Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
- Det er smadder, som smadder skal lyde, vurderer rapperen Niarn. Torsdag bad Bemærk ham anmelde de tre vindere af Tinderbox Band Battle, der til sommer skal spille på Tinderbox.
I disse dage laver han musik under navnet Niels Roos, men i en lang periode var han én af Danmarks mest populære og omdiskuterede rappere. Under kunstnernavnet Niarn udgav Niels Roos hits som 'Dobbelt A' og 'Mit liv, mine regler,' før et alkoholmisbrug nær tog livet af ham.
Rapper om alkoholmisbrug:
- Jeg var millimeter fra at dø
Torsdag fik Nordfyns Højskole besøg af ex-rapperen Niarn, der er vendt tilbage til livet, efter alkohol næsten tog livet af ham. Bemærk spurgte ham, hvordan man undgår at ende som ham.
“Det er vigtigt at komme ud blandt nogen, der forstår én. Det er dem, der forstår, hvad der skal til, før man kan komme ud af sit misbrug.”
Der er godt fyldt op i gymnastiksalen på Nordfyns Højskole.
Foran de fremmødte publikummer står en mand med kasket og Hummel-trøje. For år tilbage havde han måske toppet stilen med solbriller og bandana. Dengang gik han nemlig under kunstnernavnet Niarn, og han var én af Danmarks mest populære rappere.
I disse dage går han under sit borgerlige navn Niels Roos.
- Jeg var nødt til at have en flaske vodka stående på sengebordet, fordi jeg vågnede med abstinenser efter at have sovet tre-fire timer om natten, fortæller han fra scenen.
Siden musikerens bugspytkirtel var millimeter fra at springe, har manden, de kaldte Niarn, turneret landet rundt med sit foredrag om alkoholmisbrug og livets op- og nedture. Niels Roos er aktuel med både ny musik og dokumentaren "Niarns død," der blev vist på TV 2 i november.
Fandt hjælp ligesindede
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har sat Niels Roos stævne efter foredraget.
Dit foredrag handler om, hvordan du kom videre fra alkoholmisbruget. Vil du gerne hjælpe andre med det?
- Ja, for der er alt for mange alkoholikere i Danmark, og der er enormt meget skam forbundet med misbrug, svarer Niels Roos.
- Jeg vil gerne have det sådan, at det ikke er tabu at sige. At det for eksempel er en valid undskyldning for ikke at tage med til en koncert, hvor folk drikker. Præcis som du kan afslå at hjælpe med at flytte, hvis du har en diskusprolaps.
Har du tre gode råd til, hvordan man undgår at ende som alkoholiseret rapper?
- Det er sgu ikke så nemt at koge det ned til tre gode råd. Det vigtigste er nok bare, at man anerkender det, gør noget ved det og omgiver sig med folk, der forstår én. Og så er det vigtigt at komme ud blandt nogen, der forstår én. Det er også dem, der virkelig forstår, hvad der skal til, før at man kan komme ud af det.
Niels Roos var selv i behandling hos Anonyme Alkoholikere efter en længerevarende indlæggelse. Efterfølgende måtte han tage medicin mod depression, fordi hans hjerne manglede de endorfiner, der var forsvundet sammen med alkoholen.
Lidt ved siden af mig selv
Dem, der kun husker Niarn fra storhedstiden i 00'erne, risikerer at få deres kaffe galt i halsen, hvis de sætter Niels Roos' nye musik på.
Tunge beats og amerikansk lyd er skiftet ud med country-vibes og akustisk guitar.
- Jeg havde egentlig besluttet mig for at stoppe med musik, efter jeg stoppede som Niarn. Men der gik ikke mere end en måneds tid, før jeg kunne mærke, at jeg gik og fandt på melodier, fortæller Niels Roos.
Den nye lyd markerer også starten på et nyt forhold til musikken.
