Fynsk gymnasium blokerer for elevers internetforbrug
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Elever på Nyborg Gymnasium kan bruge internettet i timerne, men en lang række hjemmesider med spil, streaming, sociale medier og shopping er blokeret.
På de fleste gymnasier må eleverne ikke bruge populære sider som Facebook, Instagram, Tiktok, Youtube eller diverse spille- og pornosider. Men på Nyborg Gymnasium er det slet ikke muligt.
Her har man det seneste år nemlig sorteret i elevernes adgang til internettet og blokeret flere hjemmesider. Det skriver Kristelig Dagblad.
Anders kom igennem sit misbrug:
- Jeg foretak alkohol fremfor min familie
For svendborgenseren Anders Gregersen tog det ni år og flere behandlingsforløb, før han kom ud af sit alkoholsmisbrug.
Det var hjemme på barndomsværelset i Svendborg, at Anders Gregersen som 16-årig for første gang drak en øl.
- Jeg var nysgerrig, jeg ville smage, hvordan en øl smager. Jeg ville mærke promillerne bevæge sig ud i blodet, fortæller Anders Gregersen.
Forældrene bankede ofte på døren til Anders' værelse, uden der blev lukket op. I starten tænkte hans lillesøster Mette Gregersen bare, at storebroren var teenager og ikke vil forstyrres. Men en øl blev til flere, og de tomme dåser gemte Anders væk under sengen. Til sidst var der ikke mere plads under sengen, og dåserne væltede ud, og forældrene fandt dem.
- Jeg tænkte ikke i starten, at det var et alkoholmisbrug. Det var først, da Anders drak steder, som ikke var hensigtsmæssigt som på sit daværende arbejde i biograf Scala Svendborg, fortæller Mette Gregersen.
Alkoholforbruget stiger
Det er først, da Anders er 18 år, han begynder at drikke ude med sine venner og gå i byen. Indtil da han havde kun drukket alkohol alene og hjemme på værelset.
- Udadtil lignede det bare, at nu var jeg begyndt at gå i byen og være ung. Men jeg havde svært ved at stoppe med at drikke dagen derpå. Jeg havde en stor trang til at drikke, uddyber Anders Gregersen.
Hans forældre konfronterer ham flere gange i teenageårene, når de kunne se, at Anders havde drukket for meget. Anders' alkoholsmisbrug tærer på familien.
Anders Gregersens historie er ikke en enkeltstående historie. Danskernes forbrug af alkohol stiger, og en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at over 860.000 danskere drikker for meget. Det svarer til knap 20. procent af den voksne befolkning. I uge 40 sætter Alkohol & Samfund sammen med TrygFonden fokus på vores forbrug af alkohol i Danmark.
- Mine forældre og jeg holdt Anders' misbrug hemmeligt for at beskytte ham og os selv. Vi havde en idé om, hvordan samfundet ser ned på alkoholikere, fortæller Mette Gregersen
Men Anders Gregersen havde svært ved at stoppe festen. Der skulle mere og mere alkohol til for at give ham den boblende følelse indvendig. Det var først, da hans chef i biografen konfronterede ham, fordi Anders var mødt beruset på arbejde. Efter samtalen med chefen startede Anders som 21-årig for første gang i et offentligt forløb for hans alkoholmisbrug.
Alkohol er gift
- Menneskekroppen er rigtig dygtig til at forbrænde alkohol, men alkohol er ren gift for leveren, fortæller læge og forsker i leversygdomme hos SDU Maja Thiele.
Der sker både kortvarige og langvarige effekter, når du drikker alkohol, forklarer forskeren.
- De kortvarige effekter ved at drikke alkohol er, at hjernen oplever at give slip, når du drikker alkohol. Mange føler, de bliver sjovere og føler sig bedre tilpas. De værste effekter er de langvarige. Fordi de kan give depression, nedsat indlæring og kan svække både din korttidshukommelse og langtidshukommelse.
For nyligt lavede Maja Thiele et forskningsforsøg, hvor hun gav femten forsøgspersoner store mængder alkohol. Og resultatet var overraskende.
- Vi kunne se promillen steg til 1.0 efter 30 minutter, men promillen var i gennemsnit dobbelt så høj i leverens blod. Her vil de fleste mennesker føle sig rigtig fulde. Hos nogle af vores forsøgspersoner var promillen tre gange så høj i leveren sammenlignet med resten af kroppen. Vi kunne også vise, at leveren allerede 24 timer efter drukturen reagerer med det samme ved at lave en overraskende stor mængde arvæv. Som med tiden kan blive til skrumpelever.
