Mor tog børn ud af kritiseret børnehave - datter var panisk angst for at blive afleveret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Skovbrynets Børnehus i Nyborg har fået et påbud for dårligt arbejdsmiljø, fordi leder Ulla Nielsen overfuser sine ansatte. Nu står flere forældre frem med lignende fortællinger.
Den private daginstitution Skovbrynets Børnehus er blevet påbudt at forbedre arbejdsklimaet af Arbejdstilsynet. I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at arbejdsmiljøet i dagtilbuddet i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte.
Nu fortæller flere forældre, der har valgt at tage deres børn ud af institutionen, at de også har mærket, hvordan leder Ulla Nielsen har ageret over for dem.
- Jeg er rigtig ked af, hvad jeg egentlig føler, jeg har udsat mine børn for. Og det kan man også se nu. Jeg bliver berørt. Jeg er ked af, at jeg lod det blive ved så længe.
Sådan siger Tine Veje Klinge Christensen, der i august i år tog sine to børn ud af Skovbrynets Børnehus efter to et halvt år i institutionen.
- Og det er jo egentlig ikke mig, det falder tilbage på, fordi jeg jo i god tro har sendt mine børn afsted i institutionen og syntes egentlig, det var et godt sted at være for børnene. Pædagogerne er eminente og tager sig rigtig godt af børnene. Problemet er bare ledelsen, siger Tine Veje Klinge Christensen.
Overfuset i en halv time
I Arbejdstilsynets rapport står der blandt andet, at der er risiko for, at problemer med krænkende handlinger kan forringe de ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort og langt sigt.
Og det er leder Ulla Nielsens adfærd, der hentydes til. En adfærd med at overfuse eller nedgøre de ansatte foran kolleger og børn, som også Tine Veje Klinge Rasmussen har oplevet på egen krop.
Barske vidnesbyrd bag påbud til børnehus - børn må trøste de voksne
Arbejdsmiljøet i det integrerede dagtilbud Skovbrynets Børnehus i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte. Men kommunen har ingen sanktionsmuligheder, da der er tale om et privat dagtilbud.
Da Emilie Kristensen en tirsdag i juli i år kørte hjem fra sit arbejde som pædagog i den private institution Skovbrynets Børnehus var hun med egne ord på sammenbruddets rand.
Hun var i gang med sin anden uge i jobbet, da hun var nødt til at kaste bilen ind til siden.
- Jeg når lige at holde ind, og så kan jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan klare at være der mere, og jeg bryder fuldstændig sammen.
Efter knap halvanden uge i jobbet var hun slidt op. Hun havde set kollegaer blive overfuset og udstillet, børn blive slæbt over legepladsen af lederen og et kuet personale. Hun så børn blive afleveret et sted, hvor arbejdsmiljøet ikke er, som det burde være. Et sted, hvor børn spørger de voksne, om de er okay, når de er blevet overfuset af lederen.
Gennem aktindsigter og vidnesbyrd fra nuværende og tidligere ansatte kan TV 2 Fyn fortælle om et børnehus, hvor pædagoger "dagligt til ugentligt" overfuses, udstilles og krænkes foran børn og kollegaer af institutionens leder Ulla Nielsen, der samtidig ejer og er bestyrelsesmedlem i den private daginstitution Skovbrynets Børnehus.
Men ifølge Arbejdstilsynet står det så skidt til med arbejdsmiljøet, at lederens krænkende handlinger øger de ansattes risiko for at få stress, angst, depression, hjertekarsygdomme samt i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Af samme årsag er der 21. november udstedt et påbud til daginstitutionen.
I påbuddet fremgår det blandt andet, at ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at lederen kan komme stormende ind på stuen og afbryde ansatte, mens de arbejder med børnene, bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, og at nogle ansatte har symptomer på helbredsforringelser.
