Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
- Det er smadder, som smadder skal lyde, vurderer rapperen Niarn. Torsdag bad Bemærk ham anmelde de tre vindere af Tinderbox Band Battle, der til sommer skal spille på Tinderbox.
I disse dage laver han musik under navnet Niels Roos, men i en lang periode var han én af Danmarks mest populære og omdiskuterede rappere. Under kunstnernavnet Niarn udgav Niels Roos hits som 'Dobbelt A' og 'Mit liv, mine regler,' før et alkoholmisbrug nær tog livet af ham.
Rapper om alkoholmisbrug:
- Jeg var millimeter fra at dø
Torsdag fik Nordfyns Højskole besøg af ex-rapperen Niarn, der er vendt tilbage til livet, efter alkohol næsten tog livet af ham. Bemærk spurgte ham, hvordan man undgår at ende som ham.
“Det er vigtigt at komme ud blandt nogen, der forstår én. Det er dem, der forstår, hvad der skal til, før man kan komme ud af sit misbrug.”
Der er godt fyldt op i gymnastiksalen på Nordfyns Højskole.
Foran de fremmødte publikummer står en mand med kasket og Hummel-trøje. For år tilbage havde han måske toppet stilen med solbriller og bandana. Dengang gik han nemlig under kunstnernavnet Niarn, og han var én af Danmarks mest populære rappere.
I disse dage går han under sit borgerlige navn Niels Roos.
- Jeg var nødt til at have en flaske vodka stående på sengebordet, fordi jeg vågnede med abstinenser efter at have sovet tre-fire timer om natten, fortæller han fra scenen.
Siden musikerens bugspytkirtel var millimeter fra at springe, har manden, de kaldte Niarn, turneret landet rundt med sit foredrag om alkoholmisbrug og livets op- og nedture. Niels Roos er aktuel med både ny musik og dokumentaren "Niarns død," der blev vist på TV 2 i november.
Fandt hjælp ligesindede
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har sat Niels Roos stævne efter foredraget.
Dit foredrag handler om, hvordan du kom videre fra alkoholmisbruget. Vil du gerne hjælpe andre med det?
- Ja, for der er alt for mange alkoholikere i Danmark, og der er enormt meget skam forbundet med misbrug, svarer Niels Roos.
- Jeg vil gerne have det sådan, at det ikke er tabu at sige. At det for eksempel er en valid undskyldning for ikke at tage med til en koncert, hvor folk drikker. Præcis som du kan afslå at hjælpe med at flytte, hvis du har en diskusprolaps.
Har du tre gode råd til, hvordan man undgår at ende som alkoholiseret rapper?
- Det er sgu ikke så nemt at koge det ned til tre gode råd. Det vigtigste er nok bare, at man anerkender det, gør noget ved det og omgiver sig med folk, der forstår én. Og så er det vigtigt at komme ud blandt nogen, der forstår én. Det er også dem, der virkelig forstår, hvad der skal til, før at man kan komme ud af det.
Niels Roos var selv i behandling hos Anonyme Alkoholikere efter en længerevarende indlæggelse. Efterfølgende måtte han tage medicin mod depression, fordi hans hjerne manglede de endorfiner, der var forsvundet sammen med alkoholen.
Lidt ved siden af mig selv
Dem, der kun husker Niarn fra storhedstiden i 00'erne, risikerer at få deres kaffe galt i halsen, hvis de sætter Niels Roos' nye musik på.
Tunge beats og amerikansk lyd er skiftet ud med country-vibes og akustisk guitar.
- Jeg havde egentlig besluttet mig for at stoppe med musik, efter jeg stoppede som Niarn. Men der gik ikke mere end en måneds tid, før jeg kunne mærke, at jeg gik og fandt på melodier, fortæller Niels Roos.
Den nye lyd markerer også starten på et nyt forhold til musikken.
- Jeg skal ikke være fuldtidsprofessionel musiker igen. Den nye musik stikker også i mange forskellige retninger, for lige nu laver jeg det, jeg synes er fedt. Noget lyder som country, og jeg kan garantere for, at der også kommer noget, der ikke lyder som country.
De to singler "Lidt ved siden af mig selv" og "Der er ik' noget der er så skidt at en druktur ikke kan gøre det endnu værre" er tilgængelig på digitale tjenester som Tidal, Spotify og YouTube.
