Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Blot få uger efter TV 2 Fyns afsløringer om omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård døde en selvmordstruet 18-årig kvinde, der var anbragt på stedet, efter hun blev overladt til sig selv trods advarsler og nødråb fra kvinden. Socialtilsynet har nu varslet inddragelse af opholdsstedets tilladelse.
En 18-årig kvinde, der var anbragt på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense, er død.
Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende nu afsløre.
Den afdøde kvinde var anbragt i en såkaldt 1:1-ordning, der betyder, at der skal være en pædagog til rådighed for hende døgnet rundt.
Op til dødsfaldet den 21. juli i år blev hun flere gange overladt til sig selv af opholdsstedets personale, selvom hun fremstod både psykotisk og selvmordstruet.
Det fremgår af den dokumentation, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået via aktindsigter hos Socialtilsyn Midt, der er tilsynsmyndighed for Den Lille Gård.
Kvinden døde hos en pårørende dagen efter personale fra Den Lille Gård havde opsøgt hende, men var kørt igen.
Dokumentationen fortæller ikke, hvordan den unge kvinde døde, men ifølge TV 2 Fyns og Fyens Stiftstidendes oplysninger døde kvinden af en overdosis efter indtag af receptpligtig medicin. Oplysningen stammer fra flere af hinanden uafhængige kilder.
Aktindsigten afslører blandt andet, at personalet på bostedet var advaret, idet den 18-årige kvinde sendte en afskedssms til opholdsstedets vagttelefon fem dage inden sin død.
Om serien 'Bostedsbossernes tag-selv-bord'
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Skrev farvel i sms
Blot ti dage efter kvindens død, den 31. juli, gennemførte Socialtilsyn Midt et uanmeldt tilsynsbesøg på Den Lille Gård og kom med en hård kritik af bostedets håndtering op til dødsfaldet.
- Det er bekymrende, at tilbuddet ikke sikrer, at en ung med 1:1 nominering kommer sikkert hjem, efter (...) den unge har skrevet "farvel" til tilbuddet, står der i referatet fra tilsynsbesøget.
Her henviste tilsynet til kvindens afskedssms, som hun sendte klokken 06.15 tirsdag den 16. juli, fem dage inden dødsfaldet. I sms'en stod blot det ene ord: Farvel.
En ekspert i socialtilsyn kalder tilsynets kritik meget alvorlig.
- Når Socialtilsynet bruger ordet "bekymrende" i sådan situation her, så er det faktisk et ret stærkt fagligt udtryk, der betyder, at ting kan gå galt og ikke efter hensigten og burde være anderledes, så det er faktisk udtryk for at tingene overhovedet ikke er som de burde være. Det er ikke bare sådan en lille smule bekymrende, det er rigtigt alvorligt, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og offentlig ledelse ved Aalborg Universitet.
“- Jeg har ikke været en del af det. Det er mit sted og alt sådan nogle ting, men der er en årsag til, at der er en daglig leder ansat.”
På trods af sms'en afviste personalet på Den Lille Gård samme aften at hente den 18-årige kvinde, og bad hende om ”selv at komme hjem”, selvom det var efter midnat. Personalet gik herefter i seng. Beboeren vendte ikke hjem.
Dagen efter, den 17. juli fandt personalet beboeren cirka 500 meter fra opholdsstedet i ilderedt tilstand og tydeligt påvirket. Ifølge redegørelsen havde hun sniffet 10 deodoranter.
Dagen før hendes død kørte personalet fra Den Lille Gård ud til den 18-årige på den adresse, hun havde opholdt sig på, da de mistænkte, at hun ikke havde taget sin medicin eller havde penge til at købe mad for. Men da de kørte tilbage, var det uden den 18-årige i bilen. Hun fik penge til selv at købe sig en togbillet til Den Lille Gård.
Om opholdsstedet Den Lille Gård
Opholdsstedet Den Lille Gård og underafdelingen Gyldensteen i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.
I Socialtilsyn Midts notater fra juni beskrives det, at ”størstedelen (af borgerne, red.) er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".
Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.
Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.
Formanden for Landsforeningen SIND kalder sagen tragisk.