- Jeg skal ikke være fuldtidsprofessionel musiker igen. Den nye musik stikker også i mange forskellige retninger, for lige nu laver jeg det, jeg synes er fedt. Noget lyder som country, og jeg kan garantere for, at der også kommer noget, der ikke lyder som country.
De to singler "Lidt ved siden af mig selv" og "Der er ik' noget der er så skidt at en druktur ikke kan gøre det endnu værre" er tilgængelig på digitale tjenester som Tidal, Spotify og YouTube.
Hvad så nu?
Da foredraget på Nordfyns Højskole er slut, går oprydningsarbejdet i gang, men først vil mange af de fremmødte have billeder med Niels Roos.
Bagefter klapper han den medbragte PC med PowerPoint sammen og lægger den ud i bilen.
I gamle dage kunne Niarn godt være spritberuset, allerede før de første beats blev sat på. I dag er der ingen lydteknikere, der sørger for at justere volumen på hans mikrofon. Og der er også blevet længere mellem de skrigende fans.
- Det er fedt at være på tour nu. Under mine shows sidder jeg ned en del af tiden, og bagefter kan jeg finde på at tage en burger med op på hotellet. Så får jeg sovet og er frisk til dagen efter. Nogle gange har jeg tænkt: "Hvorfor fanden gjorde du ikke sådan dengang," fortæller Niels Roos.
Er Niarn så for alvor ude af kroppen?
- Jeg kan godt tænke tilbage på episoder, hvor han har tittet frem. Men ellers vil jeg umiddelbart sige, at Niarn er helt ude af systemet.
Da musikeren torsdag besøgte Nordfyns Højskole for at fortælle om sit liv med alkohol, musik og stoffer, fik han en anderledes opgave, end han er vant til. Bemærk, TV 2/Fyns ungdomsredaktion, bad ham nemlig om at anmelde upcoming fynsk musik.
Nærmere bestemt de tre bands, der tidligere på året vandt Tinderbox Band Battle: Karenina, Crown The Beast og Trouble Is. Præmien for alle tre bands er et spillejob på årets Tinderbox-festival.
Den opgave tog den tidligere rapper på sig.
Coke, bitches og snitter på fynsk højskole: Husker du manden, de kaldte Niarn?
Torsdag fortalte Niels "Niarn" Roos sin historie på Nordfyns Højskole. Her kan du få overblikket over karrieren og hans op- og nedture. De færreste vidste, at det alkoholforbrug, Niarn rappede om, næsten slog ham ihjel.
Den danske rapper Niarn var kendt som en fandenivoldsk gadedreng, der rappede om at drikke sig stiv og tage stoffer. Men hvad de færreste vidste var, at det alkoholforbrug, han rappede om, næsten slog ham ihjel. Massive mængder alkohol kostede ham både kærligheden og karrieren.
Torsdag lagde Niels Roos vejen forbi Nordfyns Højskole for at fortælle om sin store nedtur, sin kamp tilbage til livet og karrieren, som han har genopfundet med en ny tilgang til musikken.
Moralen var klar: Niarn kunne ikke fortsætte, hvis Niels Roos skulle overleve.
2013: Indlæggelsen
“Der var en kæmpestor forskel på Niarn og Niels.”
Han vågnede op hos ekskæresten med alvorlige jag fra mellemgulvet.
Smerterne føltes anderledes end hans sædvanlige morgenabstinenser. Han forsøgte sig med et par shots fra en flaske rom i barskabet. Det hjalp ikke.
Smerterne føltes, som kom de fra hans lever, og det gjorde så ondt, at han gispede efter vejret.
Modvilligt gik han med på at ringe efter lægehjælp.
Niels Roos vidste godt, hvorfor han havde ondt. Han havde ikke været ædru i flere måneder, og drak op mod to flasker vodka om dagen.
Da vagtlægen kom, var der heller ingen tvivl. Niels Roos skulle køres på hospitalet og indlægges med det samme.
- Da jeg blev rullet ind på Hvidovre Hospital, skreg jeg af smerte. Og så mistede jeg bevidstheden, fortæller han.
