Analyse: Jeginds farvel kan udløse magtkamp i Venstre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre i Odense vil bruge lang tid på at finde en ny borgmesterkandidat, men det er risikabelt at vente helt til næste forår. Partiet har nærmest tradition for magtkampe, når der sker et vagtskifte i Danmarks tredje største by. Det skriver TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
Det er en kendt sandhed, at politik er et blodigt håndværk. Med Jane Jeginds pludselige melding i sidste uge om ikke at genopstille, blev visdommen i den slidte kliché endnu engang fastslået. Det viser sig nemlig, at kampen om, hvem der skal være hendes afløser som partiets spids- og borgmesterkandidat allerede er i fuld gang på de indre linier, selv om det meste af Odense stadig er på sommerferie.
Venstre har nærmest tradition for magtkampe. Den voksne generation husker stadig, da partiets tidligere rådmand Lennart Larson i 90'erne bebudede sin afgang for at give plads til partiets daværende unge håb, den 27-årige Johnny Killerup. Men så fortrød Lennart Larson pludselig sin beslutning, hvorefter Killerup i vrede forlod politik og satsede på en erhvervskarriere.
Odense-rådmand trækker sig fra politik
Venstre-rådmanden Jane Jegind stiller ikke op ved næste kommunalvalg i 2021.
Jane Jegind (V) vil ikke være på stemmesedlen, når odenseanerne igen i 2021 skal sammensætte et byråd ved kommunalvalget.
Efter i alt 22 år i odenseansk politik, har Jane Jegind besluttet at stoppe, når denne valgperiode udløber. I 15 år har hun været Venstres spids- og borgmesterkandidat, og i 14 år har hun siddet som rådmand.
Nu er det tid til at prøve noget nyt, skriver rådmanden i en pressemeddelelse.
- Da jeg for godt 15 år siden sagde ja til at stille op som Venstres spidskandidat, var det aldrig med tanke på, at det skulle være det sidste, jeg skulle foretage mig i mit arbejdsliv. Derfor har jeg truffet beslutning om, at jeg ikke genopstiller til næste valg, siger hun.
Bliver perioden ud
Jane Jegind understreger i pressemeddelelsen, at hun bliver siddende i byrådet perioden ud.
- Grunden til jeg melder det ud nu er, at vi er på den anden side af et folketingsvalg, og partiet derfor har ro på. Samtidig vil der være god tid til, man kan finde en ny spidskandidat til det kommende kommunalvalg, fortæller den afgående rådmand.
Afskeden med politik har Jane Jegind truffet i en alder af 45 år.
- Jeg har nået en alder, der gør, at hvis jeg også skal forfølge nogle af de drømme, jeg har om en anden karriere end odenseansk politik, er tiden inde til et skift, når denne byrådsperiode slutter,
Jane Jegind har endnu ikke fortalt, hvad hun skal lave efter næste kommunalvalg.
Lennart Larson's stunt faldt ikke i god jord hos medlemmerne, som derfor droppede ham som spidskandidat. I stedet valgte de Ingrid Woetmann, som dog kun fik en enkelt periode som rådmand. Hendes karriere blev kort, fordi magtfulde kredse i partiet havde modarbejdet hendes spidskandidatur op til valget i 1997.
Pølser og politik
"Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten”, konstaterede Bismarck.
Om Lennart Larson var enig i den vurdering, er uvist, - men efter nederlaget til Ingrid Woetmann forlod han politik og slog sig ned som pølsemand på Langeland.
“Partiet er derfor i dag pinligt bevidst om, at det denne gang skal foregå uden uro i pressen”
Den gamle cirkushest havde dog beholdt sin lejlighed i Overgade i Odense, hvorfra han stadig brugte sit netværk til at modarbejde Ingrid Woetmann i et brutalt magtspil, som han eftersigende mestrede til perfektion.
Larson havde nemlig ikke kun solgt pølser i pensionisttilværelsen. Han havde også arbejdet for at få Albani-direktøren Jørgen Lund til at stille op mod Ingrid Woetmann. Og med sin erhvervsmæssige baggrund var Jørgen Lund et tilbud, som baglandet ikke kunne sige nej til, da der igen skulle vælges spidskandidat til valget i 1997.
Ingrid Woetmann blev herefter kasseret af medlemmerne, og vejen var banen for Jørgen Lund, som fik to perioder som rådmand.
Magtkampe blusser op igen
Efter otte år gik Jørgen Lund på pension, og så var der igen uro om spidskandidaturet i Venstre i den fynske hovedstad.
