Der bliver knoklet på livet løs på det lille produktionskontor i Ørbæk.
Det fortæller Benjamin Jack Pedersen, der sammen med en barndomsven valgte at stifte virksomheden Bælg i januar 2019, og nu er deres virksomhed endelig blevet anerkendt for sit arbejde.
- Bælg er Danmarks mest innovative fødevarevirksomhed lige nu. Vi laver konfekthapsere - altså konfekture baseret på danske økologiske kikærter, siger Benjamin Jack Pedersen.
Spiser hapsere dagligt
De to fynske barndomsvenner vandt i juni den prestigefyldte konkurrence for fødevarer, Sol over Gudhjem, der blev afholdt på Bornholm.
- Det er mange tusinde timers arbejde, som kulminerer der, fortæller Benjamin Jack Pedersen.
Stifteren af den lille fynske konfekturevirksomhed spiser sit produkt hver dag, og han håber, at det er noget, der vil brede sig i samfundet, så de kan få gang i økonomien i virksomheden.
Der er andre virksomheder, der kæmper med økonomien. Selv om selskabet bag Tinderbox fik 21 millioner kroner i statsstøtte, har musikfestivalen fortsat underskud.