Alle restriktioner fjernes: Nu kender Vollsmose sin genåbningsdato
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det bliver maksimalt til 17 dages nedlukning af Vollsmose. Når landets restriktioner droppes 10. september, åbner også de nedlukkede sogne.
Når alle coronarestriktioner stopper fredag den 10. september, ophører også nedlukningen af Vollsmose.
Dermed bliver det maksimalt til 17 dages nedlukning i den odenseanske bydel - uanset om smittetallene når at komme under de tre kriterier for nedlukning eller ej.
Det oplyser Sundhedsministeriet.
Mulighed for tidligere genåbning
Tirsdag i denne uge nåede incidenstallet i Vollsmose Sogn op på 1.007, og da både positivprocenten og antal smittede i forvejen var højere end det tilladte, skulle samtlige skoler, sfo'er og fritids- og kulturtilbud lukke ned fra onsdag.
Modtager hadbeskeder efter brunsviger-tvist:
- Det er ikke os, der har gjort noget forkert
To fynske bloggere har fået masser af grove og hadefulde beskeder efter en strid om brunsvigerbilleder mellem Claus Skytte, der står bag karakteren Harske Hubbi, og de to bloggere er blevet en offentlig sag.
De to fynske madbloggere Nicoline Sjødahl og Lene Tranberg er ufrivilligt havnet i en offentlig strid med Claus Skytte, som står bag den fiktive karakter Harske Hubbi.
I sidste uge fortalte TV 2 Fyn Claus Skyttes udlægning af sagen, og siden da har de to bloggere modtaget talrige hadefulde beskeder på mail og sociale medier.
- Det er dybt ubehageligt. Der er kommet mange mindre pænt formulerede beskeder på mail, Facebook og Instagram. Jeg føler mig lidt udsat og havde næsten ikke lyst til at være alene hjemme. Det har været træls, men nu gider vi ikke stå model til det længere. Folk skal vide, at det ikke er os, men ham, der har gjort noget forkert, siger Nicoline Sjødahl.
I forbindelse med brunsvigerens dag i oktober 2020 lavede DJ Harske Hubbi, der er en persona, som fynboen Claus Skytte spiller, en hyldestsang til den populære kage. En sang, han lagde på nettet med flere billeder af den snaskede spise.
Billederne var bare ikke hans egne, men er taget af de to bloggere og var blevet fundet på Google. Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven, og det er derfor strafbart at finde og bruge andres billeder, også selv om de ligger frit tilgængeligt på nettet.
Afviser betaling
De to kontaktede derfor Claus Skytte og bad ham betale for brugen af billederne. Han foreslog en anden løsning, hvor han blandt andet ville linke til bloggerne i et indslag og rose deres arbejde. Det afviste bloggerne.
Derefter reagerede Claus Skytte på en måde, han ifølge ham selv gerne havde været foruden i dag.
Han lavede en livesending på det sociale medie Twitch, som han ofte gør, men denne gang handlede hans indslag om, at ’krænkelseskulturen nu havde ramt Harske Hubbi’, og i den forbindelse holdt han plancher med billederne op. Derudover havde han også fundet billeder af de to bloggere, som han viste og nævnte med fuldt navn og bydel, de to bor i.
Det får sagen til at udvikle sig fra at handle om ophavsretsloven til også at handle om persondata.
- Sagen udvikler sig, fordi han bliver pigesur og siger, at hvis det ikke kan løses på hans måde og med hans betingelser, vil han dele info om dem. Så han går live og bruger blandt andet portrætbilleder, han også har fundet på nettet, og hoverer og nedgør dem på Twitch, fortæller de to bloggeres juridiske rådgiver, Morten Kristensen fra rådgivningsfirmaet Not Allowed, som håndterer sager om ophavsretkrænkelser.
- Forfærdeligt
Ifølge Nicoline Sjødahl har hele sagen været ubehagelig fra dag et, og hun følte sig udstillet i livestreamen på Twitch.
- Det var forfærdeligt at blive trukket ind i noget, som han er skyld i, siger Nicoline Sjødahl.
Hun suppleres af Lene Tranberg:
- Det er ikke satire, det er mobning og chikane og alt muligt andet. Det er ikke sådan, voksne mennesker taler sammen.
Efterfølgende tilbød de to bloggere Claus Skytte et nyt forlig, som han også afviste. Derefter besluttede Lene Tranberg at stævne Claus Skytte for at få en afgørelse på sagen.
I sidste uge ønskede de to bloggere ikke at udtale sig, men efter sagen blev omtalt, har Lene Tranberg og Nicoline Sjødahl nu besluttet sig for at stå frem.
- Det er enormt frustrerende, og vi har debatteret meget, om vi havde lyst til at udtale os. Men jeg har mit på det rene, det er ikke mig, der har gjort noget forkert.
- Jeg er bange for, når det engang kommer for retten, at vi igen bliver hængt ud som idioter – selv om det ikke er vores skyld, siger Nicoline Sjødahl.
Også Lene Tranberg håber, at folk finder ud af, at ikke alt er, som det ser ud til ved første øjekast.
- Der er altid to sider af alle sager. Og så håber jeg, at folk holder op med at genere Nicoline. Det har hun ikke fortjent. Det ikke os, der har gjort noget forkert, siger Lene Tranberg, der er meget påvirket af sagen.
Principiel sag
Indtil videre har kun Lene Tranberg stævnet Claus Skytte, mens Nicoline Sjødahl via sin advokat fortsat søger at finde et forlig uden rettens indblanding.
Ifølge bloggernes juridiske rådgiver, Morten Kristensen, handler sagen ikke om penge.
- Det handler om princip. De bliver jo ikke rige af det her, det er principielt på grund af hans behandling af dem. Han har ingen forståelse for, at han hænger folk ud og skader dem, siger Morten Kristensen.
Han forventer, at retten følger retspraksis, og at Claus Skytte skal betale kompensation for misbrug af billederne og overtrædelse af persondataloven.
- Jeg forventer et niveau på omkring 14.000 kroner. Det er ret sort/hvidt, og der er en solid retspraksis på området, siger Morten Kristensen.
I første omgang havde de to ifølge Morten Kristensen tilbudt et samlet forlig på 3.000 kroner, hvilket Claus Skytte afslog.
Claus Skytte siger til TV 2 Fyn, at han sætter sin lid til, at dommeren vil være nådig, mens han erkender sin skyld.
Nedlukningen betød blandt andet, at den nyåbnede Odinskolen efter bare to uger med elever på skolen, måtte sende alle hjem.
Fremover vil det stadig være muligt at lukke eksempelvis en skole, hvis smitte udbruddet er højt.
Vollsmose Sogn kan åbne før den 10. september, hvis det i syv dage i træk lykkes at få enten positivprocenten ned under tre, antal smittede over syv dage under 20 eller incidenstallet under 1.000.