34 læger anbefaler lukning af fødeafdeling i Svendborg - vil samle alle fødsler i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods politisk flertal i regionsrådet for at bevare fødeafdelingen i Svendborg er fødselslægerne skeptiske og anbefaler i stedet at samle alle kompetencer i Odense.
- Udfordringen er, at med den økonomi, der er til fødeområdet på Fyn, så er det helt klart det bedste, at vi giver det bedste tilbud til de gravide ved at samle det et sted.
Sådan siger Bjarne Rønde Kristensen, der er ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på OUH.
Flertal på plads: Fødeafdelingen i Svendborg er reddet
Et flertal udenom Venstre trodser Sundhedsstyrelsen og sikrer, at kvinder også kan føde i Svendborg, når Nyt OUH åbner.
Sydfynske kvinder kan i fremtiden også føde i Svendborg - også når Nyt OUH bliver taget i brug. Det står klart efter, at et flertal i Region Syddanmark bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative, er enige om at sikre sydfynske familier et lokalt fødetilbud.
Dermed kan sydfynboerne nu endelig ånde lettet op, efter næsten ti år med debat om, hvorvidt der også skal være en fuldt funktionelt fødeafdeling i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense står færdigt i 2022.
Sidste sommer fremlagde embedsfolkene i Region Syddanmark ni mulige scenarier for fremtidige fødsler på Sydfyn. Og nu er der altså flertal for, at fødeafdelingen i Svendborg som minimum skal fortsætte på samme måde, som vi kender det i dag.
Trodser Sundhedsstyrelsen
I 2010 besluttede det daværende regionsråd, at fødeafdelingen i Svendborg skulle lukke, når Nyt OUH står klart, og at alle fødsler på Fyn skulle samles i Odense.
Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at man ønskede at samle de jordemoderfaglige og lægefaglige kompetencer på Nyt OUH. Samtidig ville fødeafdelingen i Svendborg ikke leve op til Sundhedsstyrelsens specialevejledning, idet der ikke er en neonatalafdeling på Svendborg Sygehus.
Den beslutning har flere gange siden været til debat. Op til det seneste regionsrådsvalg foreslog Socialdemokratiet at bevare fødeafdelingen i Svendborg, og efterfølgende blev alle partier enige om, at afvente de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Sidste sommer viste et udkast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at fødeafdelingen på Svendborg Sygehus hverken i dag eller fremadrettet, med den nuværende organisering, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Alligevel er der nu flertal for at gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De fem partier sidder på i alt 21 ud af regionsrådets 41 mandater.
Hvor mange børn bliver der født på fynske fødestuer?
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3891
- 2017: 3720
- 2018: 3774
Stor opbakning fra borgere
Udsigten til at fremtiden for Svendborgs fødeafdeling er sikret, glæder en af medlemmerne fra borgergruppen ' Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg sygehus (og akutmodtagelse)'.
- Det er jo en rigtig god udmelding. En forsinket julegave, som vi nu får. Vi har jo kæmpet i mange år for at bevare fødeafdelingen og akutfunktionen på svendborgsygehus, siger Frank Lundstrøm.'.
an har selv fået fem børn til verden på samme afdeling, og mener, at nærheden og trygheden er vigtig, også når det kommer til om folk vil bosætte sig på Sydfyn.
Frank Lundstrøm har også været med til at aflevere 13.000 underskrifter hos formanden for Region Syddanmark Stephanie Lohse.
- Folk har arbejdet en hvis legemsdel ud af bukserne for at få bevaret fødeafdelingen, siger Frank Lundstrøm.
Det lokale, nære og trygge er vigtigt
Hos Konservative i Svendborg, er der ingen tvivl om, at fødeafdelingen skal bevares, særlig på grund af afstanden.
- Vi er fuldstændig overbeviste om, at det er nødvendigt at bevare en fødeafdeling i Svendborg. Der er simpelthen for langt for kvinder på Sydfyn, Langeland og Ærø, hvis de skal hele vejen til Odense. Når kvinder i årtier har været tilfredse med at føde i Svendborg, så mener vi, at fødeafdelingen skal bevares, siger Morten Weiss-Pedersen, De Konservative.
