4. dec. 2024 kl. 16:03
Steven Knap/Ritzau Scanpix

Fynbo har indsamlet en million til efterladte børn

LYT
Del
Link
kopieret!

Indsamlingen til de to børn, der tilbage i juli måned mistede begge deres forældre i en dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er nu nået i mål.

Det fortæller nyborgenseren Jonas Patell Andersen til TV 2 Kosmopol. Han står bag indsamlingen, der i skrivende stund har rundet 1.025.000 kroner.

- Det er jo fuldstændigt vildt, at det er lykkedes at samle så mange penge ind, og så på så kort tid. Det er jo, selvom det er en meget tragisk sag, på en måde ret livsbekræftende, at folk kan stå sammen om en sag på den her måde.

Selv havde han da heller aldrig drømt om, at det ville være muligt at samle så mange penge ind til de to børn.

- Til en start tænkte vi på ingen måde, en million var et realistisk beløb at sigte efter. Det turde vi ikke engang drømme om, siger han til TV 2 Kosmopol.

Tirsdag startede retssagen mod en 24-årig mand, der er sigtet for uagtsomt manddrab, fordi politiet mener, han lå og kørte om kap med den billist, der kollidere med søskendeparret og deres forældre.

6. dec. 2024 kl. 8:00

Fynske kommuner betalte millioner til skandaleramt krisecenter

LYT
Del
Link
kopieret!

22 millioner kroner på tre år.

Så meget har de fynske kommuner betalt til det tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn, hvor direktøren Morten Lohmann Lauritzen og hans søn kørte i luksusbiler og udbetalte sig selv millionlønninger.

Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle på baggrund af aktindsigter fra Socialtilsyn Syd og oplysninger fra Virk.dk.

I alt har landets kommuner på knap tre år betalt næsten 34 millioner kroner til TimeOut Fyn på under tre år.

I 2023 blev krisecentret tvangslukket af socialtilsynet, da direktøren forsøgte at indgå en uopsigelig millionkontrakt med sin søns vagtfirma.

Tordner mod bostedsdirektører

De nye tal vækker forargelse blandt de fynske kommunalpolitikere.

På andenpladsen over højestbetalende kommuner er Faaborg-Midtfyn kommune, der har betalt 3,93 millioner til krisecentret.

Formand for socialudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Tanja Kromann Clausen (S), er harm over, at kommunale kroner er brugt til krisecenterdirektørens dyre biler og millionlønninger.

- Vi betaler jo for, at kvinder og børn skal have den hjælp, de har brug for og ret til. Og så går pengene til noget helt andet. Det er helt utilstedeligt, siger hun

Grafik: Fyens Stiftstidende/Leif Nørmark

På en tredjeplads over de fynske kommuner, der har betalt mest til krisecentret, er Nordfyns Kommune, der har betalt 2,7 millioner kroner til TimeOut Fyn.

Her opfordrer Gert Rasmussen (S), der er medlem af social- og sundhedsudvalget i Nordfyns Kommune, til politisk handling:

- De her mennesker har brugt offentlige midler til eget velbefindende og på bekostning af kvinder, der er kommet i klemme i voldelige forhold. Jeg synes, at regeringen hurtigst muligt må komme på banen.

Så meget tjente TimeOut Fyn

I 2020 havde krisecentret en bruttofortjeneste på 852.000 kroner. Årets resultat endte på 291.000 kroner.

I 2021 havde krisecentret en bruttofortjeneste på næsten 8,7 millioner kroner. Årets resultalt endte på 1,15 millioner kroner.

I 2022 havde krisecentret en bruttofortjeneste på næsten 12,2 millioner kroner. Årets resultat endte tæt på 1,3 millioner kroner.

I årsrapporten for 2022 var egenkapitalen i TimeOut Fyn næsten 2,8 millioner kroner.

TimeOut Fyn har ikke afleveret årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at vide, hvad de helt præcist tjente og havde i overskud det år.

En aktindsigt viser dog, at de fra 1. januar 2023 frem til 31. august 2023 havde en bruttofortjeneste på knap 12 millioner kroner.

Krisecentret fik frataget deres godkendelse af Socialtilsyn Syd i oktober 2023.

Odense Kommune er højdespringeren på Fyns-kortet, idet de har lagt næsten 7,5 millioner kroner på krisecentret.

I oktober meldte rådmand Christoffer Lilleholt (V) ud, at han ville undersøge muligheden for at kræve beløbet tilbage i et civilt søgsmål.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra tidligere krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og dennes søn, Nikki Lohmann Lauritzen.

