Opholdssted indstillet til lukning: 18-årig kvinde på omstridt bosted død efter nødråb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Blot få uger efter TV 2 Fyns afsløringer om omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård døde en selvmordstruet 18-årig kvinde, der var anbragt på stedet, efter hun blev overladt til sig selv trods advarsler og nødråb fra kvinden. Socialtilsynet har nu varslet inddragelse af opholdsstedets tilladelse.
En 18-årig kvinde, der var anbragt på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense, er død.
Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende nu afsløre.
Den afdøde kvinde var anbragt i en såkaldt 1:1-ordning, der betyder, at der skal være en pædagog til rådighed for hende døgnet rundt.
Op til dødsfaldet den 21. juli i år blev hun flere gange overladt til sig selv af opholdsstedets personale, selvom hun fremstod både psykotisk og selvmordstruet.
Det fremgår af den dokumentation, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået via aktindsigter hos Socialtilsyn Midt, der er tilsynsmyndighed for Den Lille Gård.
Kvinden døde hos en pårørende dagen efter personale fra Den Lille Gård havde opsøgt hende, men var kørt igen.
Dokumentationen fortæller ikke, hvordan den unge kvinde døde, men ifølge TV 2 Fyns og Fyens Stiftstidendes oplysninger døde kvinden af en overdosis efter indtag af receptpligtig medicin. Oplysningen stammer fra flere af hinanden uafhængige kilder.
Aktindsigten afslører blandt andet, at personalet på bostedet var advaret, idet den 18-årige kvinde sendte en afskedssms til opholdsstedets vagttelefon fem dage inden sin død.
Om serien 'Bostedsbossernes tag-selv-bord'
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Skrev farvel i sms
Blot ti dage efter kvindens død, den 31. juli, gennemførte Socialtilsyn Midt et uanmeldt tilsynsbesøg på Den Lille Gård og kom med en hård kritik af bostedets håndtering op til dødsfaldet.
- Det er bekymrende, at tilbuddet ikke sikrer, at en ung med 1:1 nominering kommer sikkert hjem, efter (...) den unge har skrevet "farvel" til tilbuddet, står der i referatet fra tilsynsbesøget.
Her henviste tilsynet til kvindens afskedssms, som hun sendte klokken 06.15 tirsdag den 16. juli, fem dage inden dødsfaldet. I sms'en stod blot det ene ord: Farvel.
En ekspert i socialtilsyn kalder tilsynets kritik meget alvorlig.
- Når Socialtilsynet bruger ordet "bekymrende" i sådan situation her, så er det faktisk et ret stærkt fagligt udtryk, der betyder, at ting kan gå galt og ikke efter hensigten og burde være anderledes, så det er faktisk udtryk for at tingene overhovedet ikke er som de burde være. Det er ikke bare sådan en lille smule bekymrende, det er rigtigt alvorligt, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og offentlig ledelse ved Aalborg Universitet.
“- Jeg har ikke været en del af det. Det er mit sted og alt sådan nogle ting, men der er en årsag til, at der er en daglig leder ansat.”
På trods af sms'en afviste personalet på Den Lille Gård samme aften at hente den 18-årige kvinde, og bad hende om ”selv at komme hjem”, selvom det var efter midnat. Personalet gik herefter i seng. Beboeren vendte ikke hjem.
Dagen efter, den 17. juli fandt personalet beboeren cirka 500 meter fra opholdsstedet i ilderedt tilstand og tydeligt påvirket. Ifølge redegørelsen havde hun sniffet 10 deodoranter.
Dagen før hendes død kørte personalet fra Den Lille Gård ud til den 18-årige på den adresse, hun havde opholdt sig på, da de mistænkte, at hun ikke havde taget sin medicin eller havde penge til at købe mad for. Men da de kørte tilbage, var det uden den 18-årige i bilen. Hun fik penge til selv at købe sig en togbillet til Den Lille Gård.
Om opholdsstedet Den Lille Gård
Opholdsstedet Den Lille Gård og underafdelingen Gyldensteen i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.
I Socialtilsyn Midts notater fra juni beskrives det, at ”størstedelen (af borgerne, red.) er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".
Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.
Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.
Formanden for Landsforeningen SIND kalder sagen tragisk.
- Det er ganske tragisk, at det her kan overgå et ungt, sårbart menneske, der er anbragt i et opholdssteds varetægt, siger Mia Kristina Hansen, der dog understreger, at hun ikke kan drage konklusioner konkret om Den Lille Gård.
Skærpet tilsyn og fem påbud
Allerede tidligere på sommeren lød der kritik af opholdsstedet Den Lille Gård.
Det skete, da TV 2 Fyn kunne afsløre, at udsatte unge blev sendt alene på hospitalet i taxa efter alvorlig selvskade og selvmordsforsøg. Tidligere medarbejdere stod frem med kritik, og Socialtilsyn Midt kritiserede opholdsstedet for manglende faglighed, fraværende pædagoger og udsatte unge.
19-årig står frem om horrible forhold på bosted - sendt alene i taxa efter selvskade
Mindreårige, der bliver kørt alene på skadestuen efter selvskade og selvmordforsøg, indholdsløse dage på værelset uden opsyn og muselort i køkkenet. Det er virkeligheden for de anbragte unge på opholdsstedet Den Lille Gård på Nordfyn, der nu har fået fem påbud af Socialtilsynet.
Ida Kruse var anbragt to år på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense. Flere gange blev hun sendt alene på skadestuen med blødende sår efter selvskade. Hendes stofmisbrug eskalerede, og hun oplevede at være meget alene på sit værelse.
Sådan beskriver den nu 19-årige Ida Kruse sine oplevelser på opholdsstedet. Hendes sundhedsjournal afslører også, at hun i løbet af de to år blev kørt akut på skadestuen med alvorlig selvskade mindst 15 gange.
Om serien ”Bostedsbossernes tag-selv-bord”:
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
I juni offentliggjorde Socialtilsyn Midt dets seneste tilsynsrapport med fem påbud til opholdsstedet, der handler om manglende faglighed, problemer med magtanvendelser, rod i regnskaberne og sårbare og selvmordstruede unge, der er overladt til sig selv og hverken kommer nærmere uddannelse eller beskæftigelse under deres ophold på stedet.
Et besøg fra Fødevarestyrelsen afslører også store problemer med mus i køkkenet på opholdsstedet, som blandt andet har unge beboere, der lider af spiseforstyrrelser. Køkkenet fik heller ikke de nødvendige godkendelser før i maj i år. Syv år efter bostedet modtog de første unge på stedet.
Nu står Ida Kruse frem sammen med en tidligere ansat, My Brix Berg, for at beskrive deres oplevelser på Den Lille Gård. TV 2 Fyn har desuden talt med en håndfuld tidligere ansatte, der fortæller om enslydende oplevelser på opholdsstedet. De tør ikke stå frem af frygt for stedets ejer, Peter Stausgaard.
Et opholdssted for de mest sårbare unge
19-årige Ida Kruse lider af borderline, anoreksi og skizoid personlighedsforstyrrelse og var fra august 2021 og to år frem anbragt af Odense Kommune på Den Lille Gård for at komme på ret kurs i livet.
- Min mor var bange for, at hun skulle finde mig - ikke i live. Jeg blev kørt frem og tilbage fra psykiatrien, og så blev jeg anbragt, fortæller Ida Kruse.
Hun tilbragte først to år på et opholdssted i Jylland, inden hun som 16-årig kom til "Den lille gård" i Bogense på Fyn for at være tættere på sine forældre, der begge bor på Fyn, hvor hun er opvokset. Hun glædede sig til at få hjælp det rette sted, for hun havde en drøm om at kunne tage sin 9. klasses afgangsprøve og komme videre i livet.
- På mødet med kommunen fortalte de os, at Den Lille Gård havde særligt kendskab til sårbare og selvmordstruede unge. Det var jo præcis det, jeg kæmpede med. Så jeg glædede mig til at starte, fortæller hun.
Men virkeligheden viste sig at være en anden. For selvom de fleste af de unge beboere led af alvorlig selvskade og var selvmordstruede, så var der intet beredskab til hverken at håndtere selvskaden før eller efter, den opstod.
