16 skudepisoder på fire år:
- Politiet har svigtet os
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
16 gange har Fyns Politi de seneste fire år måttet rykke ud til Vollsmose på grund af meldinger om affyrede skud. Hos politiet holder man øje med udviklingen, men beboerne føler sig svigtede.
I Vollsmose var der torsdag eftermiddag en større politiaktion efter anmeldelse om flere skud afgivet i området.
Og det var altså langt fra første gang, at politiet har måttet rykke ud i Odense-bydelen på grund af mistanke om eller episoder med affyrede skud.
“Det kan aldrig være befolkningens ansvar at opklare forbrydelser.”
Siden 2017 har der faktisk været 18 skyderier i Vollsmose. I to af tilfældene er der tale om flere skyderier på samme dag, og det giver en total på 16 skudepisoder. Skyderierne har især været centreret omkring Bøgeparken og Bøgetorvet.
- Jeg kan bekræfte, at der siden 2017 har været 18 tilfælde af skyderier i Vollsmose-området. De er ikke nødvendigvis forbundet med hinanden, og i et par af tilfældene er der tale om skyderier flere steder, og derfor tæller de for to, siger vicepolitiinspektør hos Fyns Politi Richard Jakobsen.
De mange skudepisoder er ifølge politiet blandt andet på grund af de mange grupperinger der eksisterer i bydelen, og i 2020 mistede 31-årige Abdinur Mohamed Ismail livet, efter at han blev offer for en af mange skudepisoder i bydelen, hvor forskellige grupperinger havde en skududveksling.
Ny aftale fremrykker genåbning af Danmark: Er større end ventet
Forsamlingsloft hæves fra fem til ti personer, hvor der også åbnes for indendørs servering med forholdsregler. Hos Horesta er man glad for lempelsen for udendørsservering, men branchen lider stadig lyder det fra organisationen.
Natten til fredag har et bredt politisk flertal besluttet at genåbne mere end ventet efter nedlukningen som følge af pandemien.
Det nye forsamlingsloft, der træder i kraft 21. april, hæves fra fem til ti personer indendørs, og fra ti til 50 personer udendørs.
En uge senere åbnes der for indendørs servering på restauranter med bordbestilling og fremvisning af coronapas - med sidste udskænkning klokken 22.
Indendørs servering med bordbestilling og coronapas
Netop fremrykningen af indendørsservering kan betyde, at flere fynboer nu kan se frem til et besøg på deres yndlingsrestaurant.
I går kunne TV 2 Fyn fortælle, at flere fynske restaurationsejere vurderede, at en åbning udelukkende med udendørsservering og krav om coronapas, ikke var nok til, at restauranten kunne løbe rundt.
- Jeg kunne meget hurtigt regne ud med de afstandskrav, der er, og krav om udendørsservering, at det bare ville øge mit økonomiske pres og mit lån, lød det igår fra indehaveren af Roeds Brasserie i Nyborg, Claus Roed Nielsen.
Men nu kan der altså være håb for de fynske restauranter og caféer, der snart kan se frem til at have indendørsservering. Dog fortsat med krav om bordbestilling og fremvisning af coronapas. Kravet om fremvisning af coronapas ved udendørsservering fjernes.
Danmark står i en gunstig position
Ifølge sundhedsministeren, Magnus Heunicke (S), er den nye aftale tegn på, at man i Danmark har fået styr på smitten.
- Vi kan nu fremrykke store og væsentlige dele af genåbningen, som kommer til at præge vores alle sammens hverdag i en positiv retning allerede fra næste uge, udtaler sundhedsministeren til Ritzau.
- Det skyldes, at vi står i en gunstig position i Danmark. Vi laver en større genåbning end planlagt, fordi der er rum til det, og smitten er under kontrol med lave indlæggelsestal.
Læs her, hvad der genåbner hurtigere end ventet 21. april:
- Caféer og restauranter får lov til at åbne for indendørs servering. Dog med krav om bordbestilling og fremvisning af coronapas. Samtidig fjernes kravet om coronapas ved udendørs servering. Sidste udskænkning er klokken 22.00.
- Tilskuere får lov til at vende tilbage til stadioner i Superligaen, Kvindeligaen, i 1.- og 2. division samt ved A-landskampe for herrer og kvinder med klart adskilte sektioner med maksimalt 500 tilskuere i hver og med krav om coronapas.
- Daghøjskoler, inklusiv seniorhøjskoler, kan åbne med testkrav svarende til testmodellen på uddannelsesområdet.
- 5.-8.-klasses elever får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning.
- Afgangseleverne i grundskoler og på voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens erhvervsuddannelser må genåbne i fuldt omfang.
- Studerende på landets videregående uddannelser må nøjes med 30 procent fremmøde.
- Forsamlingsloftet hæves, så det fra 21. april er muligt at samles ti personer indendørs og 50 personer udendørs. Fra 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs, fra 21. maj til 50 indendørs og 100 udendørs og fra 11. juni til 100 indendørs, mens loftet for udendørs forsamlinger afskaffes.
- Anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger højst må vare 30 minutter og skal gennemføres uden fællessang, lempes.
- Der åbnes for mere indendørs idræt for unge og ældre.
- Ifølge aftalen vil det også fra 21. april være muligt for de store indkøbscentre og stormagasiner at genåbne for almindelig handel.
Kilde: Ritzau
Horesta: Der er brug for en endnu hurtigere genåbning
Hos organisationen for hoteller og restauranter, Horesta, er man dog kun nogenlunde tilfreds med det politiske forlig om genåbning.