Op til kommunalvalget i 2005 var der kommet tre ambitiøse kandidater i spil. Nemlig Lars Christian Lilleholt, Per Lydiksen Laursen og Kamma Lauenborg.
Flere af kandidaterne bagtalte hinanden i forløbet, og helt skævt gik det, da Kamma Lauenborg sendte et brev ud til medlemmerne i sin egen forening, Odense Syd-Dalum.
Gruppeformand peger på ung venstremand som Jane Jeginds afløser
Gruppeformand i Venstre i Odense Claus Houden peger på Christoffer Lilleholt som Jane Jeginds afløser.
Efter 22 år i odenseansk politik meddelte by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) mandag, at hun stopper i politik og dermed ikke stiller op ved kommunalvalget i 2021.
Ved de seneste kommunalvalg har Jane Jegind stillet op som Venstres borgmesterkandidat, og straks er spekulationerne om, hvem der skal afløse hende i kampen om borgmesterposten mod Odenses nuværende borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), gået i gang.
Venstres gruppeformand i Odense, Claus Houden, er ikke i tvivl. Han peger på 23-årige Christoffer Lilleholt (V), der har været medlem af Odense Byråd siden 2013.
- Den kandidat, som jeg ser som den bedst egnede, er Christoffer Lilleholt, siger Claus Houden til TV 2/Fyn.
- Christoffer trækker et kæmpe læs som politisk ordfører. Han er statskundskab af uddannelse. Han har bred politisk erfaring trods sin unge alder. Han har også arbejdserfaring gennem sin beskæftigelse i det private erhvervsliv. Han er en ung mand, som kan trække den store arv efter Jane. Han kommer med ungdommens energi. Han kommer med en vilje til at kunne skabe forandringer i den retning, som vi som parti gerne vil, uddyber Claus Houden.
Lilleholt forholder sig tavs
Hovedpersonen selv ønsker dog på nuværende tidspunkt ikke at kommentere, hvem der skal afløse Jane Jegind.
På sin facebookside takker han dog Jane Jegind for sin indsats i odenseansk politik.
- Tusinde tak for det fantastiske samarbejde vi har haft. Du har om nogen lært mig meget om politik. Du har rejst Venstre fra to mandater til at være det største borgerlige parti og meget tæt på borgmesterposten. Odense og Venstre kan være utroligt stolte af de store resultater, du har skabt, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Venstre i Odense fik seks mandater ved det seneste kommunalvalg.
Redaktør: Lilleholt er mest oplagt
Christoffer Lilleholt fik ved det seneste kommunalvalg i november 2017 2.500 personlige stemmer. Han blev kort efter valget udpeget som partiets nye politiske ordfører i Odense Byråd.
Han er den mest oplagte kandidat til at overtage efter Jane Jegind, vurderer TV 2/Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro.
- Hvis man kigger på de personer, som nu er tilbage i byrådsgruppen, er han den mest oplagte til at tage over. Han vil være en langtidsholdbar løsning, fordi han er dygtig, og fordi han med sin unge alder har fremtiden foran sig, siger Jakob Risbro.
Christoffer Lilleholt har en fortid i ungdomspolitik, hvor han har været næstformand for Venstres Ungdom Odense, formand for Internationalt Udvalg og næstformand for Venstres Ungdoms landsorganisation.
Det er endnu ikke officielt, hvem der skal afløse Jane Jegind.
- Nu skal vi have Venstre i Odense til at sætte en dato, hvor vi skal have valgt en spidskandidat. Det gør vi i god ro og mag det næste stykke tid, siger Claus Houden.
Næste kommunalvalg er 16. november 2021, hvor odenseanerne skal stemme om, hvem der skal i byrådet, og dermed hvem der skal være borgmester i Odense.
Brevet vakte stor vrede, fordi det blev læst som en stærk personlig kritik af partiets øvrige kandidater. Der blev holdt forsoningsmøder for at bilægge striden, men grøfterne var allerede gravet store, og det tog lang tid at hele sårene.
Partiet er derfor i dag pinligt bevidst om, at det denne gang skal foregå uden uro i pressen. Ikke noget med at tale grimt om andre. Og frem for alt må det ikke virke som om, at partitoppen har klappet tingene af på forhånd.
Jane Jegind har da også understreget, at hun af respekt for medlemsdemokratiet ikke vil blande sig i, hvem der skal være hendes afløser.
Samme melding kommer fra partiets lokalformand Kasper Ladingkær, som overfor Fyens Stiftstidende har givet udtryk for, at der nu skal gang i en længere proces, hvor man både vil kigge efter potentielle ledere i og uden for partiet. Han forstiller sig, at afløseren først bliver fundet næste forår.
