Livreddende ildsjæle fra Nordfyn får akuthjælperordning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgerne i Nordfyns Kommune får nu en ordning for akuthjælpere. Det har Region Syddanmark besluttet.
Der har været stor opbakning til førstehjælper-projektet Danmark Redder Liv, og det har nu banet vejen for, at borgerne i Nordfyns Kommune også får en akuthjælperordning.
Kommunen har i forvejen knap 250 frivillige førstehjælpere, som tager ud til hjertestop. Men Nordfyns Hjertestarterforening har også ønsket en decideret akuthjælperordning, der kan hjælpe til ved flere forskellige opgaver - blandt andet trafikuheld og sygdom.
De frivillige akuthjælpere er placeret i områder, hvor det tager forholdsvis lang tid for regionens ambulancer at komme frem.
“Vi har nogle punkter rundt omkring i kommunen, hvor vi har meget lang responstid. Vi skal have hjælp ud på de punkter så hurtigt, som overhovedet muligt”
Region Syddanmark har allerede en lang række aftaler i stand med de såkaldte akuthjælperordninger de steder i regionen, hvor det tager længst tid for en ambulance at nå frem. Blandt andet på Langeland.
Nordfyns Kommune har en af Fyns højeste responstider, og det er blandt andet derfor, der har været ønske om yderligere muligheder for hurtig hjælp.
- Vi har nogle punkter rundt omkring i kommunen, hvor vi har meget lang responstid. Vi skal have hjælp ud på de punkter så hurtigt, som overhovedet muligt, siger Flemming Sørensen, der er formand for Nordfyns Hjertestarterforening.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Flere hjælpere
Nordfyns Kommune har lige nu 244 førstehjælpere, hvilket svarer til næsten 13 procent af samtlige førstehjælpere i regionen. Flemming Sørensen forklarer, at foreningen nu skal i gang med at uddanne endnu flere.
Politiker om forslag om flere ambulancer på Langeland: - Det ville være nogle kedelige vagter at få
Formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Mads Skau (V), mener ikke, at der skal flere ambulancer på Langeland. Ifølge ham vil det være for dyrt, og redderne vil stå stille.
Langeland har hele tre byer på top-fem-listen over de længste responstider for ambulancer i Region Syddanmark. Det drejer sig om Bagenkop, Humble og Tranekær.
Et problem som ikke er nyt, da responstiderne på Langeland før er blevet kritiseret. Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Ida Damborg (SF) er ikke overrasket, fordi partiet sidste år forsøgte at bringe problemet på banen til budgetforhandlingerne.
“Hvis vi eksempelvis skal garantere alle i Region Syddanmark en ambulance inden for 15 minutter, så har vi regnet på det, og det vil koste mellem en halv og en hel milliard”
- Jeg synes, det er forfærdeligt, men det er på ingen måde uventet. Det er, hvad man kan forvente, når man ikke vil bruge flere penge på ambulancer til langelænderne. Vi har et større økonomisk råderum nu, end vi har haft tidligere. Det er også et spørgsmål om at skulle prioritere, men vi har et budget på 25 milliarder, og så er omkring en million kroner for at sikre borgerne på Langeland altså småkager i den store kage, siger Ida Damborg.
Ikke kun småpenge
Ifølge Mads Skau (V), som er formand for præhospitalsudvalget i Region Syddanmark, drejer det sig ikke kun om småpenge, hvis langelænderne skal have deres egen ambulance.
- Hvis vi eksempelvis skal garantere alle i Region Syddanmark en ambulance inden for 15 minutter, så har vi regnet på det, og det vil koste mellem en halv og en hel milliard. Det er rigtig mange penge, hvis vi skal garantere det, og rigtig mange ambulancer og reddere ville stå stille. For det er jo også et spørgsmål, om vi kan få folk til at udføre det job så. Der er mange, som vil komme til at sidde en hel dag uden at skulle ud og køre, forklarer Mads Skau.
Ida Damborg foreslår blandt andet, at de ambulancer, som allerede kører i Svendborg på en 12-13 timers vagt, i stedet bliver opnormeret til at køre 24 timer.
- Ambulancen skal køre i hele døgnet, og så kan den også bruges som buffer. Det vil sige, at hver eneste gang en ambulance forlader Langeland, så bliver der sat en anden ambulance til at være i beredskab, så man kan få en hurtig responstid – også til de yderste ender af Langeland. For Langeland er jo lang – det kan vi ikke lave om på, siger Ida Damborg.
Kedelige vagter
Den idé er Mads Skau ikke med på.
- Så ville vi komme til at gøre det rigtig mange steder i udkantsområder, og det ville nok være nogle lidt kedelige vagter at få, fordi i dag er der cirka to udrykninger om dagen på Langeland. Skal vi have endnu flere ambulancer til Langeland, så ville der være endnu flere ambulancer, som skulle deles om udrykningerne.
- Vi skal bruge pengene bedst, tænker jeg, for selv om vi ændrer responstiden fra tyve minutter til femten minutter eller garanterer, at folk kan få en ambulance inden for femten minutter, så kan vi ikke garantere, at vi redder flere menneskeliv af den grund, siger Mads Skau.
Flere frivillige akuthjælpere
I stedet foreslår han, at vi skal være bedre til at yde førstehjælp og turde træde til, når et menneske har brug for hjælp.