I 10 dage lå han indlagt på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital, hvor han svævede ind og ud af bevidsthed.
I 2008 italesatte Niarn selv alkoholforbruget med sangen "Undskyld, jeg var fuld".
2004: Det store gennembrud
“Det er en iskold branche, hvor der er så vilde op- og nedture.”
’Dobbelt A’ blev Niels Roos’ første hit som Niarn. Han var 25 år gammel.
Nummeret, der handler om homies, småkriminalitet og slåskampe, blev Ugens Uundgåelige på P3 og steg til vejrs på hitlisterne.
Når han var på scenen, var han ofte sanseløst beruset, og udover tæt druk tog han også kokain.
Den livsstil var Niarn også bannerfører for i offentligheden. Danske unge var helt med på, hvem rapperen fra ni kilo (9000, Aalborgs postnummer, red.) var.
- Fra begyndelsen var det jo en del af Niarn-personaen at drikke sig så fuld og sige fuck til det hele, fortæller Niels Roos og fortsætter:
- Og jeg tror, det var det, folk godt kunne relatere til og lide ved Niarn. Han var den her taber, der ikke var kommet videre siden 10. klasse, og som bare drak og røg en masse, siger han.
Niels Roos var endnu ikke bekymret over, hvor meget alkohol fyldte for ham. Han kunne stadigvæk skelne mellem den rå Niarn, der var kendt i medierne, og sit private liv som Niels Roos.
Men tingene skulle snart ændre sig, for alkoholen var langsomt ved at tage over.
2005: Kvinden i kulissen
Når Niarn ikke stod på scenen og rappede om bitches og snitter, levede han et borgerligt liv som Niels Roos.
Årsagen var Asal Shahverdi, en kvinde han havde mødt til en koncert, som havde slået benene væk under den vilde rapper.
Asal Shahverdi blev hans faste holdepunkt i en kaotisk verden. Med hende kunne han slappe af og være private Niels Roos.
- Jeg havde jo lige pludselig mere lyst til at tage på kæresteferie til Barcelona og ikke til Amsterdam med gutterne, siger han.
De to flyttede sammen og parret havde både kanin og kat, de tog sig af i fællesskab.
Hun var en af dem, der fik førsteparket til den nedtur, der lurede.
- Der var en kæmpestor forskel på Niarn og Niels. Det, at han skulle stå på den her scene og være et idol plus alkohol, det gjorde ham til et andet menneske, fortæller hun.
Det andet menneske lærte hele Danmark at kende på siderne af Se & Hør blot ét år senere.
I år 2005 udgav Niarn "Mit Liv Mine Regler" på Copenhagen Records. Attituden på sangen stemmer meget overens med den person, medierne satte fokus på et år senere.
2006: Kokainskandale
I Se og Hør dukkede der et billede op af Niarn med, hvad der lignede, fire baner kokain.
Billedet stammede fra et backstagerum til en koncert i Esbjerg.
- Jeg tænkte ikke videre over, at jeg tog en pose frem og lagde streger op. Det var jo, hvad jeg plejede at gøre. Men det var også den herlige tid, hvor der var begyndt at komme kameraer i mobiltelefoner.
Niarn havde netop udgivet albummet ’Antihelt’, opfølgeren til gennembruddet, og turnerede nu landet rundt.
Billedet med kokainen fik flere koncertarrangører til at aflyse deres koncerter med Niarn. Men fansene var vilde med det, salgstallene steg, og nye koncerter blev planlagt.
- Det hjalp bare min karriere. Nu var det ikke bare en forstadsknægt fra Aalborg, der havde påtaget sig et image, nu var det fucking sandhed, det var fucking ægte.
Men private Niels Roos begyndte også at træde mere ind i den karakter, han havde opbygget omkring Niarn. Han begyndte at leve, som han rappede.
- Jeg har altid hadet når musikere, der virkede hårde, viste sig at være nogle andre i virkeligheden. Så på en måde var det måske lidt med vilje, at jeg blev mere som Niarn, fortæller han.
