Mor tog børn ud af kritiseret børnehave - datter var panisk angst for at blive afleveret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skovbrynets Børnehus i Nyborg har fået et påbud for dårligt arbejdsmiljø, fordi leder Ulla Nielsen overfuser sine ansatte. Nu står flere forældre frem med lignende fortællinger.
Den private daginstitution Skovbrynets Børnehus er blevet påbudt at forbedre arbejdsklimaet af Arbejdstilsynet. I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at arbejdsmiljøet i dagtilbuddet i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte.
Nu fortæller flere forældre, der har valgt at tage deres børn ud af institutionen, at de også har mærket, hvordan leder Ulla Nielsen har ageret over for dem.
- Jeg er rigtig ked af, hvad jeg egentlig føler, jeg har udsat mine børn for. Og det kan man også se nu. Jeg bliver berørt. Jeg er ked af, at jeg lod det blive ved så længe.
Sådan siger Tine Veje Klinge Christensen, der i august i år tog sine to børn ud af Skovbrynets Børnehus efter to et halvt år i institutionen.
- Og det er jo egentlig ikke mig, det falder tilbage på, fordi jeg jo i god tro har sendt mine børn afsted i institutionen og syntes egentlig, det var et godt sted at være for børnene. Pædagogerne er eminente og tager sig rigtig godt af børnene. Problemet er bare ledelsen, siger Tine Veje Klinge Christensen.
Overfuset i en halv time
I Arbejdstilsynets rapport står der blandt andet, at der er risiko for, at problemer med krænkende handlinger kan forringe de ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort og langt sigt.
Og det er leder Ulla Nielsens adfærd, der hentydes til. En adfærd med at overfuse eller nedgøre de ansatte foran kolleger og børn, som også Tine Veje Klinge Rasmussen har oplevet på egen krop.
Barske vidnesbyrd bag påbud til børnehus - børn må trøste de voksne
Arbejdsmiljøet i det integrerede dagtilbud Skovbrynets Børnehus i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte. Men kommunen har ingen sanktionsmuligheder, da der er tale om et privat dagtilbud.
Da Emilie Kristensen en tirsdag i juli i år kørte hjem fra sit arbejde som pædagog i den private institution Skovbrynets Børnehus var hun med egne ord på sammenbruddets rand.
Hun var i gang med sin anden uge i jobbet, da hun var nødt til at kaste bilen ind til siden.
- Jeg når lige at holde ind, og så kan jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan klare at være der mere, og jeg bryder fuldstændig sammen.
Efter knap halvanden uge i jobbet var hun slidt op. Hun havde set kollegaer blive overfuset og udstillet, børn blive slæbt over legepladsen af lederen og et kuet personale. Hun så børn blive afleveret et sted, hvor arbejdsmiljøet ikke er, som det burde være. Et sted, hvor børn spørger de voksne, om de er okay, når de er blevet overfuset af lederen.
Gennem aktindsigter og vidnesbyrd fra nuværende og tidligere ansatte kan TV 2 Fyn fortælle om et børnehus, hvor pædagoger "dagligt til ugentligt" overfuses, udstilles og krænkes foran børn og kollegaer af institutionens leder Ulla Nielsen, der samtidig ejer og er bestyrelsesmedlem i den private daginstitution Skovbrynets Børnehus.
Men ifølge Arbejdstilsynet står det så skidt til med arbejdsmiljøet, at lederens krænkende handlinger øger de ansattes risiko for at få stress, angst, depression, hjertekarsygdomme samt i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Af samme årsag er der 21. november udstedt et påbud til daginstitutionen.
I påbuddet fremgår det blandt andet, at ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at lederen kan komme stormende ind på stuen og afbryde ansatte, mens de arbejder med børnene, bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, og at nogle ansatte har symptomer på helbredsforringelser.
Men det er ikke kun de ansatte i Skovbrynets Børnehus, der bliver påvirket af det dårlige arbejdsmiljø. Det fortæller Unni Lind, der er docent på Københavns Professionsskole og ekspert i arbejdsmiljø i daginstitutioner.
