Ekspert: Små vandværker kan ikke håndtere forurenet drikkevand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I fire ud af ti drikkevandsboringer er der ifølge en ny undersøgelse påvist sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter fra pesticider. Et problem, de mindste vandværker har svært ved at håndtere, siger ekspert.
Flere fynske vandværker er ramt af forurening, og det er flere problemer end først antaget.
- Det bliver værre og værre med forureningen af vores grundvand og ikke mindst med sprøjtemidler, altså med pesticider, siger Anders Bækgaard, der er tidligere direktør i Vandcenter Syd.
Ifølge Anders Bækgaard skyldes problemerne med forurenet drikkevand uvidenhed hos de små private vandværker.
Vandcenter Syd åbne for nordfynsk samarbejde
Nogle borgere i Krogsbølle ønsker, at Vandcenter Syd skal overtage vandforsyningen i byen, og det odenseanske vandselskab er åbne over for idéen. Det er bestyrelsen i Nordfyns Vandværk dog ikke. .
Ayoe Primdahl vil have rent vand at drikke, og derfor er hun en del af en gruppe lokale i Krogsbølle på Nordfyn, der samler underskrifter ind for at få holdt en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Vandværk.
Målet er at få Vandcenter Syd fra Odense til at overtage vandforsyningen for de godt 1.000 indbyggere i Krogsbølle.
- De har ekspertisen og viden om, hvordan man håndterer vand og problemer med pesticider, siger Ayoe Primdahl.
Indtil videre har hun købt et renseanlæg og renser hver dag sit vand, så hun er sikker på at undgå pesticiderester.
Pesticiderester i vandet
I sommeren 2017 opdagede Nordfyns Vandværk sprøjtemidler i vandet.
Man begyndte herefter straks at lede efter nyt, rent vand, og man fandt også en kilde, hvor der blev påbegyndt boringer. Den nye kilde skulle have været i brug i 2020.
Det blev der dog ændret på, da en ny bestyrelse blev valgt ind i vandværket og med det samme satte en stopper for boringen ved den nye kilde.
Bestyrelsesformand: Dårlig idé
Hvis Vandcenter Syd skal overtage, kræver det, at bestyrelsen i Nordfyns Vandværk henvender sig, og bestyrelsesformanden i Nordfyns Vandværk, Steen Madsen er ikke begejstret for idéen.
- Helt personligt synes jeg, at Vandcenter Syd er en rigtig dårlig idé. Det har vist sig rigtig mange steder, at det desværre bliver meget dyrere, og Vandcenter Syd kan heller ikke - ligesom vi heller ikke kan - love rent drikkevand, siger han.
Sydpå hos Vandcenter Syd er man dog åbne over for et samarbejde, men kun hvis bestyrelsen ønsker. Og man medgiver, at heller ikke de kan love rent drikkevand.
- Det bliver vanskeligt. Der er nogle steder, hvor det ser fornuftigt ud. Vi har også nogle boringer deroppe, hvor det måske kan lade sig gøre, men det kræver yderligere undersøgelser, siger Andreas Bassett, der er områdechef i Vandcenter Syd.
- Hvis de ser en mulighed for et samarbejde med os, så stiller vi os rigtig gerne til rådighed, siger Andreas Bassett, der er områdechef for Vandcenter Syd.
Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.
- Jeg tror, det er en kombination af uvidenhed, og at man ikke tager det alvorligt, siger Anders Bækgaard.
Konflikten om drikkevandet raser flere steder på Fyn. Lige nu på Nordfyn, hvor kommunen og det lokale, private vandværk og de lokale forbrugere diskuterer, hvad der skal gøres efter fundet af pesticidrester i grundvandet.
- Jeg bliver så ærgerlig. For der kunne have flydt rent vand derinde nu, har Peter Stentoft Klemmensen tidligere udtalt til TV 2/Fyn.
Og tidligere i Ebberup på Vestfyn, hvor lokale borgere har været bekymrede for, om vandet var giftigt eller ej.
- Man bliver utryg ved, hvad det egentlig er, der er i vores vand, når de vælger at lukke øjnene, i stedet for at undersøge det, sagde Freja Majgaard, der bor i Ebberup.
Mangler faglig kompetence
Anders Bækgaard har 40 års erfaring med drikkevand, blandt andet i Miljøstyrelsen, og som leder af Danmarks Geologiske Undersøgelser.
