Fodboldlegende laver ny fynsk musikfestival
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tidligere landsholdsspiller og OB-målmand Lars Høgh har sammen med musiker Michael Falch startet en ny fynsk musikfestival.
Den tidligere landsholdspiller og OB-målmand Lars Høgh og Michael Falch har sammen med den garvede koncertarrangør Hans Thomsen lavet en ny musikfestival. Midt i en coronatid.
Men "hvem fanden tør egentlig rode sig ud i noget lige nu"?
Michael Falch stiller selv det retoriske spørgsmål. Hans blik fanger Lars Høghs, men han svarer selv på spørgsmålet.
- Jeg syntes, det var en vidunderlig ting at gøre i en tid, hvor det skorter på nye initiativer, fortæller han.
Tinderbox kræver svar: Ny aflysning kan få alvorlige konsekvenser
Tinderbox og andre store festivaler efterspørger i et debatindlæg politisk opbakning til at afholde store festivaler næste år. Konsekvensen kan - ifølge dem selv - være enorme.
Siden 2015 har festglade fynboer hvert år i juni måned samlet sig i Tusindårsskoven til musik og dans, når festivalen Tinderbox er blevet afholdt. Det var lige indtil i år, hvor coronaen satter en stopper for dén - og mange andre festivaler.
Og mens planlægningen til næste års Tinderbox er i fuld gang, mangler der stadig en afklaring på, om festivalen overhovedet må afholdes i 2021.
- Vi har respekt for, at det er en svær situation, og vi har også respekt for de beslutninger, der er blevet truffet. Men vi mener også, det er tid til at kigge fremad nu og få den her dialog med sundhedsmyndighederne, fordi vi har et langt tilløb til at arrangere de her festivaler, så det er vigtigt, vi kommer i fart nu , siger Brian Nielsen, direktør for Tinderbox og Northside, til TV 2 Fyn.
Sammen med blandt andre direktøren for Roskilde Festival, talsmanden for Smukfest og direktøren for Live Nation sender Brian Nielsen en appel i et debatindlæg i Politiken. En appel om politisk opbakning, så myndigheder og festivalbranche sammen kan finde en løsning for sikker afvikling af store festivaler.
- Det, vi har behov for nu, er, at vores regering, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og deres eksperter kigger på vores plan, kvaliteten af den og justerer den sammen med os. Det er den dialog vi efterspørger, forklarer Brian Nielsen.
Konkret forestiller Brian Nielsen og de andre festivalarrangører sig at gøre brug af hurtigtestning og screening for at sikre en sikker afvikling af festivaller. Lidt ligesom det sker ved EM i damehåndbold, der foregår i Danmark i december.
I en mail skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at de på den korte bane arbejder på at få etableret et covid-19 vaccinepas tilsvarende det eksisterende covid-19 testpas.
Kommune og turisme: - Folkesundheden det vigtigste
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, siger til TV 2 Fyn, at uanset hvilken branche og hvilke type arrangementer der er tale om, er folkesundheden det vigtigste.
- Vi skal passe godt på hinanden, særligt vores ældre og udsatte, og det må vi ikke gamble med uanset hvad.
- Som jeg hører appellen fra festivalbranchen, har de arbejdet grundigt med, hvordan festivalerne kan afvikles, så jeg håber, at Christiansborg og sundhedsmyndighederne kan gå i endnu tættere dialog med festivalbranchen om, hvordan situationen gribes an, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- I Odense er vi jævnligt i kontakt med folkene bag Tinderbox, og hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt at afvikle Tinderbox til sommer, vil det glæde rigtig mange fynboer.
Hos Destination Fyn, hvor man arbejder med at styrke den fynske oplevelsesøkonomi, håber man også, at festivalernes forslag kan sikre store musikoplevelser næste år.