Men det er ikke kun de ansatte i Skovbrynets Børnehus, der bliver påvirket af det dårlige arbejdsmiljø. Det fortæller Unni Lind, der er docent på Københavns Professionsskole og ekspert i arbejdsmiljø i daginstitutioner.
- Helt overordnet har det den konsekvens, at de ansatte, der skal levere det pædagogiske arbejde, er utrygge og presset. Det går ud over nærværet og det overskud, de skal have over for børnene, siger hun og uddyber:
- Min forskning viser, at børn forsøger at få dagligdagen til at fungere, men det bliver et problem, hvis børnene skal tage vare på, om de voksne har det godt eller ej. Det er ikke deres opgave.
Her er medarbejdernes beretninger til Arbejdstilsynet
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger aktuelt forekommer fra dagligt til ugentligt, og har stået på over længere tid og mere end et år tilbage. Arbejdstilsynet forholder sig i påbuddet til de eksempler der går maksimalt et år tilbage.
Ansatte oplyste, at lederen af Skovbrynets Børnehus i nogle situationer kan have en adfærd og kommunikationsform, som ansatte oplever som krænkende, som skaber utryghed, kan være nedværdigende, overfusende eller sårende.
Ansatte oplyste, at de kan opleve at lederen kommer stormende ind på stuen og afbryder ansatte, mens de arbejder med børnene for at afkræve forklaring på noget, som lederen er blevet opmærksom på og mener er forkert. Det kan fx handle om ansattes håndtering af konkrete arbejdsopgaver, herunder fx at ansatte på en stue har bedt andre ansatte om hjælp til at løse kerneopgaven.
Ansatte oplyste, at de i den forbindelse oplever en hård tone, og kan føle at de bliver skældt ud/overfuset foran kollegaer og børnene, hvilket opleves meget ubehageligt.
Ansatte oplyste, at der har været tilfælde, hvor børn efterfølgende har spurgt ansatte om de var okay, hvilket yderligere giver de ansatte dårlig samvittighed over for børnene.
Ansatte oplyste, at lederen også kan tale til ansatte i en nedladende tone, foran kollegaer og børn. Fx havde en ansat bedt om hjælp i en situation, hvor flere børn var kede af det. Hertil havde lederen udtrykt manglende forståelse for behovet for hjælp, og sagt til den ansatte ”jeg ved ikke, hvorfor du ikke kan tage dig af flere børn på samme tid".
Ansatte oplyste, at det også kan forekomme, at lederen bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, hvis lederen ikke mener, at ansatte har udført arbejdet tilfredsstillende.
Ansatte oplyste, at det også kan opleves ubehageligt at være vidne til at kollegaer bliver irettesat, eller udstillet foran børn eller kollegaer.
Ansatte oplyste, at nogle ansatte ikke har mod til at sige fra, mens andre opsøger lederen efterfølgende. Nogle ansatte oplyste, at når de foreholder lederen deres oplevelser, kan de på tomandshånd blive mødt med mere forståelse og dialog, og kan kortvarigt efterfølgende opleve en forbedring i lederens adfærd, men at det ikke fastholdes.
Andre ansatte oplyste, at når ansatte forsøger at konfrontere lederen med deres oplevelser, så ender de med at gå derfra med en oplevelse af, at de selv er problemet, og at de ikke er noget værd, fx fordi lederen har udtalt ”Du kan ikke problematisere min personlighed”, ”Hvad hvis jeg bare siger op, så er der ingen institution. Der er i hvert fald ingen, der vil have jer, når I ikke kan finde ud af at kommunikere”, ”Det er jer, der skal arbejde med arbejdsmiljøet. Det kan ikke blive godt, hvis I ikke kan finde ud af det”, ”Du er ikke god til …, se på ”kollega”, det er han/hun god til”.
Ansatte oplyste i den forbindelse, at de oplever, at der er forskel på, hvordan de bliver mødt af lederen, og at lederen favoriserer nogle ansatte, mens andre i højere grad er udsat for kritik.