Ingen af dem er dog vendt tilbage på vores henvendelser.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har endvidere forsøgt at få en kommentar fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), men det har ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.

6. dec. 2024 kl. 6:07
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kommune overholder ikke lovgivningen: - Det er en skandale

LYT
Del
Link
kopieret!

Lovgivningen bliver stadig ikke overholdt i Langeland Kommune.

Det oplyser kommunen selv ifølge Socialstyrelsens task force, der de seneste to år har arbejdet med at forbedre fagligheden og sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling.

“Familieafdelingen oplyser, at den grundet prioritering, mængde af arbejdsopgaver samt daglig drift ikke kan overholde alle dele af lovgivningen.”

Statslig task force kritiserer

Sådan står det sort på hvidt i et ikke tidligere kendt notat fra Social- og Boligstyrelsen om task force-forløbet i Langeland Kommunes familieafdeling.

- Det er jo hverken holdbart eller en rimelig melding, lyder det fra Søren Ramsing, der er medlem af Langelands kommunalbestyrelse for Radikale Venstre.

- Selvfølgelig skal vi overholde loven.

Alligevel kommer det nu frem i notatet, at afdelingen heller ikke overholder loven i langt størsteparten af de enkelte sagsskridt, som afdelingen foretager i sin sagsbehandling.

En kendsgerning som kommunen selv skulle være kommet frem til ovenpå sin egen gennemgang, ifølge task forcen.

- Det her kalder simpelthen på at kigge alvorligt på ledelsen. Hvorfor er der ikke ryddet op, lyder det fra Liberal Alliances næstformand for kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg, Jesper Skovhus.

To års indsats uden resultat

Det er nu to år siden, at Ankestyrelsen i en klar melding til kommunen vurderede, at alle børnesager skulle gennemgås igen på grund brud på blandt andet retssikkerhedsloven og serviceloven.

Nogenlunde lige så lang tid har kommunen fået hjælp og støtte fra Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen i form af task forcen.

Lige lidt ser den hjælp dog ud til at have hjulpet.

I sit notat skriver task forcen nemlig, at afdelingens rådgivere ikke formår at omsætte den formidlede viden i praksis, og at der ikke er sket mærkbare forandringer i sagsbehandlingen.

Desuden er task forcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.

Ifølge task forcen efterspørger rådgivere, den faglige koordinator og selv afdelingslederen viden, de forventeligt burde have for at kunne arbejde på området.

- Det her må og skal være den sidste af den her type beskeder, vi skal have, siger en rystet Jesper Skovhus.

- Det er en skandale, at det ikke er på plads endnu.

I august kom en ekstern undersøgelse fra Marselisborg Consult også frem til, at kommunen har begået fejl i flere børnesager.

Ikke i mål

Formand for kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg, Winni Kielstrup Hansen (SF), har ikke haft mulighed for at stille op til interview med TV 2 Fyn, men skriver i en sms, at task forcens notat ikke er afstemt med kommunen.

Ifølge hende var task forcens udmelding noget anderledes, da den besøgte udvalget, hun er formand for, den 28. oktober i år. Dog erkender hun, at “kommunen slet ikke er i mål”.

“Vi kan konstatere at det forløb, som Task Force har afviklet sammen med Langeland Kommune ikke endnu har bragt os i mål,“ skriver Winni Kielstrup Hansen.

Det kritiske notat får nu Ankestyrelsen til at overveje en tilsynssag med kommunen og beder derfor kommunalbestyrelsen om en udtalelse, der skal behandles 27. januar 2025.

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Fyn før Ankestyrelsen anmodning har været behandlet i kommunen.

Kommunens socialchef Torben Lønberg er ikke er vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.

6. dec. 2024 kl. 6:00

Fra fynsk triumf til spansk traume: OB’s mirakel huskes stadig i Madrid 30 år efter

LYT
Del
Link
kopieret!

En voksen mand skjuler tårerne bag et håndklæde.

En anden kaster sig ned på knæene og sender med armene i vejret bønner mod den mørkeblå spanske nattehimmel. Nogle ligger udmattede på ryggen og modtager kram og kys på kinden.

Det hele er et stort virvar af ekstatiske fynboer i gulsorte fodboldtrøjer og midaldrende mænd i gamle træningsdragter.

Omkring dem står 11 Real Madrid-spillere og 50.000 forvirrede spaniere. Det er som om, de stadig ikke helt forstår, hvad der lige er sket.

Året er 1994. Vi befinder os i den spanske hovedstad Madrid. Odense Boldklub har lige slået Real Madrid 2-0 og dermed sendt historiens største fodboldklub ud af UEFA Cuppen.