- I en situation med et lavere smittetryk, end det vi oplever i øjeblikket, ville tiltag som coronapas og hurtigtests uden tvivl være brugbare - ikke bare i eventbranchen, siger Rasmus Hessum, klyngedirektør i Destination Fyn, og tilføjer:
- Det kunne også komme andre dele af den fynske turisme til gode, som for eksempel den hårdt pressede hotel- og konferencebranche. Det vil dog til enhver tid være afgørende at tests med videre har den tilstrækkelige sikkerhed, og sundhedsmyndighederne vurderer, at afviklingen kan finde sted på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
Store konsekvenser for Fyn
Og der er gode grunde til at få afviklet festivaler allerede i 2021. På et almindeligt år sælger festivalbranchen 1,1 millioner billetter til sommerens musikfestivaler. Op mod 45.000 af dem er altså til Tinderbox.
Ifølge en rapport fra sidste år, som Odense Kommune fik lavet, gav de mange gæster Odense Kommunes erhvervsdrivende en omsætning på 44,7 millioner kroner i 2018.
- Tinderbox, Heartland og de andre store musikbegivenheder er jo flagskibe for Fyn både, hvad angår branding og turismeomsætning, så det er selvfølgelig et kæmpe tab, hvis de ender med ikke at kunne afvikles. Vi håber derfor, at udviklingen tillader det, forklarer Rasmus Hessum.
Mens byen i år er gået glip af en ekstra millionomsætning, så rammer de aflyste festivaler også foreningslivet. Det gælder blandt andet Studenterhuset i Odense, der hvert år tjener penge på at hjælpe blandt andet Tinderbox.
- De aflyste festivaler – i særdeleshed Tinderbox – og corona generelt har haft en stor betydning for især to ting. Tallet på bundlinjen og vores sammenhold. Vi har ikke tjent de penge, vi plejer, hvilket betyder, at vi ikke har de ressourcer, vi plejer. Vi har for eksempel halvt så mange ansatte i år i forhold til sidste år. Og så er der det sociale med både ansatte, frivillige og studerende. Mange studerende er ensomme, fordi de ikke må komme på deres uddannelsessteder, siger Anja Følleslev, der er daglig leder i Studenterhuset i Odense.
Også på resten af Fyn fylder festivalerne meget. Blandt andet Rock Under Broen ved Middelfart og Heartland ved Egeskov Slot. Her er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S) opstimistik omkring næste års udgave af Heartland.
- Det vil være rigtig, rigtig ærgerligt. Der er mange mennesker, der kommer til kommunen og får en god oplevelse, og lægger en masse penge. Heartland sætter jo Faaborg-Midtfyn Kommune på landkortet, siger Hans Stavnsager.
Hvis Tinderbox ikke bliver afholdt i år, er Tinderbox' Brian Nielsen alvorligt bange for konsekvenserne.
- 2021 er jo ligesom enhver anden forretning et nyt år for os, hvor vi har en masse omkostninger med en fast stab og så videre. Hvis de begynder at forsvinde eller vi er nødt til at justere på vores omkostninger, så kan jeg blive alvorligt bange for, om vi har noget, der hedder festivaler fremadrettet.
Derfor er det for Brian Nielsen afgørende, at arbejdet går igang nu.
- Vi har fuld forståelse for, at regeringen agerer, som de gør. Vi mener bare, vi har noget at byde ind med, og vi mener, det er vigtigt, at de kigger på den plan, for den kan potentielt også være med til at åbne andre dele af samfundet, siger Brian Nielsen.
Kulturministeret skriver i en mail til TV 2 Fyn:
- Kulturministeriet er i dialog med festivalerne og sundhedsmyndighederne. Afholdelsen af festivaler afhænger af smittesituationen. Sundhedsmyndighederne og regeringen evaluerer løbende mulighederne, men det er endnu for tidligt at kunne vurdere.
Om knapt et halvt år er gårdspladsen ved Lundsgaard Gods i Kerteminde lunet op af sensommerens varme solstråler, og den kuperede brostensbelægning er forvandlet til en festivalplads.
- Vi håber til september, at covid var noget, man talte om engang. "Kan I huske dengang, der var noget, der hed corona", siger Lars Høgh.
Overskud doneres til velgørenhed
Festivalen hedder Nu Festival, og i modsætning til andre håbefulde og ængstelige festivalarrangører ved trioen allerede nu, at de ikke kommer til at tjene så meget som en flad femmer på festivalen. Alligevel håber de på et stort overskud.
