Arkæolog piller Nyborgs historie fra hinanden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arkæolog Claus Sørensen er lige nu i gang med - helt bogstaveligt - at pille en del af Nyborgs historie fra hinanden.
Midt i den gamle kongeby Nyborg står en 110 meter lang middelaldermur.
Det længste stykke bevarede rest af en middelalderlig bymur i Danmark. Sådan står der på et officielt skilt ved muren, som skal lokke folk til at komme på sporet af Nyborgs fortid.
Men nu viser det sig, at den historie ikke holder.
- Det passer ikke, konstaterer Claus Sørensen, der er middelalderarkæolog på Østfyns Museer.
Han er manden, der - skrab for skrab, penselstrøg for penselstrøg - har pillet historien om Nyborgs bymur fra hinanden.
Fortidsfund gjort i Nyborg:
- Det er rigtig, rigtig stort
Fund af gammelt vandrør under udgravningen af Nyborg Torv er en vigtig brik i puslespillet, fortæller arkæolog.
Mudder og afspærringer har i flere måneder præget Nyborgs centrale torv foran rådhuset. Arkæologer er nemlig i fuld gang med gravearbejdet, inden pladsen skal omlægges til den oprindelige turneringsplads, som Christian 3. etablerede midt i 1500-tallet.
Og onsdag morgen dukkede et glimt af fortiden op af den smattede jord.
Det viste sig at være et trævandrør, der har udgjort en del af hovedlinjen til byens vandforsyningen i 1500-tallet, fortæller arkæologen Claus Frederik Sørensen, afdelingsleder for Østfyns Museers Landskab og Arkæologi.
- Vi har fundet en del af Nyborgs ældste vandforsyning. Det var noget af det, vi virkelig håbede, vi skulle finde i forbindelse med torv-gravningen. Nu er den kommet, så det er en meget stor oplevelse, siger han.
Viser byens betydning for kongen
Vandrøret er ikke det eneste af sin slags, der er fundet, men det særlige ved lige præcis dette vandrør er, at det viser, hvor resten af byens vandforsyning fordelte sig og blev koblet på Mølledammen.
- Det er koblingen til det hele. Hvis man forestiller sig et stort puslespil, så har vi fundet den centrale del, der gør, at vi kan lægge resten af puslespillet. Så det er rigtig, rigtig stort, siger arkæologen.
Ifølge Claus Frederik Sørensen var hele rørnettet med rindende vand i Nyborg en af Christian 3.'s store økonomiske satsninger og ikke noget, man så ret mange steder i Europa midt i 1500-tallet.
Derfor viser det også, at den fynske by havde en helt særlig betydning for kongen.
Toilet og lædersko fundet
Da Christian 3. i sin tid besluttede, at han ville have en turneringsplads i Nyborg, var pladsen dækket af adelens huse. Men de blev købt ud, og husene revet ned.
Bygningerne efterlod sig dog flere spor, og vandrøret af træ er langt fra et enligt fortidsfund under udgravningen.
Et af de mest bemærkelsesværdige fund er en middelaldervej fra 12-1300-tallet, der fører hen til en brønd.
Men der er også fundet en kælder, et latrin, et par lædersko i størrelse 42 og en masse store brosten.
Planen er, at stenene skal indgå i den nye belægning på torvet, når udgravningerne er færdige til næste år.
Tidsplan for arkæologi og anlægsarbejde
- Maj - juni og august - september 2019: Arkæologiske udgravninger, deponering af sten samt bortskaffelse af materiale og inventar.
Torvet lukkes for parkering fra mandag 12. august. Kørsel på Torvet tillades fortsat i dets sydlige ende, i Slotsgade og på broen over Møllegraven.
- Medio maj til september 2019: Prækvalifikation, udbud og kontrahering af entreprisearbejder.
- Oktober 2019 - oktober 2020: Mobilisering og udførelse.
