Ny lufthavn i Nuuk

I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.

Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.

I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.

Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.

Endnu mere gang i hjulene

Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.

Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.

Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.

Store beløb

Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.

- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.

- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.

- Dybt frustrerende

Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.

- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.

Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.

- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.

- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.

Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?

- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.

DJØF står fast

Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.

Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.

- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.

Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.

I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.

- Ærgerligt

Og hun var ikke den eneste, som kommenterede den atypiske musiktrio:

- Jeg synes, det er herligt at komme ind i en butik, og så har der lige været "jam". Jeg skulle have været her dengang. Det er lidt ærgerligt, at jeg først kommer nu, siger kunde Søren Lind.

Onsdag har videoen på butikkens facebookside rundet en halv million afspilninger.

Indehaver af musikbutikken, Kristian Lassen, tror, at “den urolige tid, vi lever i”, ligger til grund for den massive interesse, videoen har fået.

- Så er det dejligt at se, at der faktisk er nogle mennesker, der bare kan gå ind og snakke på det samme sprog lynhurtigt. Og det er altså det sprog, der hedder "musik", siger han.

Tirsdag oplyste Kristian Lassen til TV 2 Fyn, at kvinden, der sad på gulvet, var ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret gik i gang med at spille og i samme moment inddrog kvinden. Kort efter samlede en tredje person en såkaldt maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og tilsluttede sig.

Episoden udspillede sig 9. december.

Ekstra pakke cigaretter

For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.

Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.

Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).

- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).

Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.

Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.

- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.

En stabil økonomi giver ro

En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.

- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).

Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.

- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.

Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?

- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).

Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?

- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).

- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).