Ekspert: Små vandværker kan ikke håndtere forurenet drikkevand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I fire ud af ti drikkevandsboringer er der ifølge en ny undersøgelse påvist sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter fra pesticider. Et problem, de mindste vandværker har svært ved at håndtere, siger ekspert.
Flere fynske vandværker er ramt af forurening, og det er flere problemer end først antaget.
- Det bliver værre og værre med forureningen af vores grundvand og ikke mindst med sprøjtemidler, altså med pesticider, siger Anders Bækgaard, der er tidligere direktør i Vandcenter Syd.
Ifølge Anders Bækgaard skyldes problemerne med forurenet drikkevand uvidenhed hos de små private vandværker.
Vandcenter Syd åbne for nordfynsk samarbejde
Nogle borgere i Krogsbølle ønsker, at Vandcenter Syd skal overtage vandforsyningen i byen, og det odenseanske vandselskab er åbne over for idéen. Det er bestyrelsen i Nordfyns Vandværk dog ikke. .
Ayoe Primdahl vil have rent vand at drikke, og derfor er hun en del af en gruppe lokale i Krogsbølle på Nordfyn, der samler underskrifter ind for at få holdt en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Vandværk.
Målet er at få Vandcenter Syd fra Odense til at overtage vandforsyningen for de godt 1.000 indbyggere i Krogsbølle.
- De har ekspertisen og viden om, hvordan man håndterer vand og problemer med pesticider, siger Ayoe Primdahl.
Indtil videre har hun købt et renseanlæg og renser hver dag sit vand, så hun er sikker på at undgå pesticiderester.
Pesticiderester i vandet
I sommeren 2017 opdagede Nordfyns Vandværk sprøjtemidler i vandet.
Man begyndte herefter straks at lede efter nyt, rent vand, og man fandt også en kilde, hvor der blev påbegyndt boringer. Den nye kilde skulle have været i brug i 2020.
Det blev der dog ændret på, da en ny bestyrelse blev valgt ind i vandværket og med det samme satte en stopper for boringen ved den nye kilde.
Bestyrelsesformand: Dårlig idé
Hvis Vandcenter Syd skal overtage, kræver det, at bestyrelsen i Nordfyns Vandværk henvender sig, og bestyrelsesformanden i Nordfyns Vandværk, Steen Madsen er ikke begejstret for idéen.
- Helt personligt synes jeg, at Vandcenter Syd er en rigtig dårlig idé. Det har vist sig rigtig mange steder, at det desværre bliver meget dyrere, og Vandcenter Syd kan heller ikke - ligesom vi heller ikke kan - love rent drikkevand, siger han.
Sydpå hos Vandcenter Syd er man dog åbne over for et samarbejde, men kun hvis bestyrelsen ønsker. Og man medgiver, at heller ikke de kan love rent drikkevand.
- Det bliver vanskeligt. Der er nogle steder, hvor det ser fornuftigt ud. Vi har også nogle boringer deroppe, hvor det måske kan lade sig gøre, men det kræver yderligere undersøgelser, siger Andreas Bassett, der er områdechef i Vandcenter Syd.
- Hvis de ser en mulighed for et samarbejde med os, så stiller vi os rigtig gerne til rådighed, siger Andreas Bassett, der er områdechef for Vandcenter Syd.
Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.
- Jeg tror, det er en kombination af uvidenhed, og at man ikke tager det alvorligt, siger Anders Bækgaard.
Konflikten om drikkevandet raser flere steder på Fyn. Lige nu på Nordfyn, hvor kommunen og det lokale, private vandværk og de lokale forbrugere diskuterer, hvad der skal gøres efter fundet af pesticidrester i grundvandet.
- Jeg bliver så ærgerlig. For der kunne have flydt rent vand derinde nu, har Peter Stentoft Klemmensen tidligere udtalt til TV 2/Fyn.
Og tidligere i Ebberup på Vestfyn, hvor lokale borgere har været bekymrede for, om vandet var giftigt eller ej.
- Man bliver utryg ved, hvad det egentlig er, der er i vores vand, når de vælger at lukke øjnene, i stedet for at undersøge det, sagde Freja Majgaard, der bor i Ebberup.
Mangler faglig kompetence
Anders Bækgaard har 40 års erfaring med drikkevand, blandt andet i Miljøstyrelsen, og som leder af Danmarks Geologiske Undersøgelser.
Renser sit drikkevand hver dag: - Jeg er bange for pesticider
En mudret situation på Nordfyn gør nogle borgere utrygge omkring drikkevandet. Ayoe Primdal har købt sit eget renseanlæg og kritiserer bestyrelsen i Nordfyns Vandværk.