- Det er ganske tragisk, at det her kan overgå et ungt, sårbart menneske, der er anbragt i et opholdssteds varetægt, siger Mia Kristina Hansen, der dog understreger, at hun ikke kan drage konklusioner konkret om Den Lille Gård.
Skærpet tilsyn og fem påbud
Allerede tidligere på sommeren lød der kritik af opholdsstedet Den Lille Gård.
Det skete, da TV 2 Fyn kunne afsløre, at udsatte unge blev sendt alene på hospitalet i taxa efter alvorlig selvskade og selvmordsforsøg. Tidligere medarbejdere stod frem med kritik, og Socialtilsyn Midt kritiserede opholdsstedet for manglende faglighed, fraværende pædagoger og udsatte unge.
19-årig står frem om horrible forhold på bosted - sendt alene i taxa efter selvskade
Mindreårige, der bliver kørt alene på skadestuen efter selvskade og selvmordforsøg, indholdsløse dage på værelset uden opsyn og muselort i køkkenet. Det er virkeligheden for de anbragte unge på opholdsstedet Den Lille Gård på Nordfyn, der nu har fået fem påbud af Socialtilsynet.
Ida Kruse var anbragt to år på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense. Flere gange blev hun sendt alene på skadestuen med blødende sår efter selvskade. Hendes stofmisbrug eskalerede, og hun oplevede at være meget alene på sit værelse.
Sådan beskriver den nu 19-årige Ida Kruse sine oplevelser på opholdsstedet. Hendes sundhedsjournal afslører også, at hun i løbet af de to år blev kørt akut på skadestuen med alvorlig selvskade mindst 15 gange.
Om serien ”Bostedsbossernes tag-selv-bord”:
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
I juni offentliggjorde Socialtilsyn Midt dets seneste tilsynsrapport med fem påbud til opholdsstedet, der handler om manglende faglighed, problemer med magtanvendelser, rod i regnskaberne og sårbare og selvmordstruede unge, der er overladt til sig selv og hverken kommer nærmere uddannelse eller beskæftigelse under deres ophold på stedet.
Et besøg fra Fødevarestyrelsen afslører også store problemer med mus i køkkenet på opholdsstedet, som blandt andet har unge beboere, der lider af spiseforstyrrelser. Køkkenet fik heller ikke de nødvendige godkendelser før i maj i år. Syv år efter bostedet modtog de første unge på stedet.
Nu står Ida Kruse frem sammen med en tidligere ansat, My Brix Berg, for at beskrive deres oplevelser på Den Lille Gård. TV 2 Fyn har desuden talt med en håndfuld tidligere ansatte, der fortæller om enslydende oplevelser på opholdsstedet. De tør ikke stå frem af frygt for stedets ejer, Peter Stausgaard.
Et opholdssted for de mest sårbare unge
19-årige Ida Kruse lider af borderline, anoreksi og skizoid personlighedsforstyrrelse og var fra august 2021 og to år frem anbragt af Odense Kommune på Den Lille Gård for at komme på ret kurs i livet.
- Min mor var bange for, at hun skulle finde mig - ikke i live. Jeg blev kørt frem og tilbage fra psykiatrien, og så blev jeg anbragt, fortæller Ida Kruse.
Hun tilbragte først to år på et opholdssted i Jylland, inden hun som 16-årig kom til "Den lille gård" i Bogense på Fyn for at være tættere på sine forældre, der begge bor på Fyn, hvor hun er opvokset. Hun glædede sig til at få hjælp det rette sted, for hun havde en drøm om at kunne tage sin 9. klasses afgangsprøve og komme videre i livet.
- På mødet med kommunen fortalte de os, at Den Lille Gård havde særligt kendskab til sårbare og selvmordstruede unge. Det var jo præcis det, jeg kæmpede med. Så jeg glædede mig til at starte, fortæller hun.
Men virkeligheden viste sig at være en anden. For selvom de fleste af de unge beboere led af alvorlig selvskade og var selvmordstruede, så var der intet beredskab til hverken at håndtere selvskaden før eller efter, den opstod.
