Byggegrunde som slagtilbud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg kommune kan ikke komme af med sine byggegrunde . Nu lokker kommunen købere med et slagtilbud: Køb en byggegrund nu - og betal senere.
Jagtenborg ligner en pløjemark - og det er der risiko for, at det bliver ved med at ligne lang tid endnu. Nyborg Kommune kan ikke få solgt byggegrundene. Kun 6 ud ud af 110 grunde er reserverede.
- Da vi begyndte at planlægge byggeriet fik vi 50 henvendelser, men da vi udbud det fik vi kun en køber, fortæller borgmester Jørn Terndrup(V).
Den manglende interesse for grundene får nu Nyborg kommune til at tage alternative midler i brug. Hvis køberne skriver under før 1. juli, kan de vente med at lægge pengene på bordet til 1. december. Målet er holde finanskrisen fra døren.
- Vi prøver at få sat gang i udviklingen, så vi kan få gang i udviklingen og få nogle arbejdspladser ved at udskyde betalingen, siger Jørn Terndrup.
Gang i butikken
Byens ejendomsmæglere er inviteret med i projektet.
- Vi har ikke for meget at lave, så hvis vi kan få noget aktivitet vil det være positivt, siger ejendomsmægler Finn Jørgensen fra EDC.
Så trods af finanskrisen tror kommunen på, at både banker og borgere finder pengene frem for en grund med udsigt.
- Det er hverken naivt eller krampetrækninger, jeg synes vi tilbyder nogle muligheder til vores borgere, siger borgmesteren.