CO2-udledning skal halveres: - Vi er allerede i gang, siger fynsk landmand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I regeringens landbrugsudspil er et af målene, at man vil halvere CO2-udledningen i 2030. Det passer en østfynsk landmand godt.
I 2030 skal landbruget have halveret sin CO2-udledning.
Sådan lyder i hvert fald det overordnede mål i regeringens landbrugsudspil, der blev fremlagt onsdag.
Udspillet bliver taget godt imod hos Ole Sørensen, der er landmand i Nyborg.
Landmand fortvivlet over lov:
- Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug
En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.
På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på.
Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret.
En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.
- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.
Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.
Slut med at være økolandmand
Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.
“I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn”
- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.
Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.
Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.
- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.
Naturhegn som erstatning
Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.
“Ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet”
Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.
- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.
Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå.
- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.
- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.
Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt.
- CO2 er noget, vi er nødt til at forholde os til. Vi skal bare finde en rette balance, siger han.
Anderledes tankegang
I alt skal der reduceres med 7,1 millioner ton CO2, hvoraf fem af dem er betinget af fremtidig teknologi.
Hos den fynske landboforening Centrovice bliver udspillet også taget godt imod.
“Nu tror jeg, vi vil se på, hvad vi skal gøre for at kompensere for CO2'en, hvilket eksempelvis kunne være solceller. Vi kunne se på, hvor mange solceller der går til et antal grise”
- Det er spændende og ambitiøst, og det er i hvert fald noget, der giver gode muligheder, siger Torben Lyngsøe Povlsen, der er formand for LF Centrovice og fortsætter:
- Udspillet kommer til at påvirke de fynske landmænd i deres tankegang i forhold til at kigge anderledes på dyrkning af landbrugsjord. Nogen skal måske omlægge til økologisk landbrug, nogen skal overveje, hvad de vil dyrke af afgrøder, fastslår han.
Hos Ole Sørensen i Nyborg er der allerede taget hul på den anderledes tankegang.
- Vi er allerede i gang med en opdatering af vores staldanlæg, hvor vi tænker varmepumper og LED-lys ind. Lige nu mangler vi bare redskaber til at kunne se, hvad det har af betydning på den lange bane, siger den østfynske landmand.
En solcelle per gris
Med den igangværende opdatering af anlægget, har Ole Sørensen en generel fornemmelse af, at de danske landmænd er gode til at indordne sig nye tiltag.
- Vi har været gode til at innovere i dansk landbrug, og det skal vi fortsætte med, siger Ole Sørensen og fortsætter:
- Nu tror jeg, vi vil se på, hvad vi skal gøre for at kompensere for CO2'en, hvilket eksempelvis kunne være solceller. Vi kunne se på, hvor mange solceller der går til et antal grise, foreslår han.
Læger politanmeldes efter omfattende fusk: Fik penge for fiktive operationer
Der er en politianmeldelse på vej af lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Region Syddanmark. Imens opfordrer både Patientforeningen og sundhedsordfører Jane Heitmann nu til, at regionen tjekker lægernes patientjournaler for urigtige oplysninger.
Fyns Politi får nu til opgave at kulegrave de mange bilag, der ligger til grund for Region Syddanmarks beslutning om at fratage to Svendborg-læger, deres ydernummer.
Regionen er netop nu på vej med en politianmeldelse mod to sydfynske læger Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for fiktive lægeydelser og overfakturering igennem mindst tre år.
Samtidig opfordrer Patientforeningen og formanden for Folketingets sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) til, at regionen tjekker samtlige journaler og øvrige sundhedsoplysninger om patienter i de to lægers praksis for urigtige oplysninger. Det sker samtidig med, at TV 2 Fyn har fået kendskab til patienter hos Svendborg-lægerne, der ikke genkender oplysninger i deres patientjournal.
- Jeg vil opfordre regionen til at tage kontakt til tidligere og nuværende patienter. Der skal simpelthen ryddes op, siger Jane Heitmann til TV 2 Fyn.
Det synspunkt bakkes op af Patientforeningen.
- Det er vigtigt, at regionen kigger alle journaler grundigt igennem, så man kan se, om der er skrevet falske diagnoser eller falske oplysninger ind i patienternes journaler. For så er det meget alvorligt, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Ved du noget?
Ved du noget om sagen eller har du oplysninger om lægeparret? Så kan du kontakte samfundsredaktør Jakob Risbro i fortrolighed på jari@tv2fyn.dk eller 24795075.
Han mener, det er vigtigt at få navnene frem på lægerne, så patienterne selv kan gå ind og tjekke deres journal på www.sundhed.dk for eventuelt urigtige oplysninger, der eventuelt kan risikere at ødelægge fremtidige behandlingsforløb.
Som tidligere omtalt af TV 2 Fyn har lægerne indgået forlig om et beløb på 1,1 millioner kroner, som lægerne uretmæssigt har fået udbetalt.
Men der er tvivl om ydelser på helt op til 1,7 millioner kroner.
Desuden skal lægerne afhænde deres praksis.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Langt over gennemsnittet
En aktindsigt til TV 2 Fyn fra Landssamarbejdsudvalget i Danske Regioner afslører flere bemærkelsesværdige detaljer i sagen.
Blandt andet at lægerne for ydelser som "fjernelse af fremmedlegemer" og "andre betydelige operationer" lå 1766 og 1253 procent over gennemsnittet blandt andre læger i regionen.
Af aktindsigten fremgår det, at lægerne har sendt regninger til regionen på netop "fjernelse af fremmedlegemer" og "andre betydelige operationer" selv om behandlingen reelt ikke er foregået. Sidstnævnte behandling udløser et honorar til lægen på 402 kroner pr. operation.
Regionen konstaterede i forbindelse med deres undersøgelse også, at lægerne på flere tillægsydelser afveg med mere end 400 procent fra regionsgennemsnittet.
Som tidligere omtalt har en af lægerne desuden afregnet videokonsultationsydelser eller almindelige konsultationer, selv om konsultationerne kun var gennemført på telefon.
Formanden for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), oplyser til TV2 Fyn, at han ikke kan kommentere sagen mod de to navngivne læger.
TV 2 Fyn var i dag i kontakt med de to lægers klinikassistent, og herfra lyder beskeden, at lægerne ikke stiller op til interview.
I stedet henvises der til lægernes advokat hos Bonnesens Advokater. Han er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Sådan tjekker du din journal
- Log på sundhed.dk
- Klik på 'Sundhedsjournalen'
- Vælg fanen 'Konsultationer hos læge m.fl.
- Klik på 'Næste' under behandlertype
- Vælg fanen ´Ydelser'
Hos Ole Sørensen er der derfor en overordnet tilfredshed med onsdagens landbrugsudspil.
- Det er jo et spørgsmål, om vi vil have produktion i Danmark. For alt har jo en CO2-belastning, og det er jo nemmere bare at sende produktionen ud af landet. Men noget tyder på, at man vil finde en balance, så vi har mulighed for stadig at have produktion i Danmark. Kan man holde den balance, så vi både kan leve af og med det, så tror jeg, vi har en fremtid, siger Ole Sørensen.
Landbrugsudspillet
Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2
Sporet omhandler kendte greb og tiltag, der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.
- Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder – inklusive det besluttede i tidligere aftaler – og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning.
- Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton.
- Opprioritering af indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027.
- Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2.
- Nye krav om blandt andet fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle skal bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.
Udviklingssporet: 5 millioner ton CO2
Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.
- 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
- Det skal blandt andet ske inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul.
- Også for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder og dermed erstatte import af soja.
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her