- Nogle gange fortalte jeg personalet, at jeg havde trang til at skære i mig selv. Så kunne jeg få at vide, at de ikke havde tid. Når de var til personalemøde, var vi uden opsyn i flere timer. Man følte, at pædagogerne var ligeglade med det. Nærmest robotagtige, husker Ida Kruse.
Blandt andet skete det jævnligt, at de unge beboere blev sendt uden ledsager med flextaxa eller ambulance til skadestuen for at få behandlet deres potentielt livstruende skader, fortæller Ida Kruse. TV 2 Fyn kan også se i hendes sundhedsjournal, at hun flere gange ankom til skadestuen alene.
“Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst”
Men det burde slet ikke ske, at selvmordstruede unge på den måde er overladt til sig selv. Det mener Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som er blevet forelagt Ida Kruses oplevelser.
- Det er forargeligt, at børn og unge, som har det så skidt, ikke har en voksen, de er trygge ved, ved deres side, siger Nina Tejs Jørring.
Den manglende faglige håndtering af selvskade og selvmord er også nævnt flere gange i tilsynets rapport. Selvom flere af de unge beboere er selvskadende og suicidale, fremgår det, at "tilbuddet ikke har en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd."
Fem påbud til Den lille gård
Uddrag fra Socialtilsyn Midts notater og rapport vedrørende Den Lille Gård:
"Under tilsynsbesøget i 2023 og igen ved tilsynsbesøget 2024 ses der, at ledelsen ikke har været opmærksomme på, at der sker magtindgreb overfor de unge, og disse er ikke indberettet."
"Medarbejderne på afdeling Gården fortæller, at der er en kultur for at de unge ikke laver noget i løbet af dagen, og er meget inaktive på f.eks. sofaen"
"Der ses kvalitetsmangler i forhold til, at tilbuddet ikke opstiller konkrete og individuelle mål der direkte understøtter uddannelse og beskæftigelse for alle unge"
"Tilbuddet har ikke en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd"
"Der har ikke været sammenhæng mellem pris og kvalitet"
Der var ingen hjælp til de anbragte
Den generelle manglende faglighed og pædagogiske tilgang er noget, som My Brix Berg også oplevede. Udover at være uddannet klinisk diætist, har hun i mange år arbejdet med målgruppen i sit tidligere arbejde på et højt specialiseret bosted.
I maj i år blev hun ansat på Den Lille Gård, men sagde op efter blot to uger på grund af de forhold for unge og ansatte, som hun var vidne til.
- Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst, siger My Brix Berg.
Udover de stærkt kritisable forhold i køkkenet, hvor hun dagligt kunne finde afføring fra mus i skabe og skuffer, så hun, hvordan de unge var mere overladt til sig selv, end hun vurderede var forsvarligt.
- De unge var virkelig overladt til sig selv, når der opstod denne her trang til at selvskade eller forsøge selvmord. Der var ikke plads eller initiativ til, at de ansatte kunne gøre sig faglige refleksioner omkring, hvordan man håndterede de situationer, fortæller My Brix Berg.
Relationer omkring rygning
Selvom Ida havde en god relation til en enkelt af pædagogerne, så gik de fleste dage altså alene på værelset. Her fyldte tomheden og tristheden, og Idas selvskade eskalerede.
- Jeg talte næsten kun med pædagogerne, når vi røg smøger sammen. Nogle gange sad vi og kæderøg i garagen, fortæller hun.
“Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin”
Rygning var den primære aktivitet, som My Brix Berg oplevede, at de ansatte havde med unge. Og hun stiller sig kritisk overfor brugen af rygning som primær relation de unge og personalet imellem.
- Det er ekskluderende, at pædagogerne inviterede specifikke unge ud at ryge, mens andre blev efterladt. Det var helt tydeligt, at pædagogerne favoriserede nogle unge over andre, fortæller My Brix Berg.
Også Ida oplevede, at pædagogerne tydeligt viste, hvem der var deres "favorit-unge", som hun kalder det.
- De talte åbent om, hvor meget de holdt af specifikke unge, og tilbragte næsten kun tid med den beboer, de bedst kunne lide. Det var helt tydeligt, hvem der var deres favoritter. I en periode var jeg ikke rigtigt nogens favorit. Det var ikke så rart.
