Brande i Nyborg:
- Det kan meget vel være en pyroman
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter den seneste brand mener Fyns Politi, at der meget vel kan være tale om en pyroman i Nyborg. Senest gik det udover Ove Wittendorffs etageejendom, der blev sat ild til torsdag aften.
11 brande og en ildspåsættelse på fire måneder. Senest i en etageejendom i Jernbanegade i Nyborg kun få hundrede meter fra de tidligere brande i Nyborg. Vicepolitiinspektør Carsten Dichmann mener, at det meget vel kan være en pyroman, der plager Nyborg.
Endnu en brand i rækken i Nyborg torsdag aften. Ved etage ejendommen på Jernbanegade var der brand i kælderen kort før klokken 24. Ejeren af bygningen Ove Wittendorff, opdagede branden efter hans kone havde hørt mistænkelige lyde.
11. brand i samme område:
- Der er ting, der indikerer, den kan være påsat
Den 11. brand på få måneder har ramt Nyborg. Denne gang har der været brand i et boligkvarter tæt på de andre brande.
Med ti brande og et tilfælde af ildspåsættelser er øjnene i disse uger rettet mod Nyborg, der de seneste måneder har været hærget af de mange brande.
Sent torsdag aften var den gal igen. Klokken 23.26 fik Beredskab Fyn en anmeldelse om brand i en bolig i Jernbanegade i det centrale Nyborg.
Der er tale om en treetagers ejendom, hvor branden er opstået i kælderen. Beboerne løb ud af bygningen, da de opdagede røgen.
- Beboerne opdager, at der røgudvikling fra kælderen. De tilkalder brandvæsen, der er ude at slukke branden, siger vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland til TV 2/Fyn.
- Der er ting, der indikerer, at den kan være påsat, forklarer han.
Røgskader i kælderen
Brandårsagen er endnu ikke fastlagt. Området er fortsat spærret af fredag morgen. I løbet af fredagen vil der blive foretaget tekniske undersøgelser i boligen.
Ifølge Steen Nyland har der været godt gang i flammerne. Især kælderen har fået en del skader, men huset er ikke brændt ned.
Beboerne slap ud af huset uden skader og er blevet genhuset hos noget familie.
En 51-årig mand har været anholdt i sagen om de mange brande i Nyborg, men han blev løsladt igen mandag. Han er dog stadig sigtet i sagen.
Samme område som de andre brande
Det vides ikke, om nattens brand har tilknytning til de andre brande, der hovedsageligt er foregået i haveforeninger.
Det brændte hus ligger dog få hundrede meter fra, hvor de andre brande har fundet sted. Det er dog for tidligt at konkludere, at brandene har noget med hinanden at gøre, siger Steen Nyland.
Fyns Politi vil fortsat gerne i kontakt med øjenvidner til nattens brand og i øvrigt de mange andre brande i Nyborg.
- Hvis der nogen, der har bemærket nogle luske eller køre rundt i området, vil vi meget gerne i kontakt med dem, siger Steen Nyland.
Har du oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på telefonnummer 114.
- Jeg var gået i seng, og så hører min kone en dør smække hernede i stueetagen. Hun kommer op til mig og siger, jeg tror der er indbrud, kom ned, siger Ove Wittendorff.
Efter at have tjekket efter ubudne gæster opdager Ove Wittendorf røg fra kælderen.
- Da jeg kom ud af altandøren og kiggede ned i haven mod kælderdøren, så stod røg og flammer ud dernedefra. Det væltede ud, siger Ove Wittendorff.
Herefter fik han naboen til at ringe efter brandvæsnet.
- Ring for fanden sagde jeg, så vi kan få det slukket.
En ubehagelig oplevelse
- Selvfølgelig blev jeg bange, men i sådan et tilfælde reagerer vi først bagefter, siger Ove Wittendorff.
Så sent som i går kunne TV 2/Fyn fortælle om en ildspåsættelse ved handicapcenteret Låddenhøj. Episoden ved Låddenhøj var en såkaldt efteranmeldelse, da selve ildspåsættelsesforsøget formentlig skete i torsdags. Med branden i etageejendommen torsdag aften, er der nu i alt tale om 11 brande og en ildspåsættelse i Nyborg siden april.
- Der er ingen tvivl om, at vi tager det her meget alvorligt. Vi arbejder på det allerede i dag og er nede med teknikere. Det er selvfølgelig prioriteret meget højt inde hos os, siger Carsten Dichmann, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Reaktionerne efter branden er begyndt at simre hos Ove Wittendorff.
