Mistænkelig brand i Nyborg: Anholdt person er løsladt igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 51-årig mand, der var mistænkt for at være involveret i en brand i Nyborg, er blevet løsladt igen, oplyser politiet. Mistankegrundlaget er ikke tilstrækkeligt, lyder det.
Fyns Politi oplyser, at den 51-årige mand, som blev anholdt søndag klokken 16.58 i forbindelse med en mistænkelig brand i et kolonihaveområde i Nyborg, er løsladt igen. Han var sigtet for brandstiftelse.
Tre brande på fire timer i Nyborg
Beredskab Fyn var flere gange i Nyborg natten til fredag, hvor der har været en række brande.
Beredskab Fyn var flere gange i Nyborg natten til fredag, hvor der har været en række brande.
Beredskab Fyn var flere gange i Nyborg natten til fredag, hvor der har været en række brande.
Inden for en radius af 400 meter har der natten til fredag været tre brande på under fire timer.
Der har natten til fredag været tre forskellige brande inden for en radius af 400 meter i Nyborg. Det oplyser vagtchef Anders Furbo Therkelsen hos Fyns Politi.
- De ligger meget tæt på hinanden. Vi efterforsker alle tre som påsatte, og en af vores hypoteser er, at det er de samme gerningsmænd, siger Anders Furbo Therkelsen til TV 2/Fyn.
Den første brand fandt sted på Glacisstien klokken 01.38 i et kolonihavehus, der ejes af Nyborg Sportsfiskerforening. Huset er fuldstændig brændt ned og står ikke til at redde, oplyser foreningen.
- Der går en alarm fra huset. Da vagtselskabet når frem, kan de konstatere, at det brænder kraftigt derude, siger Anders Furbo Therkelsen.
Da brandvæsen og politi kommer frem, står det klart, at branden formentlig er påsat.
- Det brænder det meste af det. Allerede der er der nogle ting, der gør, at vi mistænker det for at være påsat, siger Anders Furbo Therkelsen, der dog ikke vil komme nærmere ind på, hvad det er.
Politihunde opdagede ny brand
Klokken 04.44 var der igen brand i Nyborg - denne gang i et kolonihavehus på Nydamsvej.
- Det brænder, men de får det bekæmpet forholdsvist hurtigt. Det brænder ikke ned, siger Anders Furbo Therkelsen.
En halv time senere - klokken 05.16 - er den gal igen i nærheden. Det er politiets hunde, der undersøger området for spor, og de opdager en brand i haveforeningen Grejsdalen i nærheden af Nyborg Sygehus.
- Vi er derude og søge med nogle hunde og ser, om vi kan finde nogle spor. Da hundene runderer, opdager de, at det brænder tæt på også, siger Anders Furbo Therkelsen.
- Det får de også forholdsvist hurtigt bekæmpet, siger han.
Har du set noget i forbindelse med brandene i Nyborg, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
Flere brande i samme område
Det er ikke første gang i løbet af sommeren, at der har været brande i kolonihaverne i området.
I juni var der tre brande i kolonihavehusene i Grejsdalen og Helgetoften, der ligger tæt på.
Også Nyborg Voldspil, der holder til få hundrede meter fra kolonihaverne, har haft problemer med brande det seneste stykke tid. I maj blev der sat ild til nogle papirruller, og det blev opdaget af nogle skuespillere.
Manden er blevet afhørt, og mistankegrundlaget er ikke tilstrækkeligt, oplyser politiet. Dermed bliver den 51-årige mand ikke fremstillet i grundlovsforhør.
- Da der pågår en igangværende efterforskning, har Fyns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt, skriver politiet på Twitter.
Tre brande på fire timer i Nyborg
Søndag eftermiddag var der endnu en mistænkelig brand i Nyborg. Det er blot den seneste i en lang række påsatte brande i Nyborg.
Klokken 15.28 modtog Fyns Politi en anmeldelse om en brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen.
Branden sker kun to døgn efter, at der var tre brande natten til fredag i Nyborg.
De tre brande opstod inden for en diameter af 400 meter, og derfor har Fyns Politi en formodning om, at søndagens brand kan have en forbindelse dertil.
Flere brand i sommeren
Det er ikke første gang i løbet af sommeren, at der har været brande i kolonihaverne i området.
Endnu en mistænkelig brand i Nyborg: 51-årig mand anholdt i sagen
Søndag har der været brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen i Nyborg.
OPDATERING SØNDAG 18.57: Fyns Politi har anholdt en 51-årig mand i sagen. Han er sigtet for brandstiftelse. Sagerne i området efterforskes nu. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Ifbm. brand i havekoloni i Nyborg d.d. kl. 1528, har efterforskningen på stedet ført til anholdelse af en 51 årig mand, som sigtes for brandstiftelse. Sagen og sagerne i området efterforskes nu. Der er p.t. ikke yderligere til sagen. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 14. juli 2019
---
Søndag eftermiddag har der været endnu en mistænkelig brand i Nyborg. Klokken 15.28 modtog Fyns Politi en anmeldelse om en brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen.
Branden sker kun to døgn efter, at der var hele tre brande natten til fredag i Nyborg.
De tre brande opstod inden for en diameter af 400 meter, og derfor har Fyns Politi en formodning om, at søndagens brand kan have en forbindelse dertil.
Mulig forbindelse til tidligere brande
Det vurderer vagthavende ved Fyns Politi Kenneth Taanquist. Han forklarer, at politiet søger vidner til søndagens brand.
- Vi er på vej derned, og brandvæsnet er ved at slukke det. Det ser mistænkeligt ud, og derfor efterlyser vi vidner. Det er jo højlys dag, og folk sidder i haverne, så måske nogen har set mistænkelig færden af en slags, siger Kenneth Taanquist.
Det er ikke første gang denne sommer, at der er brand i Grejsdalen. I juni opstod der tre gange brand i kolonihaverne Grejsdalen og Helgetoften, der ligger tæt på.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
Brand i kolonihaveforeningen Grejsdalen søndag kl. 1528 i Nyborg. Vidner til mistænkelig færden efterlyses. Ring 114 #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 14, 2019
I juni var der tre brande i kolonihavehusene i Grejsdalen og Helgetoften, der ligger tæt på.
Også Nyborg Voldspil, der holder til få hundrede meter fra kolonihaverne, har haft problemer med brande det seneste stykke tid. I maj blev der sat ild til nogle papirruller, og det blev opdaget af nogle skuespillere.