19. jun. 2020 kl. 10:40
Fotograf: Mikkel Skov Svendsen Redigering: Frank Weirsøe

Har ventet to år på tandlægen: Suzettes datter risikerer varige mén uden behandling

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end 2000 børn og unge på Fyn står på venteliste til en tandbehandling. Én af dem er Suzette Frovins datter, der risikerer varige mén.


I alt 2100 fynske børn og unge venter lige nu på at få en tid hos tandlægen, så de kan få ordnet deres tænder. Det tal er en kraftig forværring siden 2019.

Tandreguleringscenter Fyn (TRCF), der er et kommunalt samarbejde mellem fem fynske kommuner, kan ikke følge med, og ventelisten med patienter bliver længere og længere.

Én af dem, der har ventet længe, er Suzette Frovins datter.

- Hun har fået at vide, at hun skal have reguleret sine tænder, fordi hun har det, der hedder et skævt bid, som på et tidspunkt kan sætte sig og give nogle skader på den længere bane, siger Suzette Frovin.

Læs også: 2100 børn på venteliste: Stor mangel på tandlæger på Fyn
Gå tilbage Del
18. jun. 2020 kl. 16:22

2100 børn på venteliste: Stor mangel på tandlæger på Fyn

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En stor gruppe børn og unge under 18 år står i kø til at få en tandbehandling. Det kan betyde varige men til 200 børn, hvis ikke de får den nødvendige hjælp.


I alt 2100 børn og unge på Fyn står på en venteliste for at få ordnet deres tænder, og det er en kraftig forværring i antallet af patienter siden 2019.

Tandreguleringscenter Fyn (TRCF) har ikke mulighed for at behandle patienterne, og ventelisterne vil fortsat blive længere.

Det bekymrer Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, der har sat sagen på dagsordenen til Børn- og Ungeudvalgets møde 23. juni.

- Vores børn og unge kan ikke være tjent med den lange venteliste, vi har - og som desværre er forværret under covid-19-nedlukningen. Det er ikke rimeligt over for de unge, at de får bøjle på i en sen alder, og at deres behandlinger bliver mere besværlige og længerevarende - og dermed dyrere - end nødvendigt, siger børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley (R).

Kendt problematik

Den store mangel på børnetandlæger tandlæger og specialtandlæger har længe været et problem. Men siden oktober 2019 er der kommet 20 procent flere patienter på ventelisten.

- Det er en gammel problematik, men når vi ser, at ventelisten er vokset og gået i den negative retning, skyldes det, at vi ikke har specialtandlæger nok på landsplan og ikke nok i forhold til vores normering. Ventelisterne er så ekstra forlænget af coronasituationen, hvor vi kun har haft mulighed for en gradvis genåbning, siger sundheds- og forebyggelseschef i Odense Kommune, Sonja Serup Hansen til TV 2/Fyn.

“Lige nu og her er der behov for at skrue op for aktiviteten i Tandreguleringscentret - og så må landspolitikerne også på banen og hjælpe med, at vi får uddannet flere tandlæger.”

— Susanne Crawley (R), rådmand i Børn- og ungeforvaltningen, Odense Kommune

Hun fortæller, at nye behandlinger ikke kan igangsættes, mens de, som allerede er i gang, bliver forsinket.

200 kan få varige men

Blandt de mange børn og unge på ventelisten er særligt to typer patienter udfordret.

Det gælder de patienter, der har høj skaderisiko og behov for behandling omgående. Hvis ikke de får deres behandling, kan de får varige men.

Dertil er der de ældste patienter, der ikke kan nå at få igangsat en behandling, før de fylder 18 år. Jo ældre patienterne er, jo længere og dyrere bliver behandlingsforløbet. Selvom patienterne når at få igangsat behandlingen, før de rammer deres 18-års fødselsdag, skal behandlingerne færdiggøres i kommunalt regi.

Odense Kommune
Det gule område og den røde, stiplede linje er en grafisk illustration af den akkumulering, der sker, når patienterne bliver ældre. Det betyder, at der gradvis oplagres skader, der ikke bliver behandlet.

