Forslag om gratis bro skal i Folketinget - får blandet modtagelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgerforslaget får en blandet modtagelse hos politikerne bag murstensvæggene på Christiansborg.
Efter 50.000 underskrifter skal et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen nu en tur forbi Christiansborg.
For når et borgerforslag rammer dette gyldne tal, så skal folketingspolitikerne nemlig helt ekstraordinært diskutere forslaget.
Borgerforslag om gratis Storebæltsbro runder 50.000 underskrifter
Det skal fra 1. juli i år være gratis at krydse Storebæltsbroen, hvis det står til et borgerforslag.
Det koster i dag 250 kroner at krydse Storebæltsbroen med en personbil uden rabat. Eller 610 kroner med en lastbil.
Men det skal ifølge et borgerforslag være gratis fra at krydse broen fra 1. juli. Borgerforslaget har fået over 50.000 underskrifter, og dermed kan det fremsættes som et forslag i Folketingssalen, hvor det skal diskuteres.
Forslagsstilleren Bent Thodsen er glad for opbakningen.
- Jeg synes, det er fantastisk, at så mange har bakket op om forslaget. 50.000 er rigtigt mange på kort tid, men det er kun begyndelsen, siger han til TV Midtvest.
Opnår et borgerforslag i løbet af 180 dage støtte fra 50.000 borgere med stemmeret, skal Folketingets partier tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.
Ifølge Grundloven er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag.
Kørte sidst over broen for fem år siden
Borgerforslaget om Storebæltsbroen kom på i slutningen af januar, så det er gået hurtigt med underskrifterne.
Bent Thodsen ejer ifølge TV Midtvest Hanstholm Camping, og han er ikke ligefrem storforbruger af Storebæltsbroen selv. Han kørte senest over broen for fire-fem år siden. Bent Thodsen er dog bare imod, at det skal koste penge at køre fra Fyn til Sjælland og omvendt.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil have, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han.
I borgerforslaget står der blandt andet:
- Broens indtægter har allerede betalt anlægsomkostningerne stort set. Brugerbetaling for at passere broen i dag går stort set i statskassen. I forvejen betaler alle bilister "vægtafgift" eller grøn ejerafgift, som dækker for vedligehold og reparation af vejnet og broer.
- Derfor skal det fra 1/7-2022 være gratis at køre over broen, både for personbiler, lastbiler og for udenlandske turister og vognmænd.
- Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, indtil dato har bilisterne betalt mere end 43 milliarder i broafgift.
Den store opbakning glæder derfor forslagsstilleren Bent Thodsen fra Hanstholm. Men for ham at se er de tusindvis af underskrifter ikke slutmålet, fortæller han og uddyber:
- Der skal så mange støtter til, så det gør, at ministeren ryster på sin taburet. Det er den eneste måde, hvor vi har en chance for, at det går hen og bliver en endelig lov, siger Bent Thodsen til TV Midtvest.
Hvis det står til borgerforslaget, så skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen fra 1. juli i år.
Men det kan være svært at føre igennem, da Storebæltsbroen bidrager med en stor sum penge til statskassen. Ifølge Sund & Bælt generede broen indtægter for næsten 2,6 milliarder kroner i 2020.
“Det er jo en barriere mellem Sjælland og Fyn. Jeg synes i hvert fald, at det burde være billigere”
Ganske almindelig sund fornuft
Borgerforslaget får da også en blandet modtagelse hos politikerne bag murstensvæggene på Christiansborg.
Ifølge Jyllands-Posten støtter transportminister Trine Bramsen (S) idéen om en gratis Storebæltsbro, men mener alligevel ikke, at der kan gives afkald på broafgiften nu.
- Som landet ligger lige nu, er der dog ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for at passere Storebælt, væk. Samtidig vedkender jeg mig de aftaler, der er indgået, siger transportminister Trine Bramsen (S) til avisen.
Sådan har prisen for at krydse Storebælt ændret sig
Folketinget skal igen til at diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis. Tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, men politikerne vil gerne finansiere andre projekter med milliardindtægterne.
Skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen i bil?
Det mener mindst 50.000 danskere, der støtter et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen fra 1. juli - altså om godt fire måneder.
