Barske vidnesbyrd bag påbud til børnehus - børn må trøste de voksne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arbejdsmiljøet i det integrerede dagtilbud Skovbrynets Børnehus i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte. Men kommunen har ingen sanktionsmuligheder, da der er tale om et privat dagtilbud.
Da Emilie Kristensen en tirsdag i juli i år kørte hjem fra sit arbejde som pædagog i den private institution Skovbrynets Børnehus var hun med egne ord på sammenbruddets rand.
Hun var i gang med sin anden uge i jobbet, da hun var nødt til at kaste bilen ind til siden.
- Jeg når lige at holde ind, og så kan jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan klare at være der mere, og jeg bryder fuldstændig sammen.
Efter knap halvanden uge i jobbet var hun slidt op. Hun havde set kollegaer blive overfuset og udstillet, børn blive slæbt over legepladsen af lederen og et kuet personale. Hun så børn blive afleveret et sted, hvor arbejdsmiljøet ikke er, som det burde være. Et sted, hvor børn spørger de voksne, om de er okay, når de er blevet overfuset af lederen.
Gennem aktindsigter og vidnesbyrd fra nuværende og tidligere ansatte kan TV 2 Fyn fortælle om et børnehus, hvor pædagoger "dagligt til ugentligt" overfuses, udstilles og krænkes foran børn og kollegaer af institutionens leder Ulla Nielsen, der samtidig ejer og er bestyrelsesmedlem i den private daginstitution Skovbrynets Børnehus.
Men ifølge Arbejdstilsynet står det så skidt til med arbejdsmiljøet, at lederens krænkende handlinger øger de ansattes risiko for at få stress, angst, depression, hjertekarsygdomme samt i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Af samme årsag er der 21. november udstedt et påbud til daginstitutionen.
I påbuddet fremgår det blandt andet, at ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at lederen kan komme stormende ind på stuen og afbryde ansatte, mens de arbejder med børnene, bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, og at nogle ansatte har symptomer på helbredsforringelser.
Men det er ikke kun de ansatte i Skovbrynets Børnehus, der bliver påvirket af det dårlige arbejdsmiljø. Det fortæller Unni Lind, der er docent på Københavns Professionsskole og ekspert i arbejdsmiljø i daginstitutioner.
- Helt overordnet har det den konsekvens, at de ansatte, der skal levere det pædagogiske arbejde, er utrygge og presset. Det går ud over nærværet og det overskud, de skal have over for børnene, siger hun og uddyber:
- Min forskning viser, at børn forsøger at få dagligdagen til at fungere, men det bliver et problem, hvis børnene skal tage vare på, om de voksne har det godt eller ej. Det er ikke deres opgave.
Her er medarbejdernes beretninger til Arbejdstilsynet
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger aktuelt forekommer fra dagligt til ugentligt, og har stået på over længere tid og mere end et år tilbage. Arbejdstilsynet forholder sig i påbuddet til de eksempler der går maksimalt et år tilbage.
Ansatte oplyste, at lederen af Skovbrynets Børnehus i nogle situationer kan have en adfærd og kommunikationsform, som ansatte oplever som krænkende, som skaber utryghed, kan være nedværdigende, overfusende eller sårende.
Ansatte oplyste, at de kan opleve at lederen kommer stormende ind på stuen og afbryder ansatte, mens de arbejder med børnene for at afkræve forklaring på noget, som lederen er blevet opmærksom på og mener er forkert. Det kan fx handle om ansattes håndtering af konkrete arbejdsopgaver, herunder fx at ansatte på en stue har bedt andre ansatte om hjælp til at løse kerneopgaven.
Ansatte oplyste, at de i den forbindelse oplever en hård tone, og kan føle at de bliver skældt ud/overfuset foran kollegaer og børnene, hvilket opleves meget ubehageligt.
Ansatte oplyste, at der har været tilfælde, hvor børn efterfølgende har spurgt ansatte om de var okay, hvilket yderligere giver de ansatte dårlig samvittighed over for børnene.
Ansatte oplyste, at lederen også kan tale til ansatte i en nedladende tone, foran kollegaer og børn. Fx havde en ansat bedt om hjælp i en situation, hvor flere børn var kede af det. Hertil havde lederen udtrykt manglende forståelse for behovet for hjælp, og sagt til den ansatte ”jeg ved ikke, hvorfor du ikke kan tage dig af flere børn på samme tid".