- Det er sund fornuft at åbne mere op og slække på nogle af de meget skrappe krav, turisme- og oplevelseserhvervet havde udsigt til at skulle åbne under, siger Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard, til ritzau i en kommentar til aftalen.
Ifølge hende har brancherne det stadig svært, og hos Horesta mener man, at kravet om fremvisning af coronapas ved indendørsservering burde fjernes og forsamlingsloftet hæves yderligere, end partierne bag forliget er blevet enige om.
Til gengæld er Horesta tilfreds med, at et krav om at fremvise coronapas ved udendørsservering er fjernet, samt at åbning for indendørsservering er flyttet frem til 21. april.
Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige.
- Ikke befolkningens ansvar
Thomas Skov Jensen bor i Lærkeparken i Vollsmose, og til trods for de mange skudepisoder årene igennem føler han sig faktisk oftest tryg, når han bevæger sig rundt i området.
- De skyderier, der har været, har jo været om aftenen, og de har skudt mod hinanden og ikke mod civilbefolkningen, så jeg er ikke bange for at gå ude, det er jeg ikke, siger Thomas Skov Jensen.
Men holdningerne i samfundet er splittede, og kigger man diverse facebook-kommentarspor igennem til artikler eller videoer om bydelen, efterspørger flere, at der sker mere. Og hos Fyns Politi er man bevidst om, at netop Vollsmose er et svært område at efterforske i.
- Man skal have for øje, at det miljø, der er i Vollsmose, er et svært miljø at arbejde i. For det første, fordi ingen siger noget, og udover det har de skudepisoder, der har været, handlet om mange forskellige ting. Nogle har været banderelateret andre familierelateret, så det er utrolig svært, siger Richard Jakobsen.
Men den forklaring godtager Thomas Skov Jensen ikke.
- Det kan aldrig være befolkningens ansvar at opklare forbrydelser, siger Thomas Skov Jensen.
- Selvfølgelig skal man være behjælpelig, men det er enormt utrygt at stille sig frem som vidne, for de bandemedlemmer, der laver balladen herude, de bor her til dagligt, også når politiet er gået hjem. Så jeg forstår godt, det kan være ubehageligt at stå frem. Det handler altså ikke om at anmelde nogle for at have stjålet nede i Netto, det er ikke for sjovt.
Aktion i Vollsmose: Flere skud er affyret i Egeparken
Fyns Politi er torsdag eftermiddag massivt til stede i Egeparken i Vollsmose efter anmeldese om flere skud i området.
Opdatering
Seks patruljevogne, flere vogne med civilklædt politi og en hundepatrulje er torsdag eftermiddag rykket ud til Egeparken i Vollsmose.
Hundepatruljen er blandt andet i gang med at afsøge kældre i området.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger efterforsker ordensmagten en mulig skudepisode, som skulle have fundet sted i Egeparken. En person er tilsyneladende blevet anholdt.
- Vi fik klokken 12.14 en anmeldelse om, at nogen har hørt flere skud, siger Bjarne Puggard, der er indsatsleder hos Fyns Politi.
Arbejder flere timer endnu
TV 2 Fyns reporter på stedet fortæller, at indsatslederen har fortalt naboer, at "der er sket noget alvorligt", men "ingen mennesker er kommet til skade".
Det er blevet bekræftet, at der er affyret skud i Egeparken.
Fyns Politi har også sendt en drone i luften, der kredser over Egeparken, mens situationen bliver efterforsket.
- Vi kommer i hvert fald til at arbejde i nogle timer endnu, men vi håber at blive færdige i dag, understreger indsatslederen.
Bøgeparken er centrum
De 16 skudepisoder fordeler sig rundt i flere dele af Vollsmose, og to af tilfældene foregik på flere lokationer, men især Bøgeparken og Bøgetorvet har været centrum for flere af episoderne.
Kort over skudepisoder i Vollsmose, klik på de røde felter for at læse mere:
Og netop området ved Bøgetorvet kan ifølge vicepolitiinspektøren defineres som et "hot spot".
- Bøgetorvet er meget centralt, og mange af personerne fra de forskellige grupperinger færdes der. Og det er også en af grundene til, at der kan ske konfrontationer derude. Vi er rigtig meget til stede derude og har fokus på området, forklarer Richard Jakobsen.
Spørger man dog beboer Thomas Skov Jensen, er der noget, der halter i forhold til politiets færden i området.
- De er jo tydeligvis ikke nok til stede, når ting som det her kan ske så mange gange. Om der skal flere patruljer til, det ved jeg ikke, men rent efterforskningsmæssigt er det kritisabelt, at der kan ske så meget. Vi er nok blevet lidt svigtet som beboere, siger Thomas Skov Jensen.
Hvad er løsningen?
Nogle efterspørger mere overvågning, andre frygter det vil skabe mere utryghed. Hos politiet er netop overvågning ét af mange redskaber, som kan tages op af værktøjskassen.
- Det er klart, det er et redskab, som vi har fokus på, og vi vurderer ofte, om vi skal have opsat flere tryghedsskabende kameraer, forklarer vicepolitiinspektør hos Fyns Politi Richard Jakobsen.
Men er kameraer vejen frem? På Facebook kommenterer en beboer, at kameraer ikke vil stoppe nogen, som har lyst til at skyde, men derimod give en falsk tryghed.
Hos Fyns Politi mener de dog også, at de over det seneste stykke tid har foretaget nogle fængslinger, der måske kan skabe mere ro i området.
- Vi har fængslet centrale personer i nogle af de her grupperinger og derved minimeret deres muligheder for at reagere. Sammenholdt med at vi forsøger at bryde fødekæden til grupperingerne, gør vi det også sværere for dem at hverve nye folk til de her grupperinger, fortæller Richard Jakobsen.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.