Hvad så nu?
Da foredraget på Nordfyns Højskole er slut, går oprydningsarbejdet i gang, men først vil mange af de fremmødte have billeder med Niels Roos.
Bagefter klapper han den medbragte PC med PowerPoint sammen og lægger den ud i bilen.
I gamle dage kunne Niarn godt være spritberuset, allerede før de første beats blev sat på. I dag er der ingen lydteknikere, der sørger for at justere volumen på hans mikrofon. Og der er også blevet længere mellem de skrigende fans.
- Det er fedt at være på tour nu. Under mine shows sidder jeg ned en del af tiden, og bagefter kan jeg finde på at tage en burger med op på hotellet. Så får jeg sovet og er frisk til dagen efter. Nogle gange har jeg tænkt: "Hvorfor fanden gjorde du ikke sådan dengang," fortæller Niels Roos.
Er Niarn så for alvor ude af kroppen?
- Jeg kan godt tænke tilbage på episoder, hvor han har tittet frem. Men ellers vil jeg umiddelbart sige, at Niarn er helt ude af systemet.
Da musikeren torsdag besøgte Nordfyns Højskole for at fortælle om sit liv med alkohol, musik og stoffer, fik han en anderledes opgave, end han er vant til. Bemærk, TV 2/Fyns ungdomsredaktion, bad ham nemlig om at anmelde upcoming fynsk musik.
Nærmere bestemt de tre bands, der tidligere på året vandt Tinderbox Band Battle: Karenina, Crown The Beast og Trouble Is. Præmien for alle tre bands er et spillejob på årets Tinderbox-festival.
Den opgave tog den tidligere rapper på sig.
Coke, bitches og snitter på fynsk højskole: Husker du manden, de kaldte Niarn?
Torsdag fortalte Niels "Niarn" Roos sin historie på Nordfyns Højskole. Her kan du få overblikket over karrieren og hans op- og nedture. De færreste vidste, at det alkoholforbrug, Niarn rappede om, næsten slog ham ihjel.
Den danske rapper Niarn var kendt som en fandenivoldsk gadedreng, der rappede om at drikke sig stiv og tage stoffer. Men hvad de færreste vidste var, at det alkoholforbrug, han rappede om, næsten slog ham ihjel. Massive mængder alkohol kostede ham både kærligheden og karrieren.
Torsdag lagde Niels Roos vejen forbi Nordfyns Højskole for at fortælle om sin store nedtur, sin kamp tilbage til livet og karrieren, som han har genopfundet med en ny tilgang til musikken.
Moralen var klar: Niarn kunne ikke fortsætte, hvis Niels Roos skulle overleve.
2013: Indlæggelsen
“Der var en kæmpestor forskel på Niarn og Niels.”
Han vågnede op hos ekskæresten med alvorlige jag fra mellemgulvet.
Smerterne føltes anderledes end hans sædvanlige morgenabstinenser. Han forsøgte sig med et par shots fra en flaske rom i barskabet. Det hjalp ikke.
Smerterne føltes, som kom de fra hans lever, og det gjorde så ondt, at han gispede efter vejret.
Modvilligt gik han med på at ringe efter lægehjælp.
Niels Roos vidste godt, hvorfor han havde ondt. Han havde ikke været ædru i flere måneder, og drak op mod to flasker vodka om dagen.
Da vagtlægen kom, var der heller ingen tvivl. Niels Roos skulle køres på hospitalet og indlægges med det samme.
- Da jeg blev rullet ind på Hvidovre Hospital, skreg jeg af smerte. Og så mistede jeg bevidstheden, fortæller han.
I 10 dage lå han indlagt på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor han svævede ind og ud af bevidsthed.
I 2008 italesatte Niarn selv alkoholforbruget med sangen "Undskyld, jeg var fuld".
2004: Det store gennembrud
“Det er en iskold branche, hvor der er så vilde op- og nedture.”
’Dobbelt A’ blev Niels Roos’ første hit som Niarn. Han var 25 år gammel.
Nummeret, der handler om homies, småkriminalitet og slåskampe, blev Ugens Uundgåelige på P3 og steg til vejrs på hitlisterne.