Nu rammer sparekniven: Flertal for hemmelig plan om millionbesparelser
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skal finde besparelser for 79 millioner kroner. Efter onsdag aftens møde i udvalget er der nu flertal for en plan.
Flere børn og ældre i Odense kommer til at gøre ondt på byens kulturliv.
Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at flytte midler fra andre områder over til velfærden.
“Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder”
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning er derfor – i lighed med de øvrige forvaltninger – sendt på noget af en opgave; de skal finde besparelser for 79 millioner kroner.
Efter onsdag aftens møde i By- og Kulturudvalget er der nu flertal for en plan.
- Socialdemokraterne og Konservative har fremlagt et fuldt finansieret forslag til, hvordan den her omprioritering kan foregå med midler, der skal flyttes over til velfærdsområderne fra By- og Kultur. Vi har heldigvis kunnet ramme et nul i dag, og vi har fået svar på alle de spørgsmål, vi har stillet forvaltningen, så vi mener egentlig, at vi er tæt på målstregen nu, siger Anders W. Berthelsen, der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Socialdemokratiet.
Flertallet bestående af Socialdemokratiet og Konservative går altså uden om forvaltningens rådmand, Jane Jegind (V). Hun mener, at der er flere dele af forslaget, der simpelthen ikke er mulige at gennemføre.
- Der er adskillige fuldstændig uspiselige forslag imellem. Men det vil tiden jo også vise, og jeg tænker, at det vil der være rigtig mange odenseanere, der vil give mig ret i, når de ser det endelige forslag, siger Jane Jegind.
Drastisk første oplæg
I forvaltningens første oplæg var der blandt andet forslag om at lukke Friluftsbadet samt Bolbro Bibliotek. Forslaget indeholdt også færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem klokken 01 og 03.
På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.
Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.
Helt så voldsom er den endelige aftale dog ikke, mener Anders W. Berthelsen.
- Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder – og det rammer hårdt mange steder. Det er vilkårene, og det kan vi ikke løbe fra. Men vi har prøvet at gøre det så skånsomt som muligt, for vi syntes, at det, der i første omgang kom ud fra forvaltningen, det var en for hård omgang for odenseanerne, siger socialdemokraten.
Respekt for processen
Men hvordan det forslag, som der altså er flertal for i af By- og Kulturudvalget, så egentlig ser ud, og hvordan det adskiller sig fra forvaltningens spareforslag, vil hverken Anders W. Berthelsen eller hans konservative udvalgskollega Kristian Guldfeldt løfte sløret for.
- Det kan vi ikke komme så meget ind på nu, for nu skal forslaget i høring blandt andet hos medarbejderne. Og med al ære og respekt for pressen, så tænker vi, at det er bedre, at høringen foregår, som en høring blandt medarbejderne nu skal gøre, i stedet for at de skal læse det her igennem pressen, siger Kristian Guldfeldt.
Forslaget bliver derfor først offentliggjort i den dagsorden, der i løbet af næste uge kommer ud forud for udvalgsmødet den 25. juni.
- Nu er det jo forvaltningen, der skal komme med indstillingen til udvalget ud fra de signaler, vi har givet på mødet i dag (onsdag aften, red.), siger Anders W. Berthelsen.
Socialdemokratiet og Konservative har på forhånd flertal i udvalget, og planen vil derfor formentlig blive vedtaget på næste møde 25. juni. Også selv om det bliver uden rådmandens stemme.
- Det forslag, som flertallet vil fremlægge, det kan jeg ikke bakke op om. Vi er slet ikke enige i præmissen om, at vi skal spare så voldsomt, siger Jane Jegind (V).
Det er dog langt fra alle i partiet, som føler sig overbeviste om det kloge i at vente så længe. I baglandet er der en del, som taler om, at der bør indkaldes til medlemsmøde i løbet af de nærmeste måneder.
Frygten er, at der kan opstå fraktioner og magtkampe, hvis der går for lang tid. Man frygter også, at partiet havner i et tomrum, fordi alle ved, at Jane Jegind nu er på vej væk, mens ingen aner, hvem der kommer til at udstikke kursen fremover.
Diskussionen er altså i fuld gang, og der nævnes allerede et par navne i kulissen.
Fem navne i gruppen
Partiet har dog ingen eksterne kandidater i kikkerten, men det kan ikke udelukkes, at der kommer en, selv om alt tyder på, at den kommende spidskandidat bliver fundet i byrådsgruppen.
Det vil sige, at der reelt lige nu kun er fem navne at vælge imellem: Claus Houden, Mark Grossmann, Marlene Ambo-Rasmussen, Christoffer Lilleholt og Sanne Skovgaard Andersen.