Få hele historien om OBs triumf mod Real Madrid fortalt af fodboldkommentatoren Flemming Toft.
Video: Peter Salomon

- Jeg var 12 år gammel og virkelig vred. Jeg så kampen mod OB i fjernsynet sammen med min far. Det var nok min første nedtur som Real Madrid-fan, lyder det smågrinende gennem telefonen.

Ordene kommer fra Javier Martín. Han er 42 år, bor i Madrid og arbejder i dag som journalist for den spanske avis AS.

Javier Martín anede ikke, at hans hold Real Madrid kunne tabe, før det mødte OB på hjemmebane.

- Jeg var ikke vant til at se mit hold tabe. Slet ikke på hjemmebane. Det var der, det gik op for mig, at Real Madrid-spillerne ikke var guder, men også mennesker der kunne tabe. Det er stadig en kamp, man husker og taler om i Madrid i dag. Jeg vil sige, den er i top-10 over vores værste resultater i Europa.

30 år efter det sensationelle resultat står minderne stadig klart for nogle af de spillere, der var med dengang.

- Jeg tror, jeg var fuld i ti dage, griner Carsten Hemmingsen.

- Det begyndte jo allerede i privatflyet hjem, hvor drinksvognen kørte i pendulfart frem og tilbage mellem sæderne. Vi stod op, sang og drak som kørte vi hjem med en bybus ude fra Bellinge af.

6. dec. 2024 kl. 8:53

Bilist anmelder svensker for slingrende spritkørsel

LYT
Del
Link
kopieret!

En person ringede torsdag eftermiddag klokken 16.36 til politiet. Vedkommende havde på Fynske Motorvej nær Nyborg opdaget en slingrende svenskindregistreret bil i vestgående retning.

Bilisten blev kort tid efter standset af en patrulje fra Fyns Politi. Føreren, en 33-årig mand, blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.

Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvor høj promille manden havde. Promillegrænsen i Danmark er 0,5.

Hvis du mistænker medtrafikanter for spirituskørsel, kan politiet kontaktes på telefon 114.


6. dec. 2024 kl. 7:00
Melissa Jørgensen

Prisvindende fynsk romkugle får kras kritik: - Jeg ville ikke spise den

LYT
Del
Link
kopieret!

I 40 år har Henrik Have undervist folkeskoleelever i madkundskab. Altså vejledt elever i, hvad maden indeholder, og hvordan den påvirker kroppen.

Han studsede, da han for nyligt stødte på varedeklarationen for romkugler fra Nørre Åby. Altså netop de romkugler som for fire år siden blev hædret som Danmarks bedste, og som nu bliver solgt hos 300 forhandlere over hele Danmark.

Her kan man læse, at de pågældende fynske romkugler indeholder 15 e-numre, og at der alt i alt er mere end 30 ingredienser i kuglerne.

- Det er ufattelig svært at gennemskue. Nogle gange står der aroma, men det er helt uklart, hvad der er i, siger Henrik Have.

Forsker hos Kræftens Bekæmpelse og professor Anne Tjønneland er ganske enig. Hun har i de seneste dage advaret danskerne mod at bruge for meget af det, som forskerne kalder ultraforarbejdet mad. Det vil sige fødevarer, der indeholder mange forarbejdede ingredienser og tilsætningsstoffer, og hvor de enkelte elementer er meget findelt.

Tænder advarselslamper hos forsker

Og det er romkuglerne et godt eksempel på.

- Den tænder alle advarselslamper med stoffer, du ikke kender. Jeg talte i hvert fald seks emulgatorer. De kan påvirke vores tarmbakterier negativt, siger Anne Tjønneland.

Forskeren medgiver, at de færreste spiser romkugler for sundhedens skyld. Og det er også det argument manden bag den succesfulde romkugle - Danmarks mest spiste - forsvarer sig med.

- Der er jo ikke nogen, der køber romkuglen som tror, at det er et ultrasundt produkt. Det er jo ikke et helseprodukt, vi sælger, siger Carsten Bak, indehaver af virksomheden bag den berømte romkugle.