Maja Thiele mener, at for mange danskere misbruger alkohol på grund af de kortsigtede effekter.
- Et alkoholmisbrug ved jeg som leverlæge er ødelæggende for alkoholsmisbrugeren, men også personens pårørende.
Ud af misbruget
Der skulle gå ni år, hvor Anders Gregersen vekslede imellem at være tørlagt og få tilbagefald, før at han selv erkendte sit alkoholmisbrug.
- Jeg havde prøvet i ni år med flere forskellige behandlingsforløb, psykologer, hypnotisører, og der var intet der hjalp for mig. Jeg havde mistet mit arbejde, min familie kunne ikke klare mere.
Det var først, da Anders Gregersen som 30-årig gik i et intensiv seks ugers behandlingsforløb i Jylland, at behandlingen hjalp. Og han kom helt ud af sit alkolholmisbrug.
I dag har Anders Gregersen været ædru i 3,5 år. Han arbejder som udskolingslærer på Ørstedskolen i Rudkøbing på Langeland, hvor han underviser elever i 8. og 9. klasse.
- For fire år siden da jeg stod i mit misbrug, ville jeg aldrig have troet, at jeg igen skulle arbejde som lærer.
Tag snakken
Alle de år hvor Anders Gregersen kæmpede med sit alkoholmisbrug, kunne hans familie ikke trænge igennem til ham.
- Alkoholen har fungeret som et skjold, jeg foretrak alkohol fremfor min familie. Det er først efter mit intensive behandlingsforløb, jeg har fået øjnene op for, hvor meget mit alkoholmisbrug har påvirket min familie, fortæller Anders Gregersen.
Han har igen i dag en tæt relation til sin familie og han har fundet glæden i sit privatliv og i sit arbejde.
- Det er ikke en skam at blive ramt, det er kun en skam, hvis du ikke gør noget ved dit alkoholmisbrug. Jeg håber min historie får pårørende til personer med et misbrug til at tage snakken.
Danskernes alkoholforbrug
Over 860.000 danskere drikker for meget – det svarer til knap 20. procent. af den voksne befolkning.
Hver tredje af os har personer i det nærmeste netværk, der drikker for meget.
Men to ud af tre af os har svært ved at begynde samtalen med personen, vi er bekymret for.
Over halvdelen af befolkningen mener, at danskerne drikker for meget.
44% af befolkningen håber på, at den danske alkoholkultur ændres.
Kilde: Alkohol & Samfund, TrygFonden
Der er dog fortsat fri forbindelse, når de fynske elever skal bruge et onlineregneprogram eller nogle leksikale oplysninger fra Wikipedia.
- Vi må konstatere, at de unge ikke helt har lært at håndtere deres forskellige devices og internetforbindelser, og resultatet er, at en stor del af gymnasieelevers koncentration er røget de seneste år. Der er nogle, som synes, det er formynderisk at blande sig i det her, men jeg ser det som det vigtigste, vi har gjort for at sikre ro, nærvær og fordybelse i undervisningen, siger Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium, til Kristeligt Dagblad.
Samtidig har gymnasiet ligesom i mange folkeskoleklasser indført et mobiltelefonskab. Her skal eleverne lægge deres mobiltelefon inden times begyndelse.
Forslag kom fra eleverne selv
Rektoren drager en parallel til, at gymnasiet i 2018 var det første til at indføre totalt rygeforbud, hvilket siden blev bakket op af landsdækkende lovgivning.
Selve initiativet til at blokere de internetsider, der er størst fare for, at eleverne kan blive distraheret af, udgik i øvrigt ikke fra ledelsen, men elevbestyrelsen på gymnasiet.
- Der skal ikke mange små afbrydelser i vores koncentration til, før nettet fanger os ind og forstyrrer os i undervisningen. Det tror jeg også, de fleste af vores elever selv kan se, siger Asmus Lewis, gymnasieelev i 3. g. og medlem af elevbestyrelsen.
