Albani udvider øl-brygningen: Mikrobryggeri åbnes for besøg

Ifølge planen tages der hul på byggeriet af et mikrobryggeri til januar, mens der kommer tryk på kedlerne i løbet af foråret.

Albani udvider aktiviteterne i Odense med et mikrobryggeri. Bryggeriet er planlagt til at åbne i løbet af foråret 2017 og vil som moderbryggeriet ligge minutters gang fra centrum.

Royal Unibrew, som ejer Albani-bryggeriet, oplyser i en pressemeddelelse, at der investeres "et pænt tocifret millionbeløb i det nye bryggeri".

Og hvis man tror mikro i denne forbindelse betyder mindre end en smule, så tager man fejl. Mikrobryggeriet vil få kapacitet til at brygge alle Royal Unibrews specialøl - både til det danske marked og til eksport.

Åbent for publikum

Mikrobryggeriet vil blive åbent for publikum, som vil kunne se , hvor brygmestrene eksperimentere med nye brygmetoder og gøre forsøg på at skabe flere typer af specialøl. 

- De seneste år har vi udviklet en række specialøl på Albani-bryggeriet, og det har været en lærerig og spændende ny retning både for vores brygmestre og alle os andre på Albani. Det er en udvikling, der er sket helt naturligt, i takt med at kunderne har fået smag for at prøve nye ølvarianter, siger Jesper Larsen, der er ansvarlig for specialøl og regionaløl hos Albani.

Ifølge planen tages der hul på byggeriet til januar, mens der kommer tryk på kedlerne i løbet af foråret.

Fakta

 

 

Oversigt

    Oversigt