- Nogle gange fortalte jeg personalet, at jeg havde trang til at skære i mig selv. Så kunne jeg få at vide, at de ikke havde tid. Når de var til personalemøde, var vi uden opsyn i flere timer. Man følte, at pædagogerne var ligeglade med det. Nærmest robotagtige, husker Ida Kruse.
Blandt andet skete det jævnligt, at de unge beboere blev sendt uden ledsager med flextaxa eller ambulance til skadestuen for at få behandlet deres potentielt livstruende skader, fortæller Ida Kruse. TV 2 Fyn kan også se i hendes sundhedsjournal, at hun flere gange ankom til skadestuen alene.
“Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst”
Men det burde slet ikke ske, at selvmordstruede unge på den måde er overladt til sig selv. Det mener Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som er blevet forelagt Ida Kruses oplevelser.
- Det er forargeligt, at børn og unge, som har det så skidt, ikke har en voksen, de er trygge ved, ved deres side, siger Nina Tejs Jørring.
Den manglende faglige håndtering af selvskade og selvmord er også nævnt flere gange i tilsynets rapport. Selvom flere af de unge beboere er selvskadende og suicidale, fremgår det, at "tilbuddet ikke har en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd."
Fem påbud til Den lille gård
Uddrag fra Socialtilsyn Midts notater og rapport vedrørende Den Lille Gård:
"Under tilsynsbesøget i 2023 og igen ved tilsynsbesøget 2024 ses der, at ledelsen ikke har været opmærksomme på, at der sker magtindgreb overfor de unge, og disse er ikke indberettet."
"Medarbejderne på afdeling Gården fortæller, at der er en kultur for at de unge ikke laver noget i løbet af dagen, og er meget inaktive på f.eks. sofaen"
"Der ses kvalitetsmangler i forhold til, at tilbuddet ikke opstiller konkrete og individuelle mål der direkte understøtter uddannelse og beskæftigelse for alle unge"
"Tilbuddet har ikke en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd"
"Der har ikke været sammenhæng mellem pris og kvalitet"
Der var ingen hjælp til de anbragte
Den generelle manglende faglighed og pædagogiske tilgang er noget, som My Brix Berg også oplevede. Udover at være uddannet klinisk diætist, har hun i mange år arbejdet med målgruppen i sit tidligere arbejde på et højt specialiseret bosted.
I maj i år blev hun ansat på Den Lille Gård, men sagde op efter blot to uger på grund af de forhold for unge og ansatte, som hun var vidne til.
- Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst, siger My Brix Berg.
Udover de stærkt kritisable forhold i køkkenet, hvor hun dagligt kunne finde afføring fra mus i skabe og skuffer, så hun, hvordan de unge var mere overladt til sig selv, end hun vurderede var forsvarligt.
- De unge var virkelig overladt til sig selv, når der opstod denne her trang til at selvskade eller forsøge selvmord. Der var ikke plads eller initiativ til, at de ansatte kunne gøre sig faglige refleksioner omkring, hvordan man håndterede de situationer, fortæller My Brix Berg.
Relationer omkring rygning
Selvom Ida havde en god relation til en enkelt af pædagogerne, så gik de fleste dage altså alene på værelset. Her fyldte tomheden og tristheden, og Idas selvskade eskalerede.
- Jeg talte næsten kun med pædagogerne, når vi røg smøger sammen. Nogle gange sad vi og kæderøg i garagen, fortæller hun.
“Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin”
Rygning var den primære aktivitet, som My Brix Berg oplevede, at de ansatte havde med unge. Og hun stiller sig kritisk overfor brugen af rygning som primær relation de unge og personalet imellem.
- Det er ekskluderende, at pædagogerne inviterede specifikke unge ud at ryge, mens andre blev efterladt. Det var helt tydeligt, at pædagogerne favoriserede nogle unge over andre, fortæller My Brix Berg.
Også Ida oplevede, at pædagogerne tydeligt viste, hvem der var deres "favorit-unge", som hun kalder det.
- De talte åbent om, hvor meget de holdt af specifikke unge, og tilbragte næsten kun tid med den beboer, de bedst kunne lide. Det var helt tydeligt, hvem der var deres favoritter. I en periode var jeg ikke rigtigt nogens favorit. Det var ikke så rart.