Renser sit drikkevand hver dag: - Jeg er bange for pesticider
En mudret situation på Nordfyn gør nogle borgere utrygge omkring drikkevandet. Ayoe Primdal har købt sit eget renseanlæg og kritiserer bestyrelsen i Nordfyns Vandværk.
Ayoe Primdal fra Krogsbølle på Nordfyn renser alt sit drikkevand for pesticidrester.
Hun har købt et renseanlæg, så hun kan føle sig sikker på, at vandet, der kommer ud af hanen, er rent og uden giftstoffer.
- Jeg er bange for pesticider. Jeg ved godt, det ikke er noget, jeg skvatter død om af lige her og nu, men de er sundhedsskadelige på længere sigt. Det er der meget forskning, der viser. Det vil jeg helst ikke være ramt af, siger Ayoe Primdal til TV 2/Fyn.
Skylle grøntsager i rent vand
Tidligere er der blevet fundet nogle af landets største koncentrationer af pesticidresten desphenyl-chloridazon på Nordfyn.
Nordfyns Vandværk er derfor i gang med at undersøge, hvordan vandværkets 1.000 husstande kan få rent drikkevand i hanerne.
- Jeg er ked af det. Jeg vil gerne kunne give mine børn og mit barnebarn rent vand og spise mad, der er kogt i rent vand, og skylle mine grøntsager i rent vand. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu. Jeg har ikke adgang til en ren kilde eller en tryllestav, der kan rense vandet, forklarer hun.
Mudret billede
Hun er ikke den eneste. Nogle af hendes naboer gør det samme og renser vandet med et renseanlæg.
Det gør de, fordi de er bekymrede for den mængde af giftstoffer, der er i vandet.
En løsning på at sikre rent drikkevand var egentlig på vej, men en udskiftning i bestyrelsen i Nordfyns Vandværk har mudret billedet. Det fortæller Peter Stentoft Klemmensen, der også får sit vand fra Nordfyns Vandværk.
- Jeg bliver så ærgerligt, for der kunne have flydt rent vand nu, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Rædselsfuldt og væmmeligt
Han var i september 2019 med til generalforsamlingen i vandværket, hvor den daværende bestyrelse blev væltet.
- Det var rædselsfuldt. Det var væmmeligt at se, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Han og Ayoe Primdal frygter, at der kan gå flere år, inden de 1.000 nordfynske husstande igen får rent drikkevand i vandhanerne.
Stoppede boring
Nordfyns Vandværk opdagede sprøjtemidler i vandet i sommeren 2017. Herefter gik vandværkets daværende bestyrelse i gang med at lede efter nyt, rent vand, og den fandt også en kilde, der blev startet boringer fra. Efter planen skulle den nye kilde have været i drift i 2020.
En gruppe lokale storbønder satte dog en stopper for planerne. De blev valgt ind i bestyrelsen i vandværket og satte med det samme en stopper for boringen ved den nye kilde.
Af referater og e-mail-korrespondancer, som TV 2/Fyn er i besiddelse af, fremgår det, at storbønderne, som er store vandforbrugere, frygter, at den nye boring og medfølgende rørføring vil skrue prisen på vand voldsomt op.
Fakta om sprøjtemidler
Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsmiddel, som tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg.
Midlet har været forbudt i Danmark siden 1996.
Grænseværdien for desphenyl-chloridazon i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af desphenyl-chloridazon 300 mikrogram per liter for voksne.
Peter Stentoft Klemmensen fortæller, at den nye bestyrelse med storbønderne i spidsen ikke ønsker, at prisen på vand vil stige, fordi det vil ramme dem ekstra hårdt, når de forbruger så meget.
- Det hørte vi også på generalforsamlingen, at der var én, der sagde. Han ville stige 80.000 kroner om året i forbrug af vand, siger Peter Stentoft Klemmensen.
Nordfyns Vandværk: Vi arbejder for det billigste og bedste drikkevand
Udlægningen preller dog af på Nordfyns Vandværks formand, Steen Madsen. Han afviser, at den nye bestyrelse tager sig af egne interesser på bekostning af de 1.000 husstande. Han er ikke en af de lokale storbønder, der er blevet valgt ind i den nye bestyrelse.
- Jeg kan garantere 100 procent, at vi arbejder for det bedste og billigste rene drikkevand, som overholder de dispensationskrav, som vi har på nuværende tidspunkt, og de grænseværdier fremadrettet, siger Steen Madsen.
Hvad er vigtigst - rent vand eller billigt vand?
