Forslag om gratis bro skal i Folketinget - får blandet modtagelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgerforslaget får en blandet modtagelse hos politikerne bag murstensvæggene på Christiansborg.
Efter 50.000 underskrifter skal et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen nu en tur forbi Christiansborg.
For når et borgerforslag rammer dette gyldne tal, så skal folketingspolitikerne nemlig helt ekstraordinært diskutere forslaget.
Borgerforslag om gratis Storebæltsbro runder 50.000 underskrifter
Det skal fra 1. juli i år være gratis at krydse Storebæltsbroen, hvis det står til et borgerforslag.
Det koster i dag 250 kroner at krydse Storebæltsbroen med en personbil uden rabat. Eller 610 kroner med en lastbil.
Men det skal ifølge et borgerforslag være gratis fra at krydse broen fra 1. juli. Borgerforslaget har fået over 50.000 underskrifter, og dermed kan det fremsættes som et forslag i Folketingssalen, hvor det skal diskuteres.
Forslagsstilleren Bent Thodsen er glad for opbakningen.
- Jeg synes, det er fantastisk, at så mange har bakket op om forslaget. 50.000 er rigtigt mange på kort tid, men det er kun begyndelsen, siger han til TV Midtvest.
Opnår et borgerforslag i løbet af 180 dage støtte fra 50.000 borgere med stemmeret, skal Folketingets partier tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.
Ifølge Grundloven er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag.
Kørte sidst over broen for fem år siden
Borgerforslaget om Storebæltsbroen kom på i slutningen af januar, så det er gået hurtigt med underskrifterne.
Bent Thodsen ejer ifølge TV Midtvest Hanstholm Camping, og han er ikke ligefrem storforbruger af Storebæltsbroen selv. Han kørte senest over broen for fire-fem år siden. Bent Thodsen er dog bare imod, at det skal koste penge at køre fra Fyn til Sjælland og omvendt.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil have, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han.
I borgerforslaget står der blandt andet:
- Broens indtægter har allerede betalt anlægsomkostningerne stort set. Brugerbetaling for at passere broen i dag går stort set i statskassen. I forvejen betaler alle bilister "vægtafgift" eller grøn ejerafgift, som dækker for vedligehold og reparation af vejnet og broer.
- Derfor skal det fra 1/7-2022 være gratis at køre over broen, både for personbiler, lastbiler og for udenlandske turister og vognmænd.
- Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, indtil dato har bilisterne betalt mere end 43 milliarder i broafgift.
Den store opbakning glæder derfor forslagsstilleren Bent Thodsen fra Hanstholm. Men for ham at se er de tusindvis af underskrifter ikke slutmålet, fortæller han og uddyber:
- Der skal så mange støtter til, så det gør, at ministeren ryster på sin taburet. Det er den eneste måde, hvor vi har en chance for, at det går hen og bliver en endelig lov, siger Bent Thodsen til TV Midtvest.
Hvis det står til borgerforslaget, så skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen fra 1. juli i år.
Men det kan være svært at føre igennem, da Storebæltsbroen bidrager med en stor sum penge til statskassen. Ifølge Sund & Bælt generede broen indtægter for næsten 2,6 milliarder kroner i 2020.
“Det er jo en barriere mellem Sjælland og Fyn. Jeg synes i hvert fald, at det burde være billigere”
Ganske almindelig sund fornuft
Borgerforslaget får da også en blandet modtagelse hos politikerne bag murstensvæggene på Christiansborg.
Ifølge Jyllands-Posten støtter transportminister Trine Bramsen (S) idéen om en gratis Storebæltsbro, men mener alligevel ikke, at der kan gives afkald på broafgiften nu.
- Som landet ligger lige nu, er der dog ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for at passere Storebælt, væk. Samtidig vedkender jeg mig de aftaler, der er indgået, siger transportminister Trine Bramsen (S) til avisen.
Sådan har prisen for at krydse Storebælt ændret sig
Folketinget skal igen til at diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis. Tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, men politikerne vil gerne finansiere andre projekter med milliardindtægterne.
Skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen i bil?
Det mener mindst 50.000 danskere, der støtter et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen fra 1. juli - altså om godt fire måneder.