'Antihelt' udkom i 2006 og indeholder mange kommentarer til den offentlige udskamning af Niarn, konfrontationen med forfatter Hanne-Vibeke Holst og rapperens hårde livsstil.
2009: Nedturen begynder
- Der er bare ingen mennesker, og jeg skal på om et kvarter.
Da Niarn udgav sit tredje album ’Rød Aalborg’ i 2009, var succesen falmet. Koncerterne var ikke så tætpakkede som tidligere. Radioen var også holdt op med at spille Niarn.
For Niarn og bandet fortsatte turneen, men efter hver halvtomme koncert var der hård druk, og han førte an.
- Hvor mange af jer lever af at drikke sig stive? Hvad er dit arbejde? Flaskedreng i Netto, advokat, elektriker? Jeg lever af at drikke mig fuld og ryge mig skæv. Det’ mit arbejde. Jeg er narkoman og alkoholiker, det er mit fucking job, siger Niels Roos ind i kameraet på en privat optagelse.
Udsagnet, der måske skulle være en joke, var tættere på sandheden, end nogen omkring Niarn eller Niels Roos vidste.
- Det er en iskold branche, hvor der er så vilde op- og nedture. Det ene øjeblik er alle med dig og vil feste og hænge ud med dig, men når det går dårligt, så er de hurtigt videre til det næste nye navn. Det er sgu hårdt, siger han.
Hans økonomiske situation var presset, og han begyndte at sige ja til projekter, han ikke brød sig om. Et af dem var som medvirkende i underholdningsprogrammet ’Allstars’ på TV 2. Et fredagsprogram, hvor kendte skulle lede hver deres kor.
For Niels Roos var det som at sælge ud, og han begyndte at drikke næsten hver dag.
- Nu havde min hjerne vænnet sig til at lægge et lille låg på alle de tanker om, at jeg ikke syntes, det var fedt med den drejning, min karriere havde taget. Og så kunne jeg ikke lade være med at drikke.
Lige som han troede, det ikke kunne blive meget værre, så tog hans nedtur endnu et dyk.
I 2009 har Niarns musik ændret stil fra den mere klassiske lyd af old school hip hop, der prægede de tidlige udgivelser.
2013: Døden nær
Niels Roos var flyttet tilbage til Aalborg, hvor han havde fået job på lokalradiostationen ANR.
Han var blevet forladt af kæresten Asal, der ikke kunne acceptere, at han blev ved med at drikke. Hans karriere som musiker lå i dvale.
Det var ikke fedt for ham, så han fortsatte med at bedøve sig med alkohol, rigtig meget alkohol.
- Jeg havde den her store kometkarriere, og så stod jeg pludselig der som radiovært på en lokalstation. Jeg var skuffet. Og så i Aalborg hvor jeg bare kender alle de forkerte mennesker, alle smuthullerne, alle trickene.
Han blev fyret fra radioen på grund af uoverensstemmelser med ledelsen, og det sendte ham helt ud i alkoholtågerne.
- Hvad fanden havde de regnet med, når de hyrer mig? Nogle gange er det nok ikke kun tømmermænd, jeg er dukket op med, siger han i sine egne optagelser fra dengang.
På nuværende tidspunkt kunne han ikke komme igennem en nat uden en vodkaflaske ved sengen, der kunne tage rysteturene fra de abstinenser, der opstod i løbet af natten.
- Jeg fik fysiske abstinenser, fucking delirium, muskelkramper og rysteture. Der var ikke så meget som et sekund, hvor jeg var ædru, klar eller normalttænkende, fortæller han.
Niels Roos vejede 102 kilo og var oppustet af druk. Han var døden nær.
Niels Roos overlever og bliver udskrevet fra hospitalet. I slutningen af 2018 udgiver han ny musik - blandt andet sangen "Lidt ved siden af mig selv."