Hos SF er det også det lokale og nære, der spiller en rolle.
- For SF er det afgørende ikke få samlet alle fødsler ét sted. Det er vigtigt at sikre et lokalt tilbud til de sydfynske borgere og ikke centralisere for meget, siger Villy Søvndal, SF.
Hos SF er man helt afklaret med, at det kommer til at koste flere penge end at samle fødslerne i Odense.
- Det er klart, det koster at have et nært sundhedsvæsen. Men vi skal stadig huske på, at vi først og fremmest er til for de mennesker, der har brug for os. Også dem på Sydfyn, siger Villy Søvndal, SF.
Der er for langt til Odense
Morten Brixtofte fra Radikale Venstre bor selv på Ærø. Han mener også, at der er for langt til Odense.
- Jeg bor selv på Ærø, så jeg ved hvor langt der er til Odense. En anden eller tredjegangsfødende har jo nogle gange hurtigere fødsler, og de kan jo risikere at føde i bilen, hvis de skal hele vejen til Odense, siger han og fortsætter:
- En normal og ukompliceret fødsel er jo ikke en sygdom, der kræver at man skal ind på en specialiseret afdeling, som Nyt OUH bliver.
Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten er ligesom Morten Brixtofte også bekymret for afstanden.
- Vi vil bevare fødeafdelingen af hensyn til borgerne. Specielt dem der får al for langt ind til sygehuset i Odense. Samtidig mener vi ikke, at det er nødvendig at alle fødende skal ind på en specialafdeling i Odense.
Venstre afventer Sundhedsstyrelsen
Hos Venstre er man mere tilbageholden med at melde ud, hvilken løsning man ser for de vordende sydfynske kvinder.
- Vi er indstillet på, at der skal være et fødetilbud på Sydfyn. Men hvilken model har vi ikke lagt os fast på endnu, da vi ikke vil bremse de drøftelser, der i forvejen er i gang, siger Venstres politiske ordfører, Bo Libergren, til TV 2/Fyn.
Dansk Folkeparti støtter aftalen og påpeger, at partiet bragte fødefaciliteterne ind i forhandlingerne.
- Faktisk forholder det sig således, at det var Dansk Folkeparti, der i forbindelse med budget 2020 i regionen bragte fødefaciliteter ind i forhandlinger, og derfor er det glædeligt at der nu viser sig et flertal for en bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg, oplyser regionrådsmedlemmerne Carsten Sørensen og Anne-Marie Palm-Johansen fra Dansk Folkeparti.
Regionen skal behandle emnet i Sundhedsudvalget.
At samle det hele ét sted betyder i denne sammenhæng at nedlægge fødeafdelingen i Svendborg, da den ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have en børnelæge tilknyttet afdelingen.
Derfor er det bedre for både den gravide og barnet, hvis man samler alle kompetencer under samme tag i Odense, mener Bjarne Rønde Kristensen. Men politikerne i Region Syddanmark er uenige.
I sidste uge besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative at bevare fødeafdelingen i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense åbner i 2022.
Bevaring kræver økonomisk prioritering
Bjarne Rønde Kristen understreger, at han ikke er modstander af en fødeafdeling i Svendborg, men hvis den skal bestå, skal politikerne i regionsrådet også prioritere den økonomisk, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan efterleves, siger han.
- Jeg siger ikke, at der ikke skal være en fødeafdeling i Svendborg. Jeg siger bare, at den skal være lige så fagligt forsvarlig som de øvrige fødesteder. Hvis politikerne vil bevilge det, som det koster at have en børnelæge til stede, så er det glimrende at have en fødeafdeling i Svendborg, hvis man politisk ønsker det.
- Men man skal selvfølgelig tænke på, hvordan man totalt set bruger både de økonomiske og faglige ressourcer bedst muligt, mener overlægen.
Bjarne Rønde Kristensen er ikke alene med den holdning. Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.