- Vi skal overholde lovgivningen, men vi vil også stå på mål for, at vi får truffet de mest fornuftige løsninger. Den mest fornuftige løsning er at bruge under en million kroner på at redde vores nuværende kilde, hvis vi kan det, siger formanden.
Udvalgsformand: Vi har sendt et klart signal
Nordfyns Kommune har påbudt vandværket at finde en løsning inden sommeren 2022.
Tirsdag blev sagen behandlet politisk. Her blev der givet tilladelse til, at vandværket må gå videre med at rense de eksisterende kilder. Det er dog en plan, som både politikere og forvaltning er kritiske over for.
Derfor har formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune Anders Thingholm også en klar forventning om, at vandværket sætter arbejdet med at finde en ny kilde i gang igen.
- Vi sendte et klart signal efter udvalgets beslutning om at følge administrationens henstilling, hvor vi ret klart siger, at der skal findes alternative muligheder, så vi får sikret en ordentlig forsyning og en ordentlig kvalitet i drikkevandet, siger Anders Thingholm.
Forventer du, at bestyrelsen i vandværket finder en ny kilde med noget rent vand?
- Absolut.
Der gives dog ikke nogen garantier fra Nordfyns Vandværks formand.
- Vores helt klare mål er at have rent drikkevand, inden vores dispensation udløber. Om det bliver vores nuværende kildefelt eller en anden boring, kan jeg ikke give nogen garanti for, siger Steen Madsen.
Sådan er udsigten til rent vand
Tilbage til Ayoe Primdal fra Krogsbølle. Hun har mistet tilliden til den nye bestyrelse.
- Jeg ville ønske, den ville tænke lidt mere på forbrugerne end på pengepungen, siger Ayoe Primdal.
- Vi får ikke rent vand foreløbig, forudser hun.
Underskriftsindsamling i gang
Hun og en gruppe lokale samler derfor underskrifter ind til en ekstraordinær generalforsamling. De forsøger at få Vandcenter Syd, der i forvejen leverer vand til Odense og dele af Nordfyn, til at overtage Nordfyns Vandværk.
- Jeg håber, at vores underskriftsindsamling kan være med til at give en ny bestyrelse eller få os ind under Vandcenter Syd. De ved, hvordan det skal håndteres, og hvordan det kan gøres billigst og bedst, siger Ayoe Primdal.
Nordfyns Vandværk er i gang med sin anden dispensation til at levere vand med pesticidrester. Den udløber i 2022, hvorefter der skal være fundet en løsning, hvor kvaliteten på vandet skal være forbedret.
Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.
Han mener ikke, at de små, private vandværker kan leve op til deres opgave. Ofte ligger ansvaret hos lokale ildsjæle uden faglig kompence, mener han:
- Så har de ikke den indsigt og professionalisme, der skal til for at håndtere det billede, vi ser i dag, hvor vores grundvand ikke er så rent, som det har været.
Lad de store komme til
Anders Bækgaard opfordrer de mindste vandværker til at lukke og lade de store vandværker træde til, fordi de har større faglig ekspertise.
- Sammenlægninger af de små enheder og at arbejde flere sammen, og i nogle tilfælde er det den bedste løsning at overlade det til et af de store værker i nærheden, så de kan tage over, siger Anders Bækgaard.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset i heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skrifteligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementet i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Jan arbejdede på værftet, da enorm kran kollapsede - tog cyklen hjem i fuld orkan
De fleste, der levede 3. december 1999, husker præcis, hvor de var, og hvad de lavede, da århundredets orkan ramte landet. Orkanen dræbte syv mennesker og kvæstede over 800. Den ødelagde også utallige genstande - blandt andet Lindøvæftets portalkran.
På den skæbnesvangre dag var Jan Lillesø på arbejde i Lindøværftets fabrikshaller.
Det var allerede stormende, da han mødte ind på arbejde, og mange blev sendt hjem, da vinduer i hallerne blæste ind. Jan Lillesø arbejdede dog i et område, som ikke var så kraftigt berørt af stormen.
- Vi gik rundt indendørs og arbejdede med høreværn på, men når vi engang imellem gik ud og trak luft, kunne vi godt mærke, at stormen blev værre og værre, fortæller han.
Troede, det var en joke
Det blev mørkt, og Jan Lillesø fortsatte arbejdet med høreværn på. Udenfor udspillede der sig samtidig et drama, som han aldrig så ved selvsyn, selvom han opholdt sig tæt på.
