Læger kritiserer bevarelsen af omdiskuteret fødeafdeling
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
27 overlæger og 7 afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvor de gjorde opmærksom på, at det er sikrest at samle en fødeafdeling i Odense.
Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.
Alligevel vil et politisk flertal i regionsrådet nu bevare fødeafdlingen på Svendborg Sygehus. Planen var ellers, at den skulle lukke, når det nye supersygehus i Odense står færdigt.
Men på Svendborg Sygehus mener jordemødrene, at man gør klogt i at bevare afdlingen.
Flertal på plads: Fødeafdelingen i Svendborg er reddet
Et flertal udenom Venstre trodser Sundhedsstyrelsen og sikrer, at kvinder også kan føde i Svendborg, når Nyt OUH åbner.
Sydfynske kvinder kan i fremtiden også føde i Svendborg - også når Nyt OUH bliver taget i brug. Det står klart efter, at et flertal i Region Syddanmark bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative, er enige om at sikre sydfynske familier et lokalt fødetilbud.
Dermed kan sydfynboerne nu endelig ånde lettet op, efter næsten ti år med debat om, hvorvidt der også skal være en fuldt funktionelt fødeafdeling i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense står færdigt i 2022.
Sidste sommer fremlagde embedsfolkene i Region Syddanmark ni mulige scenarier for fremtidige fødsler på Sydfyn. Og nu er der altså flertal for, at fødeafdelingen i Svendborg som minimum skal fortsætte på samme måde, som vi kender det i dag.
Trodser Sundhedsstyrelsen
I 2010 besluttede det daværende regionsråd, at fødeafdelingen i Svendborg skulle lukke, når Nyt OUH står klart, og at alle fødsler på Fyn skulle samles i Odense.
Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at man ønskede at samle de jordemoderfaglige og lægefaglige kompetencer på Nyt OUH. Samtidig ville fødeafdelingen i Svendborg ikke leve op til Sundhedsstyrelsens specialevejledning, idet der ikke er en neonatalafdeling på Svendborg Sygehus.
Den beslutning har flere gange siden været til debat. Op til det seneste regionsrådsvalg foreslog Socialdemokratiet at bevare fødeafdelingen i Svendborg, og efterfølgende blev alle partier enige om, at afvente de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Sidste sommer viste et udkast til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at fødeafdelingen på Svendborg Sygehus hverken i dag eller fremadrettet, med den nuværende organisering, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Alligevel er der nu flertal for at gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De fem partier sidder på i alt 21 ud af regionsrådets 41 mandater.
Hvor mange børn bliver der født på fynske fødestuer?
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3891
- 2017: 3720
- 2018: 3774
Stor opbakning fra borgere
Udsigten til at fremtiden for Svendborgs fødeafdeling er sikret, glæder en af medlemmerne fra borgergruppen ' Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg sygehus (og akutmodtagelse)'.
- Det er jo en rigtig god udmelding. En forsinket julegave, som vi nu får. Vi har jo kæmpet i mange år for at bevare fødeafdelingen og akutfunktionen på svendborgsygehus, siger Frank Lundstrøm.'.
an har selv fået fem børn til verden på samme afdeling, og mener, at nærheden og trygheden er vigtig, også når det kommer til om folk vil bosætte sig på Sydfyn.
Frank Lundstrøm har også været med til at aflevere 13.000 underskrifter hos formanden for Region Syddanmark Stephanie Lohse.
- Folk har arbejdet en hvis legemsdel ud af bukserne for at få bevaret fødeafdelingen, siger Frank Lundstrøm.
Det lokale, nære og trygge er vigtigt
Hos Konservative i Svendborg, er der ingen tvivl om, at fødeafdelingen skal bevares, særlig på grund af afstanden.
- Vi er fuldstændig overbeviste om, at det er nødvendigt at bevare en fødeafdeling i Svendborg. Der er simpelthen for langt for kvinder på Sydfyn, Langeland og Ærø, hvis de skal hele vejen til Odense. Når kvinder i årtier har været tilfredse med at føde i Svendborg, så mener vi, at fødeafdelingen skal bevares, siger Morten Weiss-Pedersen, De Konservative.
Hos SF er det også det lokale og nære, der spiller en rolle.
- For SF er det afgørende ikke få samlet alle fødsler ét sted. Det er vigtigt at sikre et lokalt tilbud til de sydfynske borgere og ikke centralisere for meget, siger Villy Søvndal, SF.
Hos SF er man helt afklaret med, at det kommer til at koste flere penge end at samle fødslerne i Odense.
- Det er klart, det koster at have et nært sundhedsvæsen. Men vi skal stadig huske på, at vi først og fremmest er til for de mennesker, der har brug for os. Også dem på Sydfyn, siger Villy Søvndal, SF.
Der er for langt til Odense
Morten Brixtofte fra Radikale Venstre bor selv på Ærø. Han mener også, at der er for langt til Odense.
- Jeg bor selv på Ærø, så jeg ved hvor langt der er til Odense. En anden eller tredjegangsfødende har jo nogle gange hurtigere fødsler, og de kan jo risikere at føde i bilen, hvis de skal hele vejen til Odense, siger han og fortsætter:
- En normal og ukompliceret fødsel er jo ikke en sygdom, der kræver at man skal ind på en specialiseret afdeling, som Nyt OUH bliver.
Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten er ligesom Morten Brixtofte også bekymret for afstanden.
- Vi vil bevare fødeafdelingen af hensyn til borgerne. Specielt dem der får al for langt ind til sygehuset i Odense. Samtidig mener vi ikke, at det er nødvendig at alle fødende skal ind på en specialafdeling i Odense.
