Ældre mand kørte lige ud i rundkørsel og endte i baghave

Ældre mand krydsede fredag formiddag en rundkørsel og endte i en baghave i det sydlige Odense.

Beboere i et hus på Borrebyvej i det sydlige Odense fik sig noget af en overraskelse, da en ældre herre fredag formiddag tog turen ind over midten af en rundkørsel og endte i deres have.

Det oplyser Fyns Politi fredag eftermiddag til TV 2/Fyn.

Manden mistede herredømmet over sin bil på grund af for lavt blodsukker og endte med at køre ind i et skilt og over et hegn, inden han endte i en privat baghave i Fangel. 

Ambulancepersonalet udelukkede, at manden var påvirket af euforiserende stoffer og alkohol, da uheldet skete.

Uheldet skete omkring klokken kvart i 11 langfredag, og manden slap heldigvis uskadt fra hændelsen.

Ingen andre personer kom til skade i forbindelse med uheldet. 

 

Oversigt

    Oversigt