Niels overlever
“Jeg har altid hadet når musikere, der virkede hårde, viste sig at være nogle andre i virkeligheden. Så på en måde var det måske lidt med vilje, at jeg blev mere som Niarn.”
En aftale med ekskæresten Asal Shahverdi endte med at få afgørende betydning. De to havde ikke talt sammen i lang tid, og hun var bekymret for hans tilstand.
Han skulle til København for at indspille noget musik, og de aftalte at mødes hos hende.
Næste formiddag vågnede han i Asals lejlighed, da et jag for gennem kroppen på ham. Smerten var anderledes og større end nogensinde før. Han kunne ikke stå på sine egne ben.
Det var her de tilkaldte vagtlægen, og det var her hans skæbnesvangre tur mod intensivafdelingen på Hvidovre Hospital fandt sted. Havde de ventet tre kvarter med at tilkalde hjælp, havde det sandsynligvis været for sent, fortalte lægerne.
De fandt ud af, at hans bugspytkirtel havde været så tæt på at sprænge, at han nær var død. Derudover fandt lægerne en blodprop nær hans milt.
Da han endelig vågnede fra morfintågerne på hospitalet, fik han en besked fra lægen, der ikke var til at misforstå:
- Hvis du nogensinde drikker igen, så dør du.
I en måned var han indlagt på hospitalet, hvor lægerne skulle holde øje med hans betændelsestilstand.
Det var hårdt at lægge 10 års alkoholvaner på hylden og blive ædru.
Niels Roos måtte have et opgør med Niarn-personaen. I et afskedsbrev, som han udgav via sin agent, aflivede han derfor den Niarn, som offentligheden kendte.
- Niels overlevede på det hospital, det gjorde Niarn ikke. Han døde. Jeg kunne mærke det, allerede da jeg trådte ud i solen, efter jeg var blevet udskrevet. Faktisk en slags lettelse, som om djævelen på min skulder endelig var væk, skrev han.
Niels Roos har været ædru i fem år. Han er i dag gift og har en datter med Asal Shahverdi, og parret bor sammen i en lejlighed i København.
Karenina ifølge Niarn
- Jeg hørte den næsten færdig, siger Niarn grinende.
Musikeren har fået at vide, at han selv skal tage hørebøfferne af, når han føler sig klar til at komme med sin mening om de tre upcoming bands.
- Mega fedt med de programmerede trommer, og så kommer der live-trommer ind over i omkvæddet. Skulle man arbejde med noget, skulle det være mixet af vokalen, men man kan bare høre, at det er en mega smuk pige, der synger. Jeg har jo ikke set hende, men det kan man bare høre, siger Niels Roos og tilføjer:
- Og fedt, at der er arbejdet med teksterne. Det er dejligt, når der er nogen, der har noget på hjertet.
Kørekortregler: Sådan ved du, at du ikke bliver snydt
I denne uge kan Bemærk fortælle, at der foregår snyd på fynske køreskoler. Det gælder både teoritimer og køretimer. Men reglerne er faktisk ret simple - tjek her, om du bliver snydt.
For rigtig mange er det at få et kørekort forbundet med en frihed og en følelse af at være voksen. Derfor er det også med stor spænding og høje forventninger, man sætter sig i teorilokalet på dag et.
Og et sted derimellem kan det være svært at huske, hvor mange køretimer og teoritimer man egentligt lovmæssigt skal have for at få et godkendt kørekort.
I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche.
René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Bemærk har i en undersøgelse spurgt over 600 unge mennesker på Fyn, hvordan deres køre- og teoriundervisning er foregået. Blandt andet har omkring otte procent ikke fået motorvejskørsel, og 9 procent har ikke har modtaget undervisning i mørkekørsel.
Men lige præcis kørsel på motorvej og i mørke er undervisning, du som elev skal modtage.
Er reglerne gode nok, som de er nu?
- Nej, det er de jo netop ikke. I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche. Det undrer mig ikke, siger René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Mørkekørsel, motorvej og massiv kø
Når du bliver sluppet løs i trafikken efter dine fire lektioner på manøvrebane, skal du igennem en række forskellige udfordringer på vej.
