Vandcenter Syd åbne for nordfynsk samarbejde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nogle borgere i Krogsbølle ønsker, at Vandcenter Syd skal overtage vandforsyningen i byen, og det odenseanske vandselskab er åbne over for idéen. Det er bestyrelsen i Nordfyns Vandværk dog ikke. .
Ayoe Primdahl vil have rent vand at drikke, og derfor er hun en del af en gruppe lokale i Krogsbølle på Nordfyn, der samler underskrifter ind for at få holdt en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Vandværk.
Målet er at få Vandcenter Syd fra Odense til at overtage vandforsyningen for de godt 1.000 indbyggere i Krogsbølle.
- De har ekspertisen og viden om, hvordan man håndterer vand og problemer med pesticider, siger Ayoe Primdahl.
Renser sit drikkevand hver dag: - Jeg er bange for pesticider
En mudret situation på Nordfyn gør nogle borgere utrygge omkring drikkevandet. Ayoe Primdal har købt sit eget renseanlæg og kritiserer bestyrelsen i Nordfyns Vandværk.
Ayoe Primdal fra Krogsbølle på Nordfyn renser alt sit drikkevand for pesticidrester.
Hun har købt et renseanlæg, så hun kan føle sig sikker på, at vandet, der kommer ud af hanen, er rent og uden giftstoffer.
- Jeg er bange for pesticider. Jeg ved godt, det ikke er noget, jeg skvatter død om af lige her og nu, men de er sundhedsskadelige på længere sigt. Det er der meget forskning, der viser. Det vil jeg helst ikke være ramt af, siger Ayoe Primdal til TV 2/Fyn.
Skylle grøntsager i rent vand
Tidligere er der blevet fundet nogle af landets største koncentrationer af pesticidresten desphenyl-chloridazon på Nordfyn.
Nordfyns Vandværk er derfor i gang med at undersøge, hvordan vandværkets 1.000 husstande kan få rent drikkevand i hanerne.
- Jeg er ked af det. Jeg vil gerne kunne give mine børn og mit barnebarn rent vand og spise mad, der er kogt i rent vand, og skylle mine grøntsager i rent vand. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu. Jeg har ikke adgang til en ren kilde eller en tryllestav, der kan rense vandet, forklarer hun.
Mudret billede
Hun er ikke den eneste. Nogle af hendes naboer gør det samme og renser vandet med et renseanlæg.
Det gør de, fordi de er bekymrede for den mængde af giftstoffer, der er i vandet.
En løsning på at sikre rent drikkevand var egentlig på vej, men en udskiftning i bestyrelsen i Nordfyns Vandværk har mudret billedet. Det fortæller Peter Stentoft Klemmensen, der også får sit vand fra Nordfyns Vandværk.
- Jeg bliver så ærgerligt, for der kunne have flydt rent vand nu, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Rædselsfuldt og væmmeligt
Han var i september 2019 med til generalforsamlingen i vandværket, hvor den daværende bestyrelse blev væltet.
- Det var rædselsfuldt. Det var væmmeligt at se, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Han og Ayoe Primdal frygter, at der kan gå flere år, inden de 1.000 nordfynske husstande igen får rent drikkevand i vandhanerne.
Stoppede boring
Nordfyns Vandværk opdagede sprøjtemidler i vandet i sommeren 2017. Herefter gik vandværkets daværende bestyrelse i gang med at lede efter nyt, rent vand, og den fandt også en kilde, der blev startet boringer fra. Efter planen skulle den nye kilde have været i drift i 2020.
En gruppe lokale storbønder satte dog en stopper for planerne. De blev valgt ind i bestyrelsen i vandværket og satte med det samme en stopper for boringen ved den nye kilde.
Af referater og e-mail-korrespondancer, som TV 2/Fyn er i besiddelse af, fremgår det, at storbønderne, som er store vandforbrugere, frygter, at den nye boring og medfølgende rørføring vil skrue prisen på vand voldsomt op.
Fakta om sprøjtemidler
Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsmiddel, som tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg.
Midlet har været forbudt i Danmark siden 1996.
Grænseværdien for desphenyl-chloridazon i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af desphenyl-chloridazon 300 mikrogram per liter for voksne.
Peter Stentoft Klemmensen fortæller, at den nye bestyrelse med storbønderne i spidsen ikke ønsker, at prisen på vand vil stige, fordi det vil ramme dem ekstra hårdt, når de forbruger så meget.