- Helt overordnet har det den konsekvens, at de ansatte, der skal levere det pædagogiske arbejde, er utrygge og presset. Det går ud over nærværet og det overskud, de skal have over for børnene, siger hun og uddyber:
- Min forskning viser, at børn forsøger at få dagligdagen til at fungere, men det bliver et problem, hvis børnene skal tage vare på, om de voksne har det godt eller ej. Det er ikke deres opgave.
Her er medarbejdernes beretninger til Arbejdstilsynet
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger aktuelt forekommer fra dagligt til ugentligt, og har stået på over længere tid og mere end et år tilbage. Arbejdstilsynet forholder sig i påbuddet til de eksempler der går maksimalt et år tilbage.
Ansatte oplyste, at lederen af Skovbrynets Børnehus i nogle situationer kan have en adfærd og kommunikationsform, som ansatte oplever som krænkende, som skaber utryghed, kan være nedværdigende, overfusende eller sårende.
Ansatte oplyste, at de kan opleve at lederen kommer stormende ind på stuen og afbryder ansatte, mens de arbejder med børnene for at afkræve forklaring på noget, som lederen er blevet opmærksom på og mener er forkert. Det kan fx handle om ansattes håndtering af konkrete arbejdsopgaver, herunder fx at ansatte på en stue har bedt andre ansatte om hjælp til at løse kerneopgaven.
Ansatte oplyste, at de i den forbindelse oplever en hård tone, og kan føle at de bliver skældt ud/overfuset foran kollegaer og børnene, hvilket opleves meget ubehageligt.
Ansatte oplyste, at der har været tilfælde, hvor børn efterfølgende har spurgt ansatte om de var okay, hvilket yderligere giver de ansatte dårlig samvittighed over for børnene.
Ansatte oplyste, at lederen også kan tale til ansatte i en nedladende tone, foran kollegaer og børn. Fx havde en ansat bedt om hjælp i en situation, hvor flere børn var kede af det. Hertil havde lederen udtrykt manglende forståelse for behovet for hjælp, og sagt til den ansatte ”jeg ved ikke, hvorfor du ikke kan tage dig af flere børn på samme tid".
Ansatte oplyste, at det også kan forekomme, at lederen bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, hvis lederen ikke mener, at ansatte har udført arbejdet tilfredsstillende.
Ansatte oplyste, at det også kan opleves ubehageligt at være vidne til at kollegaer bliver irettesat, eller udstillet foran børn eller kollegaer.
Ansatte oplyste, at nogle ansatte ikke har mod til at sige fra, mens andre opsøger lederen efterfølgende. Nogle ansatte oplyste, at når de foreholder lederen deres oplevelser, kan de på tomandshånd blive mødt med mere forståelse og dialog, og kan kortvarigt efterfølgende opleve en forbedring i lederens adfærd, men at det ikke fastholdes.
Andre ansatte oplyste, at når ansatte forsøger at konfrontere lederen med deres oplevelser, så ender de med at gå derfra med en oplevelse af, at de selv er problemet, og at de ikke er noget værd, fx fordi lederen har udtalt ”Du kan ikke problematisere min personlighed”, ”Hvad hvis jeg bare siger op, så er der ingen institution. Der er i hvert fald ingen, der vil have jer, når I ikke kan finde ud af at kommunikere”, ”Det er jer, der skal arbejde med arbejdsmiljøet. Det kan ikke blive godt, hvis I ikke kan finde ud af det”, ”Du er ikke god til …, se på ”kollega”, det er han/hun god til”.
Ansatte oplyste i den forbindelse, at de oplever, at der er forskel på, hvordan de bliver mødt af lederen, og at lederen favoriserer nogle ansatte, mens andre i højere grad er udsat for kritik.
