Nej tak til fossile brændstoffer:
- Det kommer til at koste penge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Kommune siger nej til at investere i fossile virksomheder - ligesom fire andre fynske kommuner. Det kommer til at koste 700.000 kroner for kommunen.
Politikerne i Nyborg Kommune vil fremover ikke investere i firmaer, der har mere end fem procent af deres indtægter fra kul, olie og gas. Beslutningen blev taget af byens økonomiudvalg mandag, som tirsdag aften følger op på beslutningen.
Med beslutningen skriver Nyborg sig ind som den femte fynske kommune, der siger nej til fossile virksomheder. Middelfart Kommune, Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune har allerede truffet samme valg.
Glæde i Nyborg efter comeback til motionsløb over Storebæltsbroen
Medarrangør af løbet er sikker på, at der ikke opstår trafikkaos som følge af broløbet, der gør comeback i 2020.
Det bliver igen muligt for motionsløbere at krydse Storebæltsbroen til fods, og det vækker glæde i Nyborg.
- Vi er først og fremmest glade for det, og så glæder vi os til at kunne vise alle vores deltagere broen og de oplevelser, der er på broen, siger Carl Haals, der er medarrangør af Broløbet Storebælt.
- Det er en kæmpe oplevelse at komme over broen til fods, forsikrer han.
Derfor lukkede løbet
20. juni 2020 vil motionsløbere igen kunne løbe over Storebæltsbroen, når der bliver afholdt broløb for første gang i tre år.
Broløbet har ikke været afholdt siden 2017, da daværende transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance lukkede for løbet af frygt for trafikkaos.
Men i juli varslede den nye transportminister, socialdemokraten Benny Engelbrecht, at det igen ville blive muligt.
Risiko for trafikkaos på broen
Og første gang bliver så til sommer.
- Vi får lov til at løbe i det sydlige spor, og bilerne kører i det nordlige spor, og dér bliver dobbeltrettet trafik i de timer, hvor vi løber, fortæller Carl Haals.
Fartgrænsen på broen vil i den forbindelse blive sat ned, så bilisterne kan forvente forlænget rejsetid.
Hvad vil du sige til de bilister, der er trætte af eventuelt kaos på broen?
- Det gør der jo ikke. Det håber vi ikke, for det eneste, der kan skabe kaos, er, at der kommer et trafikuheld, som gør, at der er nogle biler, der må transporteres væk fra kørebanen, siger Carl Haals.
- Vi vil gøre bilisterne opmærksomme på, at der er trafik, der er dobbeltrettet i perioden, og vi anbefaler folk at komme enten før eller efter. Det har fungeret godt i 2017.
Det vil være ottende gang, at der er løb over Storebæltsbroen. Det første løb var i 1997 - året inden at broen blev åbnet for biler.
Op til 9.000 løbere kan få lov at krydse broen. Tidligere har der været over 12.000 løbere.
Borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er glad for beslutningen.
- Det er et område, som vi ikke ønsker at storinvestere i som kommune, forklarer han.
Ikke uden omkostninger
For Nyborg Kommune koster omlægningen til de grønne investeringer 700.000 kroner det første år, hvorefter prisen er 200.000 kroner om året.
- Det koster penge. Og hvis vi ikke er villige til at tage de beslutninger, som altså også er at stille økonomi til rådighed, så tror jeg ikke på, at det kommer til at lykkes. Det kommer altså til at koste penge, siger Kenneth Muhs.
De 700.000 kroner, der skal bruges på omlægningen, kommer ikke til at have en betydning for andet i kommunen.
- Umiddelbart er det ikke sådan, at vi skal skære på noget andre steder. Det er ikke en beslutning, der har krævet besparelser på andet, understreger borgmesteren.
Ingen ministerhjælp til Nyborg-forurening
Miljøminister Lea Wermelin vil gerne mødes med Nyborg Kommune om den såkaldte Lynfrosten-grund, men flere penge til oprydning er der ikke udsigt til.
Der er ikke umiddelbart udsigt til, at den socialdemokratiske regering vil sætte flere penge af til oprydning efter forurenede grunde.
Det fremgår af et svar til Nyborg Byråd, der havde sat næsen op efter, at der var hjælp at hente til den såkaldte Lynfrosten-grund, som et byråds-flertal bestående af Venstre, SF og Dansk Folkeparti ønsker at bebygge med et nyt detailhandelscenter.
Grunden er imidlertid kraftigt forurenet med benzener og fenoler efter det offentligt ejede Tjærekompagniet, der havde adresse på stedet.
Ministeren henviser til gældende lovgivning og den halve milliard kroner, som regionerne har at disponere over til opgaven.
- Jeg synes, det er et fornuftigt princip, at en grundejer, der ikke ønsker at afvente regionens indsats, bliver mødt med krav til oprensning af den del af en grund, der ønskes bebygget. Den resterende del må ses i sammenhæng med prioriteringen af den samlede oprydningsindsats efter jordforureninger i Danmark. Derudover er det også muligt for en kommune at foretage eller medvirke til en offentlig undersøgelse eller oprydning – et område som ellers er overladt til regionerne. Jeg vil gerne høre mere om de tanker og idéer, I gør jer om den fremtidige udvikling af Lynfrost-grunden, skriver ministeren i sit svar til Nyborg Byråd.
Det er et svar, der ikke falder i god jord hos byrådsflertallet.