Når han var på scenen, var han ofte sanseløst beruset, og udover tæt druk tog han også kokain.
Den livsstil var Niarn også bannerfører for i offentligheden. Danske unge var helt med på, hvem rapperen fra ni kilo (9000, Aalborgs postnummer, red.) var.
- Fra begyndelsen var det jo en del af Niarn-personaen at drikke sig så fuld og sige fuck til det hele, fortæller Niels Roos og fortsætter:
- Og jeg tror, det var det, folk godt kunne relatere til og lide ved Niarn. Han var den her taber, der ikke var kommet videre siden 10. klasse, og som bare drak og røg en masse, siger han.
Niels Roos var endnu ikke bekymret over, hvor meget alkohol fyldte for ham. Han kunne stadigvæk skelne mellem den rå Niarn, der var kendt i medierne, og sit private liv som Niels Roos.
Men tingene skulle snart ændre sig, for alkoholen var langsomt ved at tage over.
2005: Kvinden i kulissen
Når Niarn ikke stod på scenen og rappede om bitches og snitter, levede han et borgerligt liv som Niels Roos.
Årsagen var Asal Shahverdi, en kvinde han havde mødt til en koncert, som havde slået benene væk under den vilde rapper.
Asal Shahverdi blev hans faste holdepunkt i en kaotisk verden. Med hende kunne han slappe af og være private Niels Roos.
- Jeg havde jo lige pludselig mere lyst til at tage på kæresteferie til Barcelona og ikke til Amsterdam med gutterne, siger han.
De to flyttede sammen og parret havde både kanin og kat, de tog sig af i fællesskab.
Hun var en af dem, der fik førsteparket til den nedtur, der lurede.
- Der var en kæmpestor forskel på Niarn og Niels. Det, at han skulle stå på den her scene og være et idol plus alkohol, det gjorde ham til et andet menneske, fortæller hun.
Det andet menneske lærte hele Danmark at kende på siderne af Se & Hør blot ét år senere.
I år 2005 udgav Niarn "Mit Liv Mine Regler" på Copenhagen Records. Attituden på sangen stemmer meget overens med den person, medierne satte fokus på et år senere.
2006: Kokainskandale
I Se og Hør dukkede der et billede op af Niarn med, hvad der lignede, fire baner kokain.
Billedet stammede fra et backstagerum til en koncert i Esbjerg.
- Jeg tænkte ikke videre over, at jeg tog en pose frem og lagde streger op. Det var jo, hvad jeg plejede at gøre. Men det var også den herlige tid, hvor der var begyndt at komme kameraer i mobiltelefoner.
Niarn havde netop udgivet albummet ’Antihelt’, opfølgeren til gennembruddet, og turnerede nu landet rundt.
Billedet med kokainen fik flere koncertarrangører til at aflyse deres koncerter med Niarn. Men fansene var vilde med det, salgstallene steg, og nye koncerter blev planlagt.
- Det hjalp bare min karriere. Nu var det ikke bare en forstadsknægt fra Aalborg, der havde påtaget sig et image, nu var det fucking sandhed, det var fucking ægte.
Men private Niels Roos begyndte også at træde mere ind i den karakter, han havde opbygget omkring Niarn. Han begyndte at leve, som han rappede.
- Jeg har altid hadet når musikere, der virkede hårde, viste sig at være nogle andre i virkeligheden. Så på en måde var det måske lidt med vilje, at jeg blev mere som Niarn, fortæller han.
'Antihelt' udkom i 2006 og indeholder mange kommentarer til den offentlige udskamning af Niarn, konfrontationen med forfatter Hanne-Vibeke Holst og rapperens hårde livsstil.
2009: Nedturen begynder
- Der er bare ingen mennesker, og jeg skal på om et kvarter.
Da Niarn udgav sit tredje album ’Rød Aalborg’ i 2009, var succesen falmet. Koncerterne var ikke så tætpakkede som tidligere. Radioen var også holdt op med at spille Niarn.
For Niarn og bandet fortsatte turneen, men efter hver halvtomme koncert var der hård druk, og han førte an.
- Hvor mange af jer lever af at drikke sig stive? Hvad er dit arbejde? Flaskedreng i Netto, advokat, elektriker? Jeg lever af at drikke mig fuld og ryge mig skæv. Det’ mit arbejde. Jeg er narkoman og alkoholiker, det er mit fucking job, siger Niels Roos ind i kameraet på en privat optagelse.