- Det hørte vi også på generalforsamlingen, at der var én, der sagde. Han ville stige 80.000 kroner om året i forbrug af vand, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Nordfyns Vandværk: Vi arbejder for det billigste og bedste drikkevand
Udlægningen preller dog af på Nordfyns Vandværks formand, Steen Madsen. Han afviser, at den nye bestyrelse tager sig af egne interesser på bekostning af de 1.000 husstande. Han er ikke en af de lokale storbønder, der er blevet valgt ind i den nye bestyrelse.
- Jeg kan garantere 100 procent, at vi arbejder for det bedste og billigste rene drikkevand, som overholder de dispensationskrav, som vi har på nuværende tidspunkt, og de grænseværdier fremadrettet, siger Steen Madsen.
Hvad er vigtigst - rent vand eller billigt vand?
- Vi skal overholde lovgivningen, men vi vil også stå på mål for, at vi får truffet de mest fornuftige løsninger. Den mest fornuftige løsning er at bruge under en million kroner på at redde vores nuværende kilde, hvis vi kan det, siger formanden.
Udvalgsformand: Vi har sendt et klart signal
Nordfyns Kommune har påbudt vandværket at finde en løsning inden sommeren 2022.
Tirsdag blev sagen behandlet politisk. Her blev der givet tilladelse til, at vandværket må gå videre med at rense de eksisterende kilder. Det er dog en plan, som både politikere og forvaltning er kritiske over for.
Derfor har formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune Anders Thingholm også en klar forventning om, at vandværket sætter arbejdet med at finde en ny kilde i gang igen.
- Vi sendte et klart signal efter udvalgets beslutning om at følge administrationens henstilling, hvor vi ret klart siger, at der skal findes alternative muligheder, så vi får sikret en ordentlig forsyning og en ordentlig kvalitet i drikkevandet, siger Anders Thingholm.
Forventer du, at bestyrelsen i vandværket finder en ny kilde med noget rent vand?
- Absolut.
Der gives dog ikke nogen garantier fra Nordfyns Vandværks formand.
- Vores helt klare mål er at have rent drikkevand, inden vores dispensation udløber. Om det bliver vores nuværende kildefelt eller en anden boring, kan jeg ikke give nogen garanti for, siger Steen Madsen.
Sådan er udsigten til rent vand
Tilbage til Ayoe Primdal fra Krogsbølle. Hun har mistet tilliden til den nye bestyrelse.
- Jeg ville ønske, den ville tænke lidt mere på forbrugerne end på pengepungen, siger Ayoe Primdal.
- Vi får ikke rent vand foreløbig, forudser hun.
Underskriftsindsamling i gang
Hun og en gruppe lokale samler derfor underskrifter ind til en ekstraordinær generalforsamling. De forsøger at få Vandcenter Syd, der i forvejen leverer vand til Odense og dele af Nordfyn, til at overtage Nordfyns Vandværk.
- Jeg håber, at vores underskriftsindsamling kan være med til at give en ny bestyrelse eller få os ind under Vandcenter Syd. De ved, hvordan det skal håndteres, og hvordan det kan gøres billigst og bedst, siger Ayoe Primdal.
Nordfyns Vandværk er i gang med sin anden dispensation til at levere vand med pesticidrester. Den udløber i 2022, hvorefter der skal være fundet en løsning, hvor kvaliteten på vandet skal være forbedret.
Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.
Indtil videre har hun købt et renseanlæg og renser hver dag sit vand, så hun er sikker på at undgå pesticiderester.
Pesticiderester i vandet
I sommeren 2017 opdagede Nordfyns Vandværk sprøjtemidler i vandet.
Man begyndte herefter straks at lede efter nyt, rent vand, og man fandt også en kilde, hvor der blev påbegyndt boringer. Den nye kilde skulle have været i brug i 2020.
Det blev der dog ændret på, da en ny bestyrelse blev valgt ind i vandværket og med det samme satte en stopper for boringen ved den nye kilde.
Bestyrelsesformand: Dårlig idé
Hvis Vandcenter Syd skal overtage, kræver det, at bestyrelsen i Nordfyns Vandværk henvender sig, og bestyrelsesformanden i Nordfyns Vandværk, Steen Madsen er ikke begejstret for idéen.
- Helt personligt synes jeg, at Vandcenter Syd er en rigtig dårlig idé. Det har vist sig rigtig mange steder, at det desværre bliver meget dyrere, og Vandcenter Syd kan heller ikke - ligesom vi heller ikke kan - love rent drikkevand, siger han.