Gruppeformanden Claus Houden har meddelt, at han vil pege på den 23-årige Christoffer Lilleholt, som ny spidskandidat. Samme melding kommer byrådskollegaerne Marlene Ambo-Rasmussen og Sanne Skovgaard Andersen.
“Det er dog Jane Jegind selv, som har truffet beslutningen om at stoppe. Formentlig også i den erkendelse, at hun ville risikere at ende som et politisk ringvrag, hvis hun påførte sig et nyt nederlag til Rahbæk Juel i 2021”
Men Christoffer Lilleholt selv forholder sig tavs til spørgsmålet, og det samme gælder i øvrigt også Mark Grossmann. Ingen af dem har lyst til at kommentere spørgsmålet på nuværende tidspunkt.
Men de fleste venter, at det kun er et spørgsmål om tid. Ingen af dem kan holde til, at lurepasse i en længere periode.
Lige nu holder alle vejret og venter på, hvem der blinker først. Mark Grossmann har sine tilhængere i baglandet, og hvis han får tilstrækkelig mange opfordringer, er vurderingen, at han godt kunne tænkes at gå ind i kampen. Til gengæld vurderes det, at Christoffer Lilleholt står som den stærkeste kandidat, dels fordi han har bred opbakning i byrådsgruppen, dels fordi Lilleholt-familien har et stærkt netværk. Og så har han ikke at forglemme også VU-erne med på sin side.
Men i partiet vil man gøre alt for, at det kommer til at foregå uden ævl og ballade i håb om, at historien ikke gentager sig.
Håber Jegind smutter
Der er generelt stor respekt for den indsats, Jane Jegind har ydet gennem årene, og det er et udbredt ønske, at hun kommer ud af politik på en værdig måde.
Men selv om partiet er vokset under hendes ledelse, så har der efter valgnederlaget til Peter Rahbæk Juel (S) i 2017 også været en voksende erkendelse af, at der frem mod næste valg skulle findes ny spidskandidat.
Odenses velfærd er truet af disse seks udfordringer
Seks udfordringer vil presse Odense Kommunes velfærd de kommende ti år. Tirsdag præsenterede en taskforce, hvilke problemer kommunen skal løse.
Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det er voldsomme stigninger på 22 og 47 procent og er bare én af seks udfordringer, Odense står over for det kommende årti.
Odense Task Force Velfærds formand Nina Groes præsenterede tirsdag sammen med taskforcens Jørgen Søndergaard de seks punkter, de mener, Odense Kommune skal fokusere på for at opretholde en solid velfærd for borgerne.
- Vi har valgt de seks vigtigste udfordringer, og jeg synes, de alle sammen er helt centrale. Jeg syens, det er vigtigt, at vi både har nogle af de klassiske nøgleudfordringer som flere ældre og børn og samtidig har nogle af de moderne udfordringer som angst, depression og psykisk sårbarhed. Vi har hele paletten, og det er jeg glad for, siger Nina Groes.
De seks udfordringer kan du se i faktaboksen.
VELFÆRDSUDFORDRINGER I ODENSE
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
Først om 14 dage præsenterer taskforcen sine løsningsforslag på de seks udfordringer, men allerede nu ved Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), at udfordringerne kræver handling.
- Det er en kæmpe stor udfordring, vi står overfor. Det er 1.100 sæt hænder, vi mangler, hvis vi bare skal kunne følge med på velfærdsområdet det kommende årti. Det kalder på handling nu.
- Hvis der ikke sker noget her, vil det velfærdssamfund, vi kender i dag, smuldre, siger han.
Velfærden består
By- og kulturrådmand og medlem af Økonomiudvalget, Jane Jegind (V), er efter tirsdagens møde blevet bekræftet i, at kommunen står overfor en fælles opgave.
- Vi skal nok fremover også have et velfærdssamfund, men vi skal kunne håndtere og gøre nogle af tingene på en anden måde end i dag, fortæller Jane Jegind.
Velfærds-taskforcen blev igangsat i marts og består af seks medlemmer ude fra kommunen.
Taskforcens medlemmer
FORMANDSKAB
Nina Groes, direktør i Divérs. Tidligere direktør i Kvinfo.
Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus ved VIVE. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.
MEDLEMMER
Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening og formand for Røde Kors i Aarhus. Tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Vive, tidligere institutleder og professor ved Syddansk Universitet.
Pia Gjellerup, centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI). Tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidligere chef i Djøf.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive.