Ayoe Primdal fra Krogsbølle på Nordfyn renser alt sit drikkevand for pesticidrester.
Hun har købt et renseanlæg, så hun kan føle sig sikker på, at vandet, der kommer ud af hanen, er rent og uden giftstoffer.
- Jeg er bange for pesticider. Jeg ved godt, det ikke er noget, jeg skvatter død om af lige her og nu, men de er sundhedsskadelige på længere sigt. Det er der meget forskning, der viser. Det vil jeg helst ikke være ramt af, siger Ayoe Primdal til TV 2/Fyn.
Skylle grøntsager i rent vand
Tidligere er der blevet fundet nogle af landets største koncentrationer af pesticidresten desphenyl-chloridazon på Nordfyn.
Nordfyns Vandværk er derfor i gang med at undersøge, hvordan vandværkets 1.000 husstande kan få rent drikkevand i hanerne.
- Jeg er ked af det. Jeg vil gerne kunne give mine børn og mit barnebarn rent vand og spise mad, der er kogt i rent vand, og skylle mine grøntsager i rent vand. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu. Jeg har ikke adgang til en ren kilde eller en tryllestav, der kan rense vandet, forklarer hun.
Mudret billede
Hun er ikke den eneste. Nogle af hendes naboer gør det samme og renser vandet med et renseanlæg.
Det gør de, fordi de er bekymrede for den mængde af giftstoffer, der er i vandet.
En løsning på at sikre rent drikkevand var egentlig på vej, men en udskiftning i bestyrelsen i Nordfyns Vandværk har mudret billedet. Det fortæller Peter Stentoft Klemmensen, der også får sit vand fra Nordfyns Vandværk.
- Jeg bliver så ærgerligt, for der kunne have flydt rent vand nu, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Rædselsfuldt og væmmeligt
Han var i september 2019 med til generalforsamlingen i vandværket, hvor den daværende bestyrelse blev væltet.
- Det var rædselsfuldt. Det var væmmeligt at se, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Han og Ayoe Primdal frygter, at der kan gå flere år, inden de 1.000 nordfynske husstande igen får rent drikkevand i vandhanerne.
Stoppede boring
Nordfyns Vandværk opdagede sprøjtemidler i vandet i sommeren 2017. Herefter gik vandværkets daværende bestyrelse i gang med at lede efter nyt, rent vand, og den fandt også en kilde, der blev startet boringer fra. Efter planen skulle den nye kilde have været i drift i 2020.
En gruppe lokale storbønder satte dog en stopper for planerne. De blev valgt ind i bestyrelsen i vandværket og satte med det samme en stopper for boringen ved den nye kilde.
Af referater og e-mail-korrespondancer, som TV 2/Fyn er i besiddelse af, fremgår det, at storbønderne, som er store vandforbrugere, frygter, at den nye boring og medfølgende rørføring vil skrue prisen på vand voldsomt op.
Fakta om sprøjtemidler
Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsmiddel, som tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg.
Midlet har været forbudt i Danmark siden 1996.
Grænseværdien for desphenyl-chloridazon i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af desphenyl-chloridazon 300 mikrogram per liter for voksne.
Peter Stentoft Klemmensen fortæller, at den nye bestyrelse med storbønderne i spidsen ikke ønsker, at prisen på vand vil stige, fordi det vil ramme dem ekstra hårdt, når de forbruger så meget.
- Det hørte vi også på generalforsamlingen, at der var én, der sagde. Han ville stige 80.000 kroner om året i forbrug af vand, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Nordfyns Vandværk: Vi arbejder for det billigste og bedste drikkevand
Udlægningen preller dog af på Nordfyns Vandværks formand, Steen Madsen. Han afviser, at den nye bestyrelse tager sig af egne interesser på bekostning af de 1.000 husstande. Han er ikke en af de lokale storbønder, der er blevet valgt ind i den nye bestyrelse.
- Jeg kan garantere 100 procent, at vi arbejder for det bedste og billigste rene drikkevand, som overholder de dispensationskrav, som vi har på nuværende tidspunkt, og de grænseværdier fremadrettet, siger Steen Madsen.
Hvad er vigtigst - rent vand eller billigt vand?
- Vi skal overholde lovgivningen, men vi vil også stå på mål for, at vi får truffet de mest fornuftige løsninger. Den mest fornuftige løsning er at bruge under en million kroner på at redde vores nuværende kilde, hvis vi kan det, siger formanden.
Udvalgsformand: Vi har sendt et klart signal
Nordfyns Kommune har påbudt vandværket at finde en løsning inden sommeren 2022.
Tirsdag blev sagen behandlet politisk. Her blev der givet tilladelse til, at vandværket må gå videre med at rense de eksisterende kilder. Det er dog en plan, som både politikere og forvaltning er kritiske over for.
