5. nov. 2019 kl. 11:16
Ole Holbech

Nyborg redder gågadens juleudsmykning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Butiksdød får kommuner til at betale for julepynt. Det sker, samtidig med at der spares på børn og ældre.

Butikslukninger efterlader ikke kun tomme og mørke vinduer i gågader og på handelsstrøg.

Også juleudsmykningen risikerer at slukke, når der bliver færre butiksejere til at betale til fælles indkøb af guirlander, lyskæder og juletræer.

Flere steder i landet er handelsstandsforeninger presset økonomisk, og det får kommuner til at træde til med større bidrag i et forsøg på at redde julehandlen.

Læs også: 70.000 gæster til julemarked: Både bekymring og opbakning hos naboerne
Gå tilbage Del
24. sep. 2019 kl. 5:49

70.000 gæster til julemarked: Både bekymring og opbakning hos naboerne

Flemming Ellagaard

Til november slår verdens største indendørs julemarked dørene op i Dyrup lige uden for Odense, og det får en blandet modtagelse hos naboerne.

Glitrende gaveæsker, farverige lyskæder og kunstige grantræer dækket i sne alt sammen blandet med madboder, nipsting og julemusik skal sikre julestemning, når verdens største indendørs julemarked Glow Garden Odense åbner dørene 21. november i Dyrup lidt uden for Odense.

Men i nabolaget uden for julemarkedets mure er der en blandet stemning. For selvom de glæder sig over, at Odense har tiltrukket så stort et marked, bekymrer de sig om det trafikale kaos, der hurtigt kan opstå, når 70.000 gæster om to måneder kører forbi deres huse og blokerer deres vej.

Bekymring blandt borgerne

Det overdådige indendørs julemarked blev skabt af den canadiske familievirksomhed Glow Gardens, og Odense er det første sted i Europa, der har fået lov til at byde indenfor. Det kommer til at udfolde sig på 6.000 kvadratmeter i flere haller i Dyrup, og for at komme dertil, skal man igennem nabolaget.

- Det er fint, at vi kan trække sådan noget til Odense. Men jeg synes, at det er det forkerte sted, de har lagt det i forhold til trafikken. Det her er jo en skolevej, hvor der nu skal komme rigtig mange biler, siger Rasmus Stage, der bor i Dyrup og inden længe bliver nabo til det store julemarked.

Flemming Ellagaard
Rasmus Stage bliver om to måneder nabo til Glow Gardens Odense, og han frygter, hvad det kan få af betydning for trafikken i nabolaget.

Hans helt store bekymring handler om trafikken.

- Jeg er bange for, at der er nogen, der bliver kørt ned, når nu der både kommer store busser og rigtig mange biler, som vejen ikke er lavet til, forklarer han.

Længere henne ad vejen deler Kresten Helge Østerby bekymringen om de mange biler, der snart vil køre foran deres huse.

- Jeg er bekymret for, at vores vej herude ikke kan klare belastningen. Man kan frygte, at der bliver nogle parkeringsproblemer, siger han.

Ro i maven

Eva Egebjerg Pasgaard, der er direktør i Glow Gardens Odense, er forstående for de tanker, som nogle af naboerne går rundt med.

- Jeg kan godt forstå, de har en bekymring, når de hører et tal som 70.000 besøgende. Det er vigtigt for os, at de forstår, at det ikke er en Ed Sheeran-koncert, hvor der kommer 70.000 mennesker på én gang. Det drejer sig om 32 åbningsdage, som de besøgende bliver fordelt ud over hele dagen, forklarer hun.

Hun og resten af Glow Gardens Odense har været opmærksomme på, at trafikken kan få betydning for nabolaget.

- Vi har haft en tæt dialog fra den dag, vi besluttede os for at slå os ned i Odense. Vi har været i dialog med myndighederne og kommunen, og sammen med dem har vi lavet en plan omkring håndteringen af den her trafik, siger Eva Egebjerg Pasgaard.

Det kommer til udtryk i en konkret skilteplan og etableringen af over 400 parkeringspladser.

