Sådan kan det nye byggeri på den gamle slagterigrund komme til at se ud.
300 nye boliger er på vej til Odense bymidte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense bymidte kan se frem til et 28.000 kvadratmeter stort etagebyggeri på den gamle slagterigrund bag Rugårdsvej. Entreprenørvirksomheden A. Enggaard har sammen med pensionsselskabet PKA købt den vestlige del af grunden.
"Boliger, rekreative områder og parkeringsfaciliteter". Sådan lyder entreprenørselskabet A. Enggaards forventninger til den gamle slagterigrund i Odense i en pressemeddelelse.
Entreprenørselskabet har købt den 28.000 kvadratmenter store grund og har planer om at opføre 300 nye boliger fordelt på tre mindre byklynger og to høje bygninger på 14 og 20 etager.
- Vi er meget tilfredse med, at vi har købt dette attraktive område, og vi ser frem til at påbegynde projektet og dermed bidrage til den byudvikling, der finder sted i Odense i disse år. Det er desuden vores ambition at engagere os endnu mere i byggeprojekter i Odense fremadrettet, da vi ser nogle gode muligheder for at være med til at udvikle byen, fortæller administrerende direktør Asger Enggaard i en pressemeddelelse.
Bygger 75 nye lejligheder: Særlig målgruppe har førsteret
Living Development bygger 75 nye lejligheder i Odense. Lejlighederne vil primært blive bosat af par i alderen 50+.
Endnu et etagebyggeri skyder op i centrum af Odense. Denne gang er det Living Development, der har købt grunden Rugårdsvej 9 og 13A, der engang husede HF og VUC.
Her vil man opføre 75 lejligheder i et nyt fire-etagers lejlighedskompleks.
De 65 til 105 kvadratmeter store lejligheder vil ifølge Living Developments direktør Lars Klitgaard henvende sig til par uden hjemmeboende børn.
- Med vores nye lejlighedskompleks på Rugårdsvej vil vi gerne give den lidt ældre del af befolkningen mulighed for at komme tæt på centrum, når deres børn er flyttet hjemmefra. Par i alderen 50+ er et overset segment her i byen, men vi er sikre på, at de modne par vil nyde den centrale placering, som gør det nemt at udforske dejlige Odense og de mange oplevelser, som byen byder på, siger han i en pressemeddelelse.
Indflytningsklar i 2020
I slutningen af 2018 begynder nedrivningen af de nuværende bygninger, og det nye byggeri går i gang i starten af det nye år. Lejlighederne forventes at være klar til flyttekasser og -biler i midten af 2020.
Living Development oplyser ikke, hvad lejlighederne kommer til at koste, men skriver i pressemeddelelsen, at det "bliver i en prisklasse, hvor alle kan være med".
Det vil binde Odenses centrum sammen
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er positiv over for entrepenørselskabets høje ambitioner med grunden, der ligger i gåafstand til Odense bymidte, banegården og Kongens Have. Han mener, at det vil bidrage positivt til de store byforandringer, der sker i Odense i øjeblikket.
- 300 nye boliger på netop denne grund vil være et vigtigt bidrag til yderligere at binde Odenses centrum nærmere sammen med det havneområde, der også er i rivende udvikling, siger borgmesteren.
I sikre hænder
Det er Odense Projektudviklingsselskab A/S, der har solgt slagterigrunden, og CC Property A/S har formidlet salget. Den administrende direktør i Odense Projektudviklingsselskab A/S, Jens Belling, er fortrøstningsfuld og mener, at grunden i Odense er endt hos kompetente folk, der tidligere har været med i store byudviklingprojekter i både Aalborg og Århus.
- Vi er sikre på, at projektet er i gode hænder, og at vi får et boligområde, der bliver et smukt bidrag til Odense centrum, siger Jens Belling.
Selv ser A. Enggaard frem til at være med til at pryde Odenses byliv, og de er ikke afvisende over for, at der kommer flere lignede projekter i Odense i fremtiden. Den nye lokalplan er blevet behandlet i By- og Kulturudvalget, og selve byggeriet forventes igangsat efter sommerferien.