En 114 meter høj portalkran med en kampvægt på 3500 ton overgav sig til et vindstød på cirka 50 meter i sekundet og kollapsede henover et enormt containerskib, som var ved at blive bygget. En begivenhed, som senere fik enorme konsekvenser for værftets ansatte.
Uvidende gik Jan Lillesø til kaffepause, da døren til pauselokalet pludselig blev banket ind.
- Der stod en formand i døren, som sagde, at vi skulle gå hjem. Han sagde, at portalkranen var væltet, men vi troede, det var en joke. Vi havde jo lige set den, forklarer han.
Men det var ramme alvor, skulle Jan Lillesø snart forstå, så han pakkede sine ting og bevægede sig mod værftets port gennem hallerne, så han ikke skulle ud i det vilde vejr.
- Dørene klappede helt vildt, og vinden hylede i kranerne udenfor. Da vi kom op til porten, var der en voldsom aktivitet. Samtidig med, at vi forlod værftet, kunne vi se, at nogle af de høje herrer i firmaet mødte ind.
Jan Lillesø blev aldrig bange i situationen, men under cykelturen hjem fra arbejde gik alvoren op for ham.
- Jeg fik kontakt til min kone og mine børn, der var i svømmehallen. Dem fik jeg mine forældre til at hente, for de skulle ikke opleve den cykeltur hjem, som jeg lige havde haft.
Måtte hjemsende tusinder
Portalkranens kollaps satte i praksis værftets vigtigste produktionslinje ud af drift, og 2200 medarbejdere blev hjemsendt.
Den væltede kran udrettede store skader for 200 millioner kroner, og en ny kran var først på plads i foråret 2001, hvor der igen var nogenlunde normale tilstande på værftet.
Selvom den nye portalkran skulle kunne holde til vindstød af 70 meter i sekundet, var den allerede gal igen i 2008, da den nye kran rullede ukontrolleret af sporet efter et kraftigt vindstød og beskadigede to tårnkraner.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
I aften lyser Storebæltsbroen op i særlig farve - her er årsagen
Fra tirsdag aften vil rejsende over Storebælt opleve, at pylonerne lyser grønt. Årsagen skal findes i, at det i dag er International Handicapdag.
- Over 500.000 danskere lever med et fysisk eller mentalt handicap. I dag markeres International Handicapdag, hvor målet er at fremme forståelsen og nedbryde de barrierer, som mange oplever i hverdagen, skriver Sund & Bælt på X.
Det er ikke første gang, at Storebæltsbroen lyser op i en god sags tjeneste. I november lyste pylonerne blåt for at sætte fokus på diabetikere, og i september var det World Heart Day, som Hjerteforeningen står bag, der blev markeret med rødt lys.
Den grønne farve vil kunne ses fra mørkets frembrud og frem til midnat.
Ekspert vurderer: Er Tinderbox reelt i fare?
Bliver der Tinderbox næste år?
Det er det helt store spørgsmål i disse dage, hvor politikere, erhvervsdrivende og musikelskere holder vejret for at se, om festivalen i Odense, der hvert år har 50.000 besøgende, ulovligt har fået tilladelse til koncerterne i juni.
TV 2 Fyn har bedt Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, om at kigge på lokalplanen for området. Den er fra 1992.
- Nej, der har ikke været lovhjemmel til det. Kommunen skal have ændret grundlaget for, hvad arealet kan bruges til. Man kan ikke bare give en tilladelse til en begivenhed, hvis det strider mod lokalplanen. Koncerterne er for omfattende, især den type koncert. Så kommunen skal få vedtaget en ny lokalplan, hvis arealet fremover skal bruges til koncerter, siger Jøren Ullits.
Lokalplan fra 1992 nævner ikke koncerter
I området, hvor festivalen afvikles, må der ifølge lokalplanen fra 1992 “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Den nævner intet om koncerter. Den 32 år gamle lokalplan blev lavet, da der dengang blev bygget en ny golfbane tæt ved Tusindårsskoven og altså 23 år inden musikken spillede til Tinderbox første gang i 2015.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager. Det er fortsat uvist.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
Den nye lokalplan kommer i høring i januar, hvor blandt andre naboernes modstand mod festivalen vil blive taget i betragtning. I forbindelse med den nye lokalplan vil der også blive lavet en miljøvurdering og målt støjgener.
Tror du, at Tinderbox afvikles næste år?
