Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Organisationen Kultur og Arv har i flere år kæmpet imod dele af renoveringen af Nyborg Slot. Derfor ser den positivt på, at A.P. Møller Fonden har trukket sig.
De har været en torn i øjet på kræfterne bag renoveringen af Nyborg Slot i flere år.
Organisationen Kultur og Arv, der ”arbejder for at sikre, at de myndigheder, der skal stå vagt om kultur, lever op til deres ansvar”, har siden 2018 nemlig flere gange gjort opmærksom på sin utilfredshed med renoveringen.
- Undervejs har det jo stået klart, at projektet ikke kan gennemføres på den nænsomme måde, som man oprindelig havde lovet, hvor intet ville blive beskadiget, siger Frederik Siemssen, der er formand i Kultur og Arv.
Derfor er organisationen meget tilfreds med tirsdagens nyhed om, at A.P. Møller Fonden ikke længere bakker økonomisk op om renoveringen.
- Vi synes, det er en fornuftig beslutning, og vi har undret os over, at A.P. Møller ikke er nået til den noget før, for det her er ikke et A.P. Møller-projekt, siger Frederik Siemssen.
A.P Møller Fonden havde afsat 107 millioner kroner til projektet, men trækker nu 60 millioner tilbage.
Fondens engagement har blåstemplet projektet
For Kultur og Arvs modstand mod renoveringsprojektet handler det ikke nødvendigvis så meget om den økonomi, A.P. Møller Fonden trækker ud. Det handler i lige så høj grad om signalværdien.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at deres engagement i den her sag langt hen ad vejen har blåstemplet projektet. Derfor er mange vigtige fagstemmer ikke kommet til orde, fordi man har tænkt, at alt var i orden, når A.P. Møller var med, siger Frederik Siemssen.
Borgmester er rystet:
- Det er jo helt vanvittigt, at vi skal bringes i sådan en situation
Nyheden om, at A.P. Møller Fonden har valgt at trække 60 millioner støtttekroner til Nyborg Slot, ryster borgmester Kenneth Muhs.
Nyheden om, at A.P. Møller Fonden har valgt ikke at udbetale det beløb, man stadig mangler at udbetale til renoveringsprojektet af Nyborg Slot, ryster Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V).
- Det er jo så ærgerligt. Det er helt vanvittigt, at vi skal bringes i sådan en situation, fordi vi har ventet i så mange år med at få et projekt færdigt, som der er så stor og bred opbakning til, siger Kenneth Muhs og fortsætter:
- At vi står nu her igen og skal sættes tilbage, det kalder på, at ministeren og politikerne på Christiansborg må se at få lavet en færdig plan for Nyborg Slot. Der er jo opbakning til projektet, så mit opråb i dag er: Se nu at få det her projekt gjort færdig. For det med at skulle blive ved med at have et tomt slot, som ingen kan besøge, det er der ikke nogen, der har interesse i.
Kan ikke laves om
Folketingets kulturordførere blev tirsdag morgen orienteret om A. P. Møller Fondens beslutning, der konkret betyder, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.
De 47 millioner kroner er brugt på blandt andet renovering af hovedbygningen på slottet, pladsen foran Nyborg Rådhus og projekteringsudgifter.
Men Nyborgs borgmester mener ikke, at man kan tilpasse projekttet med færre midler.
- Det har jo været i spil tidligere; kan man ikke lave en remodulering, gøre det lidt mindre? Men det er jo hele sagens kerne, det kan man ikke, fordi det, der er opbakning til, er det fulde projekt. Det, der i mange, mange år er blevet tegnet og forandret, for at det tilgodeser fortidsmindet og arkæologien. Det laver man ikke bare lige om ved at tegne nogle nye streger og så sige, nu laver vi lige en fløjbygning eller gør noget andet, siger Kenneth Muhs.
Endnu en snublesten
Leder af Nyborg Slot Mette L. Thøgersen ærgrer sig over, at der igen er kommet grus i maskineriet på projektet, der har været så mange år undervejs.
- Det var en rigtig træls melding at få. Der har jo været rigtig mange forhindringer undervejs i det her efterhånden lange slotsprojekt, så at der nu er kommet endnu en snublesten på vejen i forhold til projektets færdiggørelse, det er selvfølgelig ærgerligt.
Mette. L. Thøgersen fortæller, at projektets styregruppe nu sætter sig sammen for at finde ud af, hvordan man kommer videre. Og de må afvente hjælp andre steder fra, for Østfyns Museer, som Nyborg Slot hører under, finansierer ikke selv projektets gennemførelse.
- Vi venter sådan set bare på, at projektet her står færdig, og vi kan invitere gæster indenfor. Det er det, vi har allermest fokus på: Hvornår er det, vi kan slå dørene op og vise det her fantastiske monument, som jo er enestående i dansk middelaldersammenhæng, siger Mette L. Thøgersen.
Et paradoks
Mette L. Thøgersen håber, at de finansierende parter finder ud af, hvordan man kan komme videre med projektet, med eller uden de 60 millioner kroner, A.P. Møller Fonden altså har valgt at trække tilbage.
Det er langt fra første gang, Nyborg Slot-projektet er løbet ind i problemer, og derfor tror Mette L. Thøgersen også på, at man finder en løsning på denne økonomiske udfordring, projektet mandag er blevet stillet over for.