Ansatte oplyste, at de oplever at være i en udsat position, hvis de går ind i faglige drøftelser eller udtrykker sig undrende om praksis. De oplever at blive lukket ned i en hård tone, før de får mulighed for at tale ud. De oplyste, at nogle ansatte afholder sig fra at bringe faglige betragtninger op i plenum, fordi de forventer at blive mødt med en hård tone, og udstillet foran kollegaer hvis de gør det. Vi fik oplyst, at bølgerne gik højt på det sidste personalemøde, og at lederen havde kaldt en ansat for en "dramaqueen", hvilket flere ansatte fandt grænseoverskridende at være vidne til.
Ansatte oplyste, at kulturen generelt er præget af utryghed. De oplyste, at det kan være utrygt at gå til lederen med udfordringer i arbejdet, fx vedr. planlægning. Nogle ansatte går til lederen, og efterfølgende skal andre ansatte forsvare og redegøre for, at der er et problem.
Ansatte oplyste, at de kan opleve det, som at man risikerer at "smide kollegaer under bussen", hvis man henvender sig til lederen.
Ansatte oplyste, at der generelt er uklarheder omkring arbejdsgange og ansvarsområder, og at det fra ledelsen er italesat, at der er strategisk selvledelse, men at det ikke er klart for ansatte, hvad der menes med det.
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger fra lederen ofte opstår i situationer, hvor ansatte har gjort noget, som lederen efterfølgende ikke er enig i.
Lederen oplyste, at hun har en direkte kommunikationsform, og at der har været sammenstød med ansatte, bl.a. over faglige uenigheder, men genkender ikke, at det har karakter af krænkende handlinger mod ansatte.
Lederen anerkender, at noget går galt i kommunikationen i virksomheden, men har primært en oplevelse af, at det er de ansatte imellem, der kan opstå konflikter og uenigheder.
Ansatte oplyste, at de ikke er bekendt med, at virksomheden har retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.
Lederen oplyste i tillæg hertil, at der ikke er retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, og at lederen ikke vil gå ind i "fnidder og snakken i krogene", men har bedt de ansatte arbejde med det.
Lederen oplyste, at der ifølge hende er samlet op på de sammenstød, der har været mellem lederen og ansatte, og at hun øver sig på ikke at sige tingene så direkte.
Ansatte og ledelse oplyste, at der løbende er fokus på samarbejde og kommunikation. Bl.a. drøftes samarbejde og kommunikation på ugentlige teammøder, hvor lederen deltager, og næstkommende pædagogiske dag er også afsat med fokus på kommunikation.
Ansatte oplyste at det er et vedvarende fokus, men at det ikke udmønter sig i konkrete retningslinjer, eller ændrer på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen. Lederen oplyste, at det er aftalt, at man går til sin kollega frem for at snakke i krogene, hvis der opstår en konflikt eller uenighed mellem kollegaer.
Lederen fremviste ved det afsluttende møde et skriftligt materiale vedr. samarbejde, som hun havde udleveret til de ansatte. Lederen oplyste vedr. begrebet strategisk selvledelse, at det er de ansatte selv, der planlægger og tilrettelægger det daglige arbejde. Herunder laver vagtplan, pauseplan, planlægger hverdagen med aktiviteter, faglig retning mv.
Lederen oplyste, at hun ikke blander sig i det daglige arbejde, men har en høj grad af tillid til de ansatte.
Lederen oplyste, at hun derimod forventer at de ansatte tager fat i hende, hvis der er udfordringer eller sker fejl.
Ansatte oplyste om flere episoder, hvor ansatte efter at have følt sig overfuset eller udstillet af lederen. Nogle ansatte oplyste om symptomer på helbredsforringelser.
Ansatte oplyste, at de har kendskab til at flere tidligere kollegaer har forladt arbejdspladsen grundet krænkende handlinger fra lederen.
Kommunen kan ikke handle på dårligt arbejdsmiljø
På landsplan findes der i alt 405 private daginstitutioner som Skovbrynets Børnehus. Her har lige knap 15.000 børn deres daglige gang.
Nyborg Kommune betaler et tilskud til børnehuset per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud, forklarer Lars Kofoed, der er chef for Børn og Skole i kommunen.
Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution, siger han.