Om opholdsstedet Den Lille Gård
Opholdsstedet Den Lille Gård (og underafdelingen Gyldensteen) i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.
Socialtilsyn Midt skriver, at tilbuddet beboerne ved deres besøg i juni i år bestod af "7 unge, hvoraf størstedelen er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".
Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.
Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.
På "Den lille gårds" hjemmeside, kan man læse, at de er godkendt til at behandle unge mellem 14 og 23 år med anden psykisk vanskelighed, stressbelastning, dømt til strafferetslig foranstaltning, indadreagerende adfærd, kriminalitet, ikke personfarlig adfærd, omsorgssvigt eller andet socialt problem.
Under al kritik
TV 2 Fyn har forelagt både Ida Kruses og My Brix Bergs udsagn for Nina Tejs Jørring, forperson i Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab.
Hun retter en skarp kritik af den mangel på pædagogik og terapeutiske overvejelser, der både er afspejlet i tilsynets fem påbud og de to personlige beretninger fra opholdsstedet.
- Selvfølgelig skal de ikke ryge sammen med dem. De skal lave en aktivitet, som har et pædagogisk og behandlingsmæssigt sigte. Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin, slår hun fast.
Nina Tejs Jørring kritiserer også de manglende handleplaner og mål med behandlingen af de unge på Den Lille Gård.
- Jeg ville forvente, at en behandlingsinstitution har en overordnet miljøterapeutisk tilgang, hvor de siger: Når du kommer hos os, så står vi op og spiser morgenmad på et bestemt tidspunkt, og der er en skolegang nogle eftermiddage og nogle aktiviteter. Og at der med de aktiviteter er et behandlingsmæssigt sigte, forklarer hun.
Hun peger også på det stærkt kritisable forhold, at Ida Kruse i de to år, hun var anbragt på opholdsstedet, ikke fik det bedre.
- Formålet med at anbringe en 16-årig uden for hjemmet, er at støtte det barn i at kunne udvikle sig og blive en voksen, der kan magte livet. Vi har i samfundet ingen forventninger om, at sekstenårige raske kan magte livet selv, men på en eller anden måde, så mener vi åbenbart, at sekstenårige, som er belastet af psykisk sygdom, de skal kunne gøre det. Det mener jeg simpelthen ikke er i orden, slår Nina Tejs Jørring fast.
“- Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det kræver, at de ansatte åbner munden og fortæller mig om forholdene”
Under Ida Kruses to år lange ophold på Den Lille Gård blev hun kørt akut til behandling på sygehuset for alvorlig selvskade eller selvmordsforsøg 15 gange. Siden oktober 2023, hvor hun fyldte 18 år, har hun boet i egen lejlighed uden støtte. Hun har i perioden kun haft en enkelt indlæggelse i psykiatrien.
Leder og ejer: - Jeg har været meget væk
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af Den Lille Gård, Peter Stausgaard, der afviser at stille op til interview på tv. I en længere telefonsamtale med TV 2 Fyn siger han blandt andet, at han påtager sig det fulde ansvar for den rejste kritik og socialtilsynets påbud, men at det samtidig er den tidligere leders skyld, at bostedet nu har fået påbud.
- Jeg har været syg i en længere periode og har ikke været tilstede. Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det er derfor, jeg har en daglig leder ansat, siger han til TV 2 Fyn.
Den nuværende daglige leder svarer i telefonen, at han ikke ønsker at stille op til interview på tv, men at han har forsøgt at rette op på bostedets fejl og mangler, siden han tiltrådte som leder i starten af året. Han henviser i øvrigt til ejeren, Peter Stausgaard.
Ifølge tilsynets rapport er Peter Stausgaard også reelt set leder af opholdsstedet, da han "på baggrund af tilbuddets egne oplysninger på tilbudsportalen, sammenholdt med at ejer fremgår med ledelsesløn/timer og at ejer har ledelsesopgaver på tilbuddet, må anses for reelt at være leder af tilbuddet."
