Ida Kruse var anbragt to år på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense. Flere gange blev hun sendt alene på skadestuen med blødende sår efter selvskade. Hendes stofmisbrug eskalerede, og hun oplevede at være meget alene på sit værelse. 

Sådan beskriver den nu 19-årige Ida Kruse sine oplevelser på opholdsstedet. Hendes sundhedsjournal afslører også, at hun i løbet af de to år blev kørt akut på skadestuen med alvorlig selvskade mindst 15 gange.

I juni offentliggjorde Socialtilsyn Midt dets seneste tilsynsrapport med fem påbud til opholdsstedet, der handler om manglende faglighed, problemer med magtanvendelser, rod i regnskaberne og sårbare og selvmordstruede unge, der er overladt til sig selv og hverken kommer nærmere uddannelse eller beskæftigelse under deres ophold på stedet. 

Et besøg fra Fødevarestyrelsen afslører også store problemer med mus i køkkenet på opholdsstedet, som blandt andet har unge beboere, der lider af spiseforstyrrelser. Køkkenet fik heller ikke de nødvendige godkendelser før i maj i år. Syv år efter bostedet modtog de første unge på stedet.

Nu står Ida Kruse frem sammen med en tidligere ansat, My Brix Berg, for at beskrive deres oplevelser på Den Lille Gård. TV 2 Fyn har desuden talt med en håndfuld tidligere ansatte, der fortæller om enslydende oplevelser på opholdsstedet. De tør ikke stå frem af frygt for stedets ejer, Peter Stausgaard.

Et opholdssted for de mest sårbare unge

19-årige Ida Kruse lider af borderline, anoreksi og skizoid personlighedsforstyrrelse og var fra august 2021 og to år frem anbragt af Odense Kommune på Den Lille Gård for at komme på ret kurs i livet. 

- Min mor var bange for, at hun skulle finde mig - ikke i live. Jeg blev kørt frem og tilbage fra psykiatrien, og så blev jeg anbragt, fortæller Ida Kruse.

Hun tilbragte først to år på et opholdssted i Jylland, inden hun som 16-årig kom til "Den lille gård" i Bogense på Fyn for at være tættere på sine forældre, der begge bor på Fyn, hvor hun er opvokset. Hun glædede sig til at få hjælp det rette sted, for hun havde en drøm om at kunne tage sin 9. klasses afgangsprøve og komme videre i livet.

- På mødet med kommunen fortalte de os, at Den Lille Gård havde særligt kendskab til sårbare og selvmordstruede unge. Det var jo præcis det, jeg kæmpede med. Så jeg glædede mig til at starte, fortæller hun.

Men virkeligheden viste sig at være en anden. For selvom de fleste af de unge beboere led af alvorlig selvskade og var selvmordstruede, så var der intet beredskab til hverken at håndtere selvskaden før eller efter, den opstod.

- Nogle gange fortalte jeg personalet, at jeg havde trang til at skære i mig selv. Så kunne jeg få at vide, at de ikke havde tid. Når de var til personalemøde, var vi uden opsyn i flere timer. Man følte, at pædagogerne var ligeglade med det. Nærmest robotagtige, husker Ida Kruse.

Blandt andet skete det jævnligt, at de unge beboere blev sendt uden ledsager med flextaxa eller ambulance til skadestuen for at få behandlet deres potentielt livstruende skader, fortæller Ida Kruse. TV 2 Fyn kan også se i hendes sundhedsjournal, at hun flere gange ankom til skadestuen alene. 

Men det burde slet ikke ske, at selvmordstruede unge på den måde er overladt til sig selv. Det mener Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som er blevet forelagt Ida Kruses oplevelser.  

- Det er forargeligt, at børn og unge, som har det så skidt, ikke har en voksen, de er trygge ved, ved deres side, siger Nina Tejs Jørring.

Den manglende faglige håndtering af selvskade og selvmord er også nævnt flere gange i tilsynets rapport. Selvom flere af de unge beboere er selvskadende og suicidale, fremgår det, at "tilbuddet ikke har en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd."

Der var ingen hjælp til de anbragte

Den generelle manglende faglighed og pædagogiske tilgang er noget, som My Brix Berg også oplevede. Udover at være uddannet klinisk diætist, har hun i mange år arbejdet med målgruppen i sit tidligere arbejde på et højt specialiseret bosted. 

I maj i år blev hun ansat på Den Lille Gård, men sagde op efter blot to uger på grund af de forhold for unge og ansatte, som hun var vidne til.

- Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst, siger My Brix Berg. 

Udover de stærkt kritisable forhold i køkkenet, hvor hun dagligt kunne finde afføring fra mus i skabe og skuffer, så hun, hvordan de unge var mere overladt til sig selv, end hun vurderede var forsvarligt.

- De unge var virkelig overladt til sig selv, når der opstod denne her trang til at selvskade eller forsøge selvmord. Der var ikke plads eller initiativ til, at de ansatte kunne gøre sig faglige refleksioner omkring, hvordan man håndterede de situationer, fortæller My Brix Berg.

Relationer omkring rygning

Selvom Ida havde en god relation til en enkelt af pædagogerne, så gik de fleste dage altså alene på værelset. Her fyldte tomheden og tristheden, og Idas selvskade eskalerede.

- Jeg talte næsten kun med pædagogerne, når vi røg smøger sammen. Nogle gange sad vi og kæderøg i garagen, fortæller hun.

