Overblik: Det går pengene fra Storebæltsbroen til
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Broafgifterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere nye motorveje, jernbaner og færger landet over.
Skal det være gratis at køre over Storebæltsbroen? Det mener flere end 60.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforlag, som Folketingets partier nu skal behandle.
Men netop som borgerforslaget skal en tur forbi politikerne i Folketinget, er broen igen i spil til at finansiere endnu et stort infrastruktur-projekt.
Kom med til debat i Nyborg 17. marts
Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig på event@tv2fyn.dk.
Vejdirektoratet og Sund & Bælt foreslår at finansiere en 37 kilometer lang bro over Kattegat med den broafgift, som brugere af Storebæltsbroen lægger hver gang, de kører over broen.
Det viser et nyt notat, som Politiken har fået aktindsigt i.
Men hvad er broafgifterne ellers gået til, siden broen åbnede i 1998? Vi har samlet et overblik her.
2009: Første gang broen finansierer andet end broen selv
Mens tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, mener flere af Folketingets politikere, at milliardindtægterne fra broen skal finansiere andre projekter.
Broafgiften på Storebæltsbroen kan være nøglen til en fast forbindelse over Kattegat
Indtægter fra Storebæltsbroen kan komme i spil til at betale for en vej- og togforbindelse over Kattegat.
Netop som et borgerforslag har fået støtte nok til, at Folketinget igen skal diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis, viser en ny undersøgelse, at indtægter fra Storebæltsbroen kan få en fast forbindelse over Kattegat til at blive en realitet.
Undersøgelsen indeholder en helt ny model for det enorme byggeprojekt: nemlig at slå økonomien i Storebæltsbroen sammen med Kattegatforbindelsen, skriver Politiken fredag.
Overskuddet på Storebæltsbroen er nemlig så stort, at begge forbindelser vil kunne være betalt 25 år efter åbningen.
Med det greb vil en fast forbindelse over Kattegat ifølge undersøgelsen kunne bygges uden penge fra statskassen
Prisen for at bygge to broer over Kattegat fra henholdsvis Jylland og Sjælland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland samt en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg er på 110 milliarder kroner.
Det viser et notat, der er udleveret til Folketingets transportordførere, og som Politiken har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der sammenfatter de næsten færdige resultater af en forundersøgelse af projektet, vil en forbindelse over Kattegat på næsten alle måder være en bedre forretning for samfundet, end tidligere beregninger har vist.
Den forventede byggepris vurderes således at være over ti milliarder lavere end beregnet i den seneste undersøgelse fra 2018.
Desuden viser nye prognoser, at langt flere togpassagerer og lidt flere bilister end tidligere vurderet vil benytte den nye forbindelse, som vil give en rejsetid med tog mellem København og Aarhus på én time og otte minutter.
En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst stå klar i 2038, og vil kunne spare bilister næsten en times kørselstid mellem de to byer.
Undersøgelse viser halv pris
Samlet indebærer det ifølge Politiken, at en fast forbindelse vil kunne bygges med et statstilskud på 21 milliarder kroner. Det er halvt så meget, som tidligere estimeret.
At slå økonomien sammen med Storebælt løser ifølge Politiken den gordiske knude, som hidtil har gjort Kattegat-projektet urealistisk.
Det skyldes, at rød blok kræver, at der også kommer en jernbane, men det har hidtil været for dyrt for statskassen.
Transportminister Trine Bramsen (S) vil ikke udtale sig om regeringens holdning til at bygge en Kattegatbro med penge fra Storebælt.
De Konservative ser positivt på en sådan model, mens Venstre endnu ikke har taget stilling.
I 2009 blev den daværende VK-regering sammen med en række partier enige om en infrastrukturaftale til 94 milliarder kroner, og her blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv.
Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere. Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland. Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Pengene blev blandt andet brugt til en udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Også udbygningen af motorvejen på Vestfyn var en del af aftalen.
