7. jun. 2022 kl. 19:10
Privat og Alexander Aagaard

92-årige Jytte fik stjålet sin taske i letbanen - ung mand satte efter tyven

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En medarbejder fra Odense Letbane var hurtig til at reagere, da en tasketyv slog til på en af banens stationer.

92-årige Jytte Petersen fra Odense fik en noget ubehagelig oplevelse, da hun forleden skulle hjem fra frisøren.

Da hun med sin rollator var på vej ind i et af letbanetogene, fik hun stjålet sin håndtaske.

- Jeg begynder at gå ind og så tænker jeg, at der sker noget, fortæller Jytte Petersen.

Hun ser noget sort, der ryger op fra rollatoren, som også vipper lidt, men hurtigt opdager hun, at håndtasken er væk.

- Og så råber jeg: "han har taget min taske, han har taget min taske".

Episoden foregik i centrum af Odense på stationen Albani Torv kort efter middag torsdag i sidste uge. Her var der samlet en del mennesker, som var ramt af, at Odense Letbane havde problemer på Nyborgvej.

Derfor stod 23-årige Magnus Christiansen i sin røde letbane-jakke og løste sin opgave som letbane-guide. Han skulle dirigere passagerne videre til stationen på Benedikts Plads, hvor der var indsat erstatningsbusser til Hjallese.

- Jeg hører hende råbe. Og var lidt i tvivl om, hvad hun råbte, men kunne så se tyven løbe.

- Jeg satte efter ham og råbte "hallo" Og så smed han tasken, fortæller Magnus Christiansen.

Jytte Petersen fortæller, at hun så, da Magnus Christiansen reagerede og satte efter tyven, som i fuld firspring havde kurs mod Overgade.

- Han benede tværs over skinnerne og hen ad Overgade, fortæller Jytte Petersen om den snarrådige letbane-guides jagt på tasketyven.

- Pludselig kommer den unge fyr svingede med tasken og siger: "han blev sgu bange og smed den på gaden".

Hun tilføjer, at hun er imponeret over den unge mands reaktion.

- Han havde jo travlt med at hjælpe passagererne, siger Jytte Petersen.

Set i bakspejlet er Magnus Christiansen en smule overrasket over episoden. Han havde slet ikke forestillet sig, at det kunne ske i centrum af Odense.

- Jeg var lidt chokeret over det. Overrasket over, at det sker, hvor der er så mange mennesker, siger Magnus Christiansen.

- Han skal have en skilling

Da Jytte Petersen havde fået sin taske tilbage, rejste hun videre, mens Magnus Christiansen fortsatte med at guide passagerer.

Men i løbet af pinsen fortæller Jytte Petersen familien om den dramatiske oplevelse. Samtidig giver hun udtryk for, at hun er ked af, at hun ikke fik udtrykt sin taknemmelighed.

- Jeg var til pinsefrokost hos min datter, og der fik vi talt om, at jeg var ked af, at jeg ikke fik givet ham en lille skilling.

- Han var så sød, men det gik simpelthen så stærkt, fortæller en taknemmelig Jytte Petersen og tilføjer:

- I tasken var min pung, mine nøgler og min iPhone 10. Hvis jeg mistede det, ville jeg være lidt lost. Jeg tænkte nej, nej, og så skulle man have nye nøgler til huset, siger Jytte Petersen.

Hun er også taknemmelig over, at hun i de dramatiske minutter fik støtte og hjælp af en yngre kvinde.

- De unge mennesker er bare så søde. Den unge pige tog om mig. Hun var så nervøs for, hvordan jeg tog det.

- Men jeg er en rolig person. Jeg går ikke helt ud af flippen, men hjertet sad oppe i halsen på mig, fortæller Jytte Petersen og tilføjer, at hun købte en kage med hjem, som hun kunne hygge sig med, og at hun også sov godt om natten.

Torsdag og fredag i sidste uge havde Odense Letbane store driftproblemer, og letbaneguiderne havde derfor ekstratravlt. På Bolbro Station blev 12-årige Signe efterladt på perronen, mens toget kørte videre med hendes mor

19. dec. 2024 kl. 8:16
Tophistorie
Fyn
Lasse Mikkelsen / TV 2 Fyn

Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring

LYT
Del
Link
kopieret!

Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.

TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.

Vejret 19. december

Følg opdateringerne herunder

19. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Ken Petersen

Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner

LYT
Del
Link
kopieret!

Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.

- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.

Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.

Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.

I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.

- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.

For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.

- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.

Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.

I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.

- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.

Sejr i byretten

Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.

- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.

At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.

- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.

Fare for mere ventetid

Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.

- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.

Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.

- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.

Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.

- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.

TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.

19. dec. 2024 kl. 9:02

Fynboer ramt af inflation - bortset fra her

LYT
Del
Link
kopieret!

I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.

Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.

Kommune Vækst på median
Assens -0,8 pct.
Faaborg-Midtfyn -1,5 pct.
Kerteminde -0,8 pct.
Langeland -0,8 pct.
Middelfart -1,1 pct.
Nordfyns -1,6 pct.
Nyborg -0,4 pct.
Odense 1,1 pct.
Assens -1,5 pct.
Ærø -1,6 pct.
19. dec. 2024 kl. 7:53

Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.

- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.

Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.

Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.

19. dec. 2024 kl. 6:48
TV 2 SPORT

GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.

Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.

I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".

I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.

TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.

GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".

Brændende banner startede konfrontation

Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.

I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.

- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.

I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.

- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.

- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.

Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus

I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.

Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.

- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.

Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.

TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.

Direktør tager afstand fra episoden

Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".

Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.

Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.

BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.

19. dec. 2024 kl. 6:27
Marie Louise Florival Andersen

Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod

LYT
Del
Link
kopieret!

Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.

Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.

På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.

Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.

19. dec. 2024 kl. 5:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte

LYT
Del
Link
kopieret!

Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.

Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.

Det oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.

18. dec. 2024 kl. 22:34

Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud

LYT
Del
Link
kopieret!

Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.

Han købte et par asfaltmaskiner.

Det er 36 år siden.

I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.

Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.

Ny lufthavn i Nuuk

I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.

Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.

I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.

Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.

Endnu mere gang i hjulene

Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.

Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.

Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.

18. dec. 2024 kl. 22:12

Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler

LYT
Del
Link
kopieret!

Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.

Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.

De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.

18. dec. 2024 kl. 21:40
Collage: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix og TV 2 Fyn

Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser

LYT
Del
Link
kopieret!

10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.

Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.

Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.

Store beløb

Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.

- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.

- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.

- Dybt frustrerende

Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.

- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.

Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.

- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.

Anton Kranf

- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.

Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?

- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.

DJØF står fast

Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.

Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.

- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.

Ida Alstrup

Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.

I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.

18. dec. 2024 kl. 21:09
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.

- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.

18. dec. 2024 kl. 20:32

Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 20.40

Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.

Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her