Om opholdsstedet Den Lille Gård
Opholdsstedet Den Lille Gård (og underafdelingen Gyldensteen) i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.
Socialtilsyn Midt skriver, at tilbuddet beboerne ved deres besøg i juni i år bestod af "7 unge, hvoraf størstedelen er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".
Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.
Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.
På "Den lille gårds" hjemmeside, kan man læse, at de er godkendt til at behandle unge mellem 14 og 23 år med anden psykisk vanskelighed, stressbelastning, dømt til strafferetslig foranstaltning, indadreagerende adfærd, kriminalitet, ikke personfarlig adfærd, omsorgssvigt eller andet socialt problem.
Under al kritik
TV 2 Fyn har forelagt både Ida Kruses og My Brix Bergs udsagn for Nina Tejs Jørring, forperson i Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab.
Hun retter en skarp kritik af den mangel på pædagogik og terapeutiske overvejelser, der både er afspejlet i tilsynets fem påbud og de to personlige beretninger fra opholdsstedet.
- Selvfølgelig skal de ikke ryge sammen med dem. De skal lave en aktivitet, som har et pædagogisk og behandlingsmæssigt sigte. Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin, slår hun fast.
Nina Tejs Jørring kritiserer også de manglende handleplaner og mål med behandlingen af de unge på Den Lille Gård.
- Jeg ville forvente, at en behandlingsinstitution har en overordnet miljøterapeutisk tilgang, hvor de siger: Når du kommer hos os, så står vi op og spiser morgenmad på et bestemt tidspunkt, og der er en skolegang nogle eftermiddage og nogle aktiviteter. Og at der med de aktiviteter er et behandlingsmæssigt sigte, forklarer hun.
Hun peger også på det stærkt kritisable forhold, at Ida Kruse i de to år, hun var anbragt på opholdsstedet, ikke fik det bedre.
- Formålet med at anbringe en 16-årig uden for hjemmet, er at støtte det barn i at kunne udvikle sig og blive en voksen, der kan magte livet. Vi har i samfundet ingen forventninger om, at sekstenårige raske kan magte livet selv, men på en eller anden måde, så mener vi åbenbart, at sekstenårige, som er belastet af psykisk sygdom, de skal kunne gøre det. Det mener jeg simpelthen ikke er i orden, slår Nina Tejs Jørring fast.
“- Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det kræver, at de ansatte åbner munden og fortæller mig om forholdene”
Under Ida Kruses to år lange ophold på Den Lille Gård blev hun kørt akut til behandling på sygehuset for alvorlig selvskade eller selvmordsforsøg 15 gange. Siden oktober 2023, hvor hun fyldte 18 år, har hun boet i egen lejlighed uden støtte. Hun har i perioden kun haft en enkelt indlæggelse i psykiatrien.
Leder og ejer: - Jeg har været meget væk
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af Den Lille Gård, Peter Stausgaard, der afviser at stille op til interview på tv. I en længere telefonsamtale med TV 2 Fyn siger han blandt andet, at han påtager sig det fulde ansvar for den rejste kritik og socialtilsynets påbud, men at det samtidig er den tidligere leders skyld, at bostedet nu har fået påbud.
- Jeg har været syg i en længere periode og har ikke været tilstede. Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det er derfor, jeg har en daglig leder ansat, siger han til TV 2 Fyn.
Den nuværende daglige leder svarer i telefonen, at han ikke ønsker at stille op til interview på tv, men at han har forsøgt at rette op på bostedets fejl og mangler, siden han tiltrådte som leder i starten af året. Han henviser i øvrigt til ejeren, Peter Stausgaard.
Ifølge tilsynets rapport er Peter Stausgaard også reelt set leder af opholdsstedet, da han "på baggrund af tilbuddets egne oplysninger på tilbudsportalen, sammenholdt med at ejer fremgår med ledelsesløn/timer og at ejer har ledelsesopgaver på tilbuddet, må anses for reelt at være leder af tilbuddet."