Udsagnet, der måske skulle være en joke, var tættere på sandheden, end nogen omkring Niarn eller Niels Roos vidste.
- Det er en iskold branche, hvor der er så vilde op- og nedture. Det ene øjeblik er alle med dig og vil feste og hænge ud med dig, men når det går dårligt, så er de hurtigt videre til det næste nye navn. Det er sgu hårdt, siger han.
Hans økonomiske situation var presset, og han begyndte at sige ja til projekter, han ikke brød sig om. Et af dem var som medvirkende i underholdningsprogrammet ’Allstars’ på TV 2. Et fredagsprogram, hvor kendte skulle lede hver deres kor.
For Niels Roos var det som at sælge ud, og han begyndte at drikke næsten hver dag.
- Nu havde min hjerne vænnet sig til at lægge et lille låg på alle de tanker om, at jeg ikke syntes, det var fedt med den drejning, min karriere havde taget. Og så kunne jeg ikke lade være med at drikke.
Lige som han troede, det ikke kunne blive meget værre, så tog hans nedtur endnu et dyk.
I 2009 har Niarns musik ændret stil fra den mere klassiske lyd af old school hip hop, der prægede de tidlige udgivelser.
2013: Døden nær
Niels Roos var flyttet tilbage til Aalborg, hvor han havde fået job på lokalradiostationen ANR.
Han var blevet forladt af kæresten Asal, der ikke kunne acceptere, at han blev ved med at drikke. Hans karriere som musiker lå i dvale.
Det var ikke fedt for ham, så han fortsatte med at bedøve sig med alkohol, rigtig meget alkohol.
- Jeg havde den her store kometkarriere, og så stod jeg pludselig der som radiovært på en lokalstation. Jeg var skuffet. Og så i Aalborg hvor jeg bare kender alle de forkerte mennesker, alle smuthullerne, alle trickene.
Han blev fyret fra radioen på grund af uoverensstemmelser med ledelsen, og det sendte ham helt ud i alkoholtågerne.
- Hvad fanden havde de regnet med, når de hyrer mig? Nogle gange er det nok ikke kun tømmermænd, jeg er dukket op med, siger han i sine egne optagelser fra dengang.
På nuværende tidspunkt kunne han ikke komme igennem en nat uden en vodkaflaske ved sengen, der kunne tage rysteturene fra de abstinenser, der opstod i løbet af natten.
- Jeg fik fysiske abstinenser, fucking delirium, muskelkramper og rysteture. Der var ikke så meget som et sekund, hvor jeg var ædru, klar eller normalttænkende, fortæller han.
Niels Roos vejede 102 kilo og var oppustet af druk. Han var døden nær.
Niels Roos overlever og bliver udskrevet fra hospitalet. I slutningen af 2018 udgiver han ny musik - blandt andet sangen "Lidt ved siden af mig selv."
Niels overlever
“Jeg har altid hadet når musikere, der virkede hårde, viste sig at være nogle andre i virkeligheden. Så på en måde var det måske lidt med vilje, at jeg blev mere som Niarn.”
En aftale med ekskæresten Asal Shahverdi endte med at få afgørende betydning. De to havde ikke talt sammen i lang tid, og hun var bekymret for hans tilstand.
Han skulle til København for at indspille noget musik, og de aftalte at mødes hos hende.
Næste formiddag vågnede han i Asals lejlighed, da et jag for gennem kroppen på ham. Smerten var anderledes og større end nogensinde før. Han kunne ikke stå på sine egne ben.
Det var her de tilkaldte vagtlægen, og det var her hans skæbnesvangre tur mod intensivafdelingen på Hvidovre Hospital fandt sted. Havde de ventet tre kvarter med at tilkalde hjælp, havde det sandsynligvis været for sent, fortalte lægerne.
De fandt ud af, at hans bugspytkirtel havde været så tæt på at sprænge, at han nær var død. Derudover fandt lægerne en blodprop nær hans milt.
Da han endelig vågnede fra morfintågerne på hospitalet, fik han en besked fra lægen, der ikke var til at misforstå:
- Hvis du nogensinde drikker igen, så dør du.