Borgerforslaget betyder, at politikerne på Christiansborg helt ekstraordinært skal diskutere forslaget i folketingssalen. Normalt er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
Derfor skal broen gøres gratis
Tilhængere af forslaget peger på, at bilisterne, der har kørt over Storebæltsbroen siden åbningen i 1998, for længst har betalt for broens udgifter. Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, men bilisterne har betalt mere end 43 milliarder kroner for at køre over den.
I dag koster det 250 kroner at køre over broen i en almindelig personbil. Til sammenligning kostede det 210 kroner, da broen åbnede i 1998.
Herunder er derfor beregnet, hvor meget broafgiften for en almindelig personbil har udviklet sig i udvalgte år siden 1998.
Der kan i dag benyttes forskellige rabatordninger, hvis du kører over broen flere gange eller i mindre køretøjer. Derudover kan bilister også passere broen med rabat, hvis de har brobizz eller har lavet en nummerpladeaftale - så koster turen kun 194 kroner.
Sådan har priserne udviklet sig
Det er billigere for den enkelte dansker at køre over Storebæltsbroen i dag, end det var da broen åbnede.
Priserne for varer og tjenester kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte mellem årene på grund af inflation. En liter mælk koster i kroner og øre mere i dag end for 50 år siden, fordi priserne udvikler sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dyrere for de danske forbrugere at købe mælk i dag end dengang.
Tallene viser, at det var dyrest at køre i bil over Storebæltsbroen i 2004, hvor broafgiften steg til 250 kroner. Samme beløb koster det i dag, men 250 kroner var mere værd for 18 år siden, end det er i dag, og det var derfor dyrere dengang.
For ti år siden valgte man at sænke broafgiften til 230 kroner, og det er i disse år, at det har været billigst at passere bæltet i bil.
Initiativtager: Danskerne vil have gratis bro over Storebælt
Debatten om en gratis bro over Storebælt er ikke ny. Tværtimod.
Bag borgerforslaget står Bent Thodsen fra Hanstholm - langt væk fra Fyn og Storebælt. Selv om det er flere år siden, han selv har kørt over broen, mener han, det er urimeligt, at det er fynboerne og andre tæt på broen, der skal betale gildet.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han til TV Midtvest.
Tilhængere af, at Storebæltsbroen gøres gratis, peger på, at indtægter fra broen allerede har betalt dét, som det i sin tid kostede at bygge broen. Derudover betaler bilister i forvejen vægtafgift, som dækker vedligeholdelse af vejnet og broer i Danmark.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere.
Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland.
Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Hvorfor sænkes eller fjernes broafgiften ikke?
Selv om Nye Borgerlige allerede har meldt sin støtte til borgerforslaget, har der længe været et flertal i Folketinget, som argumenter for en broafgift.
Tilhængere af broafgiften gør opmærksom på, at gælden på broen - trods de mange milliarder kroner i broafgifter - ikke er betalt endnu.
Gælden på Storebæltsbroen er først betalt i 2032. Derudover skal indtægterne fra broen bruges til at vedligeholde anlægget. Det koster årligt cirka en halv milliard kroner.
Indtægterne fra broafgiften bruges desuden til at finanisere nye infrastrukturprojekter. Det kan eksempelvis være et tredje spor på Fynske Motorvej, en ny jernbane hen over Fyn eller endnu en forbindelse ved Limfjorden.
I juni 2021 blev samtlige partier i Folketinget - med undtagelse af Nye Borgerlige - enige om en såkaldt infrastrukturaftale.
I aftalen er partierne blevet enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Aftalen lyder på 160 milliarder kroner, heraf kommer 9,8 milliarder kroner fra Storebæltsbroen. Hvis broen skal gøres gratis inden 2035, skal partierne bryde deres aftale.
Langt billigere end storebæltsfærgerne
En gratis tur over Storebæltsbroen vil desuden have indflydelse på andre ruter. Selv om storebæltsfærgerne indstillede driften efter broens åbning, er det fortsat muligt at tage færgen mellem Jylland og Sjælland, eksempelvis Molslinjen. Hvis broen gøres gratis, frygter man, at færgerne også her må indstille driften.
Til sidst peger tilhængerne af broafgiften på, at det generelt set er blevet billigere at passere Storebælt i bil. Billetter til storebæltsfærgerne var dobbelt så dyre som broafgiften, og der oplevede Fyn i årene efter broens åbning et vækstboom. Samtidig er broafgiften reduceret flere gange i de senere år, mens det er gjort billigere for pendlere og bilister, der benytter brobizz og nummerpladebetaling.