Ansatte oplyste, at de oplever at være i en udsat position, hvis de går ind i faglige drøftelser eller udtrykker sig undrende om praksis. De oplever at blive lukket ned i en hård tone, før de får mulighed for at tale ud. De oplyste, at nogle ansatte afholder sig fra at bringe faglige betragtninger op i plenum, fordi de forventer at blive mødt med en hård tone, og udstillet foran kollegaer hvis de gør det. Vi fik oplyst, at bølgerne gik højt på det sidste personalemøde, og at lederen havde kaldt en ansat for en "dramaqueen", hvilket flere ansatte fandt grænseoverskridende at være vidne til.
Ansatte oplyste, at kulturen generelt er præget af utryghed. De oplyste, at det kan være utrygt at gå til lederen med udfordringer i arbejdet, fx vedr. planlægning. Nogle ansatte går til lederen, og efterfølgende skal andre ansatte forsvare og redegøre for, at der er et problem.
Ansatte oplyste, at de kan opleve det, som at man risikerer at "smide kollegaer under bussen", hvis man henvender sig til lederen.
Ansatte oplyste, at der generelt er uklarheder omkring arbejdsgange og ansvarsområder, og at det fra ledelsen er italesat, at der er strategisk selvledelse, men at det ikke er klart for ansatte, hvad der menes med det.
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger fra lederen ofte opstår i situationer, hvor ansatte har gjort noget, som lederen efterfølgende ikke er enig i.
Lederen oplyste, at hun har en direkte kommunikationsform, og at der har været sammenstød med ansatte, bl.a. over faglige uenigheder, men genkender ikke, at det har karakter af krænkende handlinger mod ansatte.
Lederen anerkender, at noget går galt i kommunikationen i virksomheden, men har primært en oplevelse af, at det er de ansatte imellem, der kan opstå konflikter og uenigheder.
Ansatte oplyste, at de ikke er bekendt med, at virksomheden har retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.
Lederen oplyste i tillæg hertil, at der ikke er retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, og at lederen ikke vil gå ind i "fnidder og snakken i krogene", men har bedt de ansatte arbejde med det.
Lederen oplyste, at der ifølge hende er samlet op på de sammenstød, der har været mellem lederen og ansatte, og at hun øver sig på ikke at sige tingene så direkte.
Ansatte og ledelse oplyste, at der løbende er fokus på samarbejde og kommunikation. Bl.a. drøftes samarbejde og kommunikation på ugentlige teammøder, hvor lederen deltager, og næstkommende pædagogiske dag er også afsat med fokus på kommunikation.
Ansatte oplyste at det er et vedvarende fokus, men at det ikke udmønter sig i konkrete retningslinjer, eller ændrer på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen. Lederen oplyste, at det er aftalt, at man går til sin kollega frem for at snakke i krogene, hvis der opstår en konflikt eller uenighed mellem kollegaer.
Lederen fremviste ved det afsluttende møde et skriftligt materiale vedr. samarbejde, som hun havde udleveret til de ansatte. Lederen oplyste vedr. begrebet strategisk selvledelse, at det er de ansatte selv, der planlægger og tilrettelægger det daglige arbejde. Herunder laver vagtplan, pauseplan, planlægger hverdagen med aktiviteter, faglig retning mv.
Lederen oplyste, at hun ikke blander sig i det daglige arbejde, men har en høj grad af tillid til de ansatte.
Lederen oplyste, at hun derimod forventer at de ansatte tager fat i hende, hvis der er udfordringer eller sker fejl.
Ansatte oplyste om flere episoder, hvor ansatte efter at have følt sig overfuset eller udstillet af lederen. Nogle ansatte oplyste om symptomer på helbredsforringelser.
Ansatte oplyste, at de har kendskab til at flere tidligere kollegaer har forladt arbejdspladsen grundet krænkende handlinger fra lederen.
