Ingen ledige ville være opvasker eller tjener
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kommune og fagforening er uenige om formålet med et møde, hvor ingen af de ledige medlemmer takkede ja til en af 80 fremlagte stillinger.
Først kom coronavirussen. Så blev ansatte i snesevis sendt hjem. Men selvom hjulene nu ruller igen, må flere virksomheder kigge langt efter nye medarbejdere.
Ifølge Nyborg Kommune havde man et møde 1. september med ledige fra 3F på Østfyn, hvor jobcentret tog 80 ledige jobs med. Ikke et eneste blev dog afsat på dagen.
Efter meningsløs kæmpekø - Vejdirektoratet giver økonomisk straf til entreprenør
Det kommer nu til at koste for den entreprenør, der i weekenden forsinkede hundredvis af bilister med flere timer.
Flere fejl resulterede søndag aften i en to timer lang kø for bilister på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Og det får nu konsekvenser.
Entreprenøren, der står bag den uhensigtsmæssige lukning af to spor og forårsagde køen, har fået en bod af Vejdirektoratet. Det oplyser direktoratet til TV 2 Fyn.
- Det er vores samarbejdspartner, men det gør ikke, at de kan og må gøre, som de vil. Den episode har i vores øjne været så grel, at vi har indstillet til denne her bod, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup.
Han vil ikke komme nærmere ind på bodens præcise størrelse og begrunder det med, at der er tale om en samarbejdspartner.
- Størrelsesordnen er underordnet, vi skal bare understrege, at det ikke er noget, der skal ske igen. Men når vi snakker trafikafvikling, der påvirker så mange mennesker, så er den selvfølgelig i den højere ende af skalaen, siger afdelingslederen.
Entreprenør beklager
Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen søndag. Noget der ellers ikke er tilladt i tidsrummet 8.30-21.30, netop på grund af de trafikale konsekvenser, det kan have.
Derfor er Vejdirektoratet også ved at undersøge, hvad der helt præcist er gået galt.
- Jeg vil tolke det som en kommunikationsfejl. Det er ofte der, det går galt i sådan en situation. Vi kan ikke beklage nok, og vores entreprenør beklager også fejlen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
Ifølge afdelingschefen burde det være hævet over enhver tvivl, at entreprenøren ikke har været bekendt med spærretiderne. Men hvorvidt der så stadig kan være tale om en fejl, kan han ikke udtale sig om.
- Hvad der lige præcis er sket, ved jeg ikke endnu. Men jeg er rigtig, rigtig ked af forløbet, specielt på trafikanternes vegne, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
- Det er vores kunder i butikken, og vi gør, hvad vi kan for at genere trafikken mindst mulig. Vi må også erkende, at vi ikke skal lave ret meget for at genere, men vi lægger os i selen for at genere så få som muligt.
Bilist gjorde Vejdirektoratet opmærksom på kæmpekø
Da TV 2 Fyn talte med Vejdirektoratet dagen efter den massive kø, var meldingen, at man havde stoppet det på stedet, hvis direktoratet var blevet ringet op.
Men ifølge en af de frustrede bilister, som efterfølgende har henvendt sig til TV 2 Fyn, blev der altså ringet ind til Vejdirektoratet.
Det er afdelingschefen da også bekendt med.
- Jeg ved, at der er blevet ringet til trafikcenteret, men jeg kender ikke dialogen. Der er en reaktionstid på sådan nogle henvendelser, men det er klart, at det også kommer med i vores evaluering, så vi kan få det stoppet hurtigere, hvis det sker igen, siger han.
Ifølge Søren Carlsen Kjemtrup kan man aldrig udelukke, at der sker fejl igen. Han understreger, at det under normale omstændigheder altid vil blive meldt ud på forhånd, hvis der skal laves noget ekstraordinært, der kan medføre længere rejsetid.
Manglen på arbejdskraft har fået jobcentret i Nyborg til at reagere med sanktioner, hvis ikke kontanthjælpsmodtagere tager de anviste job, fortæller Sonja Marie Jensen (S), formand for beskæftigelsesudvalget.
- Jeg synes jo som socialdemokrat, at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Og hvis man siger nej til et job og ikke vil tage det, bliver man nødt til at stå til ansvar for det. Så synes jeg, det er helt rimeligt at sanktionere, siger hun.
Konsekvenser for virksomheder
De ledige stillinger, jobcentret havde med til mødet, talte blandt andet delikatesse-medarbejder til Brugsen i Ørbæk, medarbejder med truckcertifikat til plastvirksomheden Trio World, medarbejdere til hjemmeplejen i Nyborg, kassepersonale til Netto og opvaskere til Hotel Sinatur og Hotel Nyborg Strand.
På Hotel Nyborg Strand er konsekvensen af personalemanglen, at man er nødt til at sige nej til ordrer, fortæller hoteldirektøren, Jan Grimstrup Larsen.
- Vi er 12 medarbejdere for lidt. Vi vil blandt andet gerne have nogle flere tjenere og opvaskere, siger han.
