri har Jan Jager også indblik i, hvordan det ser ud hos de andre fynske frugtavlere.
- Nogle er desværre ligeså hårdt ramt som mig, mens andre har en pæn og god avl. Men hvis vi ser på landsgennemsnittet, er der en nedgang i avlen på cirka 35 procent.
Men man kan ikke bare lade frugtplantagen passe sig selv og lukke helt ned for at spare på omkostningerne. Træerne skal beskæres, og alt skal passes og plejes for at sikre, at træerne ikke bliver ramt af svamp, så de er kampklar til næste år.
Optimismen spirer da også hos Jan Jager.
- Til næste år bliver det godt.
- Knopperne bliver stærke - og der er masser af dem, fordi de har kunnet bruge al energien på at danne knopper, når de nu ikke har sat æbler.