- Nu er jeg gal. Jeg er satme gal. Det er også irriterende, for vi har et kvarter hernede, hvor vi går og passer på hinanden, og så sker sådan noget her, siger Ove Wittdorf.
Utrygge borgere i Nyborg: 51-årig stadig sigtet
I mandags blev en 51-årig mand løsladt i sagen om de ni brande i Nyborg. Manden er stadig sigtet oplyser Fyns Politi, og beboerne er stadig utrygge.
Efter ni brande og et ildspåsættelsesforsøg efterforsker Fyns Politi stadigvæk. Den 51-årige mand, der blev løsladt i mandags, er stadig sigtet.
Med den seneste hændelse i Nyborg, hvor en garage ved Låddenhøj i Nyborg var forsøgt antændt, er beboerne i Nyborg stadig utrygge.
I tirsdags fremgik det af politiets døgnrapport, at garagen i Låddenhøj havde været forsøgt antændt, formentlig i torsdags.
- Jeg synes, det er enormt ærgeligt. Det er skidt, at nogen går og laver meningsløs hærværk. Det går udover mange, det giver utryghed for folk i byen, siger afdelingsleder ved Låddenhøj Hanne Akstrup.
- Sportsfiskehuset, der brændte ned, det brugte vi også i hverdagen, så det er vi rigtig ærgerlige over, siger Hanne Akstrup.
Det er svært at se området, hvor der har været ild i i garagen, derfor gik der nogle dage, før personalet opdagede det på Låddenhøj.
- Jeg tænkte, om det havde noget at gøre med de andre ildspåsættelser. Det var også derfor, jeg valgte at melde det til politiet, hvis nu det kunne bidrage til opklaringen. Det synes vi, er vigtigt, siger Hanne Akstrup.
I kolonihaverne, der særligt har været ramt af de mange brande, møder TV 2/Fyn Melissa Meulengracht, der også er bekymret.
- Man bliver lidt bekymret som borger. Nu har der været ni brande, bliver vores det næste? Vi bor lige ved siden af brandstationen, så når vi kan høre brandbilerne køre forbi, så tænker vi om det er vores, siger Melissa Meulengracht.
Stadig sigtet
Vicepolitiinspekter ved Fyns Politi Carsten Dichmann forsikrer, at de gør hvad de kan, og at sagen har prioritering hos politiet.
- Der foregår en intens efterforskning, og sagen er prioriteret herinde ved politiet. Vi håber, vi kan få gennembrud i sagen hurtigst muligt, siger Carsten Dichmann.
Han mener ikke, at borgerne skal være bekymrede.
- Borgerne skal ikke være bekymret, men man skal selvfølgelig have en fornuftig respekt og udvise agtpågivenhed.
Den 51-årige mand, der blev anholdt i sagen og løsladt igen i mandags, er stadig sigtet, oplyser Carsten Dichmann.
Har man oplysninger i sagen eller set noget mistænkeligt, så tager politiet meget gerne imod henvendelser på telefon 114.
I følge Ove Wittendorf tyder meget på, at branden i hans ejendom var påsat.
- Jeg ved jo ikke endnu, om der er nogen, der har sat ild eller hvad. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan der kan gå ild i kælderen, med det jeg har dernede, siger Ove Wittendorff.
Ud fra de tidlige undersøgelser arbejder Fyns Politi også efter, at branden var påsat.
- Vi finder det mistænksomt. Det er også derfor, vi vælger at sætte ind i dag og påbegynde en undersøgelse og få tilkaldt teknikere, der kommer til at arbejde med det her de næste par dage, siger Carsten Dichmann.
Måske en pyroman på spil
Politiet har en formodning om, at der er tale om en pyroman i Nyborg.
- Når vi nu har 11 brande, som vi er kommet op på, så må man betegne det som en situation, hvor vi meget vel kan have en pyroman hernede, siger Carsten Dichmann.
- Gerningsstedet her er relativt tæt på de øvrige i kolonihavehusene. Så er der selvfølgelig også ud fra tidspunktet mulige paraleller at drage, vi kan ikke udelukke, at det har en sammenhæng, siger Carsten Dichmann.
Selvom der endnu ikke er kommet nogen afklaring i sagen, mener Carsten Dichmann stadig, at man kan sige til nyborgenserne, at de ikke skal være nervøse.
- Men jeg vil stadig bede borgerne om at udvise almindelig agtpågivenhed. Det vil sige, at man har nabohjælp og hjælper hinanden, ser man noget mitsænksomt, så ringer man 114 til politiet. Hvis man har set noget eller har mistanke så kontakt os, siger Carsten Dichmann.