Varedeklaration på romkugler fra Nørre Åby

HVEDEMEL (HVEDEmel, melbehandlingsmiddel: askorbinsyre), mørk chokolade, margarine (planteolier og fedt (palme, raps), vand, salt, emulgator: E471, citronsyre, aroma, farvestof: carotin), vand, PAST. ÆG, franchipanfyld (sukker, HVEDEmel, VALLEpulver, majsstivelse, MANDLER, aroma (SOJA), salt m. jod), sukker, margarine (vegetabilske fedtstoffer (palme, kokos), vegetabilske olier (raps), vand, salt), NOUGAT(sukker, vegetabilsk olie(solsikke,palem), hasselnødder , fedtfattig kakaopulver, modificeret stivelse, skummetmælkspulver, emulgator: soja-lecithim, smagsstoffer) bailey, romessens (aromastoffer, naturlige aromastoffer, vand, jamaica rom, 0,5% cellulosederivater E466 og 0,1% karamel E150a), kakaopulver, vegetabilsk olie og fedt (palme, raps), vand, salt, aroma, farve: beta-caroten., gær, FLØDE 38 %, krymmel (sukker, fedtreduceret kakaopulver, vegetabilsk fedt, dextrose, glukose sirup, emulgator lecithin (SOJA)), koldcreme (sukker, modificeret stivelse, VALLE pulver, vegetabilske olie (kokos), fortykningsmiddel: E450ii, E399ii, E516, gelleringsmiddel: E401, farve: E160a, aroma), salt, emulgator E322, emulgator E471, emulgator E475, melbeh.middel E300, surhedsregulerende middel: E330, emulgator (solsikke lecitin, mono- og diglyceriders af fedtsyre, poly glycerolestere af fedtsyre), farvestof betacaroten, kons.middel E202, surhedsregulerende middel E501(i), smag. Kan indeholde spor af nødder.

Når ingredienslisten for de fynske romkugler er blevet så lang, skyldes det, at romkugler pr. definition er lavet af mange forskellige ingredienser, forklarer Carsten Bak. Det være sig kagerester, som alt efter deres oprindelse har hver deres ingrediensliste.

Men Anne Tjørneland holder fast i sine indvendinger. For hvis vi vil spise sundt, bør vi også være kritiske, også når vi vælger kager.

- Jeg ville aldrig spise den her, du kunne nemt lave dem selv, siger forskeren.

Farlig havremælk

Men også fødevarer, som sundhedsmæssigt set har et bedre image end romkugler, står for skud hos forskeren. Eksempelvis havremælk, som er blevet et populært alternativ til mælk.

For også dette produkt hører under begrebet ultraforarbejdede fødevarer.

- Hvis mælken er lavet på havre, er den fuldstændig findelt. De findelte kulhydrater medfører meget store udsving i vores blodsukker og sender vores krop på overarbejde, forklarer Anne Tjønneland.

Konsekvensen kan være diabetessygdomme, advarer forskeren, som også har proteinbarer på sin sorte liste.

- Den indeholder rigtig meget tilsat sukker. Det er noget, vi har kæmpet med de sidste 20 år. Der har været alt for meget fokus på fedt. Årsagen til, at amerikanerne er overvægtige er, at de spiser mere sukker.

Generelt anbefaler Anne Tjønneland, at man er påpasselig med at indtage fødevarer med mere end fem ingredienser. Og i særlig grad, hvis der er mange ukendte tilsætningsstoffer på ingredienslisten.

Risikoen er, at tarmen bliver gennemtrængelig for uønskede stoffer, som kan danne inflammation, hvilket kan føre til hjerte-karsygdomme.

- Det, jeg vil have folk til at gøre, er, at de skal kigge på ingredienslisten og se, om der er nogen stoffer, de ikke genkender. For så skal de tænke sig om og spørge sig selv: Har jeg lyst til at spise det her mad?

6. dec. 2024 kl. 6:15

Kraftig blæst lukker Storebæltsbroen for visse køretøjer

LYT
Del
Link
kopieret!

Det blæser kraftigt fredag morgen, og det betyder, at Storebæltsbroen har måttet lukke broen for enkelte køretøjer.

Det er forbudt at køre over med påhængskøretøjer under 2.500 kilo. Det gælder i begge retninger.

Forbuddet forventes ophævet klokken 8 fredag morgen.

6. dec. 2024 kl. 5:00

Det bliver en kold fornøjelse at være fynbo - her er fredagens vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen starter råkold ud på Fyn, selvom frosten udebliver. Blæst og regn får morgentemperaturen til at føles som minusgrader.

Regnen ebber ud i løbet af formiddagen, og eftermiddagen bliver mest tør.

Blæsten vender efterhånden og drejer om i nordøst til aften, som også primært byder på tørvejr, spår TV 2 Vejret.

5. dec. 2024 kl. 22:18
Starling Air Ærø

2025 bliver historisk: Danmarks første banehold udspringer fra Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra januar 2025 får Danmark sit første kommercielle banehold nogensinde.

Holdet er blevet til i samarbejde med de danske baner I Odense og Ballerup, Danmarks Cykle Union (DCU) og banelandsholdet.