- I brevet til ministeren opfordrede vi ministeren til dels at ændre lovgivningen, så flere kortlagte grunde kan renses op, før der bygges nyt, og dels at i de kommende finanslovsforhandlinger at afsætte flere penge til oprensning af grunde som Lynfrosten, oplyser SF-byrådsmedlem Suzette Frovin på vegne af Venstre, SF og Dansk Folkeparti.
- Vi må derfor sætte vores lid til, at de øvrige partier lægger pres på regeringen for at afsætte flere midler til oprensning i finanslovsforhandlingerne. For uden ekstra midler kan en oprensning af Lynfrosten og andre forurenede grunde i Nyborg Kommune desværre have meget lange udsigter. Det gavner hverken miljøet eller udviklingen af kommunen, oplyser Suzette Frovin på flertallets vegne.
Grønne borgere
Odense Kommune er også en af de kommuner, som har sagt nej til de fossile virksomheder, og her støtter flere af borgerne op om beslutningen.
- Jeg synes, det giver god mening. Man bliver ved med at snakke om, at vi skal gøre noget med grøn omstilling, og så kan man bare ikke komme uden om, at det koster noget, siger Marie Nielsen.
- Det er et ansvar, vi skal være fælles om at løfte, og det er jo en verden, vi alle skal leve i. Vores børn og de efterfølgende generationer skal bruge den her planet, så jeg tænker, at vi er nødt til at passe på den, siger Jakob Nielsen.
Tilbage i Nyborg betyder det for borgmester Kenneth Muhs, at han og resten af kommunen bliver én af de fem kommuner, der har sagt nej til fossile virksomheder.
- Det handler ikke om, at vi som kommune kan pudse vores fjer, det handler om, at vi har taget beslutningen om, at vi vil hertil. Det er et tilvalg, hvor alle partierne er enige, understreger han.
Ingen dårlig samvittighed
Med Nyborg Kommunes beslutning om ikke at investere i fossile virksomheder, er halvdelen af de fynske kommuner erklæret grønne, når det gælder investeringer.
Dog påpeger Kenneth Muhs, at det er op til den enkelte borger, hvordan han eller hun vil leve.
- Når vi gør det her, har det ikke noget at gøre med, at vi skal sidde og være moraliserende. Vi træffer nogle beslutninger, hvor der bliver kaldt på det i den her debat, siger Kenneth Muhs.
Som borger skal man altså ikke have dårlig samvittighed over at tanke diesel på sin bil eller købe olie til sit fyr, mener borgmesteren.
- Nej, det skal man ikke, påpeger Kenneth Muhs og fortsætter:
- Vi er i en virkelighed, hvor tingene skal hænge sammen. Så selvom vi som kommune har et ønske om at skille os af med de fossile brændstoffer i fremtiden, skal hverdagen jo stadig hænge sammen for borgerne. Vi skal ikke sidde og fortælle, hvad den enkelte borger skal gøre. Det er op til den enkelte, understreger han.
Nyborg redder gågadens juleudsmykning
Butiksdød får kommuner til at betale for julepynt. Det sker, samtidig med at der spares på børn og ældre.
Butikslukninger efterlader ikke kun tomme og mørke vinduer i gågader og på handelsstrøg.
Også juleudsmykningen risikerer at slukke, når der bliver færre butiksejere til at betale til fælles indkøb af guirlander, lyskæder og juletræer.
Flere steder i landet er handelsstandsforeninger presset økonomisk, og det får kommuner til at træde til med større bidrag i et forsøg på at redde julehandlen.
- Tidligere var det en udgift, som handelsstandsforeningen selv stod for, men med færre butikker er det blevet sværere.
- Vi vil gerne have en hyggelig by og sikre, at folk ikke kører andre steder hen for at handle, siger Peter Wagner Mollerup (V), formand for erhvervsudvalget i Nyborg Kommune.
Her har byrådet i år ekstraordinært afsat 750.000 kroner til indkøb af ny julebelysning i byens handelsgader.
Desuden forpligter kommunen sig til årligt at betale 150.000 kroner til driften.
Frivillige
I Roskilde plejer foreningen Roskilde Handel at indsamle 550.000 kroner i frivillige bidrag fra butikkerne.
Men i år er der et hul i kassen, og derfor har et bredt flertal i kommunens erhvervsudvalg bevilget 300.000 kroner til julebelysning og træer på torvet.
- Hvis Roskilde også skal være en handelsby om fem-ti år, er det nødvendigt.
- Det handler om at bringe folk sammen og skabe noget fysisk handel som alternativ til onlinehandlen, siger Camilla Vilby-Mokvist, der repræsenterer Socialdemokratiet i udvalget.
Hun peger på, at den slunkne kasse i Roskilde Handel ikke så meget skyldes butiksdød, men i højere grad at en del butikker ikke længere vil bidrage.
Det gælder blandt andet kæder med udenlandske hovedkontorer.
- De er fløjtende ligeglade med, om handelsbyerne består, og det kan vi i byrådet ikke sidde overhørig.
- Men jeg synes, at det er vanvittigt, at vi skal finansiere julebelysning, når vi i år skal spare millioner på de yngste børn, skolerne og de ældre, siger Camilla Vilby-Mokvist.
Fra 2008 til 2016 er der på landsplan forsvundet 3034 butikker, viser den seneste kortlægning fra Dansk Erhverv. Det er især flere indkøb på nettet, der slår hårdt.
Eksempelvis er hver tredje boghandel, hver fjerde skobutik og hver femte tøjbutik lukket.
