Genvalgt borgmester: Der skal være butikscenter på udskældt grund
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborgs genvalgte borgmester, Kenneth Muhs (V), vil have erhverv på den såkaldte Lynfrostgrund i Nyborg. Spørgsmålet var et af de helt store i valgkampen og delte politikerne.
Diskussionen om, hvad der skal ske med den såkaldte "Lynfrostgrund" i Nyborg, var et af de helt store spørgsmål i valgkampen op til kommunalvalget den 21. november, men nu slår Nyborgs genvalgte borgmester, Kenneth Muhs, fast, at der skal være erhverv på grunden.
Havnebad i Nyborg skal undersøges for infektions-bakterier
Bakterien vibrio vulnificus, der kan medføre infektion, er fundet i det kølevand, der skal bruges til opvarmning af Nyborg kommende havnebad.
Om to år skal Danmarks første opvarmede havnebad tages i brug i Nyborg, men inden projektet for alvor er kommet i gang, er der fundet bakterier i det kølevand, der skal varme havnebadet op.
Det viser en aktindsigt, som TV 2/Fyn står bag.
Det er Nyborg Kommune selv, der har anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om at vurdere nogle prøver, som analysefirmaet Eurofin har foretaget af det kølevand fra Fortum, som skal anvendes.
Kølevandet fra Fortum (det tidligere Kommunekemi) skal pumpes i en to kilometer lang havledning til Nyborgs Lystbådehavn for at varme vandet op, så det er 8-10 grader varmere end det omgivende havvand.
Kølevandet fra Fortum henter virksomheden selv ude i Nyborg Fjord, hvorefter det bruges til at køle virksomhedens kedler, inden det lukkes retur til Storebælt.
Prøverne fra kølevandet har imidlertid vist forekomst af bakterien Vibrio Vulnificus, der i værste fald kan være årsag til infektioner.
Den er dog naturligt forekommende i havvand.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er Vibrio Vulnificus en kendt sygdomsfremkaldende bakterie hos mennesker.
Analysen fra Eurofin, der er taget i augst måned, afslører dog ikke, hvor stort indholdet af bakterien er i kølevandet.
Og Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor anmodet Nyborg Kommune om at foretage supplerende målinger.
I samme ombæring bør kommunen undersøge, om den hævede temperatur i bassinvandet i sig selv kan udgøre en fare for opblomstring af havbakterien, hedder det.
Vibrio Vulnificus
Vibrio vulnificus er en bakterie, der lever i vandmiljøer såsom flodudmundinger, damme og kystnært hav. Bakterien kan forårsage sygdommen kendt som havkolera.
Vibrio Vulnificus kan inficere organismen ved indtagelse af fødevarer fra havet, oftest østers, men kan også komme ind gennem åbninger i huden ved svømning, eller anden færden i havet.
Symptomer på infektion kan være opkastning. diarre, mavesmerter, byldeagtigt udslæt.
Risikoen for at bakterien havner i blodomløbet, er specielt høj for mennesker med sygdomme, der påvirker immunforsvaret, såsom kræft, HIV og diabetes.
Kilde: Wikipedia.
Der findes ingen fastsatte grænseværdier for bakterien i badevand, men den formerer sig bedre jo varmere vandet er. Bakterien trives også bedre jo lavere saltkoncentrationen er i vandet.
Men de oplysninger får dog ikke Nyborg Kommune til at ryste på hånden i forhold til multibassinet på 1.250 kvadratmeter.
Bassinet bliver delt i et familiebassin med lav dybde og et større og dybere aktivitetsbassin til brug for vandsportsklubber, men ifølge vicekommunaldirektør Søren Møllegård forventer kommunen ikke, at bakterieindholdet skaber problemer.
- Vandet i det nye havbad bliver skiftet flere gange i døgnet, og der er mulighed for endnu hyppigere udskiftning, siger vicekommunaldirektør Søren Møllegård.
Ifølge Fortums direktør Thomas Agergaard er der ingen risiko for, at kølevandet kommer i kontakt med det affald, som virksomheden behandler.
Der kan højst blive tale om en kedel-lækage, men så stopper man blot anlægget.
Fortum stiller gratis kølevandet til rådighed, mens Nyborg Kommune bekoster ledningsnettet.
Vandet føres i havledning, der enten lægges på- eller i bunden af fjorden.
Hvis vandet mister noget af varmen, kan det eventuelt pumpes hurtigere igennem.
Selve havnebadet koster 46,6 millioner kroner at etablere. Nyborg Kommune støtter med 26,7 mio. kroner, mens Lokal- og Anlægsfonden bidrager med 9,2 millioner kroner.
Det kommer til at koste Nyborg Kommune cirka 800.000 kroner at drive havnebadet om året. Der bliver gratis adgang for publikum året rundt. Den daglige drift varetages af Nyborg Idrætscenter.
Ialt skal Nyborgs lystbådehavn bygges om for næsten 100 millioner kroner. Havnebadet er dog en af de helt store anlægsudgifter.