- Vi kalder den Nu Festival, fordi det er det her med at betone intensiteten i nuet og livsoplevelsen, fortæller Michael Falch.
Sammen om Odense: Høgh'en og X Factor-stjerne i aktion for presset handelsliv
"Sammen om Odense" er navnet på en ny webportal, der skal hjælpe nogle af de mange butikker og restauranter, der lige nu lider under coronakrisen. Mere end 100 har allerede tilmeldt sig.
Mens danskerne holder sig indendøre for at bekæmpe coronavirussen, kæmper butikker og restauranter for at overleve den faldende omsætning, coronakrisen har ført med sig.
I et forsøg på at hjælpe odenseanske erhvervsdrivende med at holde skindet på næsen lancerer kommunen nu en ny webportal ved navn "Sammen om Odense". Idéen er at hjælpe butikker og restauranter til at omstille sig til at drive forretning i en coronatid ved oprette, hvad man kalder en "virtuel gågade".
- Især de butikker, som er vant til, at der kommer personer fysisk i butikkerne for at handle, har jo mistet hele deres omsætningspotentiale, siger Mads Fugl.
Han er direktør for CoWorking Plus og har stået i spidsen for udviklingen af den nye portal, der er at finde på hjemmesiden www.sammenomodense.dk.
Kendte ansigter hjælper til
Samtidig med at hjemmesiden går i luften, lancerer Odense Kommune en kampagne i samarbejde med en række kendte ansigter, der opfordrer byens borgere til at stå sammen om det lokale handelsliv.
Blandt andre OB-legenden Lars Høgh og Aksel Kempf, der er kendt fra dette års udgave af X-Factor, er med i den video, hvor Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel præsenterer den nye portal.
- Jeg håber, det her kan blive et stykke infrastruktur, hvor de (pressede forretninger og restauranter red.) i den her svære tid kan komme i gang med at sælge deres varer. Måske til nogle nye kundegrupper og måske kan de oprindelige kundegrupper få varerne på en anden måde, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Det er gratis for virksomheder at tilmelde sig den nye portal, der skal fungere både ved at skabe opmærksomhed om forretningerne og som vidensdeling forretningerne imellem. Mere end 100 virksomheder er allerede tilmeldt den nye portal.
- Vi hjælper dem ved at fortælle om "best practice", som vi har oplevet det. For eksempel hvis man er restaurant og ikke tidligere har lavet takeaway, hvordan kan man så pakketere på bedste vis, siger Mads Fugl.
Fra idé til virkelighed på en uge
Den nye portal er stablet på benene på en uges tid, og det første uge vil gå på at sikre, at den tekniske del fungerer uden problemer. Derefter er målet at få udbredt kendskabet til "Sammen om Odense."
- Vi regner med, at den også skal køre efter coronatiden. Vi håber, at det især også bliver en platform, hvor man kan vidensdele også.
Han håber, den betyder, at man sparer nogle odenseanske arbejdsgivere for svære beslutninger i den kommende tid.
- Jeg tror, vi kan hjælpe med at redde nogle arbejdspladser. Bare at få skabt en smule omsætning og holde skindet på næsen er altafgørende i den her tid.
Peter Rahbæk Juel tør ikke spå om, hvorvidt løsningen er nok til at undgå at mange butikker må dreje nøglen om inden for de næste måneder, men fortæller, man vil gøre, hvad man kan.
- I sidste uge vedtog vi en lokal hjælpepakke for erhvervslivet til en værdi af over 100 millioner kroner. I den her uge lancerer vi "Sammen om Odense" sammen med gode iværksættere i byen, der har udviklet det. Vi vil prøve at udnytte noget af den gode energi, der er i byen, til at man kan hjælpe hinanden, siger Peter Rahbæk Juel.
- Målet for os er, at flere butikker skal kunne overleve den her krise.
En partout-billet koster 800 kroner, og de penge, der er tilovers, når alt er betalt, ryger direkte til Kræftens Bekæmpelse.