Her håber man, at kommunen griber ind for at få de ledige ud på arbejdsmarkedet.
Den hårdeste kommune
Nyborg er i forvejen den kommune, der slår hårdest ned på de ledige med sanktioner. Det har indtil videre betydet, at over 25 procent af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen er blevet trukket i ydelse.
Jens flyttede sin demente kone fra plejehjemmet
Utilfredshed med plejen på bostedet Udsigten fik Jens Hald til at hente sin kone Kirsten hjem og selv stå for plejen.
Allerede i teenagealderen stod Jens Hald klar med en hjælpende hånd til sin kommende kone, Kirsten.
Hun havde aldrig den store boglige interesse, men det var der råd for.
- Jeg var så forelsket, så jeg omskrev alle lærebøgerne for hende og tegnede, hvad der skulle til, og så gik det sådan set meget godt, siger Jens Hald.
Det er 63 år siden, de mødte hinanden på en skole i Herning. Nu deler de et hus i Nyborg, og Jens' hjælpende hånd er blevet til en beroligende hånd for den demensramte Kirsten Hald.
- Så kan jeg berolige hende lidt ved at holde hende i hånden. Når hun ligger i sengen, kan jeg massere hendes fodsåler og bringe hende lidt til ro.
Utilfreds med pleje
Egentlig var sygdommen så fremskreden, at Kirsten Hald blev flyttet ind på demensenheden Udsigten i Nyborg.
Men under coronanedlukningen blev forholdet til plejehjemmet så dårligt, at Jens Hald valgte at tage sin kone hjem og selv stå for plejen sammen med hjemmehjælpen i kommmunen.
- Jeg havde afleveret Kirsten på plejehjemmet, hvor hun kunne gå, og jeg henter Kirsten, hvor hun ikke kan gå. Så sagde jeg: "Jeg har mistet tilliden til jer fuldstændig", fortæller han.
Oveni demensen lider Kirsten Hald af parkinson, der påvirker hendes førlighed. Jens Hald og datteren Vibe Hald føler ikke, at plejen har været god nok.
- Corona gjorde, at vi ikke kunne se min mor, og så blev vi overfuset en enkelt gang af personale, fordi vi klippede min mors negle, hvor der var afføring under. Vi flyttede også en ring, der var helt grøn indenunder, så hun var rigtig beskidt, siger Vibe Hald.
Familien har været glade for den service, hjemmehjælpen efterfølgende har kunnet bidrage med, men forstår ikke, at Udsigten ikke har kunnet give samme service.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor.
Fyens Stiftstidendes kampagne for at finde pasning til farmor ruller frem mod et topmøde om det presserende spørgsmål 11. oktober.
Flyttes til privat plejehjem
Jens Hald har valgt at sælge huset i Nyborg og forlader byen i skuffelse over plejehjemmet. I stedet skal Kirsten Hald på et privat plejehjem ved Holte, tæt på datterens bopæl.
- Vi får at vide fra dem, vi taler med, at det jo egentlig er små krav, vi har, og at det er noget, alle ville påtale, så det er mærkeligt, at man ikke kan lave det om. Det undrer mig rigtig meget, siger Vibe Hald.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ledelsen på Udsigten, der henviser til den kommunale ledelse. Carsten Kudsk fra partiet Vi Lokale Demokrater er formand for ældreudvalget i Nyborg Kommune og dermed politisk ansvarlig for området.
Han kan ikke kommentere på konkrete sager, men udtaler:
- Hvis borgere kommer i en situation i forhold til, at vi begår fejl, og de vælger et andet plejehjem, så er det ikke godt. Det er dybt beklageligt, og det skal helst ikke ske.
- Hvis der opstår fejl, så lægger vi os fladt ned. Vi begår fejl, men det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl.
Hvad har I gjort for at lære af fejlene?
- Når der opstår nogle sager, så gennemkigger vi det og får snakket igennem, hvordan vi undgår, at det sker igen, fordi fejl må ikke opstå.
_
- Vi kan jo se, at vi er et af de steder i Danmark, der lykkedes allerbedst med at få folk i job, og derfor tror jeg, at det her er ét redskab. Vi er klar til at lave de planer og tage de redskaber i brug, der skal til for at folk kommer ud og får et arbejde, siger Sonja Marie Jensen
Uenighed om møde
Hos 3F Østfyn mener man dog ikke, at tingene er helt så enkle. Ifølge formanden, Tonny Fejerskov, har fagforeningen haft en anden opfattelse af formålet med mødet 1. september.
Han anfægter desuden jobcenterets metode.
- De siger, de har 80 jobs. Hvorfor har de ikke henvist nogle af alle deres ledige til de jobs? Hvorfor har de ikke slået de jobs op på Jobnet, spørger han.
3F-formanden peger på, at det ikke var alle stillingerne, som jobcentret havde med, der passede til de ledige.
- Det kan godt være, at man får folk ud i et arbejde, men det vil ikke være folk, der er motiveret for det, siger han og tilføjer på den anden side, at han ikke mener, at der er eksempler på medlemmer, der ikke vil tage et job.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.