Finn mangler ladestandere til sin bil:
- Jeg synes, kommunerne er alt for passive
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal flere elbiler på de danske veje. Finn Dalgaard kører allerede elbil, men han mener, at myndighederne gør for lidt for at få nok ladestandere sat op.
Finn Dalgaard kører hver dag fra bopælen i Nyborg og til arbejdet i Svendborg. 78 kilometer i alt når han været både frem og tilbage.
Men han har et problem. Han kører i elbil og mangler ladestandere.
- Jeg efterlyser, at kommunerne sætter sig sammen med netselskaberne og finder ud af, hvordan forholdene er for hver enkelt ejendom. Hvilket behov de har for parkeringspladser nu og i fremtiden - og hvordan man så får strøm ud til dem, siger Finn Dalgaard.
Flere hundrede samlet: Ulovlige gaderæs flere steder på Fyn
Der blev trykket ekstra hårdt på speederen lørdag aften og nat, hvor Fyns Politi rykkede ud til gaderæs flere steder på Fyn.
Fyns Politi modtog fire anmeldelser fra flere fynboer lørdag aften og nat, der alle omhandlede gaderæs.
- Der er blevet afholdt organiseret gaderæs rundt på Fyn, fortæller Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Klokken 22.25 fik politiet en anmeldese om gaderæs i Tietgenbyen ved Niels Bohrs Allé i Odense.
- Idet politiet ankommer gik ræset i opløsning, fortæller Kenneth Taanquist.
Klokken 22.44 fik Fyns politi endnu en anmeldelse.
- 200 biler var samlet omkring Kielbergvej i Ringe, hvor nogle igen lå og kørte ræs, fortæller vagtchefen.
Hvis politiet pågriber en person i at køre ræs, er der kontant afregning.
- Bilen bliver konfiskeret med det samme efter reglerne for vanvidskørsel, siger Kenneth Taanquist.
Klokken 02.24 vender politiet tilbage til Tietgenbyen, fordi en borger igen anmelder et gaderæs.
- Vi har stresset gaderæset med vores tilstedeværelse, men har ikke foretaget nogen sigtelser, siger vagtchefen og fortsætter:
- Det er med stor risiko, at der afholdes ulovlige gaderæs. Med vores tilstedeværelse skal vi sørge for, at ingen kommer til skade eller bliver påkørt.
Hærværk i Langeskov
Både Odense, Ringe og Langeskov har været påvirket af gaderæsene lørdag.
- Der har været mange bilentusiaster samlet på Fyn, fortæller Kenneth Taanquist.
Og områderne er særligt udvalgte. Ifølge vagtchefen afholdes der typisk gaderæs i eller omkring industrikvarterer.
- I mellemtiden er der også blevet afmonteret et trafikbump, der var skruet fast på vejen i Langeskov. Det er anmeldt som hærværk, fortæller vagtchefen.
- Vi har lavet en rapport omkring hændelsen og vil undersøge forholdene nærmere, afslutter Kenneth Taanquist.
Han er især utilfreds med myndighederne.
- Jeg er dybt skuffet - dybt skuffet. De siger, de har en interesse i det, men sådan som jeg oplever det, så sker der ingenting, fortæller nyborgenseren.
I 2030 skal Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent, og elbiler er et vigtigt element for at opnå den målsætning.
- Jeg synes, kommunerne er alt for passive i det her, siger Finn Dalgaard.
Borgmester: Lovgivning står i vejen
Men kommunerne er alt andet end passive, lyder det fra Nyborgs Venstre-borgmester Kenneth Muhs.
- Vi står her i Nyborg - og med mine kollegaer i Danmark - og vil gerne have de redskaber, der skal til. I dag er det sådan, at vi er begrænset af den lovgivning, der er. Både planlægningsmæssigt, men også hvad vi må ud fra kommunalfuldmagten - og det skal vi have lavet om, siger borgmesteren.
Han er klar til at bygge kommunale ladestandere, men det vil være i strid med lovgivningen.
- Det måtte meget gerne gå meget hurtigere, end det der er tilfældet, fortæller Kenneth Muhs.
I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale med et mål om, at mindst 775.000 biler på de danske veje i 2030 skal køre på el.
Minister: Mulighederne er der
Finn Dalgaard bor i lejlighed, hvor der ikke er nogle ladestandere, så for ham er det en daglig kamp at få ladet bilen op.
Men ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S), så er der muligheder for, at boligforeninger også kan få sat ladestandere op.
- Vi har sikret, at boligforeningen har mulighed for at søge en statslig pulje på 50 millioner kroner. Det vil sige, at man selvfølgelig skal have overtalt sin boligforening til at søge den pulje, siger Benny Engelbrecht.