Ifølge tilsynets rapport har øverste leder og selskabets ejer udbetalt 1.140.000 millioner kroner i løn, hvilket i tilsynsrapporten vurderes at være "en meget høj lederløn".
Da TV 2 Fyn derfor ønsker svar på, hvorvidt Peter Stausgaard som stifter og mangeårig ejer har et ansvar for de unge mennesker, der opholder sig på Den Lille Gård, og som kommunerne betaler millioner af kroner for at varetage sårbare unge, svarer han, at han kan stå inde for opholdsstedets kvalitet. Men at han tidligere har haft medarbejdere ansat, som har været "forråede" uden hans vidende.
Under samtalen frembringer han en række beskyldninger mod navngivne tidligere ansatte om blandt andet tyveri, upassende seksuel opførsel, alkoholisme og dokumentfalsk, som han nu har bortvist eller fyret. Han siger derudover, at han har ringet til en tidligere ansats nye leder og "advaret" om vedkommende.
TV 2 Fyn har været i kontakt med en række tidligere medarbejdere på Den Lille Gård, der ønsker at være anonyme af frygt for repressalier. De kan ikke genkende billedet og mener, at problemet ligger hos ejer af opholdsstedet Peter Stausgaard og hans ledelsesstil.
Har du selvmordstanker?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-0.
Samtidig fik opholdsstedet fem påbud om at forbedre kvaliteten af tilbuddet på en række områder, og kort efter kom stedet under skærpet opsyn.
23. juli har Socialtilsyn Midt skruet bissen yderligere på og varslet en inddrivelse af stedets godkendelse som socialt tilbud. Dette skete to dage efter det tragiske dødsfald.
Blev ladt alene flere gange
I forbindelse med dødsfaldet har Den Lille Gård 29. juli indsendt en redegørelse for forløbet til Socialtilsyn Midt. Tilsammen tegner dokumentationen, der blandt andet består af dagbogsnotater, et billede af dagene op til dødsfaldet.
Af hensyn til afdøde og vedkommendes pårørende undlader TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende at viderebringe flere hændelser i forløbet.
Hændelsesforløbet:
Tirsdag 16. juli:
Fem dage inden dødsfaldet skrev den afdøde 18-årige, kl. 06.15 en sms til en opholdsstedets vagttelefon, hvori der stod ”farvel”. Hun ”havde det både fysisk og psykisk dårligt”, og den pårørende, hun befandt sig hos, beskrev, at hun havde haft et angsttilfælde.
Alligevel afviste personalet på Den Lille Gård samme aften at hente den nu afdøde 18-årige, og bad hende om ”selv at komme hjem”, selvom det var efter midnat. Personalet gik herefter i seng. Beboeren vendte ikke hjem.
Onsdag 17. juli:
Personalet fandt beboeren cirka 500 meter fra opholdsstedet i ilderedt tilstand og tydeligt påvirket efter ifølge redegørelsen at have sniffet 10 deodoranter. Den nu afdøde gav udtryk for, at hun ikke havde sovet hele natten.
Torsdag den 18. juli:
Den 18-årige fik det tiltagende værre psykisk og fremstod psykotisk. Politiet kørte hende til tjek i psykiatrien, hvor hun blev udskrevet en time senere.
Fredag 19. juli:
Den 18-årige kvinde forlod igen opholdsstedet, da hun var uden opsyn af personalet. Hun blev senere fundet af personalet påvirket og udadreagerende i en nærliggende by. Personalet beskriver i dagbogsnotaterne, at den 18-årige ”stadig opleves til fare for sig selv”. Alligevel efterlod personalet den nu afdøde 18-årige med henblik på at ”vende retur igen efter 30 min”. Inden personalet nåede tilbage, havde en borger fra byen fået indlagt den unge i psykiatrien.
Lørdag 20. juli:
Den nu afdøde kvinde tog hjem til en pårørende. Hun havde ikke taget sin medicin og havde hverken penge til mad eller transport. Personalet fra Den Lille Gård kørte derfor ud til den 18-årige på den adresse, som hun opholdt sig på, og udleverede blandt andet tøj og 200 kroner i småpenge, så ”hun kunne købe en togbillet” hjem (til Den Lille Gård, red.). Kvinden beskrives som værende usoigneret.