- Det er det, musikken kan. At man lige pludselig glemmer det stress, man har, eller det man går og bekymrer sig om. Jeg er blevet meget bevidst om det med det sygdomsforløb, jeg er midt i. Det handler om at tage fat i de momenter, der er fede, siger Lars Høgh.
Høgh overlever kræft
I 2018 fik fodboldlegenden konstateret kræft i bugspytkirtlen. Efterfølgende har han gennemgået både kemoterapi, en omfattende operation og haft tilbagefald.
- Derfor betyder det selvfølgelig ekstra meget for mig, fortæller han.
Otteårig blev inspireret af sang i radioen - nu bygger hun fuglehuse for de hjemløse
En sang skrevet af Jacob Haugaard inspirerede for to år siden Gry Møller til at gøre noget for hjemløse. I år samler den nu tiårige pige penge ind til Projekt Husvild for tredje år i træk.
- Vi kommer og bærer dig hjem.
Sådan synger Jacob Haugaard sammen med blandt andet Michael Falch og Rock Nalle på sangen "Giv folk en ekstra chance".
Og da Rock Nalle tilbage i 2018 var i radioen på P4 for at præsentere sangen, der er en støttesang for hjemløse, var en dengang otte år gammel Gry Møller en af dem, der lyttede med.
Hvad ordene præcis betød, forstod hun dog ikke. Men efter en snak med sin mor om, hvad det vil sige at være husvild eller hjemløs, kom hun frem til, at hun ville gøre noget for lige netop de mennesker.
- Jeg tænkte, jeg kan da godt gøre en lille indsats, siger den nu tiårige Gry Møller.
Dejlig varme handsker
Indsatsen blev, at hun donerede 100 kroner af sine egne lommpenge, ligesom hun opfordrede familie og venner til at spæde til, og det første år blev det til en donation på 1.050 kroner.
- Så købte vi nogle dejlig varme handsker, fortæller Gry Møller.
De vind- og vandtætte handsker blev delt ud til et af foreningen Projekt Husvilds årlige arrangementer, hvor der bliver delt tøj og anden hjælp ud til hjemløse.
Både sidste år og i år har Gry Møller valgt at bruge arbejdstimer på at støtte hjemløse. Det gør hun ved at bygge fuglehuse sammen med sin bedstefar Harald Møller.
Bygger med bedstefar
For tiden bruger hun hver tirsdag efter skole i sin bedstefars værksted, hvor de to fremstiller fuglehusene.
Idéen var faktisk Harald Møllers.
- Hun ville jo gerne et eller andet med at give til de husvilde, og så har vi markedsdag i forsamlingshuset hvert år, og så tænkte jeg ved mig selv, at hvis vi lavede nogle fuglehuse, så kunne det være, de kunne sælges derovre, siger han.
Sidste år indbragte salget af fuglehuse sammen med andre donationer 4.000 kroner, som igen gik til varme handsker samt stormlightere og genanvendelige håndvarmere til de hjemløse.
Fuglehusene bliver bygget af træ, som de to får doneret.
- Det går rigtig godt. Vi har allerede fået solgt 15 fuglehuse, siger Gry Møller.
Projekt Husvilds vinteruddeling finder sted 24. novmeber.
De spiller på Nu Festival
Mathilde Falch
Annika Aakjær
Søren Huus
Sebastian
Kjartan Arngrim
Signe Svendsen
Hjalmer
Mads Langer
Michael Falch
Venskabet mellem fodboldlegenden og musikeren er flere årtier gammel. De to stødte første gang ind i hinanden, da Michael Falch arrangerede velgørenhedsprojektet ShowStars i 2000. Igennem 12 somre var Lars Høgh en af de bærende kræfter bag showet, der kombinerede musik og showfodbold.
Lars Høgh er desuden glødende musikelsker og spillede basguitar på fodboldsangen ‘Sommerens hjerte’, som Michael Falch skrev til ShowStars.
Den tidligere OB-spiller er dog ikke på plakaten til dette års Nu Festival, men det er til gengæld Michael Falch.
Plakaten er allerede trykt. Forhåbningen er, at der også skal laves en plakat i 2022.
Festivalen afvikles den 10. og 11. september på Lundsgaard Gods.
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.