Fyn ramt af strømafbrydelser flere steder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Søndersø, Otterup, Veflinge og Bogense har der mandag aften været strømafbrydelser.
Der er mandag aften strømafbrydelser flere steder på Nordfyn. Det bekræfter Energi Fyn på sin hjemmeside.
17 gode råd til at undgå rekordhøje elregninger
Hvis du kan sætte opvaskemaskinen i gang efter klokken 21 og vaskemaskinen i gang tidligt om morgenen, er du godt på vej til at undgå en ekstra regning på flere tusinde kroner.
Jo, jo, du kan selvfølgelig altid slukke lyset derhjemme eller spise hos vennerne, men hvis du vil spare på elforbruget, kan du sagtens leve uden at gå på kompromis med hverdagsluksus.
2021 har budt på rekordhøje elpriser, og det fortsætter i 2022. Elregningen ventes at stige med flere tusinde kroner - afhængig af hvordan du bor, og hvordan du varmer hjemmet op.
Ifølge Energi Fyn er priserne på elektricitet rekordhøje på grund af manglende blæst og nedbør i Norge og Sverige, som sender elektricitet via kabler til Danmark.
Elpriserne er næsten ti gange højere end for et år siden.
TV 2 Fyn har derfor samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
Artiklen blev oprindeligt udgivet 5. januar.
17 gode råde til at spare på elregningen
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Det drejer sig om over 1.000 berørte kunder i blandt andet Bogense og Søndersø.
I Søndersø blev strømafbrydelsen konstateret klokken 20.54. Det gælder postnumrene 5471, 5462 og 5474. I alt 557 kunder i Søndersø-området er berørt.
Årsagen er endnu ukendt, oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside. Alligevel forventer energiselskabet, at de berørte kunder har strømmen tilbage inden klokken 23.
Flere nordfynboer oplyser ved 21.30-tiden til TV 2 Fyn, at strømmen er kommet tilbage igen.
Opdatering
Energi Fyn oplyser, at strømmen er tilbage i Bogense og Søndersø. Det skete henholdsvis klokken 21.21 og 21.23.
Bogense er også ramt
I Bogense gik strømmen klokken 20.27. Her er 451 kunder berørt af situationen. Det gælder postnumrene 5400 og 5471.
Også her er årsagen endnu ukendt. Strømmen forventes tilbage senest klokken 22.30 ifølge Energi Fyns hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Energi Fyn og Vores Elnet, der står for driften i området.
Borgmester: Brand kan være årsag til strømafbrydelser
Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), oplyser ved 22-tiden til TV 2 Fyn, at strømafbrydelsen formentlig skyldes en brand på et biogasanlæg ved Bogense.
Myndighederne fik meldinger om en brand på anlægget klokken 20.38.
TV 2 Fyn har mandag aften forsøgt at få en kommentar fra myndighederne, men det har heller ikke været muligt.