Der vil både være mandlige og kvindelige ryttere at finde på STARK – Peter Ellegaard Track Team, der ifølge en pressemeddelelse repræsenterer en stærk blanding af verdensklassebaneryttere, nogle af landets mest erfarne profiler og fremtidens store stjerner.

- Dette team er en helt ny retning for dansk banecykling, lyder det fra Anders Fynbo, som er stifter og teammanager.

5. dec. 2024 kl. 21:40

Julemænd og -koner er flyttet ind i Ringe

Traditionen tro er julen flyttet ind i Jonna og John Godtfredsens musikbutik. Se juleudstillingen i videoen her.

Traditionen tro er julen flyttet ind i Jonna og John Godtfredsens musikbutik. Se juleudstillingen i videoen her.

5. dec. 2024 kl. 20:47
Friluftsland Odense

Nu haler kvinderne ind: Flere end nogensinde svinger fiskestangen

LYT
Del
Link
kopieret!

Lystfiskeri er en hobby, som tidligere har været - og overordnet stadig er - domineret af mænd.

Men de seneste ti år er antallet af årslicenser til fiskeri udstedt til kvinder mere end fordoblet. Det viser tal fra Fiskeristyrelsen.

Den udvikling mærker de også hos Friluftsland i Odense, der forhandler outdoor-udstyr og -beklædning.

Her var det for få år siden primært en forretning, der blev besøgt af mænd, men det har ændret sig anno 2024, skriver butikken i en pressemeddelelse.

– Outdoor er ikke længere noget kun for et smalt publikum, det er blevet noget for alle, lyder det fra Bo Suhr Willumsen, der er butiksansvarlig i Friluftsland Odense.

5. dec. 2024 kl. 20:00
Ole Holbech

Stjernerig familie bag italiensk prygelknabe

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Marcellino Gavio var teenager, var der ikke mange italienere, der kendte ham - ud over den nærmeste familie i den lille norditalienske by Castellazzo Bormida med 4.500 indbyggere,
Hans forældre drev et landbrug, men Marcellino ville noget mere.

Han blev lastbilchauffør, fik sit eget firma, og da han lukkede sine øjne i 2009, 77 år gammel, var der bygget et økonomisk fúndament, som i dag har gjort familien til en af Italiens rigeste.

Fundamentet består af ejerskabet af store dele af Italiens motorvejsnet og betydelige investeringer i udlandet, herunder Brasilien og USA.

I fynsk sammenhæng er det ejerskabet af koncernselskabet ASTM og Itinera, der er interessant.

Selskaberne ejes igennem holdingselskabet Nuova Argo Finanziaria.

ASTM, der havde en omsætning på over fire milliarder euro i 2023, ejer Itinera, der bygger Nyt OUH i Odense, supersygehuset i Køge og Storstrømsbroen. Indtjeningen var på 545 millioner euro før skat og egenkapitalen er på

Økonomisk har det ikke været en spændende opgave i 2023.

Thomas Greve
Storstrømsbroen, der har givet Itinera hovedbrud og økonomiske lomme smerter.

Især på Storstrømsbroen blev der i 2023 registreret tab på 33 millioner euro. De samlede tab fra projektet i 2022 var betydeligt højere, nemlig 182,2 millioner euro, fremgår det af selskabets regnskab.

Omsætningen steg dog med 25 procent, men det gjorde gældsbyrden også - fra 25,8 til 81,3 millioner euro.

Til gengæld kunne Itinera glæde sig over en væsentligt forbedret indtjening. Selskabet opnåede et resultat før skat på 48 millioner euro mod et positivt nettoresultat på 28,7 millioner euro i 2023 sammenlignet mod et tab på 181 millioner euro.

Det skyldtes bl.a., succes i det italienske marked og vækst i USA via datterselskabet Halmar International bl.a. arbejder på flere undergrundsstationer, JFK Airport og et viaduktprojekt i Harlem, oplyses det i årsrapporten.

Modvind på cykelstien

Mens Itinera i har oplevet strid modvind på cykelstien over overskrifter i medierne i Danmark med beskyldninger om manglende styr på underleverandører, der underbetaler, massive leveringsforsinkelser og problemer med at holde budgettet, er Gavio-familien kendt for at gå stille med dørene.

Og i forbindelse med Corona-krisen, som Itinera også var ramt af, fremhævede Forbes i en artikel Gavio-koncernen som et af flere socialt ansvarlige firmaer, da man i 2022 gav en bonus på en million euro til arbejdere med under 50.000 euro i indtægt - svarende til 300 euro pr ansat.