- Man skal være klar over at private dagtilbud er en privat virksomhed. Vi har rigtig mange opgaver som kommune, men en af de opgaver, vi ikke har, er at gå ind i sager om arbejdsmiljø i private virksomheder.
Og det er problem mener flere af de eksperter, som TV 2 Fyn har talt med. De peger især på, at det pædagogiske tilsyn ikke kobler medarbejdernes arbejdsmiljø sammen med børnenes trivsel.
Den holdning deler medlem Trine Bramsen (S), der er medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Hun fortæller, at udvalget aktuelt kigger på de generelle rammer for de forskellige typer af daginstitutioner.
Foreholdt Arbejdstilsynets påbud til Skovbrynets Børnehus fortæller hun, at hun vil drøfte sagen med de andre medlemmer af udvalget med henblik på at rette loven til, så der laves en samkøring mellem arbejdstilsynsrapporter og pædagogiske tilsyn:
- Det her understreger, at der er behov for at se på det pædagogiske tilsyn på en anden måde. I mine øjne skal der selvfølgelig reageres, hvis der er så dårligt et arbejdsmiljø, at det kan gå ud over børnene, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad er et privat dagtilbud?
En privat institution er et dagtilbud, der ikke administreres af kommunen.
Et sådan kan oprettes i en kommune, hvis dennes opfyldelseskriterier er opfyldt. Kriterierne udarbejdes af kommunerne selv, og de kan derfor variere.
Modsat de kommunale og selvejende dagtilbud, så er private dagtilbud en selvstændig virksomhed med en ejer, de i nogle tilfælde kan trække profit ud af dagtilbuddet. Selskabet har ikke en driftsoverenskomst med kommunen.
Bestyrelsen i en privat daginstitution er institutionens øverste myndighed og ligeledes arbejdsgiveren. Det giver både ansættelses – og fyringskompetence i forhold til leder og medarbejdere samt det økonomiske ansvar.
Institutionsbestyrelsen kan bestå af ejeren, og i vedtægten kan det fremgå, hvorvidt der skal sidde andre repræsentanter fra for eksempel forældrebestyrelsen eller personalegruppen, og hvilke kompetencer disse skal have.
Et privat dagtilbud er ikke en del af den kommunale pladsanvisning, og får derfor ikke visiteret børn til institutionen, som de kommunale og selvejende får. Den private daginstitution fører selv sin egen venteliste, ligesom de selv fastsætter regler og kriterier for optagelse i institutionen ud fra gældende lovgivning.
Man kan få tilskud til pasning af barn i et privat dagtilbud. Tilskuddet udbetales direkte til institutionen, der modregner beløbet i deres opkrævninger, inden de sender regningen til forældrene. Tilskuddet til den private institution udregnes på lige fod med udregningen af tilskud til et kommunalt dagtilbud.
Et privat dagtilbud er underlagt det pædagogiske tilsyn, ligesom tilfældet er med selvejende og kommunale dagtilbud. Kommune får dog ikke besked, hvis andre myndigheder udsteder påbud til en privat institution, og kommunen har eller ikke nogen sanktionsmuligheder over for private dagtilbud ud over det pædagogiske tilsyn.
Prisen for pasning i private dagtilbud kan frit fastsættes forældrebetalingen, fordi forældrene selv vælger, om deres børn skal optages i den private institution eller ej.
Overværede overfusning af kollegaer
Emilie Kristensen blev i sommer ansat i Skovbrynets Børnehus som pædagog i en stilling til 30 timer om ugen. Der skulle kun to dage, før hun blev vidne til en af lederens overfusninger.
- Jeg fortalte lederen, at jeg havde fået 40 i stedet for 30 timer den kommende uge. Det mente hun ikke var hendes ansvar, fordi mine kollegaer havde lavet vagtplanen. Jeg fik stukket vagtplanen i hånden, og så gik lederen med mig ud på legepladsen, hvor børnene legede rundt omkring. Lederen bad mig fortælle mine tre kollegaer, hvad jeg lige havde sagt til hende.
“Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande”
- Jeg når ikke rigtigt at sige så meget mere end det, og så tager lederen over og skælder dem ud over vagtplanen. Hun overfuser dem i en sådan grad, at jeg følte, jeg skulle sige undskyld til dem bagefter. Havde man gået forbi børnehaven ude foran hegnet, havde man kunne høre lederen råbe. Det eskalerede så hurtigt, at jeg blev blæst bagover, og det kom helt bag på mig.
Men det var ikke den eneste episode, Emilie nåede at være vidne til i de ni dage, hun var på arbejdede.
- Der var også en episode med en vikar, som ungerne var helt vilde med. Vores leder mente ikke, at det var supersmart, at vikaren bar for meget på børnene. Men i stedet for at lederen trak vikaren til side og fortalte det, stod lederen i døren og råbte gennem lokalet, mens børnene sad og spiste, at vikaren skulle lade være med at bære på børnene, fordi ellers ville institutionen få problemer, hvis der kom tilsyn.
- Og det var ikke i en høflig tone. Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande.
Derfor nævner vi navnet på lederen
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på lederen, da hun har valgt at udtale om sagen, og da hun ikke bare er leder for børnehuset men også ejer institutionen.
Leder og ejer fredes trods manglende forbedringer
I Skovbrynets Børnehus er det bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret. En bestyrelse som lederen Ulla Nielsen selv er en del af. Her har lederen, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, ansvaret for at sikre, at de ansatte ikke risikerer at blive syge af at gå på arbejde.
Jess Aagaard er bestyrelsesformand for Skovbrynets Børnehus. Han fortæller til TV 2 Fyn, at han tager Arbejdstilsynets påbud til efterretning.
Han afviser dog, at påbuddet bør få konsekvenser for den nuværende leder og ejer af Skovbrynets Børnehus:
- Vi mener stadig, der er begrundet tro på, at hun og medarbejder sammen kan fortsætte med at have en god arbejdsplads, siger han.
“Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads.”
I Arbejdstilsynets påbud noteres det, at trods lederens løbende fokus på samarbejde og kommunikation, og at lederen øver sig på ikke at sige tingene så direkte, så har det ikke udmøntet sig i konkrete retningslinjer eller ændret på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen.
Selvom det ikke er lykkedes lederen at rette op på det dårlige arbejdsmiljø, så rokker det ikke ved bestyrelsesformand Jess Aagaards tiltro til hende:
- Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads. Det giver os et system til at opfange de her hændelser, og derfor har vi tillid til, at hun med de rette arbejdsværktøjer finder ud af det, siger han.
Forbedringer skal ske hurtigt
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet Ulla Nielsen om de anklager, der rettes mod hende.
Hun ønsker ikke at stille op, men fortæller i et skriftligt svar, at hun ikke mener, hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Den forklaring har hun også givet til Arbejdstilsynet, der i sidste ende har valgt ikke at tillægge Ulla Nielsens forklaring afgørende betydning og i stedet udstedt et påbud til institutionen.
Leder Ulla Nielsens udlægning bekymrer Unni Lind, der kalder det problematisk, hvis man som leder fratager sine medarbejderne deres oplevelser af at blive krænket.
- Når man får et påbud af Arbejdstilsynet, så er det jo fordi, der ikke er tale om en enkeltsag, men flere ting der tegner et billede af en arbejdsplads, der har nogle udfordringer, siger hun og uddyber:
- Og det er klart, at det ikke nødvendigvis er befordrende, at lederen ikke tænker, at vedkommende må reagere på det og måske endda søge hjælp hos de pædagogiske konsulenter i kommunen for at skabe en institution, hvor både personale og børn trives.
Skovbrynets Børnehus har nu frem til 1. juni 2024 til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Derudover skal børnehuset også oplyse, hvordan påbuddet er efterkommet.
Ifølge Unni Lind er der meget arbejde at tage fat i for lederen af Skovbrynets Børnehus, og selvom hun vurderer, at der er tale om en længerevarende proces, så skal der hurtigst muligt ske tegn på forbedringer i arbejdsmiljøet.