Uanset om man mener, en gratis bro er en god idé eller ej, er der ingen tvivl om, at Storebæltsbroen trafikmæssigt har været en succes.
Med storebæltsfærgerne var der cirka 8.000 køretøjer dagligt, som blev fragtet over bæltet. I 2021 er det steget til over 34.000 køretøjer dagligt. Samtidig er rejsetiden blevet reduceret fra 50 til 8 minutter, så det er blevet langt lettere at komme fra Fyn til Sjælland - og ikke mindst hjem igen.
Nye Borgerliges transportordfører Mette Thiesen (D) tager godt imod borgerforslaget.
- Selvfølgelig giver det god mening, at det, som binder Danmark sammen, ikke skal være brugerbetalt. Så vi synes sådan set, at det er et rigtig godt borgerforslag, siger hun til TV 2 Fyn.
Se fynboernes billeder: Oversvømmelser overraskede lokale
Der er historisk meget vand flere steder på Fyn, og det har udover at spærre veje druknet både skraldespande og bænke.
Flere steder stod under vand efter weekendens storm. Og særligt området ved Skovsøen i Odense er hårdt ramt.
Her var der mandag flere lokale, der overrasket var stoppet op for at iagttage det usædvanlige syn.
En af dem var John Djursfeldt, der har gået daglige ture ved søen gennem mange år.
- Jeg har ikke set noget lignende der før. Så jeg tænkte, at det da var pokkers, jeg havde ikke regnet med, at der ville være så meget vand, siger han.
- Folk stod og fotograferede og snakkede i munden på hinanden. Alle var enige om, at de aldrig har set det før.
Skraldespand og bænke under vand
Ved Skovsøen er der placeret en skraldespand, der normalt plejer at stå ved breden. Men den var der ikke meget tilbage af.
- Man kunne kun lige se ti centimeter af toppen af skraldespanden. Og nogle af bænkene stod også helt ude i vandet, siger John Djursfeldt.
Videre langs Skovsøen ad broen langs Skovalleen var det helt umuligt at gå, fortæller han.
- Der var nok kun en halv meter op til broen, siger John Djursfeldt.
Ikke meget at gøre
Odense Kommune bekræfter da også, at der er tale om historisk meget vand. Det er dog også svært at gøre meget ved, lyder det.
Der er sat skilte op for at gøre folk, der færdes i området, opmærksomme på de voldsomme vandmasser, oplyser kommunen.
Del dine billeder
Hvis du har billeder af oversvømmelser eller andet fra det ganske fynske land, er du altid velkommen til at dele dem med os i Facebook-gruppen Den Fynske Redaktion.
Men er det overhovedet realistisk at få det vedtaget og samlet 90 mandater?
- Ja, det må du jo spørge resten af partierne om. Vi synes jo, at det er ganske almindelig sund fornuft, at brugerbetalingen selvfølgelig skal fjernes fra Storebæltsbroen, siger Mette Thiesen (D)
Fjern afgiften eller gør den billigere
Hvis en personbil krydser Storebæltsbroen koster det i dag 250 kroner uden rabat. Samme tur i lastbil koster 610 kroner.
Og spørger man bilisterne på Storebæltsbroen er holdningen forskellig, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt broen skal være gratis eller ej.
- Jeg tror ikke, at det ville betyde den store forskel. Jeg tror, at hvis folk har et ærinde, så kører de turen, siger lastbilchauffør Erik Brøndum Kjær.
Derimod mener andre bilister, at hvis broafgiften ikke bliver fjernet, så bør prisen i det mindste sættes ned.
- Det er jo en barriere mellem Sjælland og Fyn. Jeg synes i hvert fald, at det burde være billigere. Måske hundrede kroner, men ikke 250 kroner. Det er for meget, siger pensionist Gunnar Husted.
- De kunne da også bare sætte prisen lidt ned. Det vil i hvert fald være et skridt i den rigtige retning siger, servicetekniker Alex Andersen.
Hvis man årligt fortsætter med at afdrage på Storebæltsbroen, ligesom man gør i dag, så forventer Sund & Bælt, at Storebæltsbroen vil være betalt i 2032.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.