34 læger anbefaler lukning af fødeafdeling i Svendborg - vil samle alle fødsler i Odense
Trods politisk flertal i regionsrådet for at bevare fødeafdelingen i Svendborg er fødselslægerne skeptiske og anbefaler i stedet at samle alle kompetencer i Odense.
- Udfordringen er, at med den økonomi, der er til fødeområdet på Fyn, så er det helt klart det bedste, at vi giver det bedste tilbud til de gravide ved at samle det et sted.
Sådan siger Bjarne Rønde Kristensen, der er ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på OUH.
At samle det hele ét sted betyder i denne sammenhæng at nedlægge fødeafdelingen i Svendborg, da den ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have en børnelæge tilknyttet afdelingen.
Derfor er det bedre for både den gravide og barnet, hvis man samler alle kompetencer under samme tag i Odense, mener Bjarne Rønde Kristensen. Men politikerne i Region Syddanmark er uenige.
I sidste uge besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative at bevare fødeafdelingen i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense åbner i 2022.
Bevaring kræver økonomisk prioritering
Bjarne Rønde Kristen understreger, at han ikke er modstander af en fødeafdeling i Svendborg, men hvis den skal bestå, skal politikerne i regionsrådet også prioritere den økonomisk, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan efterleves, siger han.
- Jeg siger ikke, at der ikke skal være en fødeafdeling i Svendborg. Jeg siger bare, at den skal være lige så fagligt forsvarlig som de øvrige fødesteder. Hvis politikerne vil bevilge det, som det koster at have en børnelæge til stede, så er det glimrende at have en fødeafdeling i Svendborg, hvis man politisk ønsker det.
- Men man skal selvfølgelig tænke på, hvordan man totalt set bruger både de økonomiske og faglige ressourcer bedst muligt, mener overlægen.
Bjarne Rønde Kristensen er ikke alene med den holdning. Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.
Formand bakker op om brev
Brevet fra lægerne møder også opbakning fra Hanne Brix Westergaard, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og til dagligt overlæge på fødeafdelingen på gynækologisk afdeling på Nordsjællands Hospital.
- Jeg er også orienteret om brevet, som kollegerne i Odense har skrevet. Jeg synes, deres brev lægger sig rigtig fint op ad de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har, som siger, at der til et fødested skal være tilknyttet en børneafdeling. Så det giver mening, og jeg kan kun støtte det, siger hun.
Ifølge Hanne Brix Westergaard oplever personalet løbende at stå i situationer, hvor de føler sig meget utrygge, og hvor de ville have ønsket, at der havde været en anden form for backup med børnelæger, som kunne hjælpe dem.
Derfor vil sikkerheden for de fødende og børnene være højere på en samlet afdeling i Odense, mener formanden, som ikke er i tvivl om, hvad hun vil anbefale politikerne i regionsrådet at gøre.
- Hvis jeg skulle anbefale politikerne i Region Syddanmark at prioritere, så vil det være at prioritere god service for alle. Det vil sige, at få samlet alle fødslerne i Odense, siger hun.
Formand lytter
Sundhedsudvalgets formand Poul-Erik Svendsen (S), var med til at lægge stemmer til bevaringen af fødeafdelingen i Svendborg.
Han siger til TV 2/Fyn, at han lytter til kritikken fra det lægefaglige personale.
- Selvfølgelig lytter jeg til, hvad speciallæger siger. Jeg lytter også til, hvad jordemødre siger. De kommer med nogle andre anbefalinger, så jeg mener, at den måde vi organiserer det på med Svendborg og Odense, er fuldt ud forsvarligt. Og sådan gør man også andre steder i landet, siger Poul-Erik Svendsen og tilføjer:
- Og der er altså også det, at vi har en nærhed i fødslerne, er af betydning
Sydpå hos Vandcenter Syd er man dog åbne over for et samarbejde, men kun hvis bestyrelsen ønsker. Og man medgiver, at heller ikke de kan love rent drikkevand.
- Det bliver vanskeligt. Der er nogle steder, hvor det ser fornuftigt ud. Vi har også nogle boringer deroppe, hvor det måske kan lade sig gøre, men det kræver yderligere undersøgelser, siger Andreas Bassett, der er områdechef i Vandcenter Syd.
- Hvis de ser en mulighed for et samarbejde med os, så stiller vi os rigtig gerne til rådighed, siger Andreas Bassett, der er områdechef for Vandcenter Syd.
Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.