Det skete for at modvirke inflationen og stigende leveomkostninger.

I forbindelse med sagen om Tekno Fire og deres 270 albanske ansatte, satte Itinera i første omgang samarbejdet med albanerne på pause, mens DR’s oplysninger om retur-kommission blev undersøgt.

Men nu er de tilbage i arbejde, og det får Itinera ikke ros for af 3F, der mener, at Itinera har været for lidt grundige og for hurtige til at lukke albanerne ind i varmen igen.

Påstande, der tilbagevises af firmaet.

Fedag besluttede Region Syddanmark så at gennemføre en ny undersøgelse, og Vejdirektoratet har afvist at tage albanerne tilbage, oplyser DR.

Læs også: Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid
Gå tilbage Del
4. dec. 2024 kl. 13:47

Albanere er tilbage i arbejde på Nyt OUH efter sag om lønstrid

Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix/arkiv

Striden om underbetaling af 135 albanske medarbejdere i firmaet Tekno Fire på Nyt OUH er endt med, at albanerne atter arbejder på Nyt OUH.

Det oplyser Itenera - en af hoved-entreprenørerne på projektet til TV 2 Fyn.

Oplysningerne kommer efter, at DR tirsdag kunne oplyse, at 270 albanske medarbejdere er blevet tvunget til at betale cirka en tredjedel af deres løn i Danmark tilbage til deres arbejdsgiver i Albanien.

Tekno Fire har også medarbejdere ansat på byggeriet af den nye Storstrømsbro og det nye supersygehus i Køge.

- Efter interne og eksterne undersøgelser har Itinera besluttet at fortsætte samarbejdet med Tekno Fire, siger Barry Crouchman, Nordic Area Manager, Itinera S.p.A.

Suspensionen er trukket tilbage efter, at Itinera selv har undersøgt sagen. Det fremgår af en mailkorrespondance til DR, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Fandt ikke sted i Danmark

- Efter Itinera modtog påstandene om underleverandøren Tekno Fires formodede returkommissions-ordning og personlige trusler mod deres ansatte, besluttede Itinera torsdag den 28. november 2024 midlertidigt at suspendere Tekno Fire, mens anklagerne blev undersøgt. Efter hvad Itinera kan erfare, refererer de begivenheder, der henvises til i dokumentaren, der blev sendt på DR den 3. december 2024, til aktiviteter og/eller forretninger, der ikke har fundet sted i Danmark, hedder det korrespondancen til DR.

Efter Itineras mening beviser dokumentaren ikke, at der eksisterer en Tekno Fire returkommission-ordning, og som led i Itineras undersøgelse, har alle Tekno Fire medarbejdere på byggepladserne i Køge og Kalundborg besvaret spørgeskemaer, som er gennemført af et eksternt advokatfirma om vilkår og betingelser for Tekno Fire medarbejdernes ansættelse.

- I både Køge og Vordingborg var Itineras kunde til stede. Itinera har ikke fundet beviser for misbrug. Baseret på fakta, og de indsamlede beviser, har Itinera derfor besluttet at ophæve suspensionen og genindsætte Tekno Fire med virkning fra onsdag den 4. december 2024, hedder det i koresspondancen.

DR’s oplysninger bygger på viden hos seks medarbejdere, men i går kunne 3F’s forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe konstatere, at man har kendskab til 20 medarbejdere, der også har betalt penge retur.

Fagforening stadig ikke tryg

Hos 3F’s bygningsarbejdere i Odense giver formanden Torben Knudsen ikke meget for Itineras undersøgelse.

- Vi har set den model massevis af gange. Itinera har valgt en advokat til at undersøge sig selv. De medarbejdere, man har interviewet, føler sig formentlig også under et vist pres, siger Torben Knudsen, der efterlyser, at flere regionspolitikere træder i karakter.

I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal – den model, som Tekno Fire har været anklaget for at bruge.

Egenkontrol på arbejdspladsen

På papiret burde byggeriet af Nyt OUH sikre alle medarbejdere en ordentlig løn- og gode arbejdsforhold.

Den italienske hovedorganisation for byggeriet, Odense Hospital Project Team (OHPT), bestående af CMB/Itinera, udfører egenkontrol på byggepladsen og BDO er ansat til at tjekke gældende arbejdsklausuler på byggeriet.

Sidste år kunne TV 2 på baggrund af en aktindsigt oplyse, at man havde gennemført 78 kontroller, hvoraf nogle afslørede uregelmæssigheder, men ikke udløst bøder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra projektdirektør Kenneth Holm fra Nyt OUH’s bygningsledelse.