- Der skal laves erhvervsudvikling, for det er det sidste sted, vi har mulighed for at etablere erhverv. Også fordi der i det område er erhverv i dag. Derfor giver det rigtig god mening at fortsætte den udvikling. Blandt andet kan det nu lade sig gøre, fordi planloven er lavet om, så vi nu har muligheden for at komme videre. Den mulighed har vi ikke haft tidligere, siger Kenneth Muhs i et interview med TV 2/Fyn.
Plads til boksbutikker
Lige nu ligger Nyborg Lynfrost på den omdiskuterede grund, men tidligere har Tjærekompagniet ligget på grunden, der i dag er stærkt forurenet.
I løbet af valgkampen kom der flere bud på, hvad der skal ske med grunden. Nogle vil have grunden renset, andre vil have boliger, mens borgmester Kenneth Muhs og Venstre helst ser, at der kommer erhverv på grunden.
- Nu går vi ud i samarbejde med både de handlende og med borgerne, som er ret væsentlige i den her sammenhæng, da der jo er kunder i et potentielt indkøbscenter. Det som Venstre og andre har talt om er de her boks-butikker, som eksempelvis Power, El-Giganten eller Biltema, som vi ikke har plads til i midtbyen i Nyborg, fortæller Kenneth Muhs.
Socialdemokrater afviser butikscenter
Sexchikane: Her er årets mest opsigtsvækkende historie på Fyn
Sagen om sexchikane i byrådet i Nyborg bredte sig hurtigt til landsdækkende medier. Ung kvinde beskyldte kollegaer for at “klappe hende i røven”.
I løbet af 2017 har der på Fyn været et hav af politiske sager, der har fanget mediernes og fynboernes opmærksomhed.
TV 2/Fyns samfundsredaktion kigger tilbage på året, der har budt på sejre, nederlag og overraskelser. Den mest opsigtsvækkende historie kom frem i april fra Nyborg.
- En af de mest opsigtsvækkende politiske sager på Fyn opstod, da det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg, Sonja Marie Jensen, satte fokus på sexchikane og chauvinisme ved at fortælle om, hvordan hun var blevet ”klappet i røven” af en byrådskollega, siger TV 2/Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro.
I ugerne efter startede en intens jagt på det skyldige byrådsmedlem i Nyborg.
- Mens nogle hyldede den unge socialdemokrat, blev hun dog også kritiseret af mandlige byrådskollegaer for, at hun med sin beskrivelse mistænkeliggjorde alle mandlige byrådsmedlemmer i Nyborg Byråd, forklarer Jakob Risbro.
Sonja Marie Jensen har ikke på noget tidspunkt nævnt navnet på den pågældende.
Sådan gik valget for den unge socialdemokrat
Til gengæld bredte sagen om sexchikane sig fra Nyborg til hele landet.
- Hendes beskrivelse startede en landsdækkende debat om kvinder – og især unge kvinders - oplevelser i politik, og med ét blev hun landskendt og fik blandt andet en nyindstiftet socialdemokratisk kvindepris, fortæller samfundsredaktøren.
Selv om Venstre beholdt borgmesterposten i Nyborg, kunne Sonja Marie Jensen glæde sig over et fantastisk personligt valg i kølvvandet på sexchikane-sagen. Ved kommunalvalget i november fik hun 633 personlige stemmer - kun overgået af de to borgmesterkandidater, Kenneth Muhs (V) og Vibeke Ejlertsen (S).
- Jeg havde frygtet, at sagen om sexichikane ville koste mig valget, men jeg er meget overrasket over den opbakning, som jeg har fået, sagde Sonja Marie Jensen i november efter valget.
Hendes kvindelige kollega i byrådet, Camilla Noble, der også er medlem af Socialdemokratiet, genkendte, da sagen kom frem, ikke det billede, som partifællen havde beskrevet.
- Det er ikke et billede, jeg kan genkende. I en mandeverden er mænd, som mænd er, og der kan da godt falde kommentarer, men så er det med et glimt i øjet, forklarede Camilla Noble.
Ideen om et butikscenter blev katerogisk afvist af socialdemokraterne i valgkampen på grund af bekymringer for, hvilke konsekvenser det har for handelslivet i centrum af Nyborg. Men borgmester Kenneth Muhs afviser bekymringerne.
- Der er ikke nogen som siger, at vi skal gøre noget, som skader vores midtby. Tværtimod har vi netop på et økonomiudvalgsmøde besluttet at sætte flere penge af til at gøre noget for midtbyen, siger Kenneth Muhs.
På trods af at der er gift på grunden, er den ikke på regionens liste over forurenede grunde, der skal renses, da giften ikke truer drikkevandsressourcer.
Der er stadig frysehus i nogle af bygningerne på grunden, som er ejet af Philipsen Gruppen. Philipsen Gruppen vil gerne udvikle erhverv på grunden med store temabutikker.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang i Odense
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.