- Anlægsetape 1: Oktober 2019 – august 2020: Hovedparten af Torvet.
- Anlægsetape 2: August 2020 – oktober 2020: Slotsgades del af Torvet samt vejen mod syd langs facaderne.
- November 2020: Mangelafhjælpning og ibrugtagning.
Kilde: Nyborg Kommune
Et hul, som han begyndte at grave i, afslørede nemlig, at der ikke bare var én - men hele to mure.
- Den her mur er altså sat om, fortæller Claus Sørensen og fortsætter:
- Her kommer vi om til en væsentlig ældre mur fra 16-1700-tallet, men den er selvfølgelig ikke middelalderlig, som der stod henne på skiltet.
Genstande fra nutiden
De genstande, som Claus Sørensen har fundet, da han begyndte at grave, tyder heller ikke ligefrem på, at der er tale om genstande fra Middelalderen.
En toilettaske med en Colgate-tandpasta og en hårklemme.
- Den er fundet her lige inde bag toppen af den 'middelalderlige' bymur. Så det var lidt en overraskelse, fortæller Claus Sørensen.
Overraskende arkæologiske fund i Nyborg
De arkæologiske undersøgelser på Torvet i Nyborg er netop afsluttet for denne gang, og udgravningerne har givet overraskende fund.
Arkæologer fra Østfyns Museum har gennem længere tid gravet på Torvet i Nyborg. Arbejdet har givet flere interessante fund, blandt andet har arkæologerne opdaget en kælder, et latrin, en brønd, en masse store brosten og et par lædersko i størrelse 42.
- Arkæologerne er ved at kigge på de ting, der er fundet – potteskår og rester af sko – og så sorterer de dem for at finde de allerbedste, og så skal de indlemmes i museets samling, siger Mette Ladegaard Thøgersen, der museumsinspektør og leder af Nyborg Slot og Kulturarv.
Under udgravningen har de blandt andet også fundet mange hundrede år gamle brosten, som fremover kommer til at indgå i den nye belægning på Torvet i Nyborg.
- Det er som et minde om Torvet i en tidligere udgave, siger museumsinspektøren.
Det mest bemærkelsesmæssige fund er en middelaldervej fra 12-1300-tallet, som man ikke på forhånd vidste eksisterede.
Vejen vil sammen med brønden, der også dukkede op ved udgravningen, nu blive pakket forsvarligt ned og gemt, men museumsinspektøren håber også på, at især vejen vil blive en del af det fremtidige torv.
Fedt og spændende
Nyborgs historie strækker sig helt tilbage til slutningen af 1100-tallet, men helt så langt tilbage havde arkæologerne ifølge den udgravningsansvarlige arkæolog Allan Dørup Knudsen slet ikke regnet med at finde genstande under gravearbejdet.
- Helt tilbage i byens tidligste tid var der by på torvet med byhuse. Men så anlægger Christian den 3. turneringsplads på Torvet i midten af 1500-tallet, og så bliver de huse revet ned. Dem har vi nu fundet rester af, blandt andet en kælder, der altså er fra 12-1300-tallet, fortæller Allan Dørup Knudsen og uddyber:
- Det er spændende, fordi vi regnede med at finde noget fra de ting, der var revet ned i senmiddelalderen, Men nu har vi fundet noget fra byens allertidligste faser. Så det er fedt og spændende og et positivt resultat. Det kan give os en god idé om, hvordan byen har set ud, siger Allan Dørup Knudsen.
Tilbage står etape tre, vejen mod syd, der først undersøges, når den nye, tværgående kørevej er på plads på det nye torv. Og endelig vil arkæologerne være på pladsen for at overvåge dele af arbejdet, når de nuværende fortove skal graves op.
Men de lidt aparte arkæologiske fund stopper ikke her. I modsætning til de normale fund, der ofte er i stykker, så fandt Claus Sørensen også et helt intakt Jägermeister-glas.