Ifølge tilsynets rapport har øverste leder og selskabets ejer udbetalt 1.140.000 millioner kroner i løn, hvilket i tilsynsrapporten vurderes at være "en meget høj lederløn".
Da TV 2 Fyn derfor ønsker svar på, hvorvidt Peter Stausgaard som stifter og mangeårig ejer har et ansvar for de unge mennesker, der opholder sig på Den Lille Gård, og som kommunerne betaler millioner af kroner for at varetage sårbare unge, svarer han, at han kan stå inde for opholdsstedets kvalitet. Men at han tidligere har haft medarbejdere ansat, som har været "forråede" uden hans vidende.
Under samtalen frembringer han en række beskyldninger mod navngivne tidligere ansatte om blandt andet tyveri, upassende seksuel opførsel, alkoholisme og dokumentfalsk, som han nu har bortvist eller fyret. Han siger derudover, at han har ringet til en tidligere ansats nye leder og "advaret" om vedkommende.
TV 2 Fyn har været i kontakt med en række tidligere medarbejdere på Den Lille Gård, der ønsker at være anonyme af frygt for repressalier. De kan ikke genkende billedet og mener, at problemet ligger hos ejer af opholdsstedet Peter Stausgaard og hans ledelsesstil.
Har du selvmordstanker?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-0.
Samtidig fik opholdsstedet fem påbud om at forbedre kvaliteten af tilbuddet på en række områder, og kort efter kom stedet under skærpet opsyn.
23. juli har Socialtilsyn Midt skruet bissen yderligere på og varslet en inddrivelse af stedets godkendelse som socialt tilbud. Dette skete to dage efter det tragiske dødsfald.
Blev ladt alene flere gange
I forbindelse med dødsfaldet har Den Lille Gård 29. juli indsendt en redegørelse for forløbet til Socialtilsyn Midt. Tilsammen tegner dokumentationen, der blandt andet består af dagbogsnotater, et billede af dagene op til dødsfaldet.
Af hensyn til afdøde og vedkommendes pårørende undlader TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende at viderebringe flere hændelser i forløbet.
Hændelsesforløbet:
Tirsdag 16. juli:
Fem dage inden dødsfaldet skrev den afdøde 18-årige, kl. 06.15 en sms til en opholdsstedets vagttelefon, hvori der stod ”farvel”. Hun ”havde det både fysisk og psykisk dårligt”, og den pårørende, hun befandt sig hos, beskrev, at hun havde haft et angsttilfælde.
Alligevel afviste personalet på Den Lille Gård samme aften at hente den nu afdøde 18-årige, og bad hende om ”selv at komme hjem”, selvom det var efter midnat. Personalet gik herefter i seng. Beboeren vendte ikke hjem.
Onsdag 17. juli:
Personalet fandt beboeren cirka 500 meter fra opholdsstedet i ilderedt tilstand og tydeligt påvirket efter ifølge redegørelsen at have sniffet 10 deodoranter. Den nu afdøde gav udtryk for, at hun ikke havde sovet hele natten.
Torsdag den 18. juli:
Den 18-årige fik det tiltagende værre psykisk og fremstod psykotisk. Politiet kørte hende til tjek i psykiatrien, hvor hun blev udskrevet en time senere.
Fredag 19. juli:
Den 18-årige kvinde forlod igen opholdsstedet, da hun var uden opsyn af personalet. Hun blev senere fundet af personalet påvirket og udadreagerende i en nærliggende by. Personalet beskriver i dagbogsnotaterne, at den 18-årige ”stadig opleves til fare for sig selv”. Alligevel efterlod personalet den nu afdøde 18-årige med henblik på at ”vende retur igen efter 30 min”. Inden personalet nåede tilbage, havde en borger fra byen fået indlagt den unge i psykiatrien.
Lørdag 20. juli:
Den nu afdøde kvinde tog hjem til en pårørende. Hun havde ikke taget sin medicin og havde hverken penge til mad eller transport. Personalet fra Den Lille Gård kørte derfor ud til den 18-årige på den adresse, som hun opholdt sig på, og udleverede blandt andet tøj og 200 kroner i småpenge, så ”hun kunne købe en togbillet” hjem (til Den Lille Gård, red.). Kvinden beskrives som værende usoigneret.