Søndag 21. juli:
Personalet forsøgte flere gange at kontakte afdøde via sms uden held. Klokken 14.12 ringede politiet til vagttelefonen og oplyste, at den unge kvinde var afgået ved døden, og at hun blev fundet af en pårørende klokken 12.00 samme dag.
Måtte ikke efterlades alene
Socialtilsyn Midt udtrykker i deres redegørelse om sagen kritik af personalet og tilbuddets reaktion flere gange.
“- Vi kan aldrig vide om nogle dygtigere medarbejdere havde formået at få en anden dialog, havde mødt denne pige på en bedre måde på et tidligere tidspunkt på hendes præmisser, og hjulpet hende, så vi ikke kom i den her situation.”
Episoden 19. juli, hvor den nu afdøde kvinde stak af fra opholdsstedet og først blev fundet af personalet senere, er en af de situationer, der møder kritik fra socialtilsynet. Særligt skærpende er det, at personalet fra Den Lille Gård selv har givet udtryk for, at kvinden ikke kunne rummes i et 1:1 tilbud, men havde brug for mere ekstensiv hjælp og støtte.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Til det skriver tilsynet:
- Der er divergens imellem, at tilbuddet ikke mener at den unge kan rummes med 1:1 kontakt, men efterlader den unge alene under et overlap på et tidspunkt, hvor den unge beskrives som ikke værende i bedring efter psykosen og de voldsomme hændelser dagen forinden.
Professor Per Nikolaj Bukh mener, at kritikken er særdeles alvorlig.
- Det, Socialtilsynet siger, det er, at hun ikke bør overlades til sig selv. Hun er i en meget kritisk situation. Hun bør ikke nødvendigvis overvåges som sådan, men man bør have kontaktmulighed til nogle personer, som har en uddannelse, der gør, at de kan rumme hende og hjælpe hende. Det kræver relevant pædagogisk uddannelse, og den type personale er ikke til stede på det tidspunkt de skal, siger han.
Ingen klarhed over dødsårsagen
Han understreger dog samtidig, at det ikke kan konkluderes, at kvinden døde på grund af personalets handlinger.
- Vi kan aldrig vide om nogle dygtigere medarbejdere havde formået at få en anden dialog, havde mødt denne pige på en bedre måde på et tidligere tidspunkt på hendes præmisser, og hjulpet hende, så vi ikke kom i den her situation. Det får vi aldrig at vide, lyder det fra Per Nikolaj Bukh.
Det er Kolding Kommune, der havde anbragt borgeren Den Lille Gård. Kommunen ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag.
Sydøstjyllands Politi bekræfter dødsfaldet, men har ikke indledt en efterforskning, da intet tyder på et kriminelt forhold i sagen.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har bedt leder og ejer af opholdsstedet, Peter Stausgaard, om et interview. I en sms svarer han ”nej tak”.
TV 2 Fyn talte dog med ham i juni i forbindelse med kritikken, som blev rejst af tidligere medarbejdere og Socialtilsyn Midt. Her svarede han blandt andet:
- Jeg har ikke været en del af det. Det er mit sted og alt sådan nogle ting, men der er en årsag til, at der er en daglig leder ansat. Det er deres opgave, at personalet er klædt på til de forskellige ting. Alt det, du nævner her, er jo det, vi har været ved at rette op på allerede fra 1. januar (i år, red.), hvor jeg træder frem og tager noget mere ansvar i forhold til det. For det er tydeligt, at der ikke har været den rette ledelse, kan man sige det sådan, sagde han dengang.
I samme ombæring slog tilsynet fast, at Peter Stausgaard reelt var at betragte som leder af opholdsstedet, da han blandt andet havde løntimer for 1,1 million kroner i 2022. Noget, tilsynet vurderede som en "meget høj" lederløn.
De pårørende til den afdøde kvinde er orienteret om, at sagen nu kommer frem, men de har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at udtale sig.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har tanker om selvskade eller selvmord, så sig det til nogen. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201 alle dage mellem klokken 11-05, og du kan chatte med Livslinjen på https://www.livslinien.dk/
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her