- Hvis der eksempelvis er nogen, som får hjertestop, så kan alle træde til, og det skal ske inden for fem minutter. Så hvis alle bliver bedre til at yde førstehjælp og også tør gøre noget, når vi ser et hjertestop, så kan det virkelig flytte noget. Det viser man også på Langeland med de akuthjælpeordninger, som man har derovre, siger mads Skau.
Efter sommerferien skal regionerne igen forhandle om budgettet, og her vil Ida Damborg og SF endnu engang forsøge at sætte flere penge af til ambulancer på Langeland.
- Det kræver jo, at der er nogen, som vil være med på SF's tanker om budgettet. Og selvom vi ikke fik det igennem sidste år, så har vi ikke opgivet. Hvis det lykkes for os at få vores ting igennem til budgetforliget, så burde det kunne træde i kraft fra 1. januar, forklarer Ida Damborg.
- Almindelig førstehjælp er en fire timers-uddannelse, og for at blive akuthjælper skal man have en 12-timers uddannelse. Og så ska de alle sammen have suppleret hvert år, siger Flemming Sørensen.
Formand for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Mads Skau (V), mener, at en akuthjælperordning er en oplagt løsning for kommunens beboere.
Førstehjælper
Man kan melde sig som førstehjælper i Region Syddanmark på hjemmesiden www.redderliv.dk. Det er en betingelse, at man har taget et førstehjælpskursus indenfor de sidste to år.
Førstehjælpere bliver kaldt ud til:
• Patienter med hjertestop, hvor genoplivning er relevant
• Bevidstløse patienter hvor den sundhedsfaglige visitator er i alvorlig tvivl om, der er vejrtrækning, om der er fremmedlegemer i luftvejen eller i tilfælde af svært påvirket vejrtrækning
• Allergisk chok (anafylaksi)
• Hævelse i luftvejen med svært påvirket vejrtrækning (udløst af allergi, insektstik med mere.
Kilde: Region Syddanmark
- Det er simpelthen fantastisk at se, hvordan de lokale ildsjæle i det nordfynske i den grad har taget muligheden for at blive førstehjælper til sig. De overvældende mange frivillige førstehjælpere og det faktum, at Nordfyns Kommune er en af de kommuner, hvor vi kæmper med lidt længere responstider, gør det helt naturligt, at vi også efterkommer deres ønske om en akuthjælperordning, siger Mads Skau.
Respekt
Formanden for Nordfyns Hjertestarterforening regner ikke med, at der kommer til at gå lang tid, før de første nordfynske akuthjælpere er klar til at rykke ud.
Flere førstehjælpere skal hjælpe ved hjertestop
1.600 nye frivillige førstehjælpere skal findes i Region Syddanmark. De skal tilkaldes ved blandt andet 112-opkald.
Endnu flere personer, der får hjertestop, skal overleve. Sådan lyder ambitionen fra Region Syddanmark, der vil rekruttere førstehjælpere over hele regionen.
Førstehjælperne skal via regionens vagtcentral kaldes ud til hjertestop, foreslår regionens præhospitale udvalg. Forslaget går på, at frivillige førstehjælpere kaldes ud til hjertestop i de dele af regionen, hvor der ikke allerede er etableret akuthjælpeordninger.
I samarbejde med Dansk Folkehjælp vil Region Syddanmark rekruttere mindst 1.600 nye frivillige førstehjælpere. Når en førstehjælper har fået sit bevis, kan man tilmelde sig ordningen og blive kaldt ud til hjertestop.
- I tilfælde af hjertestop er de første minutter helt afgørende. En førstehjælper, der hurtigt træder til, kan virkelig gøre en forskel, siger Thyge Nielsen, der er formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark.
112-opkald
I øjeblikket er der cirka 500 akuthjælpere. I de tilfælde, hvor der skal tilkaldes en akuthjælper i forbindelse med et 112-opkald, bliver akuthjælpere tæt på hændelsesstedet helt automatisk kaldt, samtidig med at vagtcentralen giver ambulancen besked om at rykke ud.
Når en akuthjælper er blevet kaldt og har accepteret opgaven, er der direkte kontakt mellem akuthjælperen og personalet på vagtcentralen, som også kan se akuthjælperen på vagtcentralens kort.
Regionsrådet behandler forslaget fra det præhospitale udvalg på sit møde den 26. juni 2017. Her forventes forslaget at blive vedtaget, så ordningen kan starte op til efteråret.
- Sidste halvdel af april. Vi har infomøde 3. april i Otterup, og umiddelbart derefter går vi i gang med uddannelsen, siger Flemming Sørensen.
Han er glad for, at regionen nu har blåstemplet det arbejde, der er blevet gjort.
- Det viser, at de respekterer det, vi har gjort indtil nu. Men vi mangler stadig nogle hjælpere ude på landet, hvor akuttiderne er lange, siger Flemming Sørensen.
Ordningen koster cirka 60.000 kroner om året for regionen.
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.
Kraftig blæst påvirker brotrafik i flere dage
kopieret!
Vinden rusker allerede i landet, og det kommer til at påvirke trafikken de kommende dage.
På Rute 9 Langelandsbroen advares der mod kraftig blæst i begge retninger. Vinden forventes først aftaget i løbet af årets første dag.
Der er fortsat endnu ingen restriktioner på broen, men det kan være en god idé at orientere sig på trafikinfo.dk og desuden køre efter forholdene.