Kommunen kan ikke handle på dårligt arbejdsmiljø
På landsplan findes der i alt 405 private daginstitutioner som Skovbrynets Børnehus. Her har lige knap 15.000 børn deres daglige gang.
Nyborg Kommune betaler et tilskud til børnehuset per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud, forklarer Lars Kofoed, der er chef for Børn og Skole i kommunen.
Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution, siger han.
- Man skal være klar over at private dagtilbud er en privat virksomhed. Vi har rigtig mange opgaver som kommune, men en af de opgaver, vi ikke har, er at gå ind i sager om arbejdsmiljø i private virksomheder.
Og det er problem mener flere af de eksperter, som TV 2 Fyn har talt med. De peger især på, at det pædagogiske tilsyn ikke kobler medarbejdernes arbejdsmiljø sammen med børnenes trivsel.
Den holdning deler medlem Trine Bramsen (S), der er medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Hun fortæller, at udvalget aktuelt kigger på de generelle rammer for de forskellige typer af daginstitutioner.
Foreholdt Arbejdstilsynets påbud til Skovbrynets Børnehus fortæller hun, at hun vil drøfte sagen med de andre medlemmer af udvalget med henblik på at rette loven til, så der laves en samkøring mellem arbejdstilsynsrapporter og pædagogiske tilsyn:
- Det her understreger, at der er behov for at se på det pædagogiske tilsyn på en anden måde. I mine øjne skal der selvfølgelig reageres, hvis der er så dårligt et arbejdsmiljø, at det kan gå ud over børnene, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad er et privat dagtilbud?
En privat institution er et dagtilbud, der ikke administreres af kommunen.
Et sådan kan oprettes i en kommune, hvis dennes opfyldelseskriterier er opfyldt. Kriterierne udarbejdes af kommunerne selv, og de kan derfor variere.
Modsat de kommunale og selvejende dagtilbud, så er private dagtilbud en selvstændig virksomhed med en ejer, de i nogle tilfælde kan trække profit ud af dagtilbuddet. Selskabet har ikke en driftsoverenskomst med kommunen.
Bestyrelsen i en privat daginstitution er institutionens øverste myndighed og ligeledes arbejdsgiveren. Det giver både ansættelses – og fyringskompetence i forhold til leder og medarbejdere samt det økonomiske ansvar.
Institutionsbestyrelsen kan bestå af ejeren, og i vedtægten kan det fremgå, hvorvidt der skal sidde andre repræsentanter fra for eksempel forældrebestyrelsen eller personalegruppen, og hvilke kompetencer disse skal have.
Et privat dagtilbud er ikke en del af den kommunale pladsanvisning, og får derfor ikke visiteret børn til institutionen, som de kommunale og selvejende får. Den private daginstitution fører selv sin egen venteliste, ligesom de selv fastsætter regler og kriterier for optagelse i institutionen ud fra gældende lovgivning.
Man kan få tilskud til pasning af barn i et privat dagtilbud. Tilskuddet udbetales direkte til institutionen, der modregner beløbet i deres opkrævninger, inden de sender regningen til forældrene. Tilskuddet til den private institution udregnes på lige fod med udregningen af tilskud til et kommunalt dagtilbud.
Et privat dagtilbud er underlagt det pædagogiske tilsyn, ligesom tilfældet er med selvejende og kommunale dagtilbud. Kommune får dog ikke besked, hvis andre myndigheder udsteder påbud til en privat institution, og kommunen har eller ikke nogen sanktionsmuligheder over for private dagtilbud ud over det pædagogiske tilsyn.
Prisen for pasning i private dagtilbud kan frit fastsættes forældrebetalingen, fordi forældrene selv vælger, om deres børn skal optages i den private institution eller ej.
Overværede overfusning af kollegaer
Emilie Kristensen blev i sommer ansat i Skovbrynets Børnehus som pædagog i en stilling til 30 timer om ugen. Der skulle kun to dage, før hun blev vidne til en af lederens overfusninger.