DR oplyser i en mail til TV 2 Fyn, at de til fulde står inde for dokumentaren.

Og der er da også lignende sager fra historiens glemsel, som nu kommer frem.

Blik- og Rørforbundet på Fyn har haft flere sager med underleverandører til Itinera, der har underbetalt deres medarbejdere og snydt med timeregistreringer.

I 2022 fandt 3F fandt ud af, at det portugisiske firma Vilaplano Construction på Nyt OUH systematisk underbetalte sine 49 ansatte ved at kræve returkommission, når de kom retur til Portugal– altså ligesom de albanske medarbejdere.

Itinera oplyste ved den lejlighed, at man ikke kendte til forholdene.

Samme år blev rumænere hos en underleverandør til konsortiet på Storstrømsbroen med Itinera i spidsen opdaget i en lignende praksis.

Sideløbende har Itinera haft problemer med arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen, og så store økonomiske udfordringer, at Vejdirektoratet gav Itinera udlæg for at fortsætte det forsinkede arbejde.

Læs også: 400 rum på nyt sygehus i Odense er ramt af skimmelsvamp
Gå tilbage Del
15. feb. 2023 kl. 9:26

400 rum på nyt sygehus i Odense er ramt af skimmelsvamp

Ole Holbech

Det vides ikke, om skimmelsvampen har forsinket byggeriet af OUH yderligere, skriver Fyens Stiftstidende.

Flere hundreder rum og toiletkabiner på det nye Odense Universitetshospital er blevet angrebet af skimmelsvamp. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Et omfattende arbejde med at få bugt med de trådformede mikrosvampe er i gang og forventes at vare yderligere et halvt år.

Årsagen til, at skimmelsvamp har kunnet vokse i de nybyggede rum og toiletkabiner er ifølge Fyens Stiftstidende, at regn er trængt ned igennem utætte tage på byggeriet.

Supersygehuset bygges af den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera. Ifølge Arolodo Tegon, der er chef for den italienske totalentreprenør, opdagede de problemerne for et år siden og begyndte herefter at udbedre fejlene.

Taget er leveret af en underleverandør, og det er det samme tag, der ligger på alle bygninger.

- Vi er i dialog med vores underentreprenør om, hvad der er sket, men kan ikke melde noget ud på nuværende tidspunkt. Det er selvsagt ikke acceptabelt, at der trænger vand ind i et byggeri, siger Arolodo Tegon i et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende.

Konkret er der ifølge avisen tale om cirka 400 rum og 200 toiletkabiner, der skal stå på sengestuer.

Byggeriet af det nye supersygehus, som kaldes Nyt OUH, er blevet forsinket flere gange. Senest i december 2022, hvor der blev tilføjet yderligere et år, før hospitalet kan tages i brug.

I samme omgang blev det meldt ud, at byggeriet forventes at blive mere end en halv milliard kroner dyrere. Det skyldes blandt andet prisstigninger.

Det første spadestik til hospitalet blev taget i 2016, og byggeriet af selve hospitalet begyndte tre år senere. Planen var, at det skulle stå færdigt i slutningen af 2022.

Regionerne forventer nu, at Nyt OUH kan tages i brug i slutningen af 2025.

Det er uvist, om skimmelangrebet har haft indflydelse på den seneste forsinkelse, skriver Fyens Stiftstidende.

Flere hospitalsbyggerier har været ramt af forsinkelser. Også et nyt hospital i Hillerød og Sjællands Universitetshospital i Køge bliver afleveret senere, end først forventet.

På Nyt OUH medførte byggesjusk hos en underleverandør til byggekorsortiet, at der måtte bruges tid på udbedring af skimmelsvamp i 400 rum.

Også på Nyt OUH er italienerne som bekendt stærkt forsinket, og dagbøderne var vokset til 377 millioner kroner, da Region Syddanmark for nylig besluttede at hæve prisen for byggeriet til 9,6 milliarder kroner, udskyde byggeriet endnu en gang, men også at kompensere CMB Itinera for at have pålagt konsortiet ekstraopgaver,

I forbindelse med byggeriet af det nye supersygehus i Køge, er italienerne tidligere blevet mødt med dagbøder for forsinkelser.

Vi er klassens bedste

Der er altid to sider af en sag, og da Itinera tirsdag såede tvivl om DR’s dækning af sagen vedrørende Tekno Fire, oplyste man samtidig, at underleverandørernes indsats på området konstant overvåges af Itinera gennem forskellige kontroller og foranstaltninger.

Det skete med en salut om, at Itinera er bedre end standarden i branchen.