Du skal lære at sætte i gang og standse ved en vejkant, du skal kunne placere dig rigtigt på veje, når du kører ligeud. Du skal også lære at holde hastigheden på en lige strækning. Vognbaneskift og sammenfletning er også en læring, du skal have dig. Du skal kunne vende og bakke en bil og være sikker i kørsel forbi gående og køretøjer, der holder stille.
Syv trin: Sådan er reglerne for et godkendt kørekort
- Teoriundervisning: Du skal have minimum 29 lektioner a 45 minutter.
- Manøvrebane: Du skal have fire lektioner på manøvrebane, som er en lukket øvelsesplads, før du lovmæssigt må komme ud og køre i trafikken.
- Køreletioner: Du skal have minimum 16 lektioner a 45 minutter i manøvrer på vej.
- Førstehjælp: Du skal have et kursus i at yde førstehjælp, hvis der sker en trafikulykke. Det varer 8 timer: 4 timers undervisning om basal genoplivning og 4 timer om færdselsrelateret førstehjælp.
- Køreteknisk anlæg: Du skal have fire lektioner på køreteknisk anlæg. Du kan tidligst komme på køreteknisk anlæg, når du har gennemført alle 29 teorilektioner og haft de obligatoriske 16 lektioner på vej. Det er dog en mulighed at gemme de to sidste obligatoriske kørelektioner, fx til en evaluerende køreprøve eller til repetition efter behov.
- Teoriprøve: Det allersidste inden en køreprøve er en test på din viden om en bil, trafik og færdsel på veje. Du skal svare på spørgsmål til 25 billeder uden hjælpemidler. Teoriprøven foregår hos politiet.
- Køreprøve: Hvis du skal have et kørekort, skal du bestå en køreprøve. Til den skal du vise, at du har lært at køre bil på en sikker måde, og at du kender reglerne i trafikken. Ud over selve kørselstiden bliver du testet i din viden om bilens udstyr. Køreprøven slutter med en evaluering.
Kilde: www.sikkertrafik.dk
Du skal også være tryg i mødet med andre bilister og cyklister, du skal kunne overhale sikkert og lovligt. Du skal kunne køre i rigtig fart i fartdæmpede og for eksemple lege- og opholdsområder. Når du skal køre frem mod et kryds, er der også ting, du skal have styr på - det samme gælder, når du skal lige over, til højre og venstre i et kryds. Rundkørsler skal du også have styr på.
Selvom nogen mener, der mangler et tredje spor på Fyn, er der rigtig mange kilometers motorvej i Danmark, og dem skal du også lære at færdes på. Det samme gælder tæt trafik i byer som for eksempel Odense, hvor der om morgenen især er tæt trafik og køer. Mørkekørsel er også nødvendigt, og endeligt skal du kunne køre i og gennem en tunnel samt slutteligt kunne standse og parkere din bil.
Kontrol og stikprøver
Både Dansk Kørelærer-Union og Foreningen for Frie Kørelærere mener, at de gør, hvad de kan for at oplyse om reglerne på området.
“Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden.”
- Selvfølgelig har erhvervet et overordnet ansvar for, at tingene bliver gennemført. Men vi har soom brancheorganisation ikke andre muligheder end at italesætte og markedsføre regelefterlevelse, siger René Arnt.
Men branchen kan ikke gå direkte ud og kontrollere, at tingene er, som de står skrevet i loven. Det er politiets opgave.
- Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden og for at se, om de (eleverne, red.) har nået det, de skal, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
Trouble Is ifølge Niarn
- Det kan jeg virkelig godt lide, det her, siger Niels Roos om bluesrock-gruppen Trouble Is.
Gruppen vandt den tredje og sidste finale i Tinderbox Band Battle, der blev afholdt på Studenterhus Odense.