Ifølge Sund & Bælt forlængede det tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen med seks år.
2018: Brotaksten sænkes – og finansiering af Fynske Motorvej
Som et led i finanslovsforhandlinger blev der i 2017 indgået aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsbroen.
I finansloven for 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti derudover, at indtægter fra Storebæltsbroen skulle bidrage med 2,4 milliarder kroner til finansieringen af udvidelsen af dele af Fynske Motorvej til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest.
Tilbagebetalingstiden blev dermed forlænget endnu engang – nu med fem år.
2021: Finansiering af infrastruktur over hele landet
I juni 2021 vedtog Folketinget Infrastrukturplan 2035 - en aftale, der danner rammen om de kommende 14 års investeringer i danske veje, jernbaner og broer.
Sådan har prisen for at krydse Storebælt ændret sig
Folketinget skal igen til at diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis. Tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, men politikerne vil gerne finansiere andre projekter med milliardindtægterne.
Skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen i bil?
Det mener mindst 50.000 danskere, der støtter et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen fra 1. juli - altså om godt fire måneder.
Borgerforslaget betyder, at politikerne på Christiansborg helt ekstraordinært skal diskutere forslaget i folketingssalen. Normalt er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
Derfor skal broen gøres gratis
Tilhængere af forslaget peger på, at bilisterne, der har kørt over Storebæltsbroen siden åbningen i 1998, for længst har betalt for broens udgifter. Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, men bilisterne har betalt mere end 43 milliarder kroner for at køre over den.
I dag koster det 250 kroner at køre over broen i en almindelig personbil. Til sammenligning kostede det 210 kroner, da broen åbnede i 1998.
Herunder er derfor beregnet, hvor meget broafgiften for en almindelig personbil har udviklet sig i udvalgte år siden 1998.
Der kan i dag benyttes forskellige rabatordninger, hvis du kører over broen flere gange eller i mindre køretøjer. Derudover kan bilister også passere broen med rabat, hvis de har brobizz eller har lavet en nummerpladeaftale - så koster turen kun 194 kroner.
Sådan har priserne udviklet sig
Det er billigere for den enkelte dansker at køre over Storebæltsbroen i dag, end det var da broen åbnede.
Priserne for varer og tjenester kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte mellem årene på grund af inflation. En liter mælk koster i kroner og øre mere i dag end for 50 år siden, fordi priserne udvikler sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dyrere for de danske forbrugere at købe mælk i dag end dengang.
Tallene viser, at det var dyrest at køre i bil over Storebæltsbroen i 2004, hvor broafgiften steg til 250 kroner. Samme beløb koster det i dag, men 250 kroner var mere værd for 18 år siden, end det er i dag, og det var derfor dyrere dengang.
For ti år siden valgte man at sænke broafgiften til 230 kroner, og det er i disse år, at det har været billigst at passere bæltet i bil.
Initiativtager: Danskerne vil have gratis bro over Storebælt
Debatten om en gratis bro over Storebælt er ikke ny. Tværtimod.
Bag borgerforslaget står Bent Thodsen fra Hanstholm - langt væk fra Fyn og Storebælt. Selv om det er flere år siden, han selv har kørt over broen, mener han, det er urimeligt, at det er fynboerne og andre tæt på broen, der skal betale gildet.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han til TV Midtvest.
Tilhængere af, at Storebæltsbroen gøres gratis, peger på, at indtægter fra broen allerede har betalt dét, som det i sin tid kostede at bygge broen. Derudover betaler bilister i forvejen vægtafgift, som dækker vedligeholdelse af vejnet og broer i Danmark.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere.
Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland.
Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Hvorfor sænkes eller fjernes broafgiften ikke?
Selv om Nye Borgerlige allerede har meldt sin støtte til borgerforslaget, har der længe været et flertal i Folketinget, som argumenter for en broafgift.
Tilhængere af broafgiften gør opmærksom på, at gælden på broen - trods de mange milliarder kroner i broafgifter - ikke er betalt endnu.