Børn og unge i højrisiko og med høj alder er blot en lille del af ventelisten. Mange hundrede børn kan risikere at få længere og dyrere behandlinger, fordi de ikke kan få en tid hos deres tandlæge, mens skaden er genoprettelig.

- Lige nu og her er der behov for at skrue op for aktiviteten i Tandreguleringscentret - og så må landspolitikerne også på banen og hjælpe med, at vi får uddannet flere tandlæger, siger Susanne Crawley.

Tilførsel af ekstra penge

På ventelisten er der en tilvækst på cirka 25 patienter om måneden, der fylder 16 år. Desuden forventes der cirka 15 procent patienter, der findes ved visitationer i årgang '02 og '04 i løbet af efteråret 2020. Det betyder, at der i alt vil stå godt 350 16-18-årige unge med behov for tandlægebehandling ved udgangen af 2020, hvis ikke behandlingerne igangsættes nu.

“Ventelisterne er så ekstra forstærket af coronasituationen, hvor vi kun har haft mulighed for en gradvis genåbning.”

— Sonja Serup Hansen, sundheds- og forebyggelseschef i Odense Kommune

Der skal en fælleskommunal indsats til at for at nedbringe ventelistne. I Odense indstiller forvaltningen nu til, at Børn- og Ungeudvalget træffer beslutning om tilførsel af ekstra økonomi til at dække Odense Kommunes andel i form af 5,6 millioner kroner årligt fra 2021 ttil 2027.

- Det kræver ekstra økonomi, hvis vi skal kunne spille på flere strenge. Det, som forvaltningen lægger op til, er, at det beløb, vi vurderer, der er behov for, skal findes inden for forvaltningens nuværende budget, siger Sonja Serup Hansen.

Politisk pres

I starten af maj sendte Susanne Crawley på vegne af alle kommuner på Fyn et brev til medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg, hvor hun oplyste om den akutte mangel på kommunale børnetandlæger

Den henvendelse har resulteret i, at rådmanden nu får foretræde for Sundhedsudvalget den 30. juni.

- Der er for få tandlæger at rekruttere fra. Det er Odense Kommune og de øvrige fynske kommuner ikke selv herre over. Vi har brug for, at landspolitikerne tager et medansvar for at løse det problem. Jeg fornemmer en vis erkendelse hos dem. Det er den løsning, der skal hjælpe os i fremtiden, siger Susanne Crawley.

Hvis Tandreguleringscenter Fyn ikke får adgang til flere penge, vil der komme endnu flere børn og unge på ventelisterne i takt med, at skaderne på tænderne bliver tilsvarende værre. Det kan være skæve bid, der kan påvirke både tænder og mundens øvrige funktioner som at synke, tale og tygge.

Datteren har stået på venteliste i to år og stadig ikke hørt noget. Hun har endnu ikke været til en forundersøgelse.

- Jeg synes, det er synd for børnene, fordi de får stillet noget i udsigt og går nærmest og venter en hel barndom på at få reguleret deres tænder. Det er meget utilfredsstillende, at vi bliver ved med - ikke bare at have en venteliste - men at den venteliste faktisk bliver større og større, fortæller Suzette Frovin.

Gammel problematik

Den store mangel på børnetandlæger og specialtandlæger er ikke noget nyt problem. Men siden oktober 2019 er der kommet 20 procent flere patienter på ventelisen.

- Det er en gammel problematik, men når vi ser, at ventelisten er vokset og gået i den negative retning, skyldes det, at vi ikke har specialtandlæger nok på landsplan og ikke nok i forhold til vores normering. Ventelisterne er så ekstra forlænget af coronasituationen, hvor vi kun har haft mulighed for en gradvis genåbning, sagde sundheds- og forebyggelseschef i Odense Kommune, Sonja Serup Hansen til TV 2/Fyn torsdag.

På grund af den lange venteliste risikerer 200 børn og unge på Fyn at få varige mén.

Læs også: Mangel på tandlæger vækker bekymring:
  • Det er jo en katastrofe for vores børn
Gå tilbage Del
6. maj. 2020 kl. 19:29
Fyn

Mangel på tandlæger vækker bekymring:
  • Det er jo en katastrofe for vores børn

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix/arkiv

På Fyn er der akut brug for tandlæger, oplyser både rådmand Susanne Crawley og overtandlæge Irene Lund. Det har fået flere folketingspolitikere til at reagere.