I en måned var han indlagt på hospitalet, hvor lægerne skulle holde øje med hans betændelsestilstand.
Det var hårdt at lægge 10 års alkoholvaner på hylden og blive ædru.
Niels Roos måtte have et opgør med Niarn-personaen. I et afskedsbrev, som han udgav via sin agent, aflivede han derfor den Niarn, som offentligheden kendte.
- Niels overlevede på det hospital, det gjorde Niarn ikke. Han døde. Jeg kunne mærke det, allerede da jeg trådte ud i solen, efter jeg var blevet udskrevet. Faktisk en slags lettelse, som om djævelen på min skulder endelig var væk, skrev han.
Niels Roos har været ædru i fem år. Han er i dag gift og har en datter med Asal Shahverdi, og parret bor sammen i en lejlighed i København.
Karenina ifølge Niarn
- Jeg hørte den næsten færdig, siger Niarn grinende.
Musikeren har fået at vide, at han selv skal tage hørebøfferne af, når han føler sig klar til at komme med sin mening om de tre upcoming bands.
- Mega fedt med de programmerede trommer, og så kommer der live-trommer ind over i omkvæddet. Skulle man arbejde med noget, skulle det være mixet af vokalen, men man kan bare høre, at det er en mega smuk pige, der synger. Jeg har jo ikke set hende, men det kan man bare høre, siger Niels Roos og tilføjer:
- Og fedt, at der er arbejdet med teksterne. Det er dejligt, når der er nogen, der har noget på hjertet.
Kørekortregler: Sådan ved du, at du ikke bliver snydt
I denne uge kan Bemærk fortælle, at der foregår snyd på fynske køreskoler. Det gælder både teoritimer og køretimer. Men reglerne er faktisk ret simple - tjek her, om du bliver snydt.
For rigtig mange er det at få et kørekort forbundet med en frihed og en følelse af at være voksen. Derfor er det også med stor spænding og høje forventninger, man sætter sig i teorilokalet på dag et.
Og et sted derimellem kan det være svært at huske, hvor mange køretimer og teoritimer man egentligt lovmæssigt skal have for at få et godkendt kørekort.
I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche.
René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Bemærk har i en undersøgelse spurgt over 600 unge mennesker på Fyn, hvordan deres køre- og teoriundervisning er foregået. Blandt andet har omkring otte procent ikke fået motorvejskørsel, og 9 procent har ikke har modtaget undervisning i mørkekørsel.
Men lige præcis kørsel på motorvej og i mørke er undervisning, du som elev skal modtage.
Er reglerne gode nok, som de er nu?
- Nej, det er de jo netop ikke. I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche. Det undrer mig ikke, siger René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Mørkekørsel, motorvej og massiv kø
Når du bliver sluppet løs i trafikken efter dine fire lektioner på manøvrebane, skal du igennem en række forskellige udfordringer på vej.
Du skal lære at sætte i gang og standse ved en vejkant, du skal kunne placere dig rigtigt på veje, når du kører ligeud. Du skal også lære at holde hastigheden på en lige strækning. Vognbaneskift og sammenfletning er også en læring, du skal have dig. Du skal kunne vende og bakke en bil og være sikker i kørsel forbi gående og køretøjer, der holder stille.
Syv trin: Sådan er reglerne for et godkendt kørekort
- Teoriundervisning: Du skal have minimum 29 lektioner a 45 minutter.
- Manøvrebane: Du skal have fire lektioner på manøvrebane, som er en lukket øvelsesplads, før du lovmæssigt må komme ud og køre i trafikken.
- Køreletioner: Du skal have minimum 16 lektioner a 45 minutter i manøvrer på vej.
- Førstehjælp: Du skal have et kursus i at yde førstehjælp, hvis der sker en trafikulykke. Det varer 8 timer: 4 timers undervisning om basal genoplivning og 4 timer om færdselsrelateret førstehjælp.
- Køreteknisk anlæg: Du skal have fire lektioner på køreteknisk anlæg. Du kan tidligst komme på køreteknisk anlæg, når du har gennemført alle 29 teorilektioner og haft de obligatoriske 16 lektioner på vej. Det er dog en mulighed at gemme de to sidste obligatoriske kørelektioner, fx til en evaluerende køreprøve eller til repetition efter behov.