Gælden på Storebæltsbroen er først betalt i 2032. Derudover skal indtægterne fra broen bruges til at vedligeholde anlægget. Det koster årligt cirka en halv milliard kroner.
Indtægterne fra broafgiften bruges desuden til at finanisere nye infrastrukturprojekter. Det kan eksempelvis være et tredje spor på Fynske Motorvej, en ny jernbane hen over Fyn eller endnu en forbindelse ved Limfjorden.
I juni 2021 blev samtlige partier i Folketinget - med undtagelse af Nye Borgerlige - enige om en såkaldt infrastrukturaftale.
I aftalen er partierne blevet enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Aftalen lyder på 160 milliarder kroner, heraf kommer 9,8 milliarder kroner fra Storebæltsbroen. Hvis broen skal gøres gratis inden 2035, skal partierne bryde deres aftale.
Langt billigere end storebæltsfærgerne
En gratis tur over Storebæltsbroen vil desuden have indflydelse på andre ruter. Selv om storebæltsfærgerne indstillede driften efter broens åbning, er det fortsat muligt at tage færgen mellem Jylland og Sjælland, eksempelvis Molslinjen. Hvis broen gøres gratis, frygter man, at færgerne også her må indstille driften.
Til sidst peger tilhængerne af broafgiften på, at det generelt set er blevet billigere at passere Storebælt i bil. Billetter til storebæltsfærgerne var dobbelt så dyre som broafgiften, og der oplevede Fyn i årene efter broens åbning et vækstboom. Samtidig er broafgiften reduceret flere gange i de senere år, mens det er gjort billigere for pendlere og bilister, der benytter brobizz og nummerpladebetaling.
Uanset om man mener, en gratis bro er en god idé eller ej, er der ingen tvivl om, at Storebæltsbroen trafikmæssigt har været en succes.
Med storebæltsfærgerne var der cirka 8.000 køretøjer dagligt, som blev fragtet over bæltet. I 2021 er det steget til over 34.000 køretøjer dagligt. Samtidig er rejsetiden blevet reduceret fra 50 til 8 minutter, så det er blevet langt lettere at komme fra Fyn til Sjælland - og ikke mindst hjem igen.
Knap 8 milliarder kroner af regeringens nye infrastrukturaftale skal finansieres af betalingen til Storebæltsbroen. I alt er afsat 161 milliarder kroner i planen.
De 7,9 milliarder er blandt andet med til at finansiere udvidelser af Hillerøds- og Øresundsmotorvejen, endnu en forbindelse ved Limfjorden og en lang række andre trafikale projekter over hele landet. Også udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense i 2025 er et af de projekter, som Storebæltsbroen er med til at finansiere i fremtiden.
Det betyder, at tilbagebetalingstiden forlænges fra to til 36 år. Ifølge Sund & Bælt ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034.
Er Storebæltsbroen tilbagebetalt?
Ifølge Avisen Danmark havde at A/S Storebælt 30. september 2021 en gæld på 18,4 milliarder kroner. Den bliver tilbagebetalt med trafikindtægter fra brugerne af såvel vej- som baneforbindelsen. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansiere andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.
Færgedrift og Femern-forbindelsen
Udover nye motorveje, jernbane – og nu muligvis også andre broer – bruges indtægterne fra Storebæltsbroen ifølge Transportministeriet også til drift, vedligehold og tilskud til færgedriften på overfarten over Kattegat og færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs.
Sidstnævnte har været i kraft siden ændringen af loven om færgefart i 2005 blev ændret. Aftalen er, at der skal ydes tilskud til færgerne, hvis de ikke kan drives kommercielt.
Ifølge Transportministeriet er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med taksterne, når A/S Storebælt er gældfri. Der vil dog løbende være udgifter til drift, vedligehold og reinvesteringer på i gennemsnit 500 millioner om året.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her