- Det kommer måske bag på mange, men jeg elsker jo rock, metal og punk. Det første, jeg tænker på, er, at det er en moderne udgave af det helt tidlige D-A-D. Det er det, jeg tænker på, lige når riffet går i gang, fortæller han og tilføjer:
- Det kunne jeg fandeme godt lide.
Wikipedia går i sort i protest mod ny lov: Fynsk EU-politiker regner med at stemme for
Ytringsfriheden vil blive begrænset, mener Wikipedia Danmark, der er gået i sort i protest mod ny EU-lovgivning.
I næste uge skal politikerne i Europaparlamentet stemme om ny lovgivning.
Lovgivning, der har fået online-leksikonet Wikipedia til at gå i sort.
“Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede.”
På sin hjemmeside skriver Wikipedia, at lukningen vil vare i 24 timer. Årsagen er et nyt direktiv om ophavsret, som ifølge Wikipedia vil begrænse ytringsfriheden.
Wikipedia frygter, at Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler vil komme til at blokere for indhold, der gerne må deles.
- Vi frygter, at platforme som YouTube og Facebook laver automatiske løsninger, der scanner det indhold, der bliver lagt op, siger Matthias Smed Larsen torsdag til TV 2. Han er bestyrelsesmedlem i Wikimedia Danmark, der er en støtteforening til Wikipedia.
Ifølge Matthias Smed Larsen vil Facebook og YouTube for at leve op til de nye regler komme til at blokere for indhold, der reelt gerne må deles. Han tror ikke på, at de automatiske løsninger vil kunne tage højde for indhold, der egentlig ikke krænker ophavsretten.
Væltet af henvendelser
Den fynske EU-politiker Christel Schaldemose (S) fortæller til TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, at kritikken af direktivet har givet genlyd i Europa-Parlamentet.
- Jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været så mange henvendelser i en sag, siger hun.
- Det er helt almindelige borgere, der bruger nettet, der skriver til os. Men det er også organisationer, der ringer for at få en snak om direktivet. Det er med til at vise, at der ikke er så stor forskel mellem os politikere og borgerne.
Christel Schaldemose fortæller, at hun og hendes politiske gruppe i Europa-Parlamentet stadig er i gang med at lægge sig fast på, hvad de skal stemme. Hun hælder dog til at stemme for.
Lige nu rådfører hun sig med eksperter, men hun er glad for, at direktivet lige nu ser anderledes ud end det oprindelige forslag fra Europa-Kommissionen.
- Jeg synes, det er godt, vi får en diskussion om emnet. Det oprindelige forslag fra Kommissionen var problematisk. Men vi har fået justeret nogle ting. Folk, der bruger memes og uploader indhold til YouTube, skal slet ikke være bekymrede. Til gengæld bliver der lagt et større pres på platforme som YouTube, siger hun.
Forslaget skal til afstemning 26. marts i Europa-Parlamentet.
Crown The Beast ifølge Niarn
- Så er der fandeme smadder!
Crown The Beast kom sejrrigt ud af den anden finale i Tinderbox Band Battle, der blev afholdt på Kansas City. Lidt utraditionelt for konkurrencen var heavy-rocken overrepræsenteret. Crown The Beast bliver en af de første heavy-artister på den fynske festival.
Formand for fynske gymnasieelever:
- Ministeren tror, vi er dovne
Ministerens syn på fravær gør elever demotiverede og stressede, mener Fabian Munkholm Davidsen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Ny undersøgelse viser, at gymnasieelever har fravær 9,1 procent af skoletiden.
Opdatering
Fabian Munkholm Davidsen har ikke meget tilovers for tirsdagens omtale af fraværet blandt gymnasieelever.
- Tallet i sig selv giver ikke mening. Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor det forholder sig sådan, siger han.
“Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor?”
Han er én af de to forpersoner for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn.
Selv går han i 3.g på Svendborg Gymnasium. Her viser gymnasiets egne tal, at eleverne har fysisk fravær 9,2 procent af skoletiden.
Men dét tal siger intet om baggrunden for fraværet, hvis man spørger elevorganisationens forperson.