“I sidste ende er det ministerens ansvar”

— Jane Heitmann (V), MF, formand for Sundheds- og Ældreudvalget

For lidt under en uge siden sendte børne- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley (R) på vegne af alle kommuner på Fyn et brev til regeringen, hvor hun oplyste om akut mangel på kommunale tandlæger.

Situationen er så alvorlig, at det i sidste ende vil have store sundhedsmæssige konsekvenser, fortæller overtandlæge i Center for Tandpleje i Odense Kommune Irene Lund.

- Vi mærker manglen på tandlæger hver dag. Der er jævnligt ubesatte stillinger, og det gælder både almindelige tandlæger og specialtandlæger. Det har i sidste ende konsekvenser for børnenes tandsundhed, siger Irene Lund til TV 2/Fyn.

Flere folketingspolitikere har allerede reageret på problemet. Både formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Jane Heitmann (V) og uddannelsesordfører Astrid Carøe (SF) kalder situationen for meget bekymrende.

- Det er jo katastrofalt, at vores børn ikke kan få rettet deres tænder og blive tilset under de bedst mulige forudsætninger på grund af tandlægemangel, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.

Spørgsmål til sundhedsministeren

De to medlemmer af Folketinget har faktisk allerede sendt spørgsmål til sundhedsministeren omkring problemet og hvilke løsninger, ministeren foreslår.

- Hvis det viser sig, at det er et generelt problem, så synes jeg, at man bør overveje at udvide optaget på tandlægeuddannelsen. Det er en ret populær uddannelse, og det er ikke sådan, at der ikke er nok, som gerne vil optages og uddannes som tandlæge, siger Astrid Carøe.

Også Jane Heitmann har på vegne af Sundheds- og Ældreudvalget spurgt ministeren, hvilke initiativer ministeren vil tage for at løse problemet.

Her kan du læse Jane Heitmanns spørgsmål til ministeren.

For Irene Lund står det klart, at man både må tænke i løsninger på den korte og den lange bane.

- Vi er i gang med at afsøge alle vores muligheder. På den langsigtede bane er det grundlæggende at få uddannet flere tandlæger. På den korte bane er vi nødt til at undersøge alle de praktiske løsninger, vi kan komme på, siger Irene Lund.

Én af de praktiske løsninger er blandt andet at betale for behandlinger hos private tandlæger.

Ministerens ansvar

Jane Heitmann har desuden taget kontakt til Susanne Crawley og opfordret hende til at søge foretræde i Sundheds- og Ældreudvalget.

- Det er ikke et ukendt problem, men det står lige nu så grelt til, at man er bekymret for de unges sundhed, siger Jane Heitmann og fortsætter:

- Vi er nødt til at have en bred diskussion i udvalget om, hvad der kan være af løsninger. Men i sidste ende er det ministerens ansvar.

Suzette Frovin er udover at være mor, også medlem af Nyborg Byråd for SF, som sammen med Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nordfyn, er de fem fynske kommuner, der står bag Tandreguleringscenter Fyn.

Hun mener ikke, at Nyborg skal stå uden for samarbejdet, men hun synes, man bør kigge på organiseringen.

- Jeg kan være i tvivl om, om vi har den rigtige konstruktion. Om vi har grebet det an på den rigtige måde, samtidig med at jeg er opmærksom på, at det er svært at skaffe specialtandlæger, siger Suzette Frovin og fortsætter:

- Vi skal have kigget meget alvorligt på, hvordan vi kan nedbringe de ventelister.

På grund af de lange ventelister har Børn- og Ungeforvaltningen i Odense også sat sagen på dagsordenen til næste møde.

Læs også: Kommuner slår alarm: Akut mangel på tandlæger går ud over behandlingen
Gå tilbage Del
6. maj. 2020 kl. 11:59
Fyn

Kommuner slår alarm: Akut mangel på tandlæger går ud over behandlingen

Ole Holbech

Der er akut mangel på tandlæger på Fyn. Det kan give store sundhedsmæssige konsekvenser for behandlingen af børns tænder, mener overtandlæge og rådmand.