- Jeg fortalte lederen, at jeg havde fået 40 i stedet for 30 timer den kommende uge. Det mente hun ikke var hendes ansvar, fordi mine kollegaer havde lavet vagtplanen. Jeg fik stukket vagtplanen i hånden, og så gik lederen med mig ud på legepladsen, hvor børnene legede rundt omkring. Lederen bad mig fortælle mine tre kollegaer, hvad jeg lige havde sagt til hende.
“Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande”
- Jeg når ikke rigtigt at sige så meget mere end det, og så tager lederen over og skælder dem ud over vagtplanen. Hun overfuser dem i en sådan grad, at jeg følte, jeg skulle sige undskyld til dem bagefter. Havde man gået forbi børnehaven ude foran hegnet, havde man kunne høre lederen råbe. Det eskalerede så hurtigt, at jeg blev blæst bagover, og det kom helt bag på mig.
Men det var ikke den eneste episode, Emilie nåede at være vidne til i de ni dage, hun var på arbejdede.
- Der var også en episode med en vikar, som ungerne var helt vilde med. Vores leder mente ikke, at det var supersmart, at vikaren bar for meget på børnene. Men i stedet for at lederen trak vikaren til side og fortalte det, stod lederen i døren og råbte gennem lokalet, mens børnene sad og spiste, at vikaren skulle lade være med at bære på børnene, fordi ellers ville institutionen få problemer, hvis der kom tilsyn.
- Og det var ikke i en høflig tone. Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande.
Derfor nævner vi navnet på lederen
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på lederen, da hun har valgt at udtale om sagen, og da hun ikke bare er leder for børnehuset men også ejer institutionen.
Leder og ejer fredes trods manglende forbedringer
I Skovbrynets Børnehus er det bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret. En bestyrelse som lederen Ulla Nielsen selv er en del af. Her har lederen, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, ansvaret for at sikre, at de ansatte ikke risikerer at blive syge af at gå på arbejde.
Jess Aagaard er bestyrelsesformand for Skovbrynets Børnehus. Han fortæller til TV 2 Fyn, at han tager Arbejdstilsynets påbud til efterretning.
Han afviser dog, at påbuddet bør få konsekvenser for den nuværende leder og ejer af Skovbrynets Børnehus:
- Vi mener stadig, der er begrundet tro på, at hun og medarbejder sammen kan fortsætte med at have en god arbejdsplads, siger han.
“Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads.”
I Arbejdstilsynets påbud noteres det, at trods lederens løbende fokus på samarbejde og kommunikation, og at lederen øver sig på ikke at sige tingene så direkte, så har det ikke udmøntet sig i konkrete retningslinjer eller ændret på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen.
Selvom det ikke er lykkedes lederen at rette op på det dårlige arbejdsmiljø, så rokker det ikke ved bestyrelsesformand Jess Aagaards tiltro til hende:
- Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads. Det giver os et system til at opfange de her hændelser, og derfor har vi tillid til, at hun med de rette arbejdsværktøjer finder ud af det, siger han.
Forbedringer skal ske hurtigt
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet Ulla Nielsen om de anklager, der rettes mod hende.
Hun ønsker ikke at stille op, men fortæller i et skriftligt svar, at hun ikke mener, hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Den forklaring har hun også givet til Arbejdstilsynet, der i sidste ende har valgt ikke at tillægge Ulla Nielsens forklaring afgørende betydning og i stedet udstedt et påbud til institutionen.
Leder Ulla Nielsens udlægning bekymrer Unni Lind, der kalder det problematisk, hvis man som leder fratager sine medarbejderne deres oplevelser af at blive krænket.
- Når man får et påbud af Arbejdstilsynet, så er det jo fordi, der ikke er tale om en enkeltsag, men flere ting der tegner et billede af en arbejdsplads, der har nogle udfordringer, siger hun og uddyber:
- Og det er klart, at det ikke nødvendigvis er befordrende, at lederen ikke tænker, at vedkommende må reagere på det og måske endda søge hjælp hos de pædagogiske konsulenter i kommunen for at skabe en institution, hvor både personale og børn trives.