- Der har jo været mange udfordringer undervejs i det her projekt, så jeg er sikker på, at der nok skal blive fundet en løsning på det her. For det er selvfølgelig et paradoks, at vi står med et fuldstændig gennemrestaureret monument, som ingen kan komme ind at se.
Derfor ser organisationsformanden også A.P. Møller Fondens afstandtagen til projektet som en bekræftelse af, at noget har været galt.
- Nu, hvor A.P. Møller Fonden er udtrådt og deres fulde 107 millioner ikke bliver projektet til del, så er man jo i hvert fald ikke på et sted, hvor man kan sige, at projektet møder bred opbakning og er fuldt finansieret.
Håber ikke, projektet er dødt
Selvom Kultur og Arv altså er glad for, at A.P. Møller Fonden ikke længere bakker op om renoveringen, så er organisationen stadig tilfreds med dele af fondens bidrag.
Ifølge Frederik Siemssen er Kultur og Arv nemlig glad for, at flere af de gamle dele af slottet er blevet holdt ved lige.
Nyborg Slot: Er museumslov eller anlægslov hurtigst?
Venstre vil fremskynde slotsbyggeri med en anlægslov. Men er det hurtigere end en museumslov? Det strides partierne om.
3. marts kommer Folketinget til at tage stilling til et beslutningsforslag fra Venstre, der vil fremskynde slotsprojektet i Nyborg med en ny anlægslov.
Konservative har tilsluttet sig forslaget, mens regeringen hidtil har fastholdt, at lovforslaget bag en ændring af museumsloven bør være hovedvejen, der får slotsprojektet i Nyborg tilbage på skinnerne.
Forslaget skulle gøre det lettere at få lov til at formidle historien og mindre restriktivt i forhold til at bygge på fortidsminder.
Men Venstre fastholder, at en ny museumslov svarer til at køre med bumletog, mens en anlægslov vil være eksprestoget, der får slotsprojektet i Nyborg først i mål.
Forslaget er blevet endnu mere centralt i den politiske debat, efter at A. P. Møller Fonden har trukket sit tilsagn om støtte til projektet. Det skete onsdag med henvisning til, at man savner en realistisk tidsplan for et endeligt projekt og projektets økonomi.
Normalt vedtager Folketinget anlægslove til motorveje eller metrobyggeri - projekter, som Folketinget ønsker gennemført på den hurtigste og mindst bøvlede måde.
Tilhængerne af en anlægslov fremhæver ofte den anlægslov, som Folketinget tidligere har brugt til at vedtage byggeriet bag Statens Naturhistoriske Museum i København tilbage i 2017.
Det projekt mødte både lokal modstand og modstand på Christiansborg, fordi anlægslove i deres natur er mindre demokratiske end den planvej, der blev valgt til Nyborg Slot, der som bekendt blev stoppet i Miljø- og Fødevareklagenævnet efter at have været næsten ni år undervejs.
Et flertal på 4-3 satte en effektiv stopper for det 340 millioner kroner dyre projekt.
Den nye museumslov får sit eget sagkyndige klagenævnt i stedet for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I en korrespondance fra daværende transportminister Ole Birk Olesen til transportudvalget fra februar 2017, understreger ministeren anlægslovens fordele:
- Anlægslove giver en klar retslig retning, så man i videst muligt omfang undgår fordyrende forsinkelser og understøtter projekterne, så de holder sig indenfor de fastlagte tidsplaner og budgetter. Det giver sikkerhed for, at projektet ikke går i stå på grund af lange klagesagsforløb, skriver han.
Han henviser bl.a. til, at nogle af miljøgodkendelserne under normale omstændigheder vil kunne havne i Miljø- og Fødevareklagenævnet med risiko for forsinkelser.
- Det er baggrunden for for forslaget om anlægslov med fravigelse af visse love samt klageadgange. Uden en anlægslov skulle projektet have et helt andet anlægsbudget med væsentlig større reserver, hedder det.
Anlægsloven suspenderer ikke pr. automatik tilladelser efter natur- og miljøbeskyttelsesloven.
Statens Naturhistoriske Museum holder sig også inden for gældende lokalplan, og desuden kan man fortsat indbringe sager for domstolene.
Der har hidtil kun været gisnet om, hvor hurtigt godkendelsen af slotsprojektet kan komme igennem med henholdsvis museumsloven og en anlægslov, og hvornår byggeriet i givet fald kan gennemføres.
Hos Østfyns Museer har et kvalificeret gæt været, at projektet tidligst kan være klart i 2025 med den nye museumslov og i 2024 med en anlægslov.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde onsdag til TV 2 Fyn, at det ikke har været meldingen til hende, at en anlægslov ville fremskynde projektet.
- Jeg håber ikke, projektet er dødt. Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at vi ikke er imod renoveringen af Nyborg Slot. Vi synes, det er alt ære og hæder værd, at man har renoveret den bestående fløj – kongefløjen. Det har A.P. Møller været en vigtig faktor i, siger Frederik Siemssen.
Formanden understreger, at Kultur og Arvs modstand primært bunder i beslutningen om at bygge et nyt formidlingscenter i midten af det nuværende slotsområde.
A.P. Møller Fondens 107 millioner var knap en tredjedel af det samlede renoveringsbudget, der er sat til 340 millioner kroner.