- Hvis ikke der er et ønske og en vilje til at sætte gang i den proces, så ville jeg som forælder og som ansat bekymre mig over, om der kommer til at ske nogle ændringer.
Aldrig oplevet noget lignende
Emilie Kristensen endte med at trække stikket fra Skovbrynets Børnehus efter bare ni arbejdsdage.
Hun var kørt over, tom for energi og uden tro på at arbejdsmiljøet i institutionen ville blive bedre igen. Resten af juli måned havde hun planlagt ferie, og da først opsigelsen var sendt, bredte der sig en ny følelse i kroppen:
- Lettet. Virkelig, virkelig, virkelig lettet over, at jeg ikke skulle tilbage. Jeg havde nogle få dage tilbage efter ferie, men jeg vidste godt, at jeg ikke turde møde op af frygt for repressalier fra lederen.
Ulla Nielsen bad efterfølgende Emilie om en skriftlig begrundelse for Emilies opsigelse. Det fik Emilie til at sende en lang mail, hvor hun forklarede, at lederen "kvalte" sine medarbejdere.
Hvordan kan du sige alt det her, når du kun har været der i 14 dage?
- For det første skal sommerferien være en rar periode med mange voksne til få børn, hvor man kan lave en masse ting, man normalt ikke kan. Det skal ikke være brandslukning. Og det var det.
“Ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution”
- Der var ingen planlægning, og i min anden uge fik de voksne i børnehaven ingen pauser. Der var ingen kommunikation mellem vuggestuen og børnehaven til at fordele hænderne.
Kunne du ikke have været med til at ændre kulturen ved at blive der?
- Jo, på bekostning af mit eget helbred. Jeg kunne jo se på mine kollegaer, at deres gnist var blevet slukket. De kæmpede med næb og kløer for at få hverdagen til at hænge sammen.
Har du oplevet noget lignende andre steder, du har arbejdet?
- Aldrig. Jeg har været i syv-otte forskellige institutioner, hvis vi tager min studietid med.
Emilie Kristensen har efter sin opsigelse kontaktet både Nyborg Kommune og Arbejdstilsynet for at gøre dem opmærksomme på flere forhold herunder arbejdsmiljøet i Skovbrynets Børnehus.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Nyborg Kommune har modtaget og besvaret Emilie Kristensens henvendelse. Arbejdstilsynet tog på tilsynsbesøg få måneder efter Emilies henvendelse.
Det har taget tid, men Emilie Kristensen er efter nogle måneder, hvor oplevelsen har siddet dybt i hende, på vej videre. Det er lykkedes hende at hanke op i sig selv, efter hun har følt, at der blev sat spørgsmålstegn ved hendes faglige stolthed, når hun ikke kunne være i institutionen længere, end tilfældet var.
Hvad håber du, der kommer ud af, at du stiller dig frem og fortæller om dine oplevelser?
- Jeg håber, at der kan komme en ordentlig institution ud af det. Jeg håber, der er nogen, der rent faktisk kan løfte arbejdsmiljøet og hjælper. Om det er en ny ledelse, ved jeg ikke, men jeg ved bare, at ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution, slutter hun.
- Meget konkret har jeg oplevet, at jeg har spurgt ind til noget. Dagen efter er jeg blevet fortalt af en pædagog, at jeg skulle komme ind til lederen på hendes kontor, hvor jeg så har siddet i en halv time og er blevet overfuset, siger Tine Veje Klinge Christensen og fortsætter.
- Hvad bildte jeg mig egentlig ind at spørge om det her, for det var faktisk ikke noget problem. Det var mig, der lavede problemet, og jeg havde bare lignet en tordensky, da jeg kom ind. Og alt jeg havde gjort var egentlig bare at spørge, om der var noget galt. For det var sådan, stemningen var.