Ansatte oplyste, at det også kan forekomme, at lederen bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, hvis lederen ikke mener, at ansatte har udført arbejdet tilfredsstillende.
Ansatte oplyste, at det også kan opleves ubehageligt at være vidne til at kollegaer bliver irettesat, eller udstillet foran børn eller kollegaer.
Ansatte oplyste, at nogle ansatte ikke har mod til at sige fra, mens andre opsøger lederen efterfølgende. Nogle ansatte oplyste, at når de foreholder lederen deres oplevelser, kan de på tomandshånd blive mødt med mere forståelse og dialog, og kan kortvarigt efterfølgende opleve en forbedring i lederens adfærd, men at det ikke fastholdes.
Andre ansatte oplyste, at når ansatte forsøger at konfrontere lederen med deres oplevelser, så ender de med at gå derfra med en oplevelse af, at de selv er problemet, og at de ikke er noget værd, fx fordi lederen har udtalt ”Du kan ikke problematisere min personlighed”, ”Hvad hvis jeg bare siger op, så er der ingen institution. Der er i hvert fald ingen, der vil have jer, når I ikke kan finde ud af at kommunikere”, ”Det er jer, der skal arbejde med arbejdsmiljøet. Det kan ikke blive godt, hvis I ikke kan finde ud af det”, ”Du er ikke god til …, se på ”kollega”, det er han/hun god til”.
Ansatte oplyste i den forbindelse, at de oplever, at der er forskel på, hvordan de bliver mødt af lederen, og at lederen favoriserer nogle ansatte, mens andre i højere grad er udsat for kritik.
Ansatte oplyste, at de oplever at være i en udsat position, hvis de går ind i faglige drøftelser eller udtrykker sig undrende om praksis. De oplever at blive lukket ned i en hård tone, før de får mulighed for at tale ud. De oplyste, at nogle ansatte afholder sig fra at bringe faglige betragtninger op i plenum, fordi de forventer at blive mødt med en hård tone, og udstillet foran kollegaer hvis de gør det. Vi fik oplyst, at bølgerne gik højt på det sidste personalemøde, og at lederen havde kaldt en ansat for en "dramaqueen", hvilket flere ansatte fandt grænseoverskridende at være vidne til.
Ansatte oplyste, at kulturen generelt er præget af utryghed. De oplyste, at det kan være utrygt at gå til lederen med udfordringer i arbejdet, fx vedr. planlægning. Nogle ansatte går til lederen, og efterfølgende skal andre ansatte forsvare og redegøre for, at der er et problem.
Ansatte oplyste, at de kan opleve det, som at man risikerer at "smide kollegaer under bussen", hvis man henvender sig til lederen.
Ansatte oplyste, at der generelt er uklarheder omkring arbejdsgange og ansvarsområder, og at det fra ledelsen er italesat, at der er strategisk selvledelse, men at det ikke er klart for ansatte, hvad der menes med det.
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger fra lederen ofte opstår i situationer, hvor ansatte har gjort noget, som lederen efterfølgende ikke er enig i.
Lederen oplyste, at hun har en direkte kommunikationsform, og at der har været sammenstød med ansatte, bl.a. over faglige uenigheder, men genkender ikke, at det har karakter af krænkende handlinger mod ansatte.
Lederen anerkender, at noget går galt i kommunikationen i virksomheden, men har primært en oplevelse af, at det er de ansatte imellem, der kan opstå konflikter og uenigheder.
Ansatte oplyste, at de ikke er bekendt med, at virksomheden har retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.
Lederen oplyste i tillæg hertil, at der ikke er retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, og at lederen ikke vil gå ind i "fnidder og snakken i krogene", men har bedt de ansatte arbejde med det.
Lederen oplyste, at der ifølge hende er samlet op på de sammenstød, der har været mellem lederen og ansatte, og at hun øver sig på ikke at sige tingene så direkte.
Ansatte og ledelse oplyste, at der løbende er fokus på samarbejde og kommunikation. Bl.a. drøftes samarbejde og kommunikation på ugentlige teammøder, hvor lederen deltager, og næstkommende pædagogiske dag er også afsat med fokus på kommunikation.