Skovbrynets Børnehus har nu frem til 1. juni 2024 til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Derudover skal børnehuset også oplyse, hvordan påbuddet er efterkommet.
Ifølge Unni Lind er der meget arbejde at tage fat i for lederen af Skovbrynets Børnehus, og selvom hun vurderer, at der er tale om en længerevarende proces, så skal der hurtigst muligt ske tegn på forbedringer i arbejdsmiljøet.
- Hvis ikke der er et ønske og en vilje til at sætte gang i den proces, så ville jeg som forælder og som ansat bekymre mig over, om der kommer til at ske nogle ændringer.
Aldrig oplevet noget lignende
Emilie Kristensen endte med at trække stikket fra Skovbrynets Børnehus efter bare ni arbejdsdage.
Hun var kørt over, tom for energi og uden tro på at arbejdsmiljøet i institutionen ville blive bedre igen. Resten af juli måned havde hun planlagt ferie, og da først opsigelsen var sendt, bredte der sig en ny følelse i kroppen:
- Lettet. Virkelig, virkelig, virkelig lettet over, at jeg ikke skulle tilbage. Jeg havde nogle få dage tilbage efter ferie, men jeg vidste godt, at jeg ikke turde møde op af frygt for repressalier fra lederen.
Ulla Nielsen bad efterfølgende Emilie om en skriftlig begrundelse for Emilies opsigelse. Det fik Emilie til at sende en lang mail, hvor hun forklarede, at lederen "kvalte" sine medarbejdere.
Hvordan kan du sige alt det her, når du kun har været der i 14 dage?
- For det første skal sommerferien være en rar periode med mange voksne til få børn, hvor man kan lave en masse ting, man normalt ikke kan. Det skal ikke være brandslukning. Og det var det.
“Ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution”
- Der var ingen planlægning, og i min anden uge fik de voksne i børnehaven ingen pauser. Der var ingen kommunikation mellem vuggestuen og børnehaven til at fordele hænderne.
Kunne du ikke have været med til at ændre kulturen ved at blive der?
- Jo, på bekostning af mit eget helbred. Jeg kunne jo se på mine kollegaer, at deres gnist var blevet slukket. De kæmpede med næb og kløer for at få hverdagen til at hænge sammen.
Har du oplevet noget lignende andre steder, du har arbejdet?
- Aldrig. Jeg har været i syv-otte forskellige institutioner, hvis vi tager min studietid med.
Emilie Kristensen har efter sin opsigelse kontaktet både Nyborg Kommune og Arbejdstilsynet for at gøre dem opmærksomme på flere forhold herunder arbejdsmiljøet i Skovbrynets Børnehus.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Nyborg Kommune har modtaget og besvaret Emilie Kristensens henvendelse. Arbejdstilsynet tog på tilsynsbesøg få måneder efter Emilies henvendelse.
Det har taget tid, men Emilie Kristensen er efter nogle måneder, hvor oplevelsen har siddet dybt i hende, på vej videre. Det er lykkedes hende at hanke op i sig selv, efter hun har følt, at der blev sat spørgsmålstegn ved hendes faglige stolthed, når hun ikke kunne være i institutionen længere, end tilfældet var.
Hvad håber du, der kommer ud af, at du stiller dig frem og fortæller om dine oplevelser?
- Jeg håber, at der kan komme en ordentlig institution ud af det. Jeg håber, der er nogen, der rent faktisk kan løfte arbejdsmiljøet og hjælper. Om det er en ny ledelse, ved jeg ikke, men jeg ved bare, at ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution, slutter hun.
- Meget konkret har jeg oplevet, at jeg har spurgt ind til noget. Dagen efter er jeg blevet fortalt af en pædagog, at jeg skulle komme ind til lederen på hendes kontor, hvor jeg så har siddet i en halv time og er blevet overfuset, siger Tine Veje Klinge Christensen og fortsætter.