Derfor har formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune Anders Thingholm også en klar forventning om, at vandværket sætter arbejdet med at finde en ny kilde i gang igen.
- Vi sendte et klart signal efter udvalgets beslutning om at følge administrationens henstilling, hvor vi ret klart siger, at der skal findes alternative muligheder, så vi får sikret en ordentlig forsyning og en ordentlig kvalitet i drikkevandet, siger Anders Thingholm.
Forventer du, at bestyrelsen i vandværket finder en ny kilde med noget rent vand?
- Absolut.
Der gives dog ikke nogen garantier fra Nordfyns Vandværks formand.
- Vores helt klare mål er at have rent drikkevand, inden vores dispensation udløber. Om det bliver vores nuværende kildefelt eller en anden boring, kan jeg ikke give nogen garanti for, siger Steen Madsen.
Sådan er udsigten til rent vand
Tilbage til Ayoe Primdal fra Krogsbølle. Hun har mistet tilliden til den nye bestyrelse.
- Jeg ville ønske, den ville tænke lidt mere på forbrugerne end på pengepungen, siger Ayoe Primdal.
- Vi får ikke rent vand foreløbig, forudser hun.
Underskriftsindsamling i gang
Hun og en gruppe lokale samler derfor underskrifter ind til en ekstraordinær generalforsamling. De forsøger at få Vandcenter Syd, der i forvejen leverer vand til Odense og dele af Nordfyn, til at overtage Nordfyns Vandværk.
- Jeg håber, at vores underskriftsindsamling kan være med til at give en ny bestyrelse eller få os ind under Vandcenter Syd. De ved, hvordan det skal håndteres, og hvordan det kan gøres billigst og bedst, siger Ayoe Primdal.
Nordfyns Vandværk er i gang med sin anden dispensation til at levere vand med pesticidrester. Den udløber i 2022, hvorefter der skal være fundet en løsning, hvor kvaliteten på vandet skal være forbedret.
Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.
Han mener ikke, at de små, private vandværker kan leve op til deres opgave. Ofte ligger ansvaret hos lokale ildsjæle uden faglig kompence, mener han:
- Så har de ikke den indsigt og professionalisme, der skal til for at håndtere det billede, vi ser i dag, hvor vores grundvand ikke er så rent, som det har været.
Lad de store komme til
Anders Bækgaard opfordrer de mindste vandværker til at lukke og lade de store vandværker træde til, fordi de har større faglig ekspertise.
- Sammenlægninger af de små enheder og at arbejde flere sammen, og i nogle tilfælde er det den bedste løsning at overlade det til et af de store værker i nærheden, så de kan tage over, siger Anders Bækgaard.
Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger
Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.
38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.
Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.
Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.
Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.
Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.
Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.
38.000 kvadratmeter
Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.
- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.
Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.
Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.
Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.
Dagslys i produktionen
Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.
Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.
Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.
Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?
Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.
- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året.
- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.
Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.
Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.
Lang jobliste
I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.
TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.
Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:
Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense
Communications and Public Affairs Lead
Senior HR Business Partner
Test Material Coordinator
Senior Manager
Project Manager
Pas-X Professional
Validation Responsible
Senior Project Manager Site Development
Associate Manager to Production Support Team
Senior Maintenance Engineer
Operational Responsible
Senior Quality Engineer
Experienced Automation Engineer
Assembly Specialist Medical Devices
Senior Project Manager - Construction Coordination
Site Construction Manager
Cost Controller
Senior Finance Controller
Operation Responsible
Proces Supporter Pipeline
Enginering Responsible
Senior Automation Engineer
Senior IT Responsible
Head of PMO (projektstyring)
Senior Validation IT QA.
Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.
Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.
Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.
Skyldes systemfejl
I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.
Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.
Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.
Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.
Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.
- Ulempen er den samme som ved kviklån
Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.
- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.
Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.
I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.
Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.
I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.
Vil oftest give mening at sige nej tak
Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.
Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.
Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.
- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.
Sådan kan du tjekke og afmelde
Hvis du gerne vil framelde dig tillægslånet, skal det ske via en blanket hos Vurderingsstyrelsen. Her kan du både framelde dig lånet for 2024 og 2025.
Men hvis du først vil tjekke, om du er i risikozonen for restskat og tillægslån, har styrelsen også lavet en guide til dette.
Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.
Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.
- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.
I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.
Våben og julegaver stjålet under indbrud
Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.
På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.
I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.
Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.
Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.
For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.
I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.
Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer
Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.
Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.
Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.
Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Livsfarligt for firbenede
Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.
Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.
I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.
- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.
Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.
- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.
Bulldogs sejrer og bejler til topplacering
Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.
I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.
Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.
Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.
Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad
Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.
I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.
Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.
Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.
Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud
Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.
Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.
Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.
- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.
Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her