Ansatte oplyste at det er et vedvarende fokus, men at det ikke udmønter sig i konkrete retningslinjer, eller ændrer på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen. Lederen oplyste, at det er aftalt, at man går til sin kollega frem for at snakke i krogene, hvis der opstår en konflikt eller uenighed mellem kollegaer.
Lederen fremviste ved det afsluttende møde et skriftligt materiale vedr. samarbejde, som hun havde udleveret til de ansatte. Lederen oplyste vedr. begrebet strategisk selvledelse, at det er de ansatte selv, der planlægger og tilrettelægger det daglige arbejde. Herunder laver vagtplan, pauseplan, planlægger hverdagen med aktiviteter, faglig retning mv.
Lederen oplyste, at hun ikke blander sig i det daglige arbejde, men har en høj grad af tillid til de ansatte.
Lederen oplyste, at hun derimod forventer at de ansatte tager fat i hende, hvis der er udfordringer eller sker fejl.
Ansatte oplyste om flere episoder, hvor ansatte efter at have følt sig overfuset eller udstillet af lederen. Nogle ansatte oplyste om symptomer på helbredsforringelser.
Ansatte oplyste, at de har kendskab til at flere tidligere kollegaer har forladt arbejdspladsen grundet krænkende handlinger fra lederen.
Kommunen kan ikke handle på dårligt arbejdsmiljø
På landsplan findes der i alt 405 private daginstitutioner som Skovbrynets Børnehus. Her har lige knap 15.000 børn deres daglige gang.
Nyborg Kommune betaler et tilskud til børnehuset per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud, forklarer Lars Kofoed, der er chef for Børn og Skole i kommunen.
Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution, siger han.
- Man skal være klar over at private dagtilbud er en privat virksomhed. Vi har rigtig mange opgaver som kommune, men en af de opgaver, vi ikke har, er at gå ind i sager om arbejdsmiljø i private virksomheder.
Og det er problem mener flere af de eksperter, som TV 2 Fyn har talt med. De peger især på, at det pædagogiske tilsyn ikke kobler medarbejdernes arbejdsmiljø sammen med børnenes trivsel.
Den holdning deler medlem Trine Bramsen (S), der er medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Hun fortæller, at udvalget aktuelt kigger på de generelle rammer for de forskellige typer af daginstitutioner.
Foreholdt Arbejdstilsynets påbud til Skovbrynets Børnehus fortæller hun, at hun vil drøfte sagen med de andre medlemmer af udvalget med henblik på at rette loven til, så der laves en samkøring mellem arbejdstilsynsrapporter og pædagogiske tilsyn:
- Det her understreger, at der er behov for at se på det pædagogiske tilsyn på en anden måde. I mine øjne skal der selvfølgelig reageres, hvis der er så dårligt et arbejdsmiljø, at det kan gå ud over børnene, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad er et privat dagtilbud?
En privat institution er et dagtilbud, der ikke administreres af kommunen.
Et sådan kan oprettes i en kommune, hvis dennes opfyldelseskriterier er opfyldt. Kriterierne udarbejdes af kommunerne selv, og de kan derfor variere.
Modsat de kommunale og selvejende dagtilbud, så er private dagtilbud en selvstændig virksomhed med en ejer, de i nogle tilfælde kan trække profit ud af dagtilbuddet. Selskabet har ikke en driftsoverenskomst med kommunen.
Bestyrelsen i en privat daginstitution er institutionens øverste myndighed og ligeledes arbejdsgiveren. Det giver både ansættelses – og fyringskompetence i forhold til leder og medarbejdere samt det økonomiske ansvar.
Institutionsbestyrelsen kan bestå af ejeren, og i vedtægten kan det fremgå, hvorvidt der skal sidde andre repræsentanter fra for eksempel forældrebestyrelsen eller personalegruppen, og hvilke kompetencer disse skal have.
Et privat dagtilbud er ikke en del af den kommunale pladsanvisning, og får derfor ikke visiteret børn til institutionen, som de kommunale og selvejende får. Den private daginstitution fører selv sin egen venteliste, ligesom de selv fastsætter regler og kriterier for optagelse i institutionen ud fra gældende lovgivning.
Man kan få tilskud til pasning af barn i et privat dagtilbud. Tilskuddet udbetales direkte til institutionen, der modregner beløbet i deres opkrævninger, inden de sender regningen til forældrene. Tilskuddet til den private institution udregnes på lige fod med udregningen af tilskud til et kommunalt dagtilbud.