- Teoriprøve: Det allersidste inden en køreprøve er en test på din viden om en bil, trafik og færdsel på veje. Du skal svare på spørgsmål til 25 billeder uden hjælpemidler. Teoriprøven foregår hos politiet.
- Køreprøve: Hvis du skal have et kørekort, skal du bestå en køreprøve. Til den skal du vise, at du har lært at køre bil på en sikker måde, og at du kender reglerne i trafikken. Ud over selve kørselstiden bliver du testet i din viden om bilens udstyr. Køreprøven slutter med en evaluering.
Kilde: www.sikkertrafik.dk
Du skal også være tryg i mødet med andre bilister og cyklister, du skal kunne overhale sikkert og lovligt. Du skal kunne køre i rigtig fart i fartdæmpede og for eksemple lege- og opholdsområder. Når du skal køre frem mod et kryds, er der også ting, du skal have styr på - det samme gælder, når du skal lige over, til højre og venstre i et kryds. Rundkørsler skal du også have styr på.
Selvom nogen mener, der mangler et tredje spor på Fyn, er der rigtig mange kilometers motorvej i Danmark, og dem skal du også lære at færdes på. Det samme gælder tæt trafik i byer som for eksempel Odense, hvor der om morgenen især er tæt trafik og køer. Mørkekørsel er også nødvendigt, og endeligt skal du kunne køre i og gennem en tunnel samt slutteligt kunne standse og parkere din bil.
Kontrol og stikprøver
Både Dansk Kørelærer-Union og Foreningen for Frie Kørelærere mener, at de gør, hvad de kan for at oplyse om reglerne på området.
“Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden.”
- Selvfølgelig har erhvervet et overordnet ansvar for, at tingene bliver gennemført. Men vi har soom brancheorganisation ikke andre muligheder end at italesætte og markedsføre regelefterlevelse, siger René Arnt.
Men branchen kan ikke gå direkte ud og kontrollere, at tingene er, som de står skrevet i loven. Det er politiets opgave.
- Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden og for at se, om de (eleverne, red.) har nået det, de skal, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
Trouble Is ifølge Niarn
- Det kan jeg virkelig godt lide, det her, siger Niels Roos om bluesrock-gruppen Trouble Is.
Gruppen vandt den tredje og sidste finale i Tinderbox Band Battle, der blev afholdt på Studenterhus Odense.
- Det kommer måske bag på mange, men jeg elsker jo rock, metal og punk. Det første, jeg tænker på, er, at det er en moderne udgave af det helt tidlige D-A-D. Det er det, jeg tænker på, lige når riffet går i gang, fortæller han og tilføjer:
- Det kunne jeg fandeme godt lide.
Wikipedia går i sort i protest mod ny lov: Fynsk EU-politiker regner med at stemme for
Ytringsfriheden vil blive begrænset, mener Wikipedia Danmark, der er gået i sort i protest mod ny EU-lovgivning.
I næste uge skal politikerne i Europaparlamentet stemme om ny lovgivning.
Lovgivning, der har fået online-leksikonet Wikipedia til at gå i sort.
“Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede.”
På sin hjemmeside skriver Wikipedia, at lukningen vil vare i 24 timer. Årsagen er et nyt direktiv om ophavsret, som ifølge Wikipedia vil begrænse ytringsfriheden.
Wikipedia frygter, at Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler vil komme til at blokere for indhold, der gerne må deles.
- Vi frygter, at platforme som YouTube og Facebook laver automatiske løsninger, der scanner det indhold, der bliver lagt op, siger Matthias Smed Larsen torsdag til TV 2. Han er bestyrelsesmedlem i Wikimedia Danmark, der er en støtteforening til Wikipedia.
Ifølge Matthias Smed Larsen vil Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler komme til at blokere for indhold, der reelt gerne må deles. Han tror ikke på, at de automatiske løsninger vil kunne tage højde for indhold, der egentlig ikke krænker ophavsretten.
Væltet af henvendelser
Den fynske EU-politiker Christel Schaldemose (S) fortæller til TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, at kritikken af direktivet har givet genlyd i Europa-Parlamentet.
- Jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været så mange henvendelser i en sag, siger hun.