Søndag 21. juli:
Personalet forsøgte flere gange at kontakte afdøde via sms uden held. Klokken 14.12 ringede politiet til vagttelefonen og oplyste, at den unge kvinde var afgået ved døden, og at hun blev fundet af en pårørende klokken 12.00 samme dag.
Måtte ikke efterlades alene
Socialtilsyn Midt udtrykker i deres redegørelse om sagen kritik af personalet og tilbuddets reaktion flere gange.
“- Vi kan aldrig vide om nogle dygtigere medarbejdere havde formået at få en anden dialog, havde mødt denne pige på en bedre måde på et tidligere tidspunkt på hendes præmisser, og hjulpet hende, så vi ikke kom i den her situation.”
Episoden 19. juli, hvor den nu afdøde kvinde stak af fra opholdsstedet og først blev fundet af personalet senere, er en af de situationer, der møder kritik fra socialtilsynet. Særligt skærpende er det, at personalet fra Den Lille Gård selv har givet udtryk for, at kvinden ikke kunne rummes i et 1:1 tilbud, men havde brug for mere ekstensiv hjælp og støtte.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Til det skriver tilsynet:
- Der er divergens imellem, at tilbuddet ikke mener at den unge kan rummes med 1:1 kontakt, men efterlader den unge alene under et overlap på et tidspunkt, hvor den unge beskrives som ikke værende i bedring efter psykosen og de voldsomme hændelser dagen forinden.
Professor Per Nikolaj Bukh mener, at kritikken er særdeles alvorlig.
- Det, Socialtilsynet siger, det er, at hun ikke bør overlades til sig selv. Hun er i en meget kritisk situation. Hun bør ikke nødvendigvis overvåges som sådan, men man bør have kontaktmulighed til nogle personer, som har en uddannelse, der gør, at de kan rumme hende og hjælpe hende. Det kræver relevant pædagogisk uddannelse, og den type personale er ikke til stede på det tidspunkt de skal, siger han.
Ingen klarhed over dødsårsagen
Han understreger dog samtidig, at det ikke kan konkluderes, at kvinden døde på grund af personalets handlinger.
- Vi kan aldrig vide om nogle dygtigere medarbejdere havde formået at få en anden dialog, havde mødt denne pige på en bedre måde på et tidligere tidspunkt på hendes præmisser, og hjulpet hende, så vi ikke kom i den her situation. Det får vi aldrig at vide, lyder det fra Per Nikolaj Bukh.
Det er Kolding Kommune, der havde anbragt borgeren Den Lille Gård. Kommunen ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag.
Sydøstjyllands Politi bekræfter dødsfaldet, men har ikke indledt en efterforskning, da intet tyder på et kriminelt forhold i sagen.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har bedt leder og ejer af opholdsstedet, Peter Stausgaard, om et interview. I en sms svarer han ”nej tak”.
TV 2 Fyn talte dog med ham i juni i forbindelse med kritikken, som blev rejst af tidligere medarbejdere og Socialtilsyn Midt. Her svarede han blandt andet:
- Jeg har ikke været en del af det. Det er mit sted og alt sådan nogle ting, men der er en årsag til, at der er en daglig leder ansat. Det er deres opgave, at personalet er klædt på til de forskellige ting. Alt det, du nævner her, er jo det, vi har været ved at rette op på allerede fra 1. januar (i år, red.), hvor jeg træder frem og tager noget mere ansvar i forhold til det. For det er tydeligt, at der ikke har været den rette ledelse, kan man sige det sådan, sagde han dengang.
I samme ombæring slog tilsynet fast, at Peter Stausgaard reelt var at betragte som leder af opholdsstedet, da han blandt andet havde løntimer for 1,1 million kroner i 2022. Noget, tilsynet vurderede som en "meget høj" lederløn.
De pårørende til den afdøde kvinde er orienteret om, at sagen nu kommer frem, men de har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at udtale sig.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har tanker om selvskade eller selvmord, så sig det til nogen. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201 alle dage mellem klokken 11-05, og du kan chatte med Livslinjen på https://www.livslinien.dk/
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her