- Jeg har meget ro omkring det, og det har kommunen heldigvis også. Så jeg er rigtig tryg i forhold til, at der ikke kommer gener, understreger hun.

- Det bliver hyggeligt

Bevæger man sig længere rundt på vejen, finder man også naboer, som ser frem til julemarkedet og ikke frygter trafikken i samme grad som andre.

- Jeg tænker, at det bliver et hyggeligt julemarked, selvom der måske godt kan blive lidt meget trafik. Men det er kun en begrænset periode, så det skal nok gå, siger Malin Gustafsson, der bor i Dyrup.

For flere af naboerne er det mest den øgede trafik, når op de mod 70.000 gæster skal besøge julemarkedet, der vækker bekymring, men spørgsmålet er, om det bliver et problem.

Flemming Ellagaard
Julemarkedet skal afholdes i haller i Dyrup og kommer i alt til at fylde 6.000 kvadratmeter.

- Julemarkedet skal være velkommen, for hallerne ligger bare øde hen. Jeg har motorvejen herude, så jeg er vant til trafikken, og parkering går nok op i en højere enhed, siger Niels Thorup Simesen.

- Min tanke har været, at det er så stort et areal, at de burde kunne klare parkering, siger Malin Gustafsson.

Nabomøde skal sikre julestemningen

Der er kun to måneder til, at verdens største indendørs julemarked lukker spændte gæster indenfor, og de bekymrede naboer finder ud af, om trafikken på vejen bliver kaotisk. For at berolige naboerne mest muligt har Glow Gardens Odense inviteret dem alle til et møde, som skal give dem et indblik i markedet.

- Så kan de se, at selvom det er en canadisk idé, så er det lokale odenseanere, der står bag og skal afvikle det for hele byen, siger Eva Egebjerg Pasgaard.

Mens hun kigger på begyndelsen på det, der snart skal fylde 6.000 kvadratmeter, kan hun kun forestille sig, hvor stort det bliver. Men en ting er sikkert:

- Om to måneder bliver det en stor fest. Vi åbner jo op for det her kæmpe lyshav og fantastiske oplevelser. Så det her bliver en rigtig, rigtig stor attraktion, smiler hun.

- Tidligere var det en udgift, som handelsstandsforeningen selv stod for, men med færre butikker er det blevet sværere.

- Vi vil gerne have en hyggelig by og sikre, at folk ikke kører andre steder hen for at handle, siger Peter Wagner Mollerup (V), formand for erhvervsudvalget i Nyborg Kommune.

Her har byrådet i år ekstraordinært afsat 750.000 kroner til indkøb af ny julebelysning i byens handelsgader.

Desuden forpligter kommunen sig til årligt at betale 150.000 kroner til driften.

- Vi vil gerne have en hyggelig by og sikre, at folk ikke kører andre steder hen for at handle, siger Peter Wagner Mollerup (V), formand for erhvervsudvalget i Nyborg Kommune.

Frivillige

I Roskilde plejer foreningen Roskilde Handel at indsamle 550.000 kroner i frivillige bidrag fra butikkerne.

Men i år er der et hul i kassen, og derfor har et bredt flertal i kommunens erhvervsudvalg bevilget 300.000 kroner til julebelysning og træer på torvet.

- Hvis Roskilde også skal være en handelsby om fem-ti år, er det nødvendigt.

- Det handler om at bringe folk sammen og skabe noget fysisk handel som alternativ til onlinehandlen, siger Camilla Vilby-Mokvist, der repræsenterer Socialdemokratiet i udvalget.

Hun peger på, at den slunkne kasse i Roskilde Handel ikke så meget skyldes butiksdød, men i højere grad at en del butikker ikke længere vil bidrage.

Læs også: Verdens største festival giver fynske virksomheder julelys i øjnene
Gå tilbage Del
12. jun. 2019 kl. 14:54

Verdens største festival giver fynske virksomheder julelys i øjnene

Glow

Nyheden om at verdens største julefestival kommer til Odense giver store forventninger i de fynske erhvervsliv.