I sidste uge fortalte Emilie Kristensen, hvordan hun stoppede efter blot halvanden uge som ansat i Skovbrynets Børnehus. Du kan se historien, som også blev bragt i tv her:
Lægger ansvaret fra sig
Henning Thygesen har også haft et barn i Skovbrynets Børnehus. Men det stoppede allerede efter to måneder. Han og hans ekskone oplevede mange skiftende voksne, der tog imod datteren, selvom det var aftalt, at det var den samme pædagog, der skulle køre deres dengang etårige datter ind i vuggestuen.
De følte sig utrygge og følte ikke, at deres barn fik opfyldt sine behov og valgte at konfrontere lederen med deres bekymringer.
- Da vi så tager samtalen med lederen, bliver det vendt om til, at det nok er os, der er noget galt med, siger Henning Thygesen.
- Fred være med det, det kunne jo godt være, at det var os, der stillede for høje krav. Det var vores første barn. Men vi kunne mærke mere og mere; lægger du ansvaret fra dig i stedet for? Det var den følelse, vi gik med, fortæller han.
Børne- og skolechef tryg ved tilsynet
Nyborg Kommune betaler et tilskud til Skovbrynets Børnehus per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud.
Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution. Børne- og skolechef i Nyborg Kommune Lars Kofoed hæfter sig ved, at der netop er ført pædagogisk tilsyn med Skovbrynets Børnehus uden anmærkninger.
- Vi får ikke tilsendt rapporter eller påbud fra Arbejdstilsynet, når det gælder private tilbud. Men vi har lige ført et tilsyn i Skovbrynet som vi afsluttede i sidste uge uden anmærkninger. Men der kan da godt være situationer, hvor et arbejdsmiljø i en virksomhed er så dårligt, at det påvirker kvaliteten af deres opgaver, siger han til TV 2 Fyn.
Se interviewet med børnechef Lars Kofoed herunder.
- Der er en ansvarlig bestyrelse i institutionen, der har ansvaret for det ledelsesmæssige. Vi fører et pædagogisk tilsyn, og har mulighed for at lave både anmeldte og uanmeldte tilsyn. Så jeg synes sådan set, det er udmærket, man har mulighed for at drive private tilbud. Men jeg kan ikke afvise, at vi kunne finde på at lave flere tilsyn, siger Lars Kofoed og tilføjer:
- Hvis vi får mistanke om, at der er ting i institutionen, der påvirker omsorgen for tilbuddet, går vi selvfølgelig i dialog med en institution.
Bekymret for børnene
Tine Veje Klinge Christensen valgte at tage sine børn ud af Skovbrynets Børnehus, fordi især den ældste mistrivedes. Og hun er bekymret for de børn, der stadig går i institutionen.
- Jeg er jo bange for, hvordan det går ud over dem i deres hverdag, for jeg har jo set med mine egne øjne, hvordan børn er blevet taget fat i, hvordan børn er blevet overfuset, skældt ud af lederen, og hvordan personalet prøver at skærme dem mod hende og sige, det behøver vi altså ikke at tage her og nu. Fordi hun ikke skal så tæt på.
- Det sætter altså sine spor i et barn. Hvis jeg kigger på mine egne børn, var min datter jo panisk angst for at komme i børnehave. Og det var jo noget af det, der startede det. Hun begyndte at skrige, hvis vi kom til at nævne børnehaven. Selv i weekenden, siger Tine Veje Klinge Christensen.
- Nu faldt dråben
For både Henning Thygesen og Tine Veje Klinge Christensen har Skovbrynets Børnehus ét altoverskyggende problem, leder Ulla Nielsen. For selve institutionen var ikke problemet.
- Vi har i perioder tænkt, nu går det rigtig godt. Men det faldt sjovt nok altid sammen med, at ledelsen var på ferie eller ude af huset, fordi der var en helt anden stemning i huset. Det var det der gjorde, at vi tænkte, nu kan vi lige lidt igen.
- Vi har været ved at trække vores børn ud flere gange. Nu faldt dråben bare, siger Tine Veje Klinge Rasmussen.
Ulla Nielsen har i et skriftligt svar til TV 2 Fyn forklaret, at hun er uenig i, at hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her