- Hvad bildte jeg mig egentlig ind at spørge om det her, for det var faktisk ikke noget problem. Det var mig, der lavede problemet, og jeg havde bare lignet en tordensky, da jeg kom ind. Og alt jeg havde gjort var egentlig bare at spørge, om der var noget galt. For det var sådan, stemningen var.
I sidste uge fortalte Emilie Kristensen, hvordan hun stoppede efter blot halvanden uge som ansat i Skovbrynets Børnehus. Du kan se historien, som også blev bragt i tv her:
Lægger ansvaret fra sig
Henning Thygesen har også haft et barn i Skovbrynets Børnehus. Men det stoppede allerede efter to måneder. Han og hans ekskone oplevede mange skiftende voksne, der tog imod datteren, selvom det var aftalt, at det var den samme pædagog, der skulle køre deres dengang etårige datter ind i vuggestuen.
De følte sig utrygge og følte ikke, at deres barn fik opfyldt sine behov og valgte at konfrontere lederen med deres bekymringer.
- Da vi så tager samtalen med lederen, bliver det vendt om til, at det nok er os, der er noget galt med, siger Henning Thygesen.
- Fred være med det, det kunne jo godt være, at det var os, der stillede for høje krav. Det var vores første barn. Men vi kunne mærke mere og mere; lægger du ansvaret fra dig i stedet for? Det var den følelse, vi gik med, fortæller han.
Børne- og skolechef tryg ved tilsynet
Nyborg Kommune betaler et tilskud til Skovbrynets Børnehus per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud.
Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution. Børne- og skolechef i Nyborg Kommune Lars Kofoed hæfter sig ved, at der netop er ført pædagogisk tilsyn med Skovbrynets Børnehus uden anmærkninger.
- Vi får ikke tilsendt rapporter eller påbud fra Arbejdstilsynet, når det gælder private tilbud. Men vi har lige ført et tilsyn i Skovbrynet som vi afsluttede i sidste uge uden anmærkninger. Men der kan da godt være situationer, hvor et arbejdsmiljø i en virksomhed er så dårligt, at det påvirker kvaliteten af deres opgaver, siger han til TV 2 Fyn.
Se interviewet med børnechef Lars Kofoed herunder.
- Der er en ansvarlig bestyrelse i institutionen, der har ansvaret for det ledelsesmæssige. Vi fører et pædagogisk tilsyn, og har mulighed for at lave både anmeldte og uanmeldte tilsyn. Så jeg synes sådan set, det er udmærket, man har mulighed for at drive private tilbud. Men jeg kan ikke afvise, at vi kunne finde på at lave flere tilsyn, siger Lars Kofoed og tilføjer:
- Hvis vi får mistanke om, at der er ting i institutionen, der påvirker omsorgen for tilbuddet, går vi selvfølgelig i dialog med en institution.
Bekymret for børnene
Tine Veje Klinge Christensen valgte at tage sine børn ud af Skovbrynets Børnehus, fordi især den ældste mistrivedes. Og hun er bekymret for de børn, der stadig går i institutionen.
- Jeg er jo bange for, hvordan det går ud over dem i deres hverdag, for jeg har jo set med mine egne øjne, hvordan børn er blevet taget fat i, hvordan børn er blevet overfuset, skældt ud af lederen, og hvordan personalet prøver at skærme dem mod hende og sige, det behøver vi altså ikke at tage her og nu. Fordi hun ikke skal så tæt på.
- Det sætter altså sine spor i et barn. Hvis jeg kigger på mine egne børn, var min datter jo panisk angst for at komme i børnehave. Og det var jo noget af det, der startede det. Hun begyndte at skrige, hvis vi kom til at nævne børnehaven. Selv i weekenden, siger Tine Veje Klinge Christensen.