Læger kritiserer bevarelsen af omdiskuteret fødeafdeling
27 overlæger og 7 afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvor de gjorde opmærksom på, at det er sikrest at samle en fødeafdeling i Odense.
Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.
Alligevel vil et politisk flertal i regionsrådet nu bevare fødeafdlingen på Svendborg Sygehus. Planen var ellers, at den skulle lukke, når det nye supersygehus i Odense står færdigt.
Men på Svendborg Sygehus mener jordemødrene, at man gør klogt i at bevare afdlingen.
- Velvisiterede fødsler er noget af det vigtigste, vi overhovedet kan fokusere på. Det betyder, at vi kan lave nogle gode forløb med kvinder, der føder ukompliceret i Svendborg, og så kan vi have de mere komplicerede i Odense. Vi kan tilbyde forskellige ting, siger jordemoder Jane Enemærke.
I indstillingen fra lægerne til politikerne står blandt andet, at patientsikkerheden på fødeafdelingen på Svendborg Sygehus er udfordret. Blandt andet fordi der ikke er en børnelæge til stede, og at der ikke er nogen børneafdling.
Derudover står der, at en køretur med en nyfødt fra Svendborg til Odense giver høj risiko for komplikationer.
Lokal støtte til afdeling
Nyheden om at der er flertal for at bevare fødeafdlingen i Svendborg får altså en blandet modtagelse af de faggrupper, som de fødende møder. Men lokalt er opbakningen fortsat stor til at bevare afdelingen.
Sine Nicolajsen, der bor i Fjellebroen mellem Svendborg og Faaborg og netop er blevet mor for tredje gang, sætter dog pris på en kort afstand til nærmeste fødeafdling.
Tirsdag fødte hun en søn på Svendborg Sygehus.
- Det gik meget stærkt hjemmefra, og vi skulle sådan lidt hurtigt afsted. Og så gik det også lidt hurtigt herinde, så ligepludselig var vi blevet forældre til en rigtig stor dreng, siger Sine Nicolajsen.
Det skete heldigvis helt uden komplikationer, og den tredjegangsfødende var glad for at være blandt kendte ansigter.
- Jeg har været ved jordemoder de sidste par konsultationer her i Svendborg, så det er nogle af de samme, man møder på fødegangen, og det har været rigtig rart.
Formand bakker op om brev
Brevet fra lægerne møder også opbakning fra Hanne Brix Westergaard, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og til dagligt overlæge på fødeafdelingen på gynækologisk afdeling på Nordsjællands Hospital.
- Jeg er også orienteret om brevet, som kollegerne i Odense har skrevet. Jeg synes, deres brev lægger sig rigtig fint op ad de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har, som siger, at der til et fødested skal være tilknyttet en børneafdeling. Så det giver mening, og jeg kan kun støtte det, siger hun.
Ifølge Hanne Brix Westergaard oplever personalet løbende at stå i situationer, hvor de føler sig meget utrygge, og hvor de ville have ønsket, at der havde været en anden form for backup med børnelæger, som kunne hjælpe dem.
Derfor vil sikkerheden for de fødende og børnene være højere på en samlet afdeling i Odense, mener formanden, som ikke er i tvivl om, hvad hun vil anbefale politikerne i regionsrådet at gøre.
- Hvis jeg skulle anbefale politikerne i Region Syddanmark at prioritere, så vil det være at prioritere god service for alle. Det vil sige, at få samlet alle fødslerne i Odense, siger hun.
Flertal for fødeafdeling:
- Jeg er meget glad på kommende forældres vegne
Charlotte Braaby Tornhøj har født fire gange på Svendborg Sygehus. Alle gange har været hurtige fødsler. Tanken om, at hun skulle være kørt hele vejen til Odense, gør hende utryg.
Charlotte Braaby Tornhøj rejser sig fra sofaen sent om aftenen den 23. december 2019. Hun er højgravid og er seks dage over terminen. Hun er på vej i seng, men den lille i maven har en anden plan.
- Jeg når vist ikke i seng, tænkte Charlotte Braaby Tornhøj.
Den lille pige i maven er på vej.
“Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg”
På et kvarter får Charlotte og hendes mand pakket tasken, og sat sig ud i bilen på adressen i Humble. Klokken er nu kvart i tolv om aftenen, og de ankommer klokken halv et til Svendborg Sygehus.
- Og der er jeg rimelig godt i gang med at være i fødsel, og ender med at føde klokken tre om natten. Juleaften, bliver hun født, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Barn kom 35 minutter efter de havde parkeret
Den lille pige, der kom juleaften har endnu ikke fået et navn. Hun er nummer fire i rækken, så Charlotte Braaby Tornhøj er en rutineret gæst hos Svendborg Sygehus fødeafdeling.
- For os har det været enormt trygt og rart at vide, at sygehuset ikke var længere væk. Særligt fordi jeg har en tendens til at føde rimelig hurtigt. Fra jeg får første veer til, at jeg nedkommer, så går det pænt stærkt, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
En af de fire børn kom til verden 35 minutter efter, de var steget ud af bilen på parkeringspladsen foran sygehuset.
Så mange føder på Svendborg Sygehus
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3.891
- 2017: 3.720
- 2018: 3.774
Turen fra Humble til Svendborg kan tage op til en time. Til Odense tager det fem kvarter til halvanden time. Så hvis hun skulle have født i Odense, var det sket i bilen.
- Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg. Især fordi jeg som sagt har hurtige fødsler, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Manden føler sig også tryg
Det er ikke alene afstanden, der gør, at oplevelsen på Svendborg Sygehus er god for Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand. I 2013 var Svendborg Sygehus fødeafdeling kåret til den bedste i landet. Ikke uden grund, ifølge Charlotte.
- Der er ingen tvivl om, at de har en vis evne til, at få os til at føle enorm tryghed. Ikke kun for mig som fødende, men også for min mand. De har god tid og tager sig godt af os, når vi kommer derind. Det er rart, og det er en god oplevelse, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
I Humble har snakken også gået på, at Svendborg Sygehus skulle lukke fødeafdelingen. Så Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand, er en af de 13.000 beboere, der har skrevet under på "Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg Sygehus (og akutmodtagelse)".
Hun er glad for, at der nu er udsigt til, at den indsats er lykkedes.
- Jeg er da helt overbevist om, at kommende fødende også er glad for den beslutning og får en tryghed i at vide, at man ikke skal køre til Odense. Jeg er meget glad på de kommende forældres vegne, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Formand lytter
Sundhedsudvalgets formand Poul-Erik Svendsen (S), var med til at lægge stemmer til bevaringen af fødeafdelingen i Svendborg.
Han siger til TV 2/Fyn, at han lytter til kritikken fra det lægefaglige personale.
- Selvfølgelig lytter jeg til, hvad speciallæger siger. Jeg lytter også til, hvad jordemødre siger. De kommer med nogle andre anbefalinger, så jeg mener, at den måde vi organiserer det på med Svendborg og Odense, er fuldt ud forsvarligt. Og sådan gør man også andre steder i landet, siger Poul-Erik Svendsen og tilføjer:
- Og der er altså også det, at vi har en nærhed i fødslerne, er af betydning
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen, med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda på lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Odense sætter Ringkøbing til vægs i overlegen sejr
kopieret!
40-24, det blev resultatet af dagens opgør mellem Odense Håndbold og Ringkøbing Håndbold i Kvindeligaen.
Og på papiret burde fynboerne også trække en sejr i dag, for mens Odense ligger på ligaens førsteplads, er Ringkøbing helt i bund.
Kampens topscorer blev Lysa Tchaptchet for Odense Håndbold, som placerede ti mål i kassen.
Næste gang Odense Håndbold tørner ud i Kvindeligaen er 22. januar, hvor de skal møde EH Aalborg.
Claus kan ikke gå i Netto - nu vil han krydse ocean i en robåd
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i en robåd midt på verdens næststørste ocean.
Du har 20 meters bølger under kølen og flere tusinde kilometer til næste stop. Kun dig, dine tre venner, himlen og havet. Sammen skal I klare modvind, knækkede årer og alverdens skader, der måtte komme.