Letbanen mangler dokumentation: Banedanmark stopper testkørsel
Odense Letbane har måttet stoppe sine testkørsler indtil dokumentationen for, at deres signal ikke påvirker det øvrige tognet, er på plads.
Der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning mellem Odense Letbane og Banedanmark, som driver og vedligeholder det danske jernbanenet.
Men indtil det er på plads, kan Odense Letbane ikke foretage testkørsler med letbanetogene på dele af letbanestrækningen i Odense. Seneste testkørsel var 28. august.
- Vi skal have dokumenteret, at når man sætter strøm til og begynder at køre på Odense Letbanes nye system, at det så ikke påvirker vores gamle sikringsanlæg. Det er en problemstilling, som vi altid skal håndtere, når vi arbejder med strøm tæt på banen, siger Peter Jonasson, der er anlægsdirektør i Banedanmark, til TV 2 Fyn.
Som Fyens Stiftstidende mandag kunne afsløre, så er Odense Letbane i problemer og risikerer at udskyde åbningen af letbanen.
Ifølge avisen er det, blandt andet fordi letbanen og Banedanmark er i ”dyb uenighed” og ”benhård strid” med hinanden.
Sådan vil Banedanmark dog ikke betegne situationen.
- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Odense Letbane, og vi oplever sådan set at vi alle sammen trækker i den samme retning i forhold til at få Odense Letbane hurtigst muligt i drift, siger Peter Jonasson.
Alligevel bekræfter Banedanmark, at Odense Letbane ikke kan fortsætte deres testkørsel på udvalgte strækninger.
Betyder det her så, at I har sat en stopper for Odense Letbanes testkørsel indtil I har den dokumentation?
- Nogen tests er blevet gennemført. Nogen tests er nødt til at afvente, at vi lige får de her ting på plads. Men det er helt i overensstemmelse med Odense Letbane og os.
Jeg skal bare være helt sikker på, at det her har haft betydning for, at Odense Letbane ikke har kunne lave den testkørsel, som de gerne ville.
- De har været nødt til at afvente, at de får sat den rigtige overvågning af vores anlæg op, og det kræver nogle tests hos dem i forhold til det her, og når det er gennemført, vil de kunne gennemføre deres øvrige tests.
Hvornår forventer I, det vil kunne ske?
- Vi er i et godt og konstruktivt samarbejde, men som sagt: Det er komplekst, så jeg tror vi alle arbejder efter at løse det hurtigst muligt.
Løsning på vej
Banedanmark bekræfter over for TV 2 Fyn, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at Odense Letbanes system påvirker Banedanmarks, der hvor letbanen og jernbanenettet kommer tæt på hinanden. Og det er afgørende, at der er styr på det, for det handler i sidste ende om passagernes sikkerhed.
- Det er ikke helt ukompliceret, men vi har en løsning, og vi arbejder på at få den dokumenteret, fortæller Peter Jonasson.
Hvad er det I mangler dokumentation på?
- Det er meget teknisk. Men det er jo, at når man har strøm på ét anlæg, så kan det påvirke et andet anlæg. Det er en meget, meget lille risiko, men det er en reel risiko, og det handler om passagernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst. Det oplever vi kun Odense Letbane gør.
Banedanmark og Odense Letbane har sammen opstillet et testprogram, som skal gennemføres for at sikre, at Odense Letbanes anlæg ikke påvirker Banedanmarks anlæg.
Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane, har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, men skrev i et skriftligt svar til avisen.
- Vi forventer fortsat, at letbanen åbner omkring årsskiftet. Der er mange forhold omkring sikkerhed og godkendelser, der skal falde på plads, og vi er ikke selv herre over dem alle sammen. Af samme grund holder vi en vis margin omkring tidspunktet for letbanens driftsstart. Men eventuelle udsagn om, at driftsstarten skulle blive ”flere måneder forsinket”, kan vi ikke genkende".
Efter planen skal Odense Letbane tages i brug omkring årsskiftet.
Politikerne på Christiansborg er lige nu i gang med at kigge på en ny lovgivning, som flere kommuner venter på falder på plads. Ministeren mener dog, at kommunerne har mulighed for at få sat ladestandere op.
Men han anerkender dog også, at Folketingspolitikerne skal handle.
- Vi skal også nok skynde os alt det, vi overhovedet kan, så kommunerne også på deres egne parkeringspladser kan sørge for, at der bliver offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur, forklarer Benny Engelbrecht.
Han oplyser, at arbejdet med at sætte offentlige ladepunkter op er i fuld gang. I august blev antallet af ladestandere øget med 16 procent.