Et privat dagtilbud er underlagt det pædagogiske tilsyn, ligesom tilfældet er med selvejende og kommunale dagtilbud. Kommune får dog ikke besked, hvis andre myndigheder udsteder påbud til en privat institution, og kommunen har eller ikke nogen sanktionsmuligheder over for private dagtilbud ud over det pædagogiske tilsyn.
Prisen for pasning i private dagtilbud kan frit fastsættes forældrebetalingen, fordi forældrene selv vælger, om deres børn skal optages i den private institution eller ej.
Overværede overfusning af kollegaer
Emilie Kristensen blev i sommer ansat i Skovbrynets Børnehus som pædagog i en stilling til 30 timer om ugen. Der skulle kun to dage, før hun blev vidne til en af lederens overfusninger.
- Jeg fortalte lederen, at jeg havde fået 40 i stedet for 30 timer den kommende uge. Det mente hun ikke var hendes ansvar, fordi mine kollegaer havde lavet vagtplanen. Jeg fik stukket vagtplanen i hånden, og så gik lederen med mig ud på legepladsen, hvor børnene legede rundt omkring. Lederen bad mig fortælle mine tre kollegaer, hvad jeg lige havde sagt til hende.
“Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande”
- Jeg når ikke rigtigt at sige så meget mere end det, og så tager lederen over og skælder dem ud over vagtplanen. Hun overfuser dem i en sådan grad, at jeg følte, jeg skulle sige undskyld til dem bagefter. Havde man gået forbi børnehaven ude foran hegnet, havde man kunne høre lederen råbe. Det eskalerede så hurtigt, at jeg blev blæst bagover, og det kom helt bag på mig.
Men det var ikke den eneste episode, Emilie nåede at være vidne til i de ni dage, hun var på arbejdede.
- Der var også en episode med en vikar, som ungerne var helt vilde med. Vores leder mente ikke, at det var supersmart, at vikaren bar for meget på børnene. Men i stedet for at lederen trak vikaren til side og fortalte det, stod lederen i døren og råbte gennem lokalet, mens børnene sad og spiste, at vikaren skulle lade være med at bære på børnene, fordi ellers ville institutionen få problemer, hvis der kom tilsyn.
- Og det var ikke i en høflig tone. Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande.
Derfor nævner vi navnet på lederen
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på lederen, da hun har valgt at udtale om sagen, og da hun ikke bare er leder for børnehuset men også ejer institutionen.
Leder og ejer fredes trods manglende forbedringer
I Skovbrynets Børnehus er det bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret. En bestyrelse som lederen Ulla Nielsen selv er en del af. Her har lederen, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, ansvaret for at sikre, at de ansatte ikke risikerer at blive syge af at gå på arbejde.
Jess Aagaard er bestyrelsesformand for Skovbrynets Børnehus. Han fortæller til TV 2 Fyn, at han tager Arbejdstilsynets påbud til efterretning.
Han afviser dog, at påbuddet bør få konsekvenser for den nuværende leder og ejer af Skovbrynets Børnehus:
- Vi mener stadig, der er begrundet tro på, at hun og medarbejder sammen kan fortsætte med at have en god arbejdsplads, siger han.
“Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads.”
I Arbejdstilsynets påbud noteres det, at trods lederens løbende fokus på samarbejde og kommunikation, og at lederen øver sig på ikke at sige tingene så direkte, så har det ikke udmøntet sig i konkrete retningslinjer eller ændret på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen.
Selvom det ikke er lykkedes lederen at rette op på det dårlige arbejdsmiljø, så rokker det ikke ved bestyrelsesformand Jess Aagaards tiltro til hende:
- Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads. Det giver os et system til at opfange de her hændelser, og derfor har vi tillid til, at hun med de rette arbejdsværktøjer finder ud af det, siger han.
Forbedringer skal ske hurtigt
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet Ulla Nielsen om de anklager, der rettes mod hende.
Hun ønsker ikke at stille op, men fortæller i et skriftligt svar, at hun ikke mener, hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Den forklaring har hun også givet til Arbejdstilsynet, der i sidste ende har valgt ikke at tillægge Ulla Nielsens forklaring afgørende betydning og i stedet udstedt et påbud til institutionen.