Det er dog Jane Jegind selv, som har truffet beslutningen om at stoppe. Formentlig også i den erkendelse, at hun ville risikere at ende som et politisk ringvrag, hvis hun påførte sig et nyt nederlag til Rahbæk Juel i 2021. Andre vurderer, at hun ville komme ud i et kampvalg om sit kandidatur, hvis hun havde insisteret på at forsætte.
Men nu, hvor rådmanden har meddelt sin afgang, er der naturligt nok også et stor håb om, at hun finder nyt job så hurtigt som muligt. Ikke kun af hensyn til sin videre karrierre, men i høj grad også af hensyn til partiet. Vurderingen er, at det vil løse mange problemer, hvis Jegind smutter hurtigt, fordi arvefølgen så at sige så vil give sig selv.
Så skal der nemlig hurtigt findes en ny rådmand, og vi ved allerede nu, at byrådsgruppen (eller et flertal i byrådsgruppen) vil pege på Christoffer Lilleholt.
Tyskerne ruller ind: 440 el-løbehjul på gaden i Odense
Fra onsdag morgen vil der være langt flere el-løbehjul til rådighed for odenseanerne. Det tyske firma Tier placerer 440 el-løbehjul forskellige steder i Odense.
De elektriske løbehjul er ikke længere noget særsyn i bybilledet i de større byer, og Odense er ingen undtagelse. Fra onsdag morgen kommer der endnu flere el-løbehjul, man kan leje og køre rundt på i byen.
Tyske Tier rykker ind i Odense med 440 løbehjul, og dermed bliver de den største udbyder af el-løbehjul i Odense.
Egentlig skulle løbehjulene have været klar til brug allerede mandag, men forskellige sikkerhedstjek har gjort, at de først bliver klar fra onsdag morgen.
- De er klar til brug klokken 8.00, fortæller Mads Pedersen, der er operations manager og har ansvaret for Tiers løbehjul i Odense og fortsætter:
- Vi skulle lige have dem ind i landet først, og så skal de tjekkes for fejl, om de lader op som de skal og så videre.
Opfordrer til lovlydig adfærd
Ikke alle er lige begejstrede for de motoriserede løbehjul, der kører i trafikken, men Mads Pedersen siger, at Tier gør, hvad de kan, for at løbehjulene bliver brugt korrekt og ikke står og flyder i gadebilledet.
- Selvfølgelig har vi hørt kritikken, og defor opfordrer vi også folk til at bruge dem ordentligt. Vi kommer også til at rydde op, så der ikke står løbehjul og fylder hele fortovet.
Tier opfordrer desuden til, at man bruger hjelm, når man kører, og der vil være folk, der viser, hvordan man aktiverer dem.
Og hvis man tror, det er et billigt alternativ til en taxa hjem efter en tur i byen, bliver man skuffet.
- Man må ikke køre i beruset tilstand, og det er også derfor, vores løbehjul låser klokken 22.30. Selvfølgelig kan man godt være beruset før det tidspunkt, men vi opfordrer folk til at lade være, for det er ulovligt, siger Mads Pedersen.
App giver adgang til el-løbehjulet
Hvis man vil bruge et af Tiers el-løbehjul, skal man downloade deres app og scanne en QR-kode. Så kommer der et kort, der viser, hvor der står løbehjul, og derefter kan man låse det op. Det koster 10 kroner at aktivere løbehjulet, og derefter hedder taksten 1,5 krone per minut.
Fra onsdag morgen vil man blandt andet kunne finde Tiers turkisfarvede løbehjul ved banegårdpladsen, ved byens bro og ved Rosengårdcentret.
- De kommer til at stå mange forskellige steder. Man kan se løbehjulenes placering via vores app, siger Mads Pedersen.
Tier er det andet firma, der lejer el-løbehjul ud i Odense. 1. juli kom svenske Voi, der sendte 250 løbehjul på gaden.
Tier har tilladelse til 500 løbehjul i Odense, og de sidste 60 kommer til byen på et senere tidspunkt, siger Mads Pedersen.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at han per automatik også bliver spids- og borgmesterkandidat. Men Lilleholt vil få en platform, som kan køre ham i stilling som den helt oplagte spidskandidat og et seriøst bud på en ny borgmester i 2021.
Men, men - og der er mange "menner".
Det kan jo tænkes, at Jane Jegind bliver siddende perioden ud, og det kan tænkes, at der i løbet af efteråret og vinteren kommer flere kandidater i spil.
Hvis det trækker i langdrag kan der ske rigtig mange ting, som kan få processen til at løbe af sporet. Og så kan der om føje år måske skrives et nyt kapitel om de magtkampe, der følger med et vagtskifte i Venstre i Danmarks 3. største by.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.