Gymnasium er first mover
Nyborgs håndfaste skærmpolitik indgår i en ny bog, ”Skærme i skolen”, som udkommer i torsdag. Ifølge bogens forfatter, pædagogisk konsulent og ph.d. i klasseledelse Dorte Ågård, står Nyborg forholdsvis alene i en gymnasieverden, hvor lærere og ledelse holder sig tilbage fra at sætte grænser for elevernes brug af skærme og distraherende internettjenester.
Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.
Men hun håber, at flere vil følge trop.
- Jeg betragter Nyborg Gymnasium som first movers i forhold til at turde være en autoritet og påtage sig ansvaret for, hvornår skærmene skal vælges til og fra, siger Dorte Ågård til Kristeligt Dagblad.
I sin bog beskriver Dorte Ågård, hvordan gymnasieverdenen blev taget på sengen, da smartphone-revolutionen fra 2007 til 2009 førte til, at alle unge pludselig havde adgang til internettet.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
kopieret!
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Et opkald vendte op og ned på det hele, da Eydis blødte fra begge bagben
Flere gange i mere end et år har en mor og datter oplevet mystiske og uhyggelige hændelser ved deres hestefold. En af hestene er blevet skåret i, overvågningskameraer er blevet drejet og slukket, og ukendte personer er blevet set på folden, når mørket er faldet på.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
kopieret!
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Fynsk skibsværft servicerer skibe med russisk gas
kopieret!
Det fynske skibsværft Fayard servicerer store tankskibe med naturgas fra Rusland. Herunder tørdokning til eftersyn af skibene, hvilket gør fragt af gas muligt gennem Arktis på trods af sanktioner mod den russiske energisektor.
Det fortæller Financial Times i en artikel, som er blevet til på baggrund af satellitfotos og sporingsdata fra analysefirmaet Kpler.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har værftet serviceret ni skibe med russisk gas, skriver Financial Times. De fleste ejet af shippingfirmaer som græske Dynagas og canadiske Teekay.
Af hensyn til forsyningssikkerhed er det endnu ikke ulovligt at transportere russisk gas, og det er dermed ikke ulovligt at servicere skibene. Fra marts bliver det dog ulovligt at omlade russisk gas i europæiske havne.
Overfor Børsen afviser Fayard påstandene i Financial Times. TV 2 Fyn afventer en kommentar fra Fayard.
Ringe Fængsel i stor udvidelse - plads til mange flere fanger
kopieret!
Danmark skal bruge markant flere fængselsceller og og arrestpladser, og nu skal 50 flere fanger flytte ind i Ringe Fængsel.
Det er nemlig blevet udvidet med 4.400 nye kvadratmeter, hvilket bringer fængslets samlede kapacitet op på 141 pladser.
- Kriminalforsorgen har et historisk højt belæg, og vi har brug for ekstra pladser. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan åbne 50 nye pladser i Ringe Fængsel. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Celler og isolation
De nye 4.400 kvadratmeter indeholder fællesfaciliteter, 10 celleafsnit samt en isolationsafdeling.
For at sikre den bedste opstart vil der gradvist blive overflyttet indsatte til de nye pladser. De indsatte vil bestå af udvisningsdømte, som det også er tilfældet i de resterende afdelinger af Ringe Fængsel i dag.
Kriminalforsorgen arbejder fortsat løbende på at rekruttere fængselsbetjente på landsplan, og de første medarbejdere er allerede startet i Ringe. De har løbende trænet, testet og simuleret hverdagen, så de er bedst muligt klædt på, når de nye pladser tages i brug, fremgår det af en pressemeddelelse.
Åbningen af de nye bygninger og pladser markeres den 16. januar.
- Skræmmende at folk kan finde på sådan noget
kopieret!
Der er forfærdelse og væmmelse blandt beboerne på gaden i Stenstrup, efter at det er kommet frem, at en hest i lokalområdet er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
- Der er ikke nogen respekt i det, siger Carl William, der har boet i byen i 29 år.
- Ethvert menneske, der er nødt til at tage vold ud på dyr, i stedet for at håndtere deres egne problemer, det er en frygtelig tanke.
Hoppen, der er blevet mishandlet, er fra en gård i Stenstrup.
- Det er skræmmende, at folk kan finde på at gøre sådan noget, siger Betina Andersen.
Akut vejarbejde spærrer spor og skaber trafik på Lillebæltsbro
kopieret!
Et akut vejarbejde på E20 på den nye Lillebæltsbro mod Jylland betyder, at højre spor er spærret på broen frem til omkring klokken 14, hvor arbejdet forventes afsluttet.