De fynske kommuner oplever alle akut mangel på tandlæger. Det skriver børn- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley (RV) på vegne af alle kommunerne til regeringen og flere ministerier.

“Vi kan se ind i fremtiden, at der går mange erfarne tandlæger på pension, og der bliver ikke uddannet tilsvarende tandlæger”

— Susanne Crawey, børn- og ungerådmand, Odense, Radikale Venstre

Af brevet fra rådmanden fremgår det, at antallet af erhvervsaktive tandlæger er faldende, og at der simpelthen bare ikke er en kvalificeret, faglig arbejdskraft at hente.

- Vi oplever, at manglen på tandlæger i den kommunale tandpleje er alarmerende stor, og det er ikke kun i Odense Kommune, det er på hele Fyn. Vi er nødt til at gøre noget ved det, siger Susanne Crawley.

Irene Lund, der er overtandlæge i Center for Tandpleje i Odense Kommune bekræfter, at der er stor mangel på tandlæger, og at det er et stort, landsdækkende problem.

- På grund af ubesatte stillinger er vi nødt til at sætte børn på ventelister, og det vil i sidste ende betyde, at plejen af de børns tænder kræver meget større behandlinger end ellers. Det har altså konsekvenser for børns tandsundhed, siger Irene Lund til TV 2/Fyn.

Bekymrende konsekvenser

Optaget af studerende på tandlægeuddannelsen er ellers øget en smule, men det ændrer ikke på, at udbuddet af tandlæger i det store hele er faldende, skriver Susanne Crawley blandt andet i brevet. Og det bekymrer rådmanden.

- Vi kan se ind i fremtiden, at der går mange erfarne tandlæger på pension, og der bliver ikke uddannet tilsvarende tandlæger. Jeg mener, at optaget på tandlægeuddannelsen bør være større, og det gælder også uddannelsen til specialtandlæge, siger Susanne Crawley.

Konsekvenserne af manglen på tandlæger ses allerede nu, da der i flere tilfælde ikke har været en ledig tandlæge til flere forskellige behandlinger inden for det sidste år.

- Vi kigger på alle vores muligheder, men det er uhyre vanskeligt. Der er bare ikke nok tandlæger, siger Irene Lund.

Psykisk belastning for de erfarne

De erfarne tandlæger bliver desuden mere pressede, fordi de skal have flere nyuddannede under deres vinger ad gangen.

“Jeg synes allerede, at vi har gjort meget for at komme problemet til livs. Vi betaler endda private tandlæger i dyre domme for at udføre behandlinger, som kommunerne ikke selv har midler til”

— Susanne Crawley, børn- og ungerådmand, Odense, Radikale Venstre

Manglen på erfaren arbejdskraf betyder også, at flere nicheopgaver i stedet må løses privat.

- Konsekvensen er, at vi har svært ved at levere den tandpleje, som vi gerne vil. Børn, der skal have bøjler, kommer meget sent i gang, og derfor tager behandlingerne længere tid og bliver mere omfattende, end hvad der er nødvendigt, siger hun.

Derfor mener Irene Lund ligesom Susanne Crawley, at det er af højeste priorietet at få uddanet fere tandlæger.

- På den lange bane er det helt grundlæggende, at der bliver uddannet flere tandlæger. Men på den korte bane er vi nødt til at undersøge alle de praktiske løsninger, vi kan komme på, så arbejdet bliver optimeret bedst muligt, siger Irene Lund.

Råb om hjælp

Det er dog ikke første gang, de fynske kommuner henvender sig omkring det alarmerende lave antal tandlæger.

I september 2018 fortalte kommunerne om problemerne til Sundhedsstyrelsen, og nu skriver kommunerne igen med et råb om hjælp. Denne gang går beskeden til både Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt ordførerne på sundheds- og uddannelsesområde.

- Jeg synes allerede, at vi har gjort meget for at komme problemet til livs. Vi betaler endda private tandlæger i dyre domme for at udføre behandlinger, som kommunerne ikke selv har midler til, siger Susanne Crawley.

Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær

LYT
Del
Link
kopieret!

Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.

- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.

I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.

Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

For 5 timer siden

Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.


Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.


- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.


Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.


- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.


Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?

- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak. 

Læs også: Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Gå tilbage Del
I går kl. 12:03

Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde

Fyn er igen ramt af hesteskamfering.


En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.


- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.


Hoppen måtte dengang aflives.


Dybt uretfærdigt

Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.

Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.  

- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ét godt råd

Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.

Et råd topper dog dem alle. 

- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.

I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp. 

Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?

- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.

Aldrig opklaret af politiet

Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.

- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.

På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger. 

- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.

Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.

- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun. 

Frygten skal bearbejdes

Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”. 

- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.

- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114. 

TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste

2024 January 17, 2024

Serie: De skamferede heste (trailer)

Reagerer hesten anderledes på mennesker?

- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.

- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.

Traume for hesten

Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.

- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen. 

Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.

For 5 timer siden
Anders Høgh

Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.

Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.

Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.

Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.

For 5 timer siden
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.

Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.

Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.

Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.

Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".

Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.

Local Eyes

Odense sætter Ringkøbing til vægs i overlegen sejr

LYT
Del
Link
kopieret!

40-24, det blev resultatet af dagens opgør mellem Odense Håndbold og Ringkøbing Håndbold i Kvindeligaen.

Og på papiret burde fynboerne også trække en sejr i dag, for mens Odense ligger på ligaens førsteplads, er Ringkøbing helt i bund.

Kampens topscorer blev Lysa Tchaptchet for Odense Håndbold, som placerede ti mål i kassen.

Næste gang Odense Håndbold tørner ud i Kvindeligaen er 22. januar, hvor de skal møde EH Aalborg.

I går kl. 19:15
Fyn

Claus kan ikke gå i Netto - nu vil han krydse ocean i en robåd

LYT
Del
Link
kopieret!

Forestil dig, at du sidder i en robåd midt på verdens næststørste ocean.


Du har 20 meters bølger under kølen og flere tusinde kilometer til næste stop. Kun dig, dine tre venner, himlen og havet. Sammen skal I klare modvind, knækkede årer og alverdens skader, der måtte komme.


Og forestil dig så, at I alle fire kæmper med PTSD.


Det kan lyde som et mareridt. Men for tidligere betjent Claus Fey og de tre andre i båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten.


For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?

TV 2 FYN PLAY | Kampen efter tjenesten

Sæson 1 January 10, 2025

Kampen efter tjenesten

Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.

Verdens hårdeste rotur

Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.

- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?

Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.

World's Toughest Row
I 2019 roede Mikkel Fredensborg Schmidt (th.) de 5000 kilometerover Atlanten for at sætte fokus på PTSD-ramte veteraner som ham selv.

- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.

Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.

- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.

Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?

Lasse Beck Frost
Trine Frederikke og Christian Rosenberg er også ramt af PTSD som følge af deres tidligere arbejde i politiet. Nu ror de med over Atlanten.

For dem selv og alle de andre

For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.

Læs også: Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
Gå tilbage Del
13. jan. 2025 kl. 19:00
Fyn

Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien

De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.


Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.


Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.


Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.


Mange betjente har været i livsfare

Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.

Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.

Claus Fey drømte om at gøre en forskel og hjælpe andre, da han startede som elev. Privatfoto.

Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.

Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.

- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.

Forskel på blå og grøn

Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.

PTSD

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.

Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.

Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.

Kilde: Sundhed.dk

Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.

Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.

Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.

Veteran Mikkel Fredensborg Schmidt har fået den hjælp, han havde brug for. Han forstår ikke, at der ikke er samme støtte til PTSD-ramte betjente.

“Vi skylder dem”

Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.

Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.

- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.

Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?

For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.

- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.

Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.

Sofie Kirkegaard Øritsland
Den 14. december havde holdet første officielle event, hvor de skulle ro fra solopgang til solnedgang. Kort efter afgang er der dog allerede problemer.

Lang tur - lang vej

De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da deres tidligere hovedsponsor trak sig, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.

For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.

Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.

- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.

Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.
Grafik: Carina Randeris Nielsen

Ikke første gang heste er blevet skamferet på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at en hest i Stenstrup var blevet udsat for skamfering af ukendte gerningsmænd.

Det er dog langt fra første gang det er sket på Fyn. Det fik sidste år TV 2 Fyn til at lave dokumentaren “De skamferede heste”. 