Rygning var den primære aktivitet, som My Brix Berg oplevede, at de ansatte havde med unge. Og hun stiller sig kritisk overfor brugen af rygning som primær relation de unge og personalet imellem. 

- Det er ekskluderende, at pædagogerne inviterede specifikke unge ud at ryge, mens andre blev efterladt. Det var helt tydeligt, at pædagogerne favoriserede nogle unge over andre, fortæller My Brix Berg. 

Også Ida oplevede, at pædagogerne tydeligt viste, hvem der var deres "favorit-unge", som hun kalder det.

- De talte åbent om, hvor meget de holdt af specifikke unge, og tilbragte næsten kun tid med den beboer, de bedst kunne lide. Det var helt tydeligt, hvem der var deres favoritter. I en periode var jeg ikke rigtigt nogens favorit. Det var ikke så rart. 

Under al kritik

TV 2 Fyn har forelagt både Ida Kruses og My Brix Bergs udsagn for Nina Tejs Jørring, forperson i Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab.

Hun retter en skarp kritik af den mangel på pædagogik og terapeutiske overvejelser, der både er afspejlet i tilsynets fem påbud og de to personlige beretninger fra opholdsstedet. 

- Selvfølgelig skal de ikke ryge sammen med dem. De skal lave en aktivitet, som har et pædagogisk og behandlingsmæssigt sigte. Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin, slår hun fast.

Nina Tejs Jørring kritiserer også de manglende handleplaner og mål med behandlingen af de unge på Den Lille Gård. 

- Jeg ville forvente, at en behandlingsinstitution har en overordnet miljøterapeutisk tilgang, hvor de siger: Når du kommer hos os, så står vi op og spiser morgenmad på et bestemt tidspunkt, og der er en skolegang nogle eftermiddage og nogle aktiviteter. Og at der med de aktiviteter er et behandlingsmæssigt sigte, forklarer hun. 

Hun peger også på det stærkt kritisable forhold, at Ida Kruse i de to år, hun var anbragt på opholdsstedet, ikke fik det bedre.

- Formålet med at anbringe en 16-årig uden for hjemmet, er at støtte det barn i at kunne udvikle sig og blive en voksen, der kan magte livet. Vi har i samfundet ingen forventninger om, at sekstenårige raske kan magte livet selv, men på en eller anden måde, så mener vi åbenbart, at sekstenårige, som er belastet af psykisk sygdom, de skal kunne gøre det. Det mener jeg simpelthen ikke er i orden, slår Nina Tejs Jørring fast.

Under Ida Kruses to år lange ophold på Den Lille Gård blev hun kørt akut til behandling på sygehuset for alvorlig selvskade eller selvmordsforsøg 15 gange. Siden oktober 2023, hvor hun fyldte 18 år, har hun boet i egen lejlighed uden støtte. Hun har i perioden kun haft en enkelt indlæggelse i psykiatrien.

Leder og ejer: - Jeg har været meget væk

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af Den Lille Gård, Peter Stausgaard, der afviser at stille op til interview på tv. I en længere telefonsamtale med TV 2 Fyn siger han blandt andet, at han påtager sig det fulde ansvar for den rejste kritik og socialtilsynets påbud, men at det samtidig er den tidligere leders skyld, at bostedet nu har fået påbud.

- Jeg har været syg i en længere periode og har ikke været tilstede. Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det er derfor, jeg har en daglig leder ansat, siger han til TV 2 Fyn.

Den nuværende daglige leder svarer i telefonen, at han ikke ønsker at stille op til interview på tv, men at han har forsøgt at rette op på bostedets fejl og mangler, siden han tiltrådte som leder i starten af året. Han henviser i øvrigt til ejeren, Peter Stausgaard. 

Ifølge tilsynets rapport er Peter Stausgaard også reelt set leder af opholdsstedet, da han "på baggrund af tilbuddets egne oplysninger på tilbudsportalen, sammenholdt med at ejer fremgår med ledelsesløn/timer og at ejer har ledelsesopgaver på tilbuddet, må anses for reelt at være leder af tilbuddet."

Ifølge tilsynets rapport har øverste leder og selskabets ejer udbetalt 1.140.000 millioner kroner i løn, hvilket i tilsynsrapporten vurderes at være "en meget høj lederløn".

Da TV 2 Fyn derfor ønsker svar på, hvorvidt Peter Stausgaard som stifter og mangeårig ejer har et ansvar for de unge mennesker, der opholder sig på Den Lille Gård, og som kommunerne betaler millioner af kroner for at varetage sårbare unge, svarer han, at han kan stå inde for opholdsstedets kvalitet. Men at han tidligere har haft medarbejdere ansat, som har været "forråede" uden hans vidende.

Under samtalen frembringer han en række beskyldninger mod navngivne tidligere ansatte om blandt andet tyveri, upassende seksuel opførsel, alkoholisme og dokumentfalsk, som han nu har bortvist eller fyret. Han siger derudover, at han har ringet til en tidligere ansats nye leder og "advaret" om vedkommende.  

TV 2 Fyn har været i kontakt med en række tidligere medarbejdere på Den Lille Gård, der ønsker at være anonyme af frygt for repressalier. De kan ikke genkende billedet og mener, at problemet ligger hos ejer af opholdsstedet Peter Stausgaard og hans ledelsesstil.