Anmelderros til album: Kim Larsens gamle opskrifter virker
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fredag udkommer Kim Larsen med sit første album i flere år. Det modtager fire og fem stjerner i flere aviser.
Danmarks nationalklenodie Kim Larsen har fredag tilføjet endnu et album til sin lange karriere, og albummet, der er indspillet i Odense, hvor legenden Larsen også bor, bliver modtaget med mange rosende ord fra anmelderne.
Den 71-årige sangskrivers nye album "Øst for Vesterled" med 12 sange modtager fire og fem stjerner i flere af fredagens aviser.
I Jyllands-Posten får Kim Larsen, der spiller med backingbandet Kjukken, fem stjerner. Avisens anmelder kalder albummet, der er hans første i fem år, for et af de mest overbevisende i en årrække.
- Der er noget afklaret og målrettet over pladens samlede udtryk, og så oser albummet af musikalsk overskud og poetisk legestue.
Ny turné: Kim Larsen spiller - igen - i Odense
22 nye koncertdatoer sender Kim Larsen og hans fynske orkester, Kim Larsen & Kjukken, landet rundt. Bandet rammer Posten til november.
Der spekuleres og spekuleres i om Kim Larsen snart indstiller sin turné-virksomhed og trækker sig tilbage fra landets live-scener.
Senest fik både rygter og spekulationer ny næring på SmukFest i Skanderborg, men nu manes alt til jorden.
Den 70-årige skjald og hans fynske band Kim Larsen & Kjukken har nemlig netop offentliggjort en turné-plan for efteråret.
Planen indeholder 22 koncerter landet over. Kim Larsen & Kjukken rammer dog kun Fyn en enkelt gang. Det sker 10. november, hvor spillestedet Posten lægger lokaler til.
Billetsalget til turnéen starter søndag den 14. august 2016 klokken 10.00 via de lokale spillesteder.
38 koncerter
Kim Larsen & Kjukken har ind over sommeren ofte været væk fra den fynske base. De afslutter i disse uger en stor sommerturné, hvor det er blevet til 38 koncerter i Danmark, Norge og Sverige.
Bandet udgav i maj singlen "Moder Jord, som er forløber for et nyt og endnu unavngivent album der udkommer i løbet af efteråret.
Fakta om Kjukken
Kim Larsen dannede Kjukken i 1995 i Odense, og har sammen med det fynske orkester utallige udgivelser og koncertturnéer bag sig.
Ni album-udgivelser, to koncert-DVD’er samt et meget stort antal koncerter hvert år i Skandinavien.
Kjukken består i dag af Karsten Skovgaard (guitar), Jørn Jeppesen (rytmeguitar), Jesper Haugaard (bas) og Jens Langhorn (trommer).
Karsten Skovgaard har været Kim Larsens sidemand siden 1995, og Jesper Haugaard kom med i bandet i 2003.
I 2015 overtog Jens Langhorn (tidl. Fielfraz) trommerne og samme år begyndte Kim Larsens impresario Jørn ’Ørn’ Jeppesen at spille med i bandet.
Efterårets turné-plan
27. oktober: Greve, Portalen
28. oktober: København, Store Vega
29. oktober: Holbæk, Elværket
03. november: Aabenraa, Gazzværket
04. november: Haderslev, Harmonien
05. november: Holstebro, Musikteatret
10. november: Odense, Posten
11. november: Nykøbing F, Teatret
12. november: Ringsted, Kongrescentret
18. november: Esbjerg, Tobakken
19. november: Viborg, Tinghallen
24. november: Værløse, Galaksen
25. november: Amager, Amager Bio
26. november: Albertslund, Musikteatret
01. december: Aarhus, Train
02. december: Aarhus, Train
03. december: Grenå, Pavillonen
08. december: Aalborg, Nordkraft
09. december: Frederikshavn, Det Musiske Hus
10. december: Fredericia, Thansen.dk Arena
16. december: Næstved, Grønnegades Kaserne17. december: Frederiksværk, Gjethuset
Billetsalget til turnéen starter søndag den 14. august 2016 kl 10.00 via de lokale spillesteder.
Se billetsalgslinks på www.kimlarsen.dk.
- Der spilles blandt andet sange, der er præget af folkemusik, country, både pæn og grim rock samt pop, skriver avisen.
På Kim Larsens nye album er intet nyt godt nyt, lyder titlen på Politikens anmeldelse, hvor sangeren får fire stjerner.
- I Larsens verden mindes man frk. Petersen inde ved siden af, der lignede Marlene Dietrich, og takker gnavent nej til rumrejser mod fjerne planeter.
- Og hans sange følger de gammelkendte opskrifter og går den direkte vej hen til det smittende omkvæd. Nogle gange i countrytrav, andre gange slingrende som en sømandsvise, skriver Politiken.
Jydske Vestkystens anmelder er ligeledes begejstret og kvitterer med fem stjerner:
- Det er håndspillet musik med hjerte og sjæl. Ikke altid lige ekvilibristisk udført, men med en sprudlende charme, skriver avisen.
Kim Larsen & Kjukken tager sidst i maj på turné i Skandinavien. Undervejs spiller de en række koncerter på Fyn, blandt andet på Valdemars Slot, til Rock Under Broen i Middelfart, på Tinderbox samt et par koncerter i Den Fynske Landsby.
Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det
kopieret!
Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.
Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.
En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.
Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.
- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.
Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.
Den store bødeblok skal frem
Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.
- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.
Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.
I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.
- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.
Søndag kan byde på flere snebyger
kopieret!
Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.
Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.
Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.
Derfor var Viktor Axelsen for en sjælden gang skyld mødt op for at modtage pris
kopieret!
Lørdag aften blev sporten og danske atleter hyldes ved Sport 2024, og på den røde løber var der én person, der normalt ikke er at finde.
Viktor Axelsen plejer som regel ikke at deltage til showet på trods af at have vundet flere priser de seneste år. Det skyldes, at den store Super 1000-turnering Malaysia Open altid spilles i starten af januar.
Den turnering stiller badmintonstjernen også op til, når den skydes i gang natten til tirsdag dansk tid. Og han erkender, at forberedelserne bliver forringet end tidligere set.
- Jeg er normalt ikke til det her show, fordi jeg skal spille på tirsdag. Så det kommer ikke til at blive de mest optimale forberedelser, men lige den her gang har jeg valgt at prioritere aftenen for at få sat et OL-punktum, forklarer han til TV 2 Sport.
Løb med ærefuld titel
Viktor Axelsen, som vandt guld ved sommerens olympiske lege i Paris, blev lørdag kåret som Årets Sportsnavn i 2024.
Det er tredje gang i karrieren, at Axelsen tager prisen. Han tog også prisen i 2017 og 2021.
Det har ingen individuel atlet præsteret tidligere. Kvindelandsholdet i håndbold har dog også vundet prisen tre gange.
Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag kåringen.
Vil nyde de store øjeblikke
Udover at modtage titlen som Årets Sportsnavn har Axelsen samtidig valgt at ville fejre den store triumf og måske lige nyde øjeblikket lidt mere denne gang.
- Jeg tror, at det er sundt lige at stoppe op. Specielt nu hvor jeg måske kigger mod efteråret i min karriere. Jeg spiller ikke i ti år mere i hvert fald, så jeg har valgt at stoppe op og prioritere det her.
Viktor Axelsen møder Lee Cheuk Yiu i første runde ved Malaysia Open.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.