Når verdens største julefestival kommer til Fyn, bliver det ikke kun en attraktion, der skal tiltrække glade julegæster. Det skal også gavne det fynske erhvervsliv.

For når Glow Odense skal stables på benene i det 6.000 kvadratmeter store lokale på Faaborgvej i Odense, skal der også være virksomheder til at levere den gode julestemning i form af lys, kunstig sne og julemad.

- Det er en attraktion, som vil tiltrække en masse opmærksomhed og besøgende. Og det er en oplagt mulighed for folk, der leverer fødevarer, delikatesser, brugskunst og gaveideer, fortæller Jytte Reinholt, direktør i Fynsk Erhverv, til TV 2/Fyn.

Det er den canadiske familievirksomhed Glow Gardens, der står bag konceptet, som nu har fået øjnene op for nye eventyrmuligheder i Odense.

Skal skabe omsætning

Glow Odense har sluttet sig til den fynske turismeklynge Destination Fyn, hvor man håber, at det store julemarked kan tiltrække turister uden for højsæsonen. Det skal være med til at sikre kapital til de fynske virksomheder som bliver involveret i begivenheden.

- Man vil inddrage mange af øens virksomheder. Det er et event, som meget åbent har været ude at sige, at de gerne vil samarbejde med fynske fødevareaktører, siger marketingchef i Destination Fyn Mads Asbild til TV 2/Fyn.

Også hos Fynsk Erhverv ser man positivt på den kommende begivenhed.

- At Glow etablerer sig i Odense er fantastisk. Matchet giver mulighed for virksomheder, der byder ind på de stande, der måtte være, så de kan få noget omsætning og branding, fortæller Jytte Reinholt.

Mulighed for flere gæster til andre julemarkeder

Det kan virke som om, at andre julemarkeder på Fyn vil blive udkonkurreret, når en så stor spiller gør sit indtog. Men det er det ikke noget, der bekymrer hos HCA Julemarked. Her ser man det derimod som en mulighed for at tiltrække endnu flere julegæster til Fyn.

Fakta om Glow Gardens:

  • Glow Gardens er verdens største indendørs julefestival, der har oprindelse i USA og Canada.
     
  • Glow Gardens er stiftet af familien Jansen i Canada, som har bygget et globalt eventkoncept, der er stærkt forankret i lokalsamfundene.
     
  • Det første Glow-event blev lanceret i 2017 i nærheden af Vancouver, Canada, og siden har mere end 500.000 gæster besøgt de i alt fem Glow-events i Canada.
     
  • I 2019 forventes mere end 1 million mennesker at besøge Glow på en af deres ni lokationer i USA, Canada og nu også Danmark.

- De (Glow Odense, red.) har taget kontakt til os i deres forløb, fordi de på ingen måde vil gå i konkurrence med os. De vil hellere samarbejde med os, så vi kan gøre juleoplevelsen i byen større sammen. Så jeg tænker, det er positivt, at der kommer en anden oplevelse i byen, lyder det fra Kristina Sjögreen, kulturkonsulent ved Odense Kommune.

Glow Odense holder åbent for publikum på Faaborgvej 248 B fra torsdag den 21. november til og med 4. januar 2020. I 2019 forventes mere end en million mennesker at besøge Glow på en af deres ni lokationer i USA, Canada og Danmark.

Det gælder blandt andet kæder med udenlandske hovedkontorer.

- De er fløjtende ligeglade med, om handelsbyerne består, og det kan vi i byrådet ikke sidde overhørig.

- Men jeg synes, at det er vanvittigt, at vi skal finansiere julebelysning, når vi i år skal spare millioner på de yngste børn, skolerne og de ældre, siger Camilla Vilby-Mokvist.

Fra 2008 til 2016 er der på landsplan forsvundet 3034 butikker, viser den seneste kortlægning fra Dansk Erhverv. Det er især flere indkøb på nettet, der slår hårdt.

Eksempelvis er hver tredje boghandel, hver fjerde skobutik og hver femte tøjbutik lukket.

Se et længere interview med formanden for Nyborg Handelsstandsforening, Ulrik Nielsen.
Video: Ole Holbech
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her