Og forestil dig så, at I alle fire kæmper med PTSD.
Det kan lyde som et mareridt. Men for tidligere betjent Claus Fey og de tre andre i båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten.
For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?
TV 2 FYN PLAY | Kampen efter tjenesten
Sæson 1 January 10, 2025
Kampen efter tjenesten
Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.
Verdens hårdeste rotur
Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.
- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?
Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.
- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.
Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.
- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.
Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?
For dem selv og alle de andre
For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.
Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.
Lang tur - lang vej
De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da deres tidligere hovedsponsor trak sig, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.
For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.
Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.
- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.
Ikke første gang heste er blevet skamferet på Fyn
kopieret!
Mandag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at en hest i Stenstrup var blevet udsat for skamfering af ukendte gerningsmænd.
Det er dog langt fra første gang det er sket på Fyn. Det fik sidste år TV 2 Fyn til at lave dokumentaren “De skamferede heste”.
Du kan se alle tre afsnit af dokumentaren her:
Trods jysk afvisning kan forslag blive virkelighed på Fyn
kopieret!
Selv om DBU Jylland i weekenden vendte tommelfingeren nedad til et forslag om ændret inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede personer, kan anbefalingerne blive til virkelighed andre steder.
En komité har anbefalet, at de selv skal have lov til at vælge, hvilket køn de vil spille med.
SNart vil resten af lokalunionerne tage emnet op. Men beslutningen kan variere i lokalunionerne på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i København.
- Jeg tror, at vi vil se, at der er visse forskelligheder i landet i tilgangen til det her emne. Det skal der være plads til. Det er derfor, vi har forskellige lokalunioner, som har kompetencen til egne turneringer, siger formand Jesper Møller.
Socialdemokratisk byrådsmedlem er advokat for omstridt bygge-bagmand: - Det er da lidt absurd
Kan man med den ene hånd kæmpe politisk for at slå ned på social dumping og med den anden hånd repræsentere en omstridt bygge-bagmand og konkursrytter, der igen og igen har overtrådt overenskomsten og nu står tiltalt for skattesnyd i millionklassen?
Det spørgsmål rejser sig nu i sagen om tysk-tyrkeren Osman Celik, der har hyret det socialdemokratiske byrådsmedlem Niclas Turan Kandemir som sin forsvarsadvokat.
Torben Knudsen er formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn, hvor man igennem en årrække forsøgte at få Osman Celik til at overholde overenskomsten og advarede andre firmaer mod at bruge ham som underentreprenør.
- Det var rigtigt lang tid, at vi havde ham under lup og vi rejste rigtigt mange sager mod ham, siger Torben Knudsen, der derfor blev overrasket, da han så, at det var et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som skulle forsvare Osman Celik.
- Jeg er med på, at alle har ret til at have en forsvarsadvokat, men jeg synes da godt nok, at det er lidt mærkeligt, at Osman Celik er repræsenteret af et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som jo har en klar politik om at slå ned på social dumping og det samme gælder jo også i Vandcenter Syd, hvor han er formand. Det er da lidt absurd, siger Torben Knudsen.
- Vi lever i et retssamfund
Spørger man Niclas Turan Kandemir er svaret på det indledende spørgsmål dog et rungende ja. Han peger på, at han har arbejdet som forsvarsadvokat i 13 år og igennem årene har haft mange straffesager, der på papiret kunne stå i kontrast til arbejdet som politiker i byrådet.
Tilbage står dog det altoverskyggende princip om, at alle har ret til at have en forsvarer.
- Vi lever jo i et retssamfund, hvor man har ret til at have en forsvarsadvokat. Det skal vi sådan set alle sammen være glade for. Jeg forsvarer aldrig gerningerne, men de rettigheder som folk har i et retssamfund, siger Niclas Turan Kandemir, der understreger, at han ikke har flere kommentarer, mens sagen stadig verserer.
Selve retssagen mod Osman Celik skulle være ført ved Retten i Odense mandag og tirsdag, men blev udsat efter at Osman Celik i 11. time meldte sig syg med smerter i ryggen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her