- I løbet af vores 6,5 år i Danmark har Itinera oplevet tilfælde af brud på forskellige regler hos nogle få underleverandører, og de er alle blevet udbedret efter de danske regler. Statikken på området viser, at Itineras andel af arbejdsmarkedsager er markant under det nationale gennemsnit for branchen. Vi har fastholdt dette lave niveau af sager, da vi har haft vores eget kontrolsystem på plads siden dag ét. Vores egen lønkontrol suppleres af andre kontrolsystemer i hhv. regionerne og i Vejdirektoratet, oplyser Itinera.

Det hører med til nuanceringen af billedet, at Vejdirektoratet i Norge har oplyst, at man ikke ønsker Itinera ansat på projekter i Norge.

5. dec. 2024 kl. 19:33

Direktør ærgrer sig over udskudt millionbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

240 millioner.

Det er prisen for det anlagte byggeri af Syddansk Erhvervsskole.

Det bliver dog udskudt som følge af regeringens ungdomsuddannelsesreform.

Det ærgrer direktør for Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, som dog understreger, at planerne er udskudt, men ikke droppet.

- Vi opgiver ikke, vi sætter det på pause. Det er ærgerligt, men det er ikke noget at gøre ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.

Tilbage i 2022 meddelte skolen ellers, at skolens bestyrelse havde besluttet at skifte den nuværende adresse på Risingvej ud med helt nye og moderne lokaler på Munkebjergvej.

5. dec. 2024 kl. 19:00
Thomas Larsen-Bjerre

Katastrofal ulykke på silo lever op til kedelig statistik for udenlandsk arbejdskraft

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Fyns Politi tirsdag i sidste uge slog storalarm på Flemløse Biogasanlæg, lignende det en tragisk ulykke, der i første omgang havde ramt franske, belgiske, tyske og ungarske medarbejdere.

Det var nemlig firmaer fra de fire europæiske lande, der var tilmeldt det lovpligtige RUT-register, et register for udenlandske virksomheder, som midlertidigt laver opgaver i Danmark, sådan at myndighederne kan føre tilsyn med, at virksomhederne overholder danske regler om for eksempel arbejdsmiljø og skat.

Men det stod hurtigt klart, at de fleste medarbejdere, der er dræbt og kommet til skade er fra helt andre lande.

To af de tre dræbte er rumænere - den sidste er belgier, mens gruppen af tilskadekomne tæller to rumænske, tre polske og en belgisk statsborger.

Dermed lever ulykken op til den kedelige statistik, der netop er blevet offentliggjort i en rapport fra Aalborg Universitet om migrantarbejderes sikkerhed og arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen i Danmark.

Fra 2016 til 2022 udgør migrantarbejdere cirka 37 procent af alle dødelige arbejdsulykker, men udgør kun cirka 12 – 13 procent af den samlede beskæftigelse.

Der sker underrapportering af migrantarbejderes arbejdsulykker både på skadestuer og især blandt arbejdsgiveres lovpligtige anmeldelser.

Det estimeres, at kun hver femte arbejdsulykke for migrantarbejdere fra nye EU-lande registreres.

Ifølge formanden for de fynske bygningsarbejdere i 3F, Torben Knudsen, oplever fagforeningen desværre ofte, at udenlandsk arbejdskraft kommer til skade.

- Og det sker ofte, at medarbejderne så lyver om det for ikke at blive sendt hjem igen. Det har vi adskillige eksempler på, siger Torben Knudsen, der understreger, at han ikke har kendskab til forholdene på Flemløse Biogasanlæg.

Polakker og rumænere

I forbindelse med ulykken i Flemløse og i månederne op til, kan der sammenstykket et fragmenteret billede af den arbejdskraft, der arbejdede med udvidelsen af biogasanlægget.

De ansatte ved det belgiske firma Bio Dynamics, der efterfølgende har fået et strakspåbud for manglende sikkerhed på siloens tag under støberiarbejdet, blev allerede den 25. maj i år kontrolleret af Arbejdstilsynet og påbudt, at deres medarbejdere i deres arbejde med teleskoplæsser, kraner og gaffeltrucks skulle udstyres med et dansk kørekort til at betjene maskinerne.

De seks medarbejdere, som tilsynet talte med i det belgiske firma, bar alle polske navne.

Bio Dynamics har ikke svaret på den skriftlige henvendelse, som TV 2 Fyn har sendt til firmaet.

Godt en uge før ulykken aflagde Arbejdstilsynet besøg hos beton og konstruktionsfirmaet Ferbeco fra Belgien, men de syv medarbejdere man talte med, var alle rumænere.

Her fandt tilsynet dog ikke noget at komme efter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her