Du kan se alle tre afsnit af dokumentaren her:

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Trods jysk afvisning kan forslag blive virkelighed på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Selv om DBU Jylland i weekenden vendte tommelfingeren nedad til et forslag om ændret inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede personer, kan anbefalingerne blive til virkelighed andre steder.

En komité har anbefalet, at de selv skal have lov til at vælge, hvilket køn de vil spille med.

SNart vil resten af lokalunionerne tage emnet op. Men beslutningen kan variere i lokalunionerne på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i København.

- Jeg tror, at vi vil se, at der er visse forskelligheder i landet i tilgangen til det her emne. Det skal der være plads til. Det er derfor, vi har forskellige lokalunioner, som har kompetencen til egne turneringer, siger formand Jesper Møller.

I går kl. 17:00
Fyn

Socialdemokratisk byrådsmedlem er advokat for omstridt bygge-bagmand: - Det er da lidt absurd

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man med den ene hånd kæmpe politisk for at slå ned på social dumping og med den anden hånd repræsentere en omstridt bygge-bagmand og konkursrytter, der igen og igen har overtrådt overenskomsten og nu står tiltalt for skattesnyd i millionklassen?


Det spørgsmål rejser sig nu i sagen om tysk-tyrkeren Osman Celik, der har hyret det socialdemokratiske byrådsmedlem Niclas Turan Kandemir som sin forsvarsadvokat.


Torben Knudsen er formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn, hvor man igennem en årrække forsøgte at få Osman Celik til at overholde overenskomsten og advarede andre firmaer mod at bruge ham som underentreprenør.


- Det var rigtigt lang tid, at vi havde ham under lup og vi rejste rigtigt mange sager mod ham, siger Torben Knudsen, der derfor blev overrasket, da han så, at det var et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som skulle forsvare Osman Celik.

Torben Knudsen, formand for 3F's bygningsarbejdere i Odense.

- Jeg er med på, at alle har ret til at have en forsvarsadvokat, men jeg synes da godt nok, at det er lidt mærkeligt, at Osman Celik er repræsenteret af et byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, som jo har en klar politik om at slå ned på social dumping og det samme gælder jo også i Vandcenter Syd, hvor han er formand. Det er da lidt absurd, siger Torben Knudsen.

- Vi lever i et retssamfund

Spørger man Niclas Turan Kandemir er svaret på det indledende spørgsmål dog et rungende ja. Han peger på, at han har arbejdet som forsvarsadvokat i 13 år og igennem årene har haft mange straffesager, der på papiret kunne stå i kontrast til arbejdet som politiker i byrådet.

Tilbage står dog det altoverskyggende princip om, at alle har ret til at have en forsvarer.

- Vi lever jo i et retssamfund, hvor man har ret til at have en forsvarsadvokat. Det skal vi sådan set alle sammen være glade for. Jeg forsvarer aldrig gerningerne, men de rettigheder som folk har i et retssamfund, siger Niclas Turan Kandemir, der understreger, at han ikke har flere kommentarer, mens sagen stadig verserer.

Selve retssagen mod Osman Celik skulle være ført ved Retten i Odense mandag og tirsdag, men blev udsat efter at Osman Celik i 11. time meldte sig syg med smerter i ryggen.

 

Alexander Aagaard

Hesteejere raser over mishandling i byen: - Det er hjernedødt

LYT
Del
Link
kopieret!

I Stenstrup er en hoppe blevet stukket i nærheden af dens skede. Det får nu andre hesteejere i området til at frygte for deres heste.

- Jeg overvejer flere gange om dagen, om jeg skal køre ned til mine heste. Eller om jeg skal lade være med at lukke dem ud og så låse det hele til, for jeg ved jo ikke, når jeg har fri, hvad jeg ellers kommer ned til, siger Michelle Hansen, der bor i byen og selv har heste.

- Det er hjernedødt.

Søstrene Marie-Louise Hansen og Michelle Hansen arbejder i en blomsterbutik nær gården, hvor en hest er blevet mishandlet. Hver dag kører de forbi stedet, hvor det er sket.

- Man bliver jo næsten nødt til at have videoovervågning på sine heste, siger Michelle Hansen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her