Det kan give langsom trafik på broen, skriver P4 Trafik.
Lægevagten får alt for mange af disse opkald - nu løfter de pegefingeren
kopieret!
Når man ringer til lægevagten, er det fordi, man har akut brug for hjælp.
Sådan burde det i hvert fald være, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse, hvor de samtidig oplyser, at lægevagten hver uge får mere end 1.000 uønskede opkald.
De uønskede opkald er opkald, der kan vente og giver unødvendig ventetid for dem, der har akut brug for hjælp.
Region Syddanmark understreger, at det ikke er målet at skræmme folk fra at kontakte lægevagten, men at få borgerne til at overveje, om deres opkald kan vente.
- Kan det vente, så skal man kontakte sin egen læge og i stedet lade akut syge komme til hos lægevagten, siger formanden for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V).
McDonald’s-kunde fik sit pis i kog og måtte hentes af politiet
kopieret!
Mandag eftermiddag udspillede der sig et drama på McDonalds i Odense Banegård Center, da en 31-årig mand fra Herning truede en medarbejder.
Han blev efterfølgende bortvist og hamrede en vodkaflaske ind i døren til vagternes kontor, oplyser politiet. Ifølge mandens egen forklaring ville han tisse på kontoret.
Det mente man på kontoret ikke var en god idé, og i stedet urinerede den 31-årige op ad en glasfacade til fuldt skue. Det må man ikke, og politiet valgte at tage ham med på stationen.
Det var den 31-årige var ikke tilfreds med, og eder og forbandelser føg mod patruljen. Det endte med at koste manden en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale.
Tre kvinder og tre mænd kæmper om at vinde ny talentpris
kopieret!
Seks fynske sportstalenter er nomineret til Jørgen Autzens Talentpris, som uddeles lørdag. Prisen, der tidligere blev uddelt under navnet “Årets Fund”, er tidligere blevet vundet af navne som Viktor Axelsen og Lasse Norman Hansen, og uddeles for første gang med det nye navn.
Den tidligere badmintonleder og lokale radioreporter Jørgen Autzen, som døde i 2023, testamenterede sin formue til den fynske idrætsungdom, og han ønskede, at der skal uddeles en pris til både et kvindeligt og et mandligt talent ved Sportslørdag.
Med titlen følger 20.000 kroner til hver, og nu er alle seks nominerede fundet.
Nominerede til Jørgen Autzens Talentpris
Anne Hauge
Anne Hauge fra Odense Beachvolley Klub har vundet adskillige danske ungdomsmesterskaber og har også deltaget flere gange ved ungdoms-EM og i forskellige internationale turneringer. Hun har de seneste år etableret sig i top-10 hos seniorspillerne herhjemme og vandt i år DM bronze.
Maja Helene Hansen
Maja Helene Hansen fra OB Bordtennis har været dominerende i de danske ungdomsrækker og er første single på det danske ungdomslandshold, der vandt det nordeuropæiske mesterskab. Her fik hun trods sine kun 17 år også debut på seniorlandsholdet, og hun banker for alvor på hos senioreliten herhjemme. Har mange flotte internationale resultater og spiller til dagligt i den tyske liga. Hun beskrives som det største fynske bordtennistalent siden Charlotte Polk.
Hedvig Valbjørn Gydesen
Hedvig Valbjørn Gydesen fra Orienteringsklubben Melfar er spået til at være den næste danske kvindelige orienteringsstjerne. Dobbelt dansk mester i Sprint og Knock out sprint. Gør fremskridt på den internationale scene, og hun er i år avanceret til en plads som nr. 15 på World ranking sprint.
William Martin
Ungdomslandsspiller i flere årgange, og i dag på U18-landsholdet. Vandt NM i U17 med OB og satte en unik scoringsrekord i den danske U17 liga med 39 mål i 20 kampe. William Martin har i år fået debut på OB’s førstehold, og har allerede bidraget med mål.
Frederik Wolff Møller
Frederik Wolff Møller fra GOG beskrives som det største fynske målmandstalent i håndbold igennem en årrække. Ungdomslandsholdsspiller og flerfoldig dansk ungdomsmester. Vandt sølv ved U18-EM, hvor han kom på All Stars holdet. Trods sine kun 18-år er han udtaget til U21-landsholdet og har fået debut på GOG’s hold i håndboldligaen.