- Det er helt almindelige borgere, der bruger nettet, der skriver til os. Men det er også organisationer, der ringer for at få en snak om direktivet. Det er med til at vise, at der ikke er så stor forskel mellem os politikere og borgerne.
Christel Schaldemose fortæller, at hun og hendes politiske gruppe i Europa-Parlamentet stadig er i gang med at lægge sig fast på, hvad de skal stemme. Hun hælder dog til at stemme for.
Lige nu rådfører hun sig med eksperter, men hun er glad for, at direktivet lige nu ser anderledes ud end det oprindelige forslag fra Europa-Kommissionen.
- Jeg synes, det er godt, vi får en diskussion om emnet. Det oprindelige forslag fra Kommissionen var problematisk. Men vi har fået justeret nogle ting. Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede. Til gengæld bliver der lagt et større pres på platforme som YouTube, siger hun.
Forslaget skal til afstemning 26. marts i Europa-Parlamentet.
Crown The Beast ifølge Niarn
- Så er der fandeme smadder!
Crown The Beast kom sejrrigt ud af den anden finale i Tinderbox Band Battle, der blev afholdt på Kansas City. Lidt utraditionelt for konkurrencen var heavy-rocken overrepræsenteret. Crown The Beast bliver en af de første heavy-artister på den fynske festival.
Formand for fynske gymnasieelever:
- Ministeren tror, vi er dovne
Ministerens syn på fravær gør elever demotiverede og stressede, mener Fabian Munkholm Davidsen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Ny undersøgelse viser, at gymnasieelever har fravær 9,1 procent af skoletiden.
Opdatering
Fabian Munkholm Davidsen har ikke meget tilovers for tirsdagens omtale af fraværet blandt gymnasieelever.
- Tallet i sig selv giver ikke mening. Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor det forholder sig sådan, siger han.
“Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor?”
Han er én af de to forpersoner for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn.
Selv går han i 3.g på Svendborg Gymnasium. Her viser gymnasiets egne tal, at eleverne har fysisk fravær 9,2 procent af skoletiden.
Men dét tal siger intet om baggrunden for fraværet, hvis man spørger elevorganisationens forperson.
- Vores elever er vildt engagerede både politisk og elevdemokratisk. Så det her skal vi ikke have smidt i hovedet, mener Fabian Munkholm Davidsen.
På landsplan viser Undervisningsministeriets gennemgang af danske gymnasiers fraværstal, at gymnasieelever er fraværende 9,1 procent af skoletiden.
Minister: Alarmklokkerne bør ringe
“De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder”
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke imponeret over resultatet af undersøgelsen.
- De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder. Hver tredje gymnasiale institution har et gennemsnitligt fravær på over ti procent, udtaler hun i en pressemeddelelse.
For Fabian Munkholm Davidsen lyder Merete Riisagers udmelding lidt for bekendt.
- Ministeren har i lang tid sagt, at vi gymnasieelever er dovne, og at vi skal tage os sammen, siger han.
- Den negative måde at se tingene på gør, at eleverne bliver mere demotiverede og mere stressede. Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor? Vi er nødt til at forholde os til grundlaget for tallene, siger Fabian Munkholm Davidsen.
I efteråret 2018 trådte en ny bekendtgørelse om fravær på ungdomsuddannelser i kraft. Det betød blandt andet, at elever nu får fuldt fravær for en undervisningstime, hvis de kommer for sent. Før kunne forsinkede elever få registreret 50 procent fravær.
Video: Bemærk besøgte Svendborg Gymnasium, da elever protesterede mod den nye ordning
Formand for gymnasier: - Der er mere bag statistikkerne
De nye fraværsregler blev introduceret i oktober måned sidste år. Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, var udmeldingen dengang, at de nye regler ikke skulle føre til en rangering af de danske gymnasier.
Alligevel er undersøgelsen fra ministeriet akkompagneret af en liste over de tyve gymnasier, der har henholdsvis højest og lavest fraværsprocent.
- Jeg er ikke sikker på, at en offentlig udskamning er den rigtige vej at gå, udtaler Birgitte Vedersø til Bemærk.
- Bag statistikkerne gemmer sig ofte en ung med problemer eller med sygdom. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeriets udmelding ikke giver plads til det i debatten.
