Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Andreas Odbjerg spiller til Axelsen-fejring

Det bliver Andreas Odbjerg, der kommer til at stå for den musikalske underholdning, når badmintonspilleren Viktor Axelsen på fredag fejres på Odense Rådhus.

Det oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune til TV 2 Fyn. 

- Vi har fået aftalt med en anden stor odenseaner, Andreas Odbjerg, at han vil kigge forbi og løfte Odensefesten lige en ekstra gang ved at give et par numre til os og Viktor Axelsen. Det kan jo næsten ikke være bedre, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel til TV2 Fyn. 

- Det bliver Odense med Odense på, og så noget guldbrunner indimellem, siger en smilende borgmester.

Fejringen foregår på Odense Rådhus på fredag. Dørene åbner klokken 15 og festlighederne starter klokken 16. 

- Jeg forestiller mig, at der bliver fyldt med glade odenseanere, så kom i god tid, siger Peter Rahbæk Juel.