Mads Fredsøe Sørensen
Vinder af det tyske mesterskab ADAC sidste år. Mads Fredsøe Sørensen fra Fyens Motor Sport har i 2024 kørt som prof på et Italiensk juniorteam og har opnået fine resultater ved både EM og i det Italienske mesterskab. I 2025 skifter han til et tysk team og skal deltage i EM i 250cc klassen.
Prisen gives af en komite, der består af medlemmer fra TV2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fynske Idrætsforbund. Der vurderes ud fra talent, potentiale og resultater.
Siden 1996 har Fyens Stiftstidende stået bag kåringen af ”Årets Fund”. Men da der er et klart sammenfald med målgruppen for Jørgen Autzens Talentpris, har Fyens Stiftstidende besluttet at give stafetten videre til Fynske Idrætsforbund, således at cykelrytteren Ida Fialla ved Sportslørdag 2023 blev den sidste i rækken, der blev kåret som ”Årets Fund”.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Prisen uddeles lørdag ved Sportslørdag i Odense Idrætshal. Her uddeles også prisen Årets Sportsnavn på Fyn.
Havnaturen omkring Fyn skal genoprettes for flere millioner kroner - her sættes der ind
kopieret!
Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs.
Sådan er ordlyden i en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvori det fremgår, at aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) er enige om, hvor de første 100 millioner kroner skal bruges.
De går til projekter i blandt andet Sydfynske Øhav og Storebælt, hvor der har været massivt stenfiskeri og derfor behov for genopretning af havnatur.
Der afsættes også 19 millioner kroner til at genoprette store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt til fordel for en lang række arter som havkarusse, ulk, stenbider, torsk og havkat.
Frem mod 2030 er der afsat 500 millioner kroner til genopretning af havnaturen.
Cyklistforbundet fremhæver Odense - her er de langt foran Aarhus og København
kopieret!
Parkeringsforholdene for cyklister ved banegårdene i Aarhus og København er under al kritik. Sådan lyder det fra Cyklistforbundet i en pressemeddelelse, hvor de fremhæver Odense som et lyspunkt.
Forbundet så gerne, at de to største byer kigger mod Fyn og Odense for at se, hvordan man lokker folk til at hoppe op på jernhesten, når de skal til og fra toget.
I pressemeddelelsen lyder det fra Cyklistforbundet, at Odense Banegård er den station i landet, som flest cykler til og fra. Ifølge deres analyse kan gode cykelparkeringsforhold få op mod 15 procent flere til at tage cyklen til stationen og derfra bruge kollektiv transport.
Vognmand nægter af princip at betale kæmpe bøde for 21 bordbomber
kopieret!
En af Svendborgs store fyrværkeri-sælgere, Skræp Vognmandsforretning, har i fire år nægtet at betale en bøde på 50.000 kroner for manglende CE-mærkning af 21 bordbomber i tre styks pakninger.
Sagen er blevet en principsag for firmaet, der nu har sendt sagen i retten.
- Tidligere var fyrværkeri SIK-mærket, så blev det CE-mærket, der var gældende. I den forbindelse skete der en fejl, da vi fik en sending bordbomber tilsendt. 21 af dem var ikke mærket. Og det er OK, at vi får en henstilling eller måske en lille bøde, men 50.000 kroner. Det står simpelthen ikke mål med forbrydelsens omfang, siger direktør Casper René Eskildsen.
Svendborg-firmaet har igennem en årrække forsøgt at forlige sagen, men det er ikke lykkedes.
- Vi kan se, at flere og større sager har fundet et andet bødeleje, men det har åbenbart ikke kunnet lade sig gøre i vores tilfælde. Derfor vil vi gerne have en dommer til at afgøre sagen, siger Casper René Eskildsen.
Bøde hævet i 2020
En ny lov om produkter og markedsovervågning trådte i kraft i 2020, og den betyder, at man som minimum kan få en bøde på 50.000 kroner ved en lovoverskridelse.
Bøden kan sættes op, hvis der er tale om større mængder fyrværkeri.
CE-mærket er kort fortalt et mærke, der viser, at produktet lever op til europæiske regler.
Før bødeniveauet blev hævet, lå bøden for en sådan forseelse på cirka 20.000 kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sikkerhedsstyrelsen.