Endnu en mistænkelig brand i Nyborg: 51-årig mand anholdt i sagen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag har der været brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen i Nyborg.
OPDATERING SØNDAG 18.57: Fyns Politi har anholdt en 51-årig mand i sagen. Han er sigtet for brandstiftelse. Sagerne i området efterforskes nu. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Ifbm. brand i havekoloni i Nyborg d.d. kl. 1528, har efterforskningen på stedet ført til anholdelse af en 51 årig mand, som sigtes for brandstiftelse. Sagen og sagerne i området efterforskes nu. Der er p.t. ikke yderligere til sagen. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 14. juli 2019
---
Søndag eftermiddag har der været endnu en mistænkelig brand i Nyborg. Klokken 15.28 modtog Fyns Politi en anmeldelse om en brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen.
Tre brande på fire timer i Nyborg
Beredskab Fyn var flere gange i Nyborg natten til fredag, hvor der har været en række brande.
Beredskab Fyn var flere gange i Nyborg natten til fredag, hvor der har været en række brande.
Beredskab Fyn var flere gange i Nyborg natten til fredag, hvor der har været en række brande.
Inden for en radius af 400 meter har der natten til fredag været tre brande på under fire timer.
Der har natten til fredag været tre forskellige brande inden for en radius af 400 meter i Nyborg. Det oplyser vagtchef Anders Furbo Therkelsen hos Fyns Politi.
- De ligger meget tæt på hinanden. Vi efterforsker alle tre som påsatte, og en af vores hypoteser er, at det er de samme gerningsmænd, siger Anders Furbo Therkelsen til TV 2/Fyn.
Den første brand fandt sted på Glacisstien klokken 01.38 i et kolonihavehus, der ejes af Nyborg Sportsfiskerforening. Huset er fuldstændig brændt ned og står ikke til at redde, oplyser foreningen.
- Der går en alarm fra huset. Da vagtselskabet når frem, kan de konstatere, at det brænder kraftigt derude, siger Anders Furbo Therkelsen.
Da brandvæsen og politi kommer frem, står det klart, at branden formentlig er påsat.
- Det brænder det meste af det. Allerede der er der nogle ting, der gør, at vi mistænker det for at være påsat, siger Anders Furbo Therkelsen, der dog ikke vil komme nærmere ind på, hvad det er.
Politihunde opdagede ny brand
Klokken 04.44 var der igen brand i Nyborg - denne gang i et kolonihavehus på Nydamsvej.
- Det brænder, men de får det bekæmpet forholdsvist hurtigt. Det brænder ikke ned, siger Anders Furbo Therkelsen.
En halv time senere - klokken 05.16 - er den gal igen i nærheden. Det er politiets hunde, der undersøger området for spor, og de opdager en brand i haveforeningen Grejsdalen i nærheden af Nyborg Sygehus.
- Vi er derude og søge med nogle hunde og ser, om vi kan finde nogle spor. Da hundene runderer, opdager de, at det brænder tæt på også, siger Anders Furbo Therkelsen.
- Det får de også forholdsvist hurtigt bekæmpet, siger han.
Har du set noget i forbindelse med brandene i Nyborg, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
Flere brande i samme område
Det er ikke første gang i løbet af sommeren, at der har været brande i kolonihaverne i området.
I juni var der tre brande i kolonihavehusene i Grejsdalen og Helgetoften, der ligger tæt på.
Også Nyborg Voldspil, der holder til få hundrede meter fra kolonihaverne, har haft problemer med brande det seneste stykke tid. I maj blev der sat ild til nogle papirruller, og det blev opdaget af nogle skuespillere.
Branden sker kun to døgn efter, at der var hele tre brande natten til fredag i Nyborg.
De tre brande opstod inden for en diameter af 400 meter, og derfor har Fyns Politi en formodning om, at søndagens brand kan have en forbindelse dertil.
Mulig forbindelse til tidligere brande
Det vurderer vagthavende ved Fyns Politi Kenneth Taanquist. Han forklarer, at politiet søger vidner til søndagens brand.
- Vi er på vej derned, og brandvæsnet er ved at slukke det. Det ser mistænkeligt ud, og derfor efterlyser vi vidner. Det er jo højlys dag, og folk sidder i haverne, så måske nogen har set mistænkelig færden af en slags, siger Kenneth Taanquist.
Klubhus brændt ned:
- Det er ikke drengestreger, det er sindssygt
Tre brande på fire timer i Nyborg. En af brandene gik udover Nyborg Sportsfiskerforening, og det får konsekvenser for foreningens arbejde. De har ikke selv penge til at bygge et nyt klubhus.
Tre brande på fire timer. Den ene af brandene gik udover Nyborgs Sportsfiskerforening. Deres klubhus er brændt ned til grunden, og det får konsekvenser for foreningens arbejde.
- Jeg bliver trist. Jeg bliver vred. Det kan fandme ikke være rigtigt. Vi har stort set hærværk heromme en gang i ugen, men det her, er da det værste vi har set i år, siger formanden for Nyborg Sportsfiskerforening Frank Hansen.
Et klubhus med alt, hvad hjertet begærer af inventar, er væk. I uge 31 skulle foreningen have lavet sommersjov for børn.
- Vi er faktisk en del af et stort social projekt. Vi hjælper børn og unge, vi hjælper folk i integration, vi er godkendt til at have folk, der skal afsone straf. Så vi deltager på alle mulige fronter, og det er der bare nogen, der ikke synes vi skal, siger Frank Hansen.
Fuldstændig tåbeligt
Det var kasserer Steen Christensen, der tog imod det ubehagelige opkald torsdag til fredag nat.
- I nat ringer telefonen, og det er så vagtcentralen, der fortæller mig at huset er overtændt, og det står ikke til at redde. Så var det os, det gik udover den her gang, hvem er de næste?, siger Steen Christensen.
Tre brande på fire timer alene i nat. Syv brande i samme område på kort tid.
- Når der har været tre brande på volden indenfor en diameter af 300-400 meter bare i nat. Så er det jo fuldstændig tåbeligt. Så er det ikke drengestreger. Så er det sindssygt, siger Steen Christensen.
- Jeg tror, det er en pyroman
I år skulle foreningen have fejret 75-års jubilæum i klubhuset ved vandet, men nu har de ikke noget sted at være.
- Det er så fantastisk et område, her er skide smukt. Hvorfor fanden render folk rundt og ødelægger det. Det er meningsløst, siger Frank Hansen.
Fyns Politi konkluderer, at nogen har påsat brandene med vilje.
- Jeg tror, det er en pyroman. Det er simpelthen ikke almindeligt hærværk. Jeg ved ikke, hvad de får ud af det, siger Frank Hansen.
Ingen penge selv
Både inventaret i selve klubhuset, tilhørende skur, terassen og selv bænkene, der stod på terassen, er komplet ødelagte.
- Vi er nødt til at komme videre. Vi må have lortet fjernet, og så må vi se, om vi kan få lov til at bygge noget nyt. Så skal vi se, om vi kan samle nogle penge ind, for de penge har vi ikke selv, siger Frank Hansen.
Fyns Politi hører meget gerne om det, hvis man lægger mærke til noget mistænkeligt i området. Du kan kontakte dem på telefon 114.
Det er ikke første gang denne sommer, at der er brand i Grejsdalen. I juni opstod der tre gange brand i kolonihaverne Grejsdalen og Helgetoften, der ligger tæt på.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
Brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen søndag kl. 1528 i Nyborg. Vidner til mistænkelig færden efterlyses. Ring 114 #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 14, 2019