Leder Ulla Nielsens udlægning bekymrer Unni Lind, der kalder det problematisk, hvis man som leder fratager sine medarbejderne deres oplevelser af at blive krænket.
- Når man får et påbud af Arbejdstilsynet, så er det jo fordi, der ikke er tale om en enkeltsag, men flere ting der tegner et billede af en arbejdsplads, der har nogle udfordringer, siger hun og uddyber:
- Og det er klart, at det ikke nødvendigvis er befordrende, at lederen ikke tænker, at vedkommende må reagere på det og måske endda søge hjælp hos de pædagogiske konsulenter i kommunen for at skabe en institution, hvor både personale og børn trives.
Skovbrynets Børnehus har nu frem til 1. juni 2024 til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Derudover skal børnehuset også oplyse, hvordan påbuddet er efterkommet.
Ifølge Unni Lind er der meget arbejde at tage fat i for lederen af Skovbrynets Børnehus, og selvom hun vurderer, at der er tale om en længerevarende proces, så skal der hurtigst muligt ske tegn på forbedringer i arbejdsmiljøet.
- Hvis ikke der er et ønske og en vilje til at sætte gang i den proces, så ville jeg som forælder og som ansat bekymre mig over, om der kommer til at ske nogle ændringer.
Aldrig oplevet noget lignende
Emilie Kristensen endte med at trække stikket fra Skovbrynets Børnehus efter bare ni arbejdsdage.
Hun var kørt over, tom for energi og uden tro på at arbejdsmiljøet i institutionen ville blive bedre igen. Resten af juli måned havde hun planlagt ferie, og da først opsigelsen var sendt, bredte der sig en ny følelse i kroppen:
- Lettet. Virkelig, virkelig, virkelig lettet over, at jeg ikke skulle tilbage. Jeg havde nogle få dage tilbage efter ferie, men jeg vidste godt, at jeg ikke turde møde op af frygt for repressalier fra lederen.
Ulla Nielsen bad efterfølgende Emilie om en skriftlig begrundelse for Emilies opsigelse. Det fik Emilie til at sende en lang mail, hvor hun forklarede, at lederen "kvalte" sine medarbejdere.
Hvordan kan du sige alt det her, når du kun har været der i 14 dage?
- For det første skal sommerferien være en rar periode med mange voksne til få børn, hvor man kan lave en masse ting, man normalt ikke kan. Det skal ikke være brandslukning. Og det var det.
“Ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution”
- Der var ingen planlægning, og i min anden uge fik de voksne i børnehaven ingen pauser. Der var ingen kommunikation mellem vuggestuen og børnehaven til at fordele hænderne.
Kunne du ikke have været med til at ændre kulturen ved at blive der?
- Jo, på bekostning af mit eget helbred. Jeg kunne jo se på mine kollegaer, at deres gnist var blevet slukket. De kæmpede med næb og kløer for at få hverdagen til at hænge sammen.
Har du oplevet noget lignende andre steder, du har arbejdet?
- Aldrig. Jeg har været i syv-otte forskellige institutioner, hvis vi tager min studietid med.
Emilie Kristensen har efter sin opsigelse kontaktet både Nyborg Kommune og Arbejdstilsynet for at gøre dem opmærksomme på flere forhold herunder arbejdsmiljøet i Skovbrynets Børnehus.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Nyborg Kommune har modtaget og besvaret Emilie Kristensens henvendelse. Arbejdstilsynet tog på tilsynsbesøg få måneder efter Emilies henvendelse.
Det har taget tid, men Emilie Kristensen er efter nogle måneder, hvor oplevelsen har siddet dybt i hende, på vej videre. Det er lykkedes hende at hanke op i sig selv, efter hun har følt, at der blev sat spørgsmålstegn ved hendes faglige stolthed, når hun ikke kunne være i institutionen længere, end tilfældet var.
Hvad håber du, der kommer ud af, at du stiller dig frem og fortæller om dine oplevelser?
- Jeg håber, at der kan komme en ordentlig institution ud af det. Jeg håber, der er nogen, der rent faktisk kan løfte arbejdsmiljøet og hjælper. Om det er en ny ledelse, ved jeg ikke, men jeg ved bare, at ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution, slutter hun.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps
kopieret!
Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.
Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.
I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.
En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro
kopieret!
En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.
Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.
Personen var alene i bilen.
Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her