- Vores elever er vildt engagerede både politisk og elevdemokratisk. Så det her skal vi ikke have smidt i hovedet, mener Fabian Munkholm Davidsen.
På landsplan viser Undervisningsministeriets gennemgang af danske gymnasiers fraværstal, at gymnasieelever er fraværende 9,1 procent af skoletiden.
Minister: Alarmklokkerne bør ringe
“De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder”
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke imponeret over resultatet af undersøgelsen.
- De første fraværstal viser, at omfanget af fravær bør få alarmklokkerne til at ringe mange steder. Hver tredje gymnasiale institution har et gennemsnitligt fravær på over ti procent, udtaler hun i en pressemeddelelse.
For Fabian Munkholm Davidsen lyder Merete Riisagers udmelding lidt for bekendt.
- Ministeren har i lang tid sagt, at vi gymnasieelever er dovne, og at vi skal tage os sammen, siger han.
- Den negative måde at se tingene på gør, at eleverne bliver mere demotiverede og mere stressede. Man får at vide, at ens indsats ikke er god nok, selvom man kæmper røven ud af bukserne, og så får man fraværstal smidt i hovedet. Måske skulle man i stedet spørge: Hvorfor? Vi er nødt til at forholde os til grundlaget for tallene, siger Fabian Munkholm Davidsen.
I efteråret 2018 trådte en ny bekendtgørelse om fravær på ungdomsuddannelser i kraft. Det betød blandt andet, at elever nu får fuldt fravær for en undervisningstime, hvis de kommer for sent. Før kunne forsinkede elever få registreret 50 procent fravær.
Video: Bemærk besøgte Svendborg Gymnasium, da elever protesterede mod den nye ordning
Formand for gymnasier: - Der er mere bag statistikkerne
De nye fraværsregler blev introduceret i oktober måned sidste år. Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, var udmeldingen dengang, at de nye regler ikke skulle føre til en rangering af de danske gymnasier.
Alligevel er undersøgelsen fra ministeriet akkompagneret af en liste over de tyve gymnasier, der har henholdsvis højest og lavest fraværsprocent.
- Jeg er ikke sikker på, at en offentlig udskamning er den rigtige vej at gå, udtaler Birgitte Vedersø til Bemærk.
- Bag statistikkerne gemmer sig ofte en ung med problemer eller med sygdom. Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeriets udmelding ikke giver plads til det i debatten.
Birgitte Vedersø mener allerede, at arbejdet med at nedbringe fraværet var i fuld gang.
- Vores undersøgelser frem til sidste år viste med al tydelighed, at fraværet var faldende. Det er vi med andre ord i fuld gang med at arbejde på, siger hun og fortsætter:
- Når ministeriets beregninger er højere, skyldes det HF- og VUC-eleverne, der typisk har en højere fraværsprocent end elever på STX.
Ingen fynske skoler er i top ti over skolerne med højest fravær. Man skal derfor et godt stykke ned af ranglisten med mere end 180 skoler for at finde de fynske ungdomsuddannelser.
Først nede på plads nummer 27 dukker Odense Katedralskole op. Med gennemsnitligt 10,7 procents fravær har gymnasiets elever mest fravær på Fyn.
- Jeg elsker smadder, men det kan også godt blive for vildt, vurderer Niels Roos.
- Det er lige på grænsen. Havde det været en anelse vildere, var det for meget. Men jeg elsker, når der er fuld smadder og aggressioner på. Det er smadder, som smadder skal lyde.
De tre vindere af Tinderbox Band Battle kan alle opleves på Tinderbox-festivalen, der afholdes 27. - 29. juni.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.
- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.
I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.
- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.
Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.
Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.
I en besked skriver han:
- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.
Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.
Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.
Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.
Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.
Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.
- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.
Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.
Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.
Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:
- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.
Sikker i sin sag
Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.
Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?
- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.
Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.
- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.
442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.
Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.
Forlanger redegørelse
Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.
- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.
Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.
- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.
Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.
- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.
En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her