Birgitte Vedersø mener allerede, at arbejdet med at nedbringe fraværet var i fuld gang.
- Vores undersøgelser frem til sidste år viste med al tydelighed, at fraværet var faldende. Det er vi med andre ord i fuld gang med at arbejde på, siger hun og fortsætter:
- Når ministeriets beregninger er højere, skyldes det HF- og VUC-eleverne, der typisk har en højere fraværsprocent end elever på STX.
Ingen fynske skoler er i top ti over skolerne med højest fravær. Man skal derfor et godt stykke ned af ranglisten med mere end 180 skoler for at finde de fynske ungdomsuddannelser.
Først nede på plads nummer 27 dukker Odense Katedralskole op. Med gennemsnitligt 10,7 procents fravær har gymnasiets elever mest fravær på Fyn.
- Jeg elsker smadder, men det kan også godt blive for vildt, vurderer Niels Roos.
- Det er lige på grænsen. Havde det været en anelse vildere, var det for meget. Men jeg elsker, når der er fuld smadder og aggressioner på. Det er smadder, som smadder skal lyde.
De tre vindere af Tinderbox Band Battle kan alle opleves på Tinderbox-festivalen, der afholdes 27. - 29. juni.
En mand afgik ved døden i en sammenstyrtningsulykke i Munkebjerg Park i Odense M fredag eftermiddag.
Manden, der er fra Fyn, arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., da en svalegang på fjerde sal kollapsede. Yderligere to ansatte kom lettere til skade.
Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 13.43.
Arbejdsulykken er den tredje på blot to måneder, hvor en eller flere personer mister livet.
Fem døde
I november døde tre mænd, da taget på en silo styrtede sammen på Flemløse Biogas på Vestfyn.
I januar kunne TV 2 Fyn på baggrund af en aktindsigt afsløre, at arbejderne var nervøse for at fortsætte arbejdet, da de kunne se, at taget var nedbøjet med op mod tre centimeter.
En ingeniør fortalte dog, at det var sikkert at fortsætte. Ti minutter senere kollapsede taget.
I december omkom endnu en mand i en arbejdsulykke på en gård på Heldagergårdsvej i Svendborg. Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn, at det har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
TV 2 Fyn samler her trådene og giver dig et overblik over arbejdsulykken i Munkebjerg Park.
Hvem er den omkomne?
Fyns Politi har været yderst sparsomme med informationer om den afdøde. Ikke engang mandens alder ville det ud med, hvilket er ganske usædvanligt i dødsulykker.
- Det vil jeg ikke komme ind på, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn fredag aften.
Vi ved, at han er fra Fyn, og at han arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co.
Hvem er de øvrige tilskadekomne?
Også her ville Fyns Politi ikke afsløre meget. Vi ved, at personerne arbejder for samme tømrervirksomhed, og at de kom “meget let til skade”.
Er de pårørende underrettet?
Alle pårørende er underrettet, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Har der været flere involverede i ulykken?
Ikke flere personer kom til skade i forbindelse med sammenstyrtningen, men indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, oplyste til TV 2 Fyn fredag, at han og flere personer fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll og tømrervirksomheden Færch og Co. var til stede på selvsamme etage, da ulykken indtraf.
Hvor skete ulykken?
På adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M. En byggeproces, hvor en fjerde etage skulle tilføjes, var ved at blive afsluttet, da etagens svalegang kollapsede.
Hvordan kunne det ske?
Også her har Fyns Politi været sparsomme med informationer. Det skyldes mest af alt, at Fyns Politi og Beredskab Fyn endnu fredag aften er ved at klarlægge, hvad der kunne føre til svalegangens kollaps. Vi ved dog, at ulykken skete i forbindelse med byggeriarbejde på stedet.
Kan nogen stilles til ansvar for ulykken?
Det er endnu for tidligt at sige noget om. De kommende dages efterforskning vil gøre os klogere på, om der var tale om en byggeteknisk fejl, som kunne have været undgået, og om der derved kan placeres et helt eller delvist ansvar på en eller flere af aktørerne.
Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede for tømrervirksomhed
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Centret er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.
Fik krisehjælp
Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede for tømrervirksomhed
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Centret er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede for tømrervirksomhed
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Centret er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her