Venstre afventer Sundhedsstyrelsen
Hos Venstre er man mere tilbageholden med at melde ud, hvilken løsning man ser for de vordende sydfynske kvinder.
- Vi er indstillet på, at der skal være et fødetilbud på Sydfyn. Men hvilken model har vi ikke lagt os fast på endnu, da vi ikke vil bremse de drøftelser, der i forvejen er i gang, siger Venstres politiske ordfører, Bo Libergren, til TV 2/Fyn.
Dansk Folkeparti støtter aftalen og påpeger, at partiet bragte fødefaciliteterne ind i forhandlingerne.
- Faktisk forholder det sig således, at det var Dansk Folkeparti, der i forbindelse med budget 2020 i regionen bragte fødefaciliteter ind i forhandlinger, og derfor er det glædeligt at der nu viser sig et flertal for en bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg, oplyser regionrådsmedlemmerne Carsten Sørensen og Anne-Marie Palm-Johansen fra Dansk Folkeparti.
Regionen skal behandle emnet i Sundhedsudvalget.
- Velvisiterede fødsler er noget af det vigtigste, vi overhovedet kan fokusere på. Det betyder, at vi kan lave nogle gode forløb med kvinder, der føder ukompliceret i Svendborg, og så kan vi have de mere komplicerede i Odense. Vi kan tilbyde forskellige ting, siger jordemoder Jane Enemærke.
I indstillingen fra lægerne til politikerne står blandt andet, at patientsikkerheden på fødeafdelingen på Svendborg Sygehus er udfordret. Blandt andet fordi der ikke er en børnelæge til stede, og at der ikke er nogen børneafdling.
Derudover står der, at en køretur med en nyfødt fra Svendborg til Odense giver høj risiko for komplikationer.
Lokal støtte til afdeling
Nyheden om at der er flertal for at bevare fødeafdlingen i Svendborg får altså en blandet modtagelse af de faggrupper, som de fødende møder. Men lokalt er opbakningen fortsat stor til at bevare afdelingen.
Sine Nicolajsen, der bor i Fjellebroen mellem Svendborg og Faaborg og netop er blevet mor for tredje gang, sætter dog pris på en kort afstand til nærmeste fødeafdling.
Tirsdag fødte hun en søn på Svendborg Sygehus.
Giv din plasma: OUH mangler donorer
Blodbanken på OUH vil gerne have mange flere donorer. Det er især blodplasma, der bruges til at lave medicin af, de vil have mere af. Målet er nemlig at blive selvforsynende.
Blodbanken på Odense Universitetshospital efterspørger i stigende grad plasmadonorer. I dag tappes der 100 portioner plasma dagligt, men det skal gerne op på 200 daglige tapninger.
Blodplasmaet indeholder stoffet immunglobulin, og det bruger man til at fremstille medicin af.
- Der er flere og flere patienter, der får plasma. Dels fordi de mangler immunglobulin, dels fordi de får det, der hedder autoimmune sygdomme, hvor det her immunglobulin kan bruges i behandling, siger Jørgen Georgsen, der er ledende overlæge på klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Kræver flere donorer
HVAD ER PLASMA?
- I gennemsnit har en kvinde 4 1/2 liter og en mand 6 liter blod i kroppen.
- 55 procent af blodet er plasma.
- Plasma er en gullig væske, som blodcellerne befinder sig i.
- Plasmaets funktion er blandt andet at transportere blodets celler samt nærings- og affaldsstoffer til og fra kroppens organer.
- Læs her hvad det kræver at blive plasmadonor.
Kilde: Bloddonor.dk
Hver gang en donor donerer fuldblod, hjælper det tre patienter, men blodplasma som i stigende grad bliver brugt medicinsk, kræver flere donorer.
- Når det drejer sig om plasma, er det lidt mere kompliceret, fordi man blander 2000-3000 donorer i en stor pulje, og så laver man medicin af det, som går til rigtig mange patienter. Måske flere hundrede patienter. Men de skal så have fra 2000 donorer alle sammen. Der skal rigtig meget til for at hjælpe de patienter, forklarer Jørgen Georgsen.
Til næste år flytter blodbanken fra OUH til nye lokaler på stærmosegårdsvej i det sydøstlige Odense, hvor man kan fordoble antallet af plasmatapninger.
Selvforsynende mål
OUH er i dag kun selvforsynende med 40 procent af det plasma, som man har brug for, men på længere sigt er det målet, at Danmark bliver selvforsynende af blodplasma, og derfor er blodbankerne altid interersserede i flere donorer.
- Plasma det er et globalt marked, og hvis der pludselig sker et eller andet med en fabrik et sted, eller der kommer nogle nye sygdomme, der kan behandles, så kan det være, at vi ikke kan skaffe medicin til danske patienter, og det er meget væsentligt for os i blodbankerne, at vi altid kan sørge for, at patenter for den immunglobulin, de har brug for. Det er vigtigt, at vi er selvforsynende.
De fleste mennesker kan blive plasmadonorer, fordi der ikke er så skrappe krav som til almindelige bloddonorer.
- Det gik meget stærkt hjemmefra, og vi skulle sådan lidt hurtigt afsted. Og så gik det også lidt hurtigt herinde, så ligepludselig var vi blevet forældre til en rigtig stor dreng, siger Sine Nicolajsen.
Det skete heldigvis helt uden komplikationer, og den tredjegangsfødende var glad for at være blandt kendte ansigter.
- Jeg har været ved jordemoder de sidste par konsultationer her i Svendborg, så det er nogle af de samme, man møder på fødegangen, og det har været rigtig rart.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.