Borgerforslaget betyder, at politikerne på Christiansborg helt ekstraordinært skal diskutere forslaget i folketingssalen. Normalt er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
Derfor skal broen gøres gratis
Tilhængere af forslaget peger på, at bilisterne, der har kørt over Storebæltsbroen siden åbningen i 1998, for længst har betalt for broens udgifter. Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, men bilisterne har betalt mere end 43 milliarder kroner for at køre over den.
I dag koster det 250 kroner at køre over broen i en almindelig personbil. Til sammenligning kostede det 210 kroner, da broen åbnede i 1998.
Herunder er derfor beregnet, hvor meget broafgiften for en almindelig personbil har udviklet sig i udvalgte år siden 1998.
Der kan i dag benyttes forskellige rabatordninger, hvis du kører over broen flere gange eller i mindre køretøjer. Derudover kan bilister også passere broen med rabat, hvis de har brobizz eller har lavet en nummerpladeaftale - så koster turen kun 194 kroner.
Sådan har priserne udviklet sig
Det er billigere for den enkelte dansker at køre over Storebæltsbroen i dag, end det var da broen åbnede.
Priserne for varer og tjenester kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte mellem årene på grund af inflation. En liter mælk koster i kroner og øre mere i dag end for 50 år siden, fordi priserne udvikler sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dyrere for de danske forbrugere at købe mælk i dag end dengang.
Tallene viser, at det var dyrest at køre i bil over Storebæltsbroen i 2004, hvor broafgiften steg til 250 kroner. Samme beløb koster det i dag, men 250 kroner var mere værd for 18 år siden, end det er i dag, og det var derfor dyrere dengang.
For ti år siden valgte man at sænke broafgiften til 230 kroner, og det er i disse år, at det har været billigst at passere bæltet i bil.
Initiativtager: Danskerne vil have gratis bro over Storebælt
Debatten om en gratis bro over Storebælt er ikke ny. Tværtimod.
Bag borgerforslaget står Bent Thodsen fra Hanstholm - langt væk fra Fyn og Storebælt. Selv om det er flere år siden, han selv har kørt over broen, mener han, det er urimeligt, at det er fynboerne og andre tæt på broen, der skal betale gildet.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han til TV Midtvest.
Tilhængere af, at Storebæltsbroen gøres gratis, peger på, at indtægter fra broen allerede har betalt dét, som det i sin tid kostede at bygge broen. Derudover betaler bilister i forvejen vægtafgift, som dækker vedligeholdelse af vejnet og broer i Danmark.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere.
Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland.
Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Hvorfor sænkes eller fjernes broafgiften ikke?
Selv om Nye Borgerlige allerede har meldt sin støtte til borgerforslaget, har der længe været et flertal i Folketinget, som argumenter for en broafgift.
Tilhængere af broafgiften gør opmærksom på, at gælden på broen - trods de mange milliarder kroner i broafgifter - ikke er betalt endnu.
Gælden på Storebæltsbroen er først betalt i 2032. Derudover skal indtægterne fra broen bruges til at vedligeholde anlægget. Det koster årligt cirka en halv milliard kroner.
Indtægterne fra broafgiften bruges desuden til at finanisere nye infrastrukturprojekter. Det kan eksempelvis være et tredje spor på Fynske Motorvej, en ny jernbane hen over Fyn eller endnu en forbindelse ved Limfjorden.
I juni 2021 blev samtlige partier i Folketinget - med undtagelse af Nye Borgerlige - enige om en såkaldt infrastrukturaftale.
I aftalen er partierne blevet enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Aftalen lyder på 160 milliarder kroner, heraf kommer 9,8 milliarder kroner fra Storebæltsbroen. Hvis broen skal gøres gratis inden 2035, skal partierne bryde deres aftale.
Langt billigere end storebæltsfærgerne
En gratis tur over Storebæltsbroen vil desuden have indflydelse på andre ruter. Selv om storebæltsfærgerne indstillede driften efter broens åbning, er det fortsat muligt at tage færgen mellem Jylland og Sjælland, eksempelvis Molslinjen. Hvis broen gøres gratis, frygter man, at færgerne også her må indstille driften.
Til sidst peger tilhængerne af broafgiften på, at det generelt set er blevet billigere at passere Storebælt i bil. Billetter til storebæltsfærgerne var dobbelt så dyre som broafgiften, og der oplevede Fyn i årene efter broens åbning et vækstboom. Samtidig er broafgiften reduceret flere gange i de senere år, mens det er gjort billigere for pendlere og bilister, der benytter brobizz og nummerpladebetaling.