- Så det er jo ikke fordi, det er helt så gammelt, som vi havde gået og troet. Den er simpelthen sat om af flere omgange, den her mur, siger arkæologen.
Helt skidt er udgraveningen dog ikke. For mellem toilettasker og Jägermeister-glas fandt Claus Sørensen også mere traditionelle fund - nemlig potteskår.
- Det ser jo ikke ud af meget, men det er alligevel sådan noget her, der er fantastisk daterbart for os, siger Claus Sørensen.
Selv om muren altså ikke er så gammel, som man gik og troede i Nyborg, er der planer om at gøre den mere synlig. Det kan ligefrem betyde, at den gamle Rosenbækken atter bliver synlig med rindende vand.
Hjulsporene er der endnu: Østfyns Museum finder 800 år gammel middelaldervej
På Torvet i Nyborg har Østfyns Museum fundet hjulspor på en vej, der måske kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Dermed kan en af Danmarks første hovedstrøg være fundet.
En vej, der allerede var taget i brug, da Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, kan være fundet på Torvet i Nyborg. Det er Østfyns Museer, der har gjort opdagelsen, og museets arkæologer og amatørarkæologer er nu i gang med at grave den gamle vej fri.
- Det helt utrolige er, at hjulsporene er her endnu, og vi kan se alle de huller, som kusken har bandet over i sin tid, da han kørte her med sin vogn, siger Erland Porsmose, der er historiker og direktør for Østfyns Museer.
“Jeg har aldrig i mine mange årtier som arkæolog oplevet noget lignende. ”
Vejen er blevet fundet i forbindelse med de arkæologiske udgravninger på torvet.
Årsagen til, man mener, vejen kan stamme helt tilbage fra 1200-tallet er, at der i laget over vejen er fundet potteskår, der vurderes at stamme fra 1300-tallet.
Nyborgensisk glansperiode i 1200-tallet
Det lille stykke jord på Torvet i Nyborg giver et blik ind i en historisk periode i Nyborgs historie. Byens slot, Danehofslottet, blev bygget færdigt i begyndelsen af 1200-tallet, og på netop det slot underskrev Erik Klipping sin håndfæstning i 1282.
Det kan meget vel være af den nyfundne vej, han ankom til slottet, inden han underskrev håndfæstningen, og det kan også være af denne vej, hans ni mordere ankom, da de i 1287 blev dømt til fredløshed på slottet.
- Man kan næsten høre vognen skramle afsted og forstå, hvad det var for et samfund, der er tale om, siger Erland Porsmose.
Vejen peger i den ene retning ned mod byens færgeleje, og i den anden retning peger den mod en af de hoveddæmninger, der stemte vand op omkring byen, fortæller museumsdirektøren.
Reddet af gårde og turneringsplads
Ifølge direktøren på Østfyns Museum var man ikke klar over, at der lå en vej under torvet, inden man begyndte at grave.
- Det er et fabelagtigt godt fund, siger han.
Vejen kan have bevaret sin gode stand, fordi der på et tidspunkt er blevet bygget et gårdanlæg henover. Senere opkøbte Christian den 3. flere gårde i byen, rev dem ned og byggede en ridderturneringsplads oven på vejen.
- Jeg har aldrig i mine mange årtier som arkæolog oplevet noget lignende. At kunne afdække en hel vejføring og kunne se hjulsporene fra de folk, der har færdes her, det har jeg ikke prøvet før, siger Erland Porsmose.
Arkæologerne fra Østfyns Museer får hjælp af amatørarkæologer fra den fynske arkæologiforening Harja.
- Vi får lov til at dykke ned i historien på en måde, som vi normalt bare kan stå udenfor og kigge på, at arkæologerne gør, siger Dorte Folkmann.
Hjulsporene på vejen skal nu måles op, hvorefter man skal finde ud af, om der fandtes hjul i den bredde i 1200-tallet, så man med sikkerhed kan slå vejens alder fast.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.