- Nu faldt dråben
For både Henning Thygesen og Tine Veje Klinge Christensen har Skovbrynets Børnehus ét altoverskyggende problem, leder Ulla Nielsen. For selve institutionen var ikke problemet.
- Vi har i perioder tænkt, nu går det rigtig godt. Men det faldt sjovt nok altid sammen med, at ledelsen var på ferie eller ude af huset, fordi der var en helt anden stemning i huset. Det var det der gjorde, at vi tænkte, nu kan vi lige lidt igen.
- Vi har været ved at trække vores børn ud flere gange. Nu faldt dråben bare, siger Tine Veje Klinge Rasmussen.
Ulla Nielsen har i et skriftligt svar til TV 2 Fyn forklaret, at hun er uenig i, at hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Flere sigtelser på vej efter biljagt gennem boligkvarter
En biljagt lyste Skibhuskvarteret op i blåt lys tirsdag aften.
- Klokken 22.13 vil vi gerne have standset en bil. Det er bilisten ikke enig i, så han kører fra os. Vi eftersætter i 13 minutter, inden vi mister bilen af syne. Vi finder den igen på Odins Bro, hvor føreren bliver anholdt, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel.
Politiet har konfiskeret bilen, og føreren sidder på politigården onsdag morgen.
Blå blink ved skole
Endnu er det for tidligt for politiet at oplyse om, hvorfor bilisten ikke ønskede at stoppe.
- Vi skal have efterforsket sagen. Vi forventer, at der vil være flere sigtelser, siger Mads Boel.
Han kan endnu ikke fortælle, hvor mange patruljevogne der deltog i biljagten, eller hvilken rute og med hvilken fart der blev kørt gennem Skibhuskvarteret.
Video fra stedet viser blå blink blandt andet ved Sct. Hans Skole på Skibhusvej.
Ifølge videobureauet Local Eyes, der var til stede i kvarteret, deltog seks vogne.
Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger
Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.
38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.
Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.
Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.
Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.
Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.
Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.
38.000 kvadratmeter
Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.
- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.
Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.
Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.
Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.
Dagslys i produktionen
Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.
Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.
Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.
Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?
Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.
- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året.
- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.
Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.
Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.
Lang jobliste
I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.
TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.
Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:
Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense
Communications and Public Affairs Lead
Senior HR Business Partner
Test Material Coordinator
Senior Manager
Project Manager
Pas-X Professional
Validation Responsible
Senior Project Manager Site Development
Associate Manager to Production Support Team
Senior Maintenance Engineer
Operational Responsible
Senior Quality Engineer
Experienced Automation Engineer
Assembly Specialist Medical Devices
Senior Project Manager - Construction Coordination
Site Construction Manager
Cost Controller
Senior Finance Controller
Operation Responsible
Proces Supporter Pipeline
Enginering Responsible
Senior Automation Engineer
Senior IT Responsible
Head of PMO (projektstyring)
Senior Validation IT QA.
Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.
Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.
Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.
Skyldes systemfejl
I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.
Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.
Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.
Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.
Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.
- Ulempen er den samme som ved kviklån
Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.
- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.
Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.
I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.
Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.
I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.
Vil oftest give mening at sige nej tak
Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.
Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.
Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.
- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.
Sådan kan du tjekke og afmelde
Hvis du gerne vil framelde dig tillægslånet, skal det ske via en blanket hos Vurderingsstyrelsen. Her kan du både framelde dig lånet for 2024 og 2025.
Men hvis du først vil tjekke, om du er i risikozonen for restskat og tillægslån, har styrelsen også lavet en guide til dette.
Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.
Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.
- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.
I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.
Våben og julegaver stjålet under indbrud
Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.
På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.
I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.
Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.
Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.
For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.
I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.
Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer
Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.
Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.
Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.
Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Livsfarligt for firbenede
Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.
Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.
I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.
- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.
Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.
- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.
Bulldogs sejrer og bejler til topplacering
Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.
I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.
Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.
Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.
Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad
Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.
I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.
Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.
Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.
Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud
Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.
Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.
Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.
- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.
Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her