Uanset om man mener, en gratis bro er en god idé eller ej, er der ingen tvivl om, at Storebæltsbroen trafikmæssigt har været en succes.
Med storebæltsfærgerne var der cirka 8.000 køretøjer dagligt, som blev fragtet over bæltet. I 2021 er det steget til over 34.000 køretøjer dagligt. Samtidig er rejsetiden blevet reduceret fra 50 til 8 minutter, så det er blevet langt lettere at komme fra Fyn til Sjælland - og ikke mindst hjem igen.
Nye Borgerliges transportordfører Mette Thiesen (D) tager godt imod borgerforslaget.
- Selvfølgelig giver det god mening, at det, som binder Danmark sammen, ikke skal være brugerbetalt. Så vi synes sådan set, at det er et rigtig godt borgerforslag, siger hun til TV 2 Fyn.
Se fynboernes billeder: Oversvømmelser overraskede lokale
Der er historisk meget vand flere steder på Fyn, og det har udover at spærre veje druknet både skraldespande og bænke.
Flere steder stod under vand efter weekendens storm. Og særligt området ved Skovsøen i Odense er hårdt ramt.
Her var der mandag flere lokale, der overrasket var stoppet op for at iagttage det usædvanlige syn.
En af dem var John Djursfeldt, der har gået daglige ture ved søen gennem mange år.
- Jeg har ikke set noget lignende der før. Så jeg tænkte, at det da var pokkers, jeg havde ikke regnet med, at der ville være så meget vand, siger han.
- Folk stod og fotograferede og snakkede i munden på hinanden. Alle var enige om, at de aldrig har set det før.
Skraldespand og bænke under vand
Ved Skovsøen er der placeret en skraldespand, der normalt plejer at stå ved breden. Men den var der ikke meget tilbage af.
- Man kunne kun lige se ti centimeter af toppen af skraldespanden. Og nogle af bænkene stod også helt ude i vandet, siger John Djursfeldt.
Videre langs Skovsøen ad broen langs Skovalleen var det helt umuligt at gå, fortæller han.
- Der var nok kun en halv meter op til broen, siger John Djursfeldt.
Ikke meget at gøre
Odense Kommune bekræfter da også, at der er tale om historisk meget vand. Det er dog også svært at gøre meget ved, lyder det.
Der er sat skilte op for at gøre folk, der færdes i området, opmærksomme på de voldsomme vandmasser, oplyser kommunen.
Del dine billeder
Hvis du har billeder af oversvømmelser eller andet fra det ganske fynske land, er du altid velkommen til at dele dem med os i Facebook-gruppen Den Fynske Redaktion.
Men er det overhovedet realistisk at få det vedtaget og samlet 90 mandater?
- Ja, det må du jo spørge resten af partierne om. Vi synes jo, at det er ganske almindelig sund fornuft, at brugerbetalingen selvfølgelig skal fjernes fra Storebæltsbroen, siger Mette Thiesen (D)
Fjern afgiften eller gør den billigere
Hvis en personbil krydser Storebæltsbroen koster det i dag 250 kroner uden rabat. Samme tur i lastbil koster 610 kroner.
Og spørger man bilisterne på Storebæltsbroen er holdningen forskellig, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt broen skal være gratis eller ej.
- Jeg tror ikke, at det ville betyde den store forskel. Jeg tror, at hvis folk har et ærinde, så kører de turen, siger lastbilchauffør Erik Brøndum Kjær.
Derimod mener andre bilister, at hvis broafgiften ikke bliver fjernet, så bør prisen i det mindste sættes ned.
- Det er jo en barriere mellem Sjælland og Fyn. Jeg synes i hvert fald, at det burde være billigere. Måske hundrede kroner, men ikke 250 kroner. Det er for meget, siger pensionist Gunnar Husted.
- De kunne da også bare sætte prisen lidt ned. Det vil i hvert fald være et skridt i den rigtige retning siger, servicetekniker Alex Andersen.
Hvis man årligt fortsætter med at afdrage på Storebæltsbroen, ligesom man gør i dag, så forventer Sund & Bælt, at Storebæltsbroen vil være betalt i 2032.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.