- Ja, det har jeg svært for at se for mig, at det ikke er udfaldet. Det kræver dog blandt andet, at kommunen får lavet et udkast til en ny lokalplan og en miljøvurdering, men kommunen har en stor interesse i at sætte mange kræfter ind for, at det kan lade sig gøre, siger Jøren Ullits.
Meget skal gå galt
Så selv om det skulle vise sig, at Tinderbox har været afholdt ulovligt, skal meget gå galt, før næste års festival ender med at blive aflyst - også selv om naboerne klager over den nye lokalplan.
- Hvis de mener, det ikke må foregå, kan de klage til Planklagenævnet, men klagen suspenderer ikke noget. Hvis de klager, betyder det ikke, at kommunen ikke må bruge arealet på den pågældende måde, mens sagen bliver behandlet, bare fordi der er tvivl om, det er lovligt eller ej. Planklagenævnet når ikke at behandle en eventuel klage over den nye lokalplan inden sommeren 2025, siger Jøren Ullits.
Tinderbox afvikles efter planen næste gang fra 26. til 28. juni 2025.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
Se den vilde video: I dag er det 25 år siden, at orkan væltede kæmpe kran
Tagene blæste af, togene blev aflyst, broerne lukkede, og kranen på Lindøværftet væltede på grund af den historisk voldsomme “Decemberorkanen” 3. december 1999.
I dag er det 25 år siden.
Alligevel kan de fleste fynboer tydeligt huske, hvor de befandt sig, imens orkanen rasede.
Som den bevægede sig gennem Danmark, efterlod den skader for omkring 13 milliarder kroner og kvæstede 800 mennesker. På landsplan kostede den syv personer livet.
Voldsomste orkan
Flere fynboer oplevede også, at strømmen gik i deres byer.
Det skete også på TV 2 Fyn, der kort før den regionale nyhedsudsendelse var uden strøm. Årsagen var overrevne elledninger.
Orkanen var en af de voldsomste og mest omfattende i nyere dansk vejrhistorie.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Gitta skulle betale sine naboers skat - nu slipper alle for at betale
Gitta Ravn og naboerne på Guldrankevej slipper for at betale ejendomsskat for andet halvår af 2023.
Tirsdag var Gitta Ravn, der var blevet opkrævet skatter for ikke bare sin egen ejendom, men også sine 14 naboers, kaldt til møde på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kontor.
Ud derfra kom hun med et brev om eftergivelse. Nu slipper både hun og naboerne for at betale ejendomsskat.
Synes du, det er retfærdigt, at du og dine naboer slipper for at betale?
- Det er i hvert fald retfærdigt, at jeg som borger ikke skal betale ejendomsskat for andre borgere. Jeg syntes, det mest retfærdige havde været, at man havde bibeholdt den fordeling, hvor Odense Kommune havde opkrævet ejendomsskat for hver enkelt husstand, siger Gitta Ravn.
Aldrig oplevet noget lignende
Odense Kommune har tidligere forsøgt at hjælpe Gitta Ravn og naboerne, men blev underkendt af skattemyndighederne.
- Hele forløbet har været grotesk, konstaterer hun.
Samme holdning deler Peter Rahbæk Juel.
- Vi er glade for, at der endelig kan ske retfærdighed i den her sag, som jo er helt absurd. Det har været et forløb, jeg tror vil gå over i historien, siger Peter Rahbæk Juel.
Er det retfærdigt, at skatteborgerne i Odense skal betale nu?
- Den her sag er helt uden for nummer, jeg har aldrig oplevet lignende. Der var ikke andre løsninger, så set i det lys, synes jeg, det er ret og rimeligt. Jeg tror, alle skatteborgere kan se, at det er en helt urimelig situation, Gitta har været igennem, fortæller borgmesteren.
Den eftergivne gæld beløber sig i 56.000 kroner.
På under to timer blev fire knaldet for euforiserende stoffer
Først var der én, så én mere og til sidst yderligere to, der mandag aften blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer.
Klokken 17.02 blev en 50-årig mand fra Odense standset på Sandhusvej og sigtet for at have kørt bil, mens han var påvirket af stoffer.
Klokken 18.35 blev en 32-årig mand sigtet på Banegårdspladsen. Det fremgår ikke af døgnrapporten under hvilke omstændigheder, manden blev sigtet.
Bare syv minutter senere blev yderligere to mænd på begge 30 år sigtet på Østre Stationsvej.
Det fremgår ikke, hvilke stoffer mændene var påvirket eller i besiddelse af.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her