Vildere natur: Nyborg skal have en folkefrugtpark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Græsrodsgruppen VINK - Vildere i Nyborg - får 6000 kvadratmeter til platning af folkefrugtpark bag ved kommunens jobcenter.
Det var en vild idé fra 14-årige Elias Bak på en gåtur med farmand Jakob Bak, der satte gang i et nyt og storstilet grønt projekt i Nyborg.
- Elias mente, at han manglede noget at spise, når han var ude at gå tur, men der var ikke nogen vilde frugttræer, og så var ideen født, fortæller far Jakob Bak.
I morgen skal Nyborgs teknik- og miljøudvalg tage stilling til en folkefrugtpark på græsplænen bag ved kommunens jobcenter. Kommunen er klar til at give de kreative kræfter fri og forære 6000 kvadratmeter til projektet, der støttes af græsrodsgruppen VINK - Vildere i Nyborg - og Danmarks Naturfredningsforening.
Småt brændbart er skrottet:
- Man skal gøre det for klimaet, ikke økonomien
Middelfart Kommune har gode erfaringer med at sortere småt brændbart i stedet for at smide det hele i samme container. Nu vil de indføre samme system i Odense.
I september sidste år blev der ændret i hele håndteringen af affald i Middelfart Kommune. I stedet for at smide alt affald i småt brændbart-containeren, skulle affaldet sorteres og genanvendes.
Fem måneder efter søsætningen af projektet kan der tydeligt mærkes en forskel med de kasser, der lægger op til bedre sortering.
- Skulle de rende med alle de her ting, så var det fristende bare at smide det hele i småt brændbart. Det forhindrer vi på den her måde, siger Carsten Mørk, der er daglig leder hos Nørre Aaby Genbrugsplads.
60 tons besparelser
Hver måned sparer Middelfart Kommune forbrændingsanlægget for 60 ton affald, hvilket svarer til en reduktion på 50 procent.
- Jeg bliver jo super stolt. Det er kanongodt. På årsbasis kan vi reducere med 700 ton til forbrænding, og det er jo så materialer, der nu går til genanvendelse i stedet, siger Karen Lübben, der er teamleder for Affald og Genbrug hos Middelfart Kommune og tilføjer:
- Vi lever i en verden, hvor ressourcerne bliver færre og færre til flere og flere mennesker, så vi vil gerne fastholde ressourcer i kredsløbet.
Klima eller økonomi?
Resultaterne i Middelfart er så gode, at Odense vil indføre samme system på genbrugspladsen.
- Erfaringsmæssigt ved vi, at cirka 50 procent af det, der kommer i den her container kunne sorteres ud til andre containerne, siger Mette Lorentzen, der er genbrugschef ved Odense Renovation.
Og med cirka 4.300 tons småt brændbart om året, er potentialet stort i Odense. Spørgsmålet er, om det både er godt for klimaet og økonomien at lave så meget sortering.
- Det koster penge for os at komme af med affaldet på den måde. Så man skal ikke gøre det for økonomien. Men for klimaet er det rigtig godt, siger genbrugschefen
Borgergruppen har været ude at se på flere ubenyttede kommunale arealer, som opfylder det grundlæggende kriterie om ikke at være forurenet jord.
Folkefrugtparken bliver et offentligt tilgængeligt område, indrettet som en park med frugttræer og buske og spiselige urter samt mulighed for kompostering og mulighed for ophold og aktiviteter ved etablering af grill- og bålplads eller eventuelt en bålhytte.
- Visionen for VINK er at skabe en folkefrugtpark, som kan danne rum for fællesskab om naturen som et spisekammer, og som kan vise og formidle den tankegang. Det skal være offentligt tilgængeligt for alle, og borgerdrevet. Ideen rummer både natur og biodiversitetsperspektiv, men også en høj grad af læring og har potentialer for sociale fællesskaber, som det hedder i forvaltningens indstilling til politikerne.
Formanden for udvalget, Søren Svendsen (V), er begejstret for ideen, der passer som fod i hose med kommunens ønske om en mere grøn profil.
Mangel på diversitet
Det har nemlig knebet med at højne biodiversiteten i kommunen, der gang på gang har ligget placeret i den forkerte ende af diverse diversitets-undersøgelser.
Bjarne Christiansen fra VINK glæder sig til at komme i gang.
- Målet er at skabe mere biodiversitet og folkeligt fællesskab om frugtparken. Tanken er, at alle nyborgensere og turister, men måske mest nærliggende boligområdet Sprotoften, Danehofskolen og Ungdomsskolen i området får et dejligt fristed, siger Bjarne Christiansen.
Foruden Nyborgs politikere er der også anerkendelse og opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening til projektet.
Ifølge Nanna Bille Adamsen vil foreningen hjælpe, hvor den kan være til gavn, og foreningens formand har selv en forkærlighed for at beskyttelse af sommerfugle-livet i Nyborg - et projekt der kan gå hånd i hånd med projektet om ny folkefrugtpark.
Frivillig hjælp
Bjarne Christiansen håber selvfølgelig på masser af frivillige hænder, hjælp fra fonde og Nyborg Kommune.
Planen er at plante op imod 400-500 bærbuske og 100 frugttræer.
Elias Bak håber, at projektet bliver starten på noget større og endnu flere grønne oaser i Nyborg.
På udvalgsmødet i morgen skal politikerne blandt andet diskutere den kontrakt og samarbejdsaftale